Etniske minoritetsunge mellem religion, politik og transnationalisme Unge og politik Historiske forudsætninger Politiske indvandrerorganisationer Religiøse indvandrerorganisationer Unge, religion og religiøsitet Ungdomsforeninger
.
. Unge og politik
Politiske interesser og holdninger Figur 12.1: Politiske interesser og holdninger blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere 18-24 år i 2006 (%) 100 80 60 40 Indvandrere Efterkommere Danskere 20 0 Politisk interesse Nogensinde stemt Demokrati Forsamlingsfrihed Kilde og base: Etniske gruppers værdier 2006_database (994 respondenter i alderskategorien 18-24 år). Note: Dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark; Indvandrer, hvis personen er født i udlandet; Efterkommer, hvis personen er født i Danmark.
Partipolitiske holdninger Tabel 12.1: Partipolitiske holdninger blandt unge med indvandrerbaggrund og etniske danskere 18-24 år i 2006 (%) Unge med indvandrerbaggrund Unge danskere Socialdemokratiet 40,3 19,7 Venstre 5,7 22,7 Det Konservative Folkeparti 1,3 7,6 Det Radikale Venstre 17,6 12,1 Dansk Folkeparti 1,4 7,6 Socialistisk Folkeparti 9,6 13,6 Enhedslisten 4,2 4,5 Andre partier 1,0 1,5 Vil ikke stemme/vil stemme blankt 3,7 0,0 Ved ikke 13,1 9,1 Andet 2.1 1,6 I alt 100,0 100,0 N 928 66 Kilde: Etniske gruppers værdier, 2006_database.
Ukonventionel politisk deltagelse Tabel 12.2: Former for ukonventionel politisk deltagelse blandt indvandrere og danskere (%) Deltagelsesformer Indvandrere Danskfødte danskere c 15 år og derover a 29-36 år b med dansk statsborgerskab Mænd 28-36 år Kvinder 28-36 år Skrevet under ved underskriftsindsamling 23 18 29 33 Undladt at købe bestemte varer af politiske grunde 13 11 - - Støttet politiske formål med penge 9 6 22 25 Indsendt artikler eller læserbreve 9 4 4 5 Kontaktet politikere for at give sit synspunkt til kende 10 3 15 11 Deltaget i offentlige møder, protestmøder eller høringer 15 9 23 14 Deltaget i demonstrationer 26 21 7 6 Ingen af ovenstående 55 63 Antal respondenter 1000 290 Kilder og noter: (a) IntegrationsStatus 1. halvår 2005; spørgsmålet lød: Hvilke af følgende handlinger har du udført mens du har boet i Danmark? (flere svarmuligheder); (b) IntegrationsStatus 2. kvartal 2004. Både a og b omfatter personer fra Tyrkiet, Eksjugoslavien, Pakistan, Iran, Somalia, Irak og indvandrere af palæstinensisk oprindelse; (c) Togeby 2000: 200, der oplyser, at data fra de danskfødte danskere er fra en række nyere landsdækkende surveyundersøgelser. I kilde b og c er der benyttet samme spørgeformulering, som lød: Der findes mange måder hvorpå man kan være aktiv i politik. Har du inden for de seneste par år deltaget i én eller flere af disse aktiviteter? (flere svarmuligheder).
De historiske forudsætninger
Organisationsformer hjemstavnsforeninger kulturelle foreninger sociale hjælpeforeninger faglige organisationer religiøse organisationer ungdomsorganisationer sportsklubber kvindeforeninger protestbevægelser og græsrodsorganisationer politiske organisationer multietniske og multinationale foreninger (dvs. organisationer med forskellige etno-nationale grupper) paraplyorganisationer (dvs. organisationer med forskellige etno-nationale foreninger) solidaritets- og venskabsforeninger (dvs. foreninger med både indvandrere og danskere) Dertil kommer: * rådgivende organer og komiteer, som ofte er sammensat af repræsentanter fra den siddende regering, magtfulde danske organisationer og udvalgte repræsentanter for minoriteterne.
Et første overblik Nyoprettede indvandrerorganisationer 1965-2005 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005
Eksisterende organisationer 1965-2005 600 500 400 300 200 100 0 1965-70 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-00 2001-05
Intellektuelle strømninger og konkurrerende teorier etnicitetsteori klasse- og arbejdsmarkedsteori deprivationsteori konkurrenceteori institutionel teori ressourcemobilisering og politisk-procesteori (sociokulturel homogenitet sociale netværk organisationsstruktur politiske entreprenører opportunitetsstruktur)
Model til forklaring af indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering Sociokulturel homogenitet Intra- og interorganisatoriske diffusionsprocesser INDVANDRING Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering Transnationale processer Internationale relationer Staten Dominerende Nationale aktører
Organisationstyper 1965-2005 (nyoprettede organisationer) 1965-70 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-00 2001-05 Hjemstavnsforening 0 3 3 3 4 4 4 0 Værested/klub 5 22 1 3 7 2 0 0 Kulturforening 2 9 20 68 68 80 40 4 Faglig organisation 0 0 0 2 4 6 12 2 Religiøs organisation 2 3 3 14 11 9 9 8 Ungdomsforening 0 0 3 7 7 11 16 4 Kvindeforening 0 0 1 6 7 17 13 2 Idrætsklub 0 2 2 3 6 7 0 0 Seniorforening 0 0 0 1 2 0 3 0 Politisk organisation 1 13 12 18 23 13 14 12 Andre organisationstyper 0 0 2 2 6 9 9 6 Total 10 52 47 127 145 158 120 38
Indvandrerorganisationernes etno-nationale sammensætning 1971-2005 (eksisterende organisationer i %) Etno-national gruppe 1971-75 1981-85 1991-95 2001-05 Tyrkisk 11,1 16,8 16,1 16,6 Kurdisk-tyrkisk 3,2 4,8 4,0 3,6 Kurdisk 2,9 2,5 Pakistansk 15,9 13,5 9,0 7,5 Jugoslavisk 17,5 8,6 2,5 1,8 Eksjugoslavisk 3,4 5,8 Arabisk 3,2 1,4 2,7 4,5 Iransk 1,6 2,4 4,9 2,9 Vietnamesisk 1,6 4,3 2,7 2,0 Palæstinensisk 1,6 1,9 2,0 1,9 Marokkansk 3,2 1,4 1,8 2,3 Chilensk 6,3 3,4 0,7 0,5 Afrikansk 4,8 10,5 7,5 5,7 Indisk 2,9 2,5 2,0 Somalisk 0,5 4,7 7,2 Tamilsk 4,0 3,6 Irakisk 2,4 2,1 Anden etno-national oprindelse 7,8 17,5 11,2 12,5 Multinationale/etniske 22,2 10,1 15,0 15,0 Total 100 100 100 100 Antal organisationer 63 208 446 442
1965-70 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-00 2001-05 Etno-national organisationsdannelse 1965-2005 (nyoprettede organisationer) 180 160 140 120 100 80 60 Øvrige Somaliere Tamiler Iranere Jugoslavere Pakistanere Tyrkere (og kurdere) 40 20 0
Om indvandrerforeninger og integration Flere og større indvandrerforeninger Foreningernes alders- og kønsprofil (flere børn og unge; flere kvinder) Flere rene kvindeforeninger og ungdomsforeninger Demokratisering af foreningsstrukturen Lidt om indtægtskilder og aktivitetsområder
Århusianske indvandrerorganisationers opgaver omkring 2000 Alle Tyrkiske Somaliske foreninger foreninger foreninger 51 64 44 Socialt samvær for mænd Socialt samvær for 59 75 33 kvinder Religiøse aktiviteter 28 50 33 Kulturelle aktiviteter 89 92 90 Informationsvirksomhed, blade, ol. 39 36 56 Sportsaktiviteter 53 73 60 Aktiviteter til støtte for gruppens unge 61 73 89 Kurser og rådgivning vedrørende Danmark 47 36 67 Undervisning i hjemlandets sprog og kultur 49 36 67 Opretholder kontakten til hjemlandet 31 9 33 Varetager interesser over for Århus kommune 38 27 33 Antal organisationer 51 12 9 Kilde: Togeby (2003: 132); Anmærkning: Flere svarmuligheder.
Indvandrerforeninger og danske foreninger Dansk forening Etnisk forening Religiøs forening Moske
Politiske indvandrerorganisationer
Politiske organisationers etno-nationale tilhørsforhold Politiske organisationer Tyrkiske 9 Kurdisk-tyrkiske 20 Iranske 12 Pakistanske 11 Afrikanske 11 Chilenske 8 Kurdiske 8 Eksjugoslaviske 7 Palæstinensiske 5 Irakiske 5 Tamilske 4 Multietniske foreninger og solidaritetsorganisationer 43 Anden etno-national oprindelse 18 Total 161
Antal nyoprettede organisationer De politiske indvandrerorganisationers nationale orientering 1965-2005 35 30 25 20 15 10 5 0 1965-70 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-00 2001-05 Aflægger af ekstern organisation Indirekte aflægger Orienteret mod Danmark Orienteret mod forhold i hjemlandet Orienteret mod Danmark og hjemlandet
Paraplyorganisationer Gæstearbejdernes Fællesråd i Danmark (GFR) senere Indvandrernes Fællesråd i Danmark (IFD), København, 1976-ca.1995 (national) Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark (IND-sam), København, 1981-2003 (national) Indvandrercentre i Århus, 1983-ophørt (regional) Anti-Diskriminations Forbund (IDFAD), Århus, 1992- (regional, national) Internationalt Kulturcenter (IKC), Århus, 1993-2003 (regional) Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal (POEM), København, 1995-2004 (national) De Etniske Minoriteters Landsorganisation (ELO), København, 1999-2003 (national) IndvandreNet, Århus, 1999- (regional) Dansk Muslimsk Union (DMU), København, 2006- (national) Muslimernes Fællesråd (MFR), København, 2006- (national)
Religiøse indvandrerorganisationer Muslimske organisationer Politisk-islamiske organisationer
1965-70 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-00 2001-05 Antal organisationer Nyoprettede og eksisterende religiøse organisationer 1965-2005 80 70 60 50 40 Nyoprettede Eksisterende 30 20 10 0
. Oversete religiøse minoriteter
1. Generation muslimske organisationer ca. 1965-1981: Statssponsorerede islamiske organisationer Det Islamiske Kulturcenter: Stiftet i 1971 som et samarbejde mellem den marokkanske, saudiske, ægyptiske og den libyske ambassade i Danmark, siden hen har også den pakistanske ambassade sluttet sig til den honorære komite. Al-Da wa al-islamiya: Stiftet 1972 i Libyen og har også siden været aktiv i Danmark. Rabitat al-alam al-islami (Den Muslimske Verdensliga): Stiftet 1962 i Saudi Arabien med hovedsæde i Mekka og aktiv i Danmark siden 1974. Islamisk Ungdomsforbund (Valby): Aktiv i Danmark fra omkring 1977 og tilknyttet det kuwaitisk finansierede International Islamic Federation of Student Organizations dannet i 1966. Den Islamiske Forening (Dansk Islamisk Forening): Aktiv i Danmark fra omkring 1980 og støttedes af Kuwaits ministerium for religiøse anliggender. Diyanet (Direktoratet for Religiøse Anliggender): Oprettet 1924 i Tyrkiet og aktiv i Danmark siden 1981 via den tyrkiske ambassade.
2. Generation muslimske organisationer siden 1980: Transnationale muslimske organisationer Navn Stiftet (år, land) Hovedsæde i Europa Süleymancibevægelsen 1930 erne: Tyrkiet Minhaj ul-quran (På Koranens Vej) Aktiv i Danmark fra Tilknyttede organisationer i Danmark Tyskland: Køln 1980 Den Islamisk-Tyrkiske Kulturforening 1980: Pakistan (Lahore) England 1982 Women Youth League/ Muslim Youth League (1986); Muslimer i Dialog (2003 udbrydergruppe) The Muslim Institute 1974: Pakistan England: Bradford Tabligh-I Djama at 1926: Indien/Pakistan England: (Tabligh bevægelsen) Dewsbury Milli Görus (Sammenslutningen af Muslimske Indvandrer Foreninger, DMGT) ISRA-Denmark Ahbash (Association of Islamic Charitable Projects, A.I.C.P.) Hizb ut-tahrir (Frihedspartiet) Al Aqsa 1969: Tyrkiet (Frelsespartiet) Tyskland: Køln 1983 1984 Foreningen af Studerende Muslimer (1988); Islamisk Info & Foredrag (2002); 1985 Mange Ungdoms- og kulturforeninger (1988-91); Islamiske friskoler; Studerendes Internationale Fællesorganisation (1997) 1989 International islamisk hjælpeorganisation 1930 erne: Libanon 1990 Islamisk Forening for Velgørende Projekter; Islamisk Center for Europæiske Lande; muslimske friskoler 1950 erne: Mellemøsten England 1994 International hjælpe organisation: Palæstina Tyskland 1999
3. Generation muslimske organisationer siden 1995: Dansk-islamiske organisationer Det Islamiske Trossamfund i Danmark (1995) Det Islamiske Forbund i Danmark (1998) Islamisk Råd (2000) Muslimernes Landsorganisation (2002) Islamisk Informations Center (2002) Foreningen for Moské og Islamisk Kulturcenter i Århus (2002) Dansk Islamisk Begravelsesfond (2003) Dansk Islamisk Råd (2003) Demokratiske Muslimer (2006) Muslimernes Fællesråd (2006)
4. Generation muslimske organisationer siden 1993: Dansk-islamiske ungdomsorganisationer Organisationen for Pakistanske Studerende og Akademikere, OPSA (1993) Hizb ut-tahrir (1994) Islamic Student Organization, ISO (1995) Frie Forenede Muslimers Bevægelse, FFMB (1997) Muslimsk Ungdom i Danmark, MUNIDA (2000) Forum for Kritiske Muslimer (2001) Muslimernes Landsorganisation, MLO (2002) Muslimer i Dialog (2003)
Muslimske organisationer i Danmark: Spredningsmønstre Transnational National Centralt Vertikale bureaukratier 1: statssponsorerede religiøse organisationer 3: dansk-muslimske organisationer Decentralt Horisontale netværk 2: transnationale muslimske bevægelser 4: dansk-islamiske ungdomsbevægelser
Hvem der på vegne af etniske minoriteter har fremsat krav 1993-2001 (pct) 1993-1995 1996-1998 1999-2001 Multietniske og nationalt baserede paraplyorganisationer 55 33 44 Religiøse organisationer 0 20 28 Andre multietniske organisationer 18 13 10 Venskabsforeninger 9 4 3 Nationalt baserede etno-nationale organisationer 18 17 7 Lokalt baserede organisationer 0 7 3 Ingen navngivne organisationer 0 7 4 I alt 100 100 100 N 22 46 68 Kilde: Togeby (2003: 141). Anmærkning: Der kan optræde flere organisationer i forbindelse med den enkelte begivenhed.
Unge, religion og religiøsitet
Noget om religiøse holdninger. Figur 8.5 Alder og gennemsnitlig grad af religiøsitet 2000-2008 3.50 3.00 2.50 3.30 3.28 3.29 3.23 3.18 3.12 3.12 3.07 3.08 3.00 3.06 2.97 2.91 2.95 2.95 2.96 2.91 2.90 2.82 2.81 2.82 2.75 2.76 2.72 3.08 3.28 3.07 3.12 3.12 3.07 3.07 3.08 2.99 2.94 2.88 2.92 2.90 2.80 2.65 2.80 2.68 2.56 2.89 2.92 2.67 2.70 2.54 2.50 2.00 1. kvartal 2000 2. kvartal 2000 3. kvartal 2000 1. kvartal 2001 3. kvartal 2001 1. kvartal 2002 1. kvartal 2003 4. kvartal 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 1. halvår 2006 2. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 2. halvår 2008 15-29 år 30-49 år 50 år+
Modtager religiøs undervisning Læser hellige skrifter Læser andre bøger Læser pjecer og brochurer Lytter til religiøse ledere Diskuterer med andre Ser tvprogrammer om religion Svar i procent Noget om religiøse holdninger. 50 40 30 20 15-29 år 30-49 år 50 år+ 10 0 Figur 8.3 Hvad man gør for at få kendskab til sin religion. Base: Antal respondenter 520 (Sunni-islam, Shia-islam, islam i øvrigt). Note: Spørgsmålet lød: Hvad gør du for at få kendskab til din religion? (flere svarmuligheder).
Svar i procent Noget om religiøse holdninger. 70 60 50 40 30 15-29 år 30-49 år 50 år+ 20 10 0 Den måde du lever på til daglig Den måde du går klædt på Dit syn på det danske samfund Dit syn på politiske spørgsmål Dit syn på ægteskab og familieliv Figur 8.4 Religionens betydning. Kilde: IntegrationsStatus 2. kvartal 2004. Base: Antal respondenter 550 (Sunni-islam, Shia-islam, islam i øvrigt). Note: Spørgsmålet lød: Har din religion betydning for (flere svarmuligheder).
. Ungdomsforeninger
Typer af ungdomsforeninger Etniske ungdomsforeninger Idrætsorganisationer Politiske ungdomsforeninger Religiøse ungdomsorganisationer Politisk-religiøse ungdomsbevægelser Faglig-professionelle ungdomsorganisationer
Foreningsdeltagelse (%) Foreningstype Deltagelse 18-29 år Deltagelse 30 år+ Kulturel klub eller forening for etniske minoriteter 9,3 11,0 Politisk forening for etniske minoriteter 1,0 2,3 Religiøs forening for etniske minoriteter 6,9 3,9 Indvandrerforening 3,0 5,0 Ikke medlem af nogen forening for etniske minoriteter 80,2 77,8 I alt personer 334 598 Kilde: IntegrationsStatus 1.halvår 2008.
Figur 1: Grafisk portræt af holdningen til udvalgte muslimske organisationer 2006 Milli Görüs-Tilhænger Diyanet-Tilhænger Etnicitet-Tyrkiet Milli Görüs-Hverken eller 0 Sprog-Meget dårlig Beskæftigelse-Hjemmegående Sprog-Dårlig Integration-Dårligt Diyanet-Hverken eller Pensionist Milli Görüs-Modstander Alder-61-99 År i DK-0-2 år Venner-Kun personer med Diyanet-Modstander Beskæftigelse-Førtidspensionist Ikke faglært Islamiske Trossamfund-Hverken udenlandsk baggrund År i DK-3-4 år Uddannelse-Folkeskole eller The Netw ork-hverken eller Etnicitet-Irak År i DK-5-9 år Religiøs-Noget Religiøs-Meget Muslimer i Dialog-Hverken eller Hizb-ut-Tahrir-Hverken eller Beskæftigelse-Overgangsydelse Sprog-Hverken eller Venner-Overvejende personer Demokratiske Muslimer-Hverken Religiøs-Mest mulig med udenlandsk baggrund eller Uddannelse-Mindre end folkeskole Kvinde År i DK-20år+ Hizb-ut-Tahrir-Tilhænger Beskæftigelse-Pulje- & Arbejdsløs Studerende aktiveringsjob Alder-51-60 Alder-15-34 Alder-35-50 Etnicitet-Palæstina År i DK-16-20 år Født i DK Mand Muslimer i Dialog-Tilhænger Integration-Godt Venner-Overvejende danskere Ungdomsuddannelse Venner-Lige mange Etnicitet-Pakistan Etnicitet-Somalia Religiøs-Lidt Selvstændig Forum for Kritiske Muslimer- År i DK-10-15 år Erhvervsuddannelse Islamiske Trossamfund- Modstander Sprog-Flydende Tilhænger Religiøs-Meget lidt Sprog-God Faglært Hizb-ut-Tahrir-Modstander Etnicitet-Jugoslavien Venner-Kun danskere Demokratiske Muslimer- Beskæftigelse-Medarbejdende Modstander ægtefælle Beskæftigelse-Funktionær Uddannelse-Lang videregående Etnicitet-Iran Uddannelse-Mellemlang Islamiske Trossamfundvideregående Modstander Uddannelse-Kort videregående The Netw ork-tilhænger Demokratiske Muslimer- Tilhænger Muslimer i Dialog-Modstander The Network-Modstander Forum for Kritiske Muslimer- Hverken eller Forum for Kritiske Muslimer- Tilhænger Beskæftigelse-Værnepligtig -2-2 0 2