Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi
Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi kører fra skolen. Kys. Mor. Seks gange har hun skrevet. Selvom han er 11½ og har været alene hjemme før. Værelset er stort. Ved vinduet står skrivebordet og for enden af sengen hænger fladskærmen.
Klemme sidder på sengen med computeren og i fjernsynet er der noget om en kidnapning. Han hører ikke rigtigt efter. BUMP! Han kigger hurtigt over mod vinduet. Holder vejret og trækker langsomt fødderne op i sengen. Det kom udefra. Han har flere gange hørt lyde, som om der var andre i huset, og har hver gang dobbelt-tjekket hoveddøren. Denne gang er han sikker. Der var et bump! Han lukker computeren i, skruer ned for lyden på fjernsynet og sniger sig helt hen til vinduet. Værelset ligger på første sal og nede i haven ser alt ud som det plejer. Lydløst åbner han vinduet på klem. Der er helt stille og ikke et øje. Og dog.
Lige op ad husmuren står der et træ. Fra mørket under bladene, helt inde ved stammen, er der noget der stirrer på ham. Det er ikke et menne-ske. Han kan skimte et par kløer og et lille gult næb. En fugl. Måske var det den han hørte? Var den fløjet mod ruden? Klemme læner sig lidt længere ud. Bladene omkring fuglen blafrer i vinden så han i små glimt ser den, stykke for stykke. Det er en solsort. Den sidder helt stille, har pustet sig op og er rund som en bold. Hej hej, hvisker han. Solsorten bliver siddende. Også da han vifter med hånden for at få den til at flyve. Måske er den kommet til skade? Måske har den brækket vingen? Eller slået hovedet?
Træet er gammelt og når helt op til taget. De store femspidsede blade ligner store hænder der vinker efter ham. Han har engang set en film om en dreng der havde en hule i toppen af et træ. En hemmelig hule med udkigshul og rebstige der kunne trækkes op. Klemmes mor havde sagt at det var alt for farligt og bestemt ikke noget for Clement! For en sikkerheds skyld havde hans far savet de nederste grene af så han ikke kunne komme op i træet, nedefra. Men fra værelset kan han måske? Grenen, hvor solsorten sidder, bugter sig som en bro, lige hen under vinduet. Klemme kravler op i vindueskarmen, lægger sig på maven med hovedet ind i værelset og glider baglæns ud til fødderne rammer grenen. Den giver sig
lidt. Med hænderne presset mod muren går han sidelæns ind mod stammen hvor grenen bliver tykkere og mere stabil. Solsorten sidder stadig bare helt stille. Hva så, lille fugl? hvisker han på vej hen mod den. Sidder du der? Næsten henne ved solsorten, sætter han sig ned med et ben på hver side af grenen. Og da han strækker armene frem og vil lukke hænderne om fuglen, skræpper den højt og flyver. Klemme spjætter. Basker omkring sig med armene, griber ud efter stammen og får fat.
Kapitel 2 I frit fald Klemme læner skulderen op ad stammen og støtter ryggen mod muren. Det er ved at blive mørkt. Solsorten sidder over et af tagvinduerne på huset ved siden af. Det er Carla fra klassen der bor i huset, sammen med sin mor, far og lillebror. Selvom de går i samme klasse, kender han hende ikke særlig godt. De har aldrig besøgt hinanden og når de en sjælden gang imellem
følges hjem fra skole, er det kun fordi de alligevel skal samme vej. Solsorten vipper med halen og synger højt. Men der er også en anden lyd. Lige under træet. En svag skrattelyd der dukker op og forsvinder. Det lyder som om den kommer ud gennem en højttaler. Klemme lægger sig forsigtigt på maven og løfter et par grene til side. Bortset fra et par guldfisk der svømmer uforstyrret rundt i havebassinet under ham, er der ikke nogen. Da han var mindre råbte moren efter ham, hver gang han kom for tæt på bassinkanten. Som om hun stod på lur og ventede. Pas på kanten! råbte hun.
I nabohuset bliver lyset pludselig tændt i et af værelserne. Carla dukker op. Hun står med ryggen til, helt tæt på vinduet. Svajer frem og tilbage som om hun danser. Det lange mørke hår er ikke samlet i en hestehale som det plejer, men følger dansens bevægelser. Kjolens store røde prikker løfter sig op omkring hende når hun drejer rundt. Det ligner en film. Klemme trækker vejret dybt ind. Selvom der er et godt stykke over til nabohuset, får hun helt sikkert øje på ham hvis hun vender sig om. Under ham er skratte-lyden blevet både højere og tydeligere. Det lyder som musik der bliver hakket i stykker. Som om noget bliver skiftevis tændt og slukket. Det er næsten som om Carlas dans og musikken passer sammen?
Klemme rejser sig. Moren og faren må snart være tilbage. Han støtter hænderne på muren og går sidelæns hen ad grenen, tilbage mod vinduet. Lige inden han tager fat i vindueskarmen, for at hive sig op, kigger han sig over skulderen og stivner. Cleee-meeent! Vi er hjemmeee! kalder moren, inde fra huset. Hjertet slår hurtigt. Han slipper karmen, dukker sig ned under vinduet og trykker sig flad mod muren. Lyset fra værelset forsvinder over ham da moren læner sig ud, og hendes skygge kaster sig over ham. Han lægger langsomt hovedet tilbage og kigger op på moren. Clement? udbryder hun og gisper efter vejret.
Han kurer ned ad den ujævne mur. Falder ned gennem grene og blade. I samme sekund han slår baghovedet mod havebassinets hårde kant, lyder der et skrig. Lige ved siden af ham. Der bliver stille. Han ligger på ryggen, med hovedet på bassinkanten. Vandet når ham til halsen og par guldfisk svømmer hen over hans brystkasse. I vandoverfladen foran ham flimrer spejlbilledet af to store øjne. Han drejer langsomt hovedet. Lige ved bassinkanten, halvt under en busk, ligger der et lyseblåt musehoved i plastik. Med øjne, ører, store hvide tænder og en spids snude, der blinker rødt. Vandet skifter farve. Det sortner. Inden han besvimer og glider ned i det blodrøde vand, er der nogen der løber væk.
Køb bogen her: www.steendorumluchristensen.dk eller www.nogetiklemme.dk Kh Steen
Noget i Klemme af Steen Dorumlu Christensen GRATIS LÆSEPRØVE/ Kapitel 1 og 2 Steen Dorumlu Christensen 2016 Sats: Kamilla Brøckner Barslund Omslag: Sertan Saltan E-bog, PDF 1. E-bogsudgave ISBN 978-87-998831-4-1 Udgiver: Steen Dorumlu Christensen, CVR 36 57 80 84