Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere"

Transkript

1 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i lige så høj grad frivillige i de foreninger, de er medlem af. Gode danskkundskaber er en af de faktorer, der fremmer det frivillige arbejde. Blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er mænd med hjemmeboende børn væsentligt mere frivillige i foreninger end kvinder i samme situation. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i mindre grad medlemmer af foreninger end etniske danskere. Men andelen af foreningsmedlemmer, der også udfører ulønnet frivilligt arbejde, er lige så stor: Både blandt etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er det omkring en tredjedel af foreningsmedlemmerne, der også er frivillige. Ser man på hele befolkningen, er andelen, der er frivillig i en forening, 28 pct. blandt etniske danskere og 18 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. En statistisk analyse viser, at en række forhold øger sandsynligheden for, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udfører frivilligt arbejde. Mænd er fx mere frivillige, hvis de har hjemmeboende børn. For kvinder er det omvendt, idet hjemmeboende børn sænker sandsynligheden for at være frivillig. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der har store problemer med dansk, er i langt mindre grad frivillige. Og hvis alle eller næsten alle ens venner har indvandrerbaggrund, er sandsynligheden for at være frivillig i en forening også lavere. Analysen bygger på Medborgerskabsundersøgelsen 2013 (se faktaboks). Faktaboks: Medborgerskabsundersøgelsen Medborgerskabsundersøgelsen er Ankestyrelsens årlige spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i minimum 3 år, og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på 18 år eller derover. Derudover indgår en sammenligningsgruppe af personer med dansk oprindelse i den samme aldersgruppe. I Medborgerskabsundersøgelsen er der blevet spurgt til en række forhold vedrørende danskkundskaber, oplevet medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse. Medborgerskabsundersøgelsen 2013 er gennemført af Danmarks Statistik og omfatter opnåede interview, heraf blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det har været muligt at besvare online eller gennem telefoninterview på dansk, tyrkisk, urdu, arabisk, farsi, serbokroatisk, somali, vietnamesisk og engelsk. Til brug for analysen er Medborgerskabsundersøgelsen blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er i mindre grad medlem af en forening Færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er medlem af en forening. Mens 79 pct. af mænd med dansk oprindelse er medlem af en forening, gælder det for 57 pct. blandt mænd med ikke-vestlig oprindel-

2 2 se. De tilsvarende tal for kvinder er henholdsvis 75 pct. og 47 pct. Figur 1: Er du medlem af en forening? Andel, der svarer Ja, 2013, pct. 100% 80% 60% 40% 57% 79% 47% 75% Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse 20% 0% Mænd Kvinder Note 1: Spørgsmålsformulering: Der findes mange foreninger i Danmark fx fagforeninger, idrætsforeninger, beboerforeninger, kulturelle og religiøse foreninger, forbrugerforeninger som Brugsen og FDM samt støtteforeninger som Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse. Er du medlem af en forening? Note 2: Chi-test af forskel: Mænd: ***. Kvinder: *** Note 3: Baseret på besvarelser fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 636 personer med dansk oprindelse. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen Samme andel frivillige blandt foreningsmedlemmer Figur 2 viser, at 35 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere inden for det seneste år har udført ulønnet frivilligt arbejde i en forening, de er medlem af. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse er 36 pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere engagerer sig altså i frivilligt arbejde i samme grad som personer med dansk oprindelse, hvis de er medlem af en forening. Billedet er anderledes, når man ser på den samlede befolkning, hvor 18 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 28 pct. blandt personer med dansk oprindelse har udført frivilligt arbejde i en forening, de er medlem af, inden for det seneste år. Forskellen skyldes, at der samlet set er færre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er medlem af en forening. Figur 2: Har du inden for det seneste år udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening, du er medlem af? Andel, der svarer Ja, 2013, pct. 40% 35% 30% 35% 36% 28% 25% 20% 15% 18% Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse 10% 5% 0% Blandt medlemmer af forening I befolkning Note 1: Chi-test af forskel: Blandt medlemmer af forening: Ikke signifikant. I befolkning: *** Note 2: Baseret på besvarelser fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere og 636 personer med dansk oprindelse. Note 3: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der er medlem af en forening. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2013.

3 3 Hvad forklarer frivillighed? Der er gennemført en statistisk analyse for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for at belyse, hvilke forhold der isoleret set øger sandsynligheden for at være frivillig i en forening. Man ser her på, om eksempelvis danskkundskaber påvirker sandsynligheden for at være frivillig, når man samtidig tager højde for betydningen af andre forhold, eksempelvis socioøkonomiske forhold. Vi ser dermed på, om danskkundskaber i sig selv betyder noget, eller hvorvidt sammenhængen mellem danskkundskaber og frivillighed kan forklares af andre bagvedliggende variable. Inspireret af tilgangen i undersøgelsen Medborgerskab i Danmark (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2011) medtages socioøkonomiske forhold (uddannelse, beskæftigelse, indkomst), danskkundskaber, sociale netværk (andel venner med indvandrerbaggrund) samt oplysninger om herkomst, oprindelsesland, og hvorvidt man praktiserer sin religion. Modellen og data er uddybet i bilaget. Hjemmeboende børn øger mænds sandsynlighed for at være frivillig Modellen viser, at betydningen af at have hjemmeboende børn i familien er forskellig for mænd og kvinder for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. For mænd øger det at have hjemmeboende børn sandsynligheden for at være frivillig. For kvinder er sammenhængen omvendt, idet hjemmeboende børn sænker sandsynligheden for at være frivillig i en forening. Kvinder med hjemmeboende børn er både mindre frivillige end kvinder uden hjemmeboende børn og væsentligt mindre frivillige end mænd med hjemmeboende børn. Dette kan ses i sammenhæng med, at der for mænd og kvinder uden hjemmeboende børn ikke er nogen kønsforskel i graden af frivilligt arbejde i foreninger. Ved læsning af resultaterne skal man bide mærke i, at over 90 pct. af respondenterne, der har hjemmeboende børn, er indvandrere. Dele af den ovenstående tendens kan derfor også være en generationseffekt, idet efterkommerne typisk er yngre og i mindre grad har fået børn. Lønmodtagere og personer under uddannelse er oftere frivillige Modellen viser, at særligt lønmodtagere på mellem/højeste niveau samt topledere har en større sandsynlighed for at være frivillige sammenlignet med personer uden for arbejdsstyrken. Herudover viser analysen, at personer under uddannelse oftere er frivillige end personer, der ikke er under uddannelse. Problemer med dansk er en hindring for frivilligt arbejde Problemer med dansk har en selvstændig negativ betydning for sandsynligheden for at være frivillig. Personer, der har problemer med dansk, er således i mindre grad frivillige i foreninger end personer uden problemer med dansk også, når der tages højde for de øvrige variable i modellen, eksempelvis socioøkonomiske forhold. Resultatet ligger i forlængelse af tidligere undersøgelser af, hvad der forklarer foreningsmedlemskab. Manglende danskkundskaber kan afholde nogle indvandrere og efterkommere fra at deltage i foreningslivet. Effekten kan dog omvendt også være, at deltagelse i frivilligt arbejde kan styrke ens danskkundskaber,

4 4 hvis det foregår på dansk. Det kan endeligt nævnes, at det hovedsageligt er indvandrere, der har nogle eller store problemer med dansk. Efterkommerne har i langt mindre grad problemer med dansk. Ingen danske venner sænker sandsynligheden for at være frivillig i en forening Sammensætningen af vennegruppen har selvstændig betydning, men dog kun for personer, der næsten udelukkende har venner med indvandrerbaggrund. Har alle eller næsten alle ens venner indvandrerbaggrund, er sandsynligheden for at være frivillig i en forening lavere, end hvis det er under, omkring eller over halvdelen af ens venner, der har indvandrerbaggrund. En blandet vennegruppe er dermed forbundet med en højere sandsynlighed for at være frivillig i foreningslivet sammenlignet med personer, der hovedsagligt har venner med indvandrerbaggrund. Af øvrige resultater kan nævnes, at det at praktisere sin religion øger chancen for at være frivillig i en forening. Herudover ser man, at sandsynligheden for at være frivillig stiger med alderen op til omkring 50 år, hvorefter sandsynligheden falder. Tabel 1 opsummerer resultaterne fra modellen. Tabellen skal læses således, at et + ud for en faktor indikerer, at denne øger sandsynligheden for at arbejde frivilligt, mens betyder, at faktoren sænker sandsynligheden, når der er kontrolleret for de øvrige variable i modellen. Står der hverken et + eller et, kan faktoren ikke med statistisk sikkerhed påvises at hænge sammen med frivilligt arbejde i en forening. Den statistiske signifikans vises med stjerner. Tabel 1: Sammenfatning af vigtigste resultater fra logistisk regressionsanalyse af frivilligt arbejde i forening for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Variabel Betydning Signifikans Baggrundsvariable Alder + indtil ca. 50 år, * derefter Hjemmeboende børn ift. ikke at have hjemmeboende børn (for mænd) + ** Kvinde med hjemmeboende børn ift. mand med hjemmeboende børn *** Socioøkonomiske faktorer Erhvervskompetencegivende uddannelse Igangværende uddannelse + ** Lønmodtager på mellem-/højeste niveau og topledere ift. uden for arbejdsstyrken + *** Familiens ækvivalerede disponible indkomst Danskkundskaber Nogle eller store problemer med dansk ift. ingen problemer ** Sociale netværk Alle/næsten alle venner har indvandrerbaggrund ift. at under/omkring/over *** halvdelen af venner har indvandrerbaggrund Herkomst, oprindelsesland og religion Efterkommer vs. indvandrer Oprindelsesland (verdensdele) Praktiserer religion + *** Note 1: * p<0,05 (statistisk sikkerhed), ** p<0,01 (stor statistisk sikkerhed), *** p<0,001 (meget stor statistisk sikkerhed). Note 2: Datagrundlaget består af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Kilde: Medborgerskabsundersøgelsen 2013 og Danmarks Statistiks registre.

5 5 Som det fremgår af tabel 1, er der en række faktorer, der ikke har en selvstændig betydning. Erhvervskompetencegivende uddannelse og familiens indkomst er ikke signifikante. I forhold til uddannelse kan det nævnes, at SFI finder, at en mellemlang og en lang videregående uddannelse øger sandsynligheden for at være frivillig blandt indvandrere (Udviklingen i frivilligt arbejde , SFI rapport 14:09). I denne analyse er uddannelse målt som erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, hvilket omfatter både erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser, mens SFI sondrer mellem disse. Herudover adskiller analyserne sig på, hvilke øvrige variable der er inkluderet i modellen, hvorfor resultaterne ikke er direkte sammenlignelige. Oprindelsesland er ikke signifikant. Her skal det dog fremhæves, at oprindelsesland indgår som verdensdele og ikke som enkeltlande pga. datagrundlagets størrelse, hvorfor eventuelle specifikke forhold for et givent land ikke kan indfanges. Samtidig viser tabellen, at der ikke er en selvstændig betydning af at være efterkommer i forhold til at være indvandrer. Analyseret i en simpel krydstabel ser man også, at efterkommere og indvandrere er frivillige i foreninger i samme omfang. Her skal man dog huske på, at efterkommere er yngre end indvandrere. Analysen kan ikke udtale sig om, hvorvidt efterkommerne i fremtiden vil være mere eller mindre frivillige end indvandrerne. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: het@ast.dk, tlf Fuldmægtig David Rosdahl, Data og Analyse: daro@ast.dk, tlf

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.

Læs mere

Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse

Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse Notat Opdatering af integrationsbarometeret 2018-tal for danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse Hovedpointer 16. april 2018 Udlændinge- og Integrationsministeriet Analysekontoret

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEM- MELSE I DANMARK 2014 November 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens formål... 3 1.2 Metode... 3 2. Rapportens hovedresultater... 5 3. Medborgerskab...

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 1: Tillid og foreningsdeltagelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 1: Tillid og foreningsdeltagelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 1: Tillid og foreningsdeltagelse blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse September 2019 Hovedpointer Tillid Den generelle tillid til andre mennesker i

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017

NOTATSERIE. Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 JULI 2017 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2017 1. Medborgerskabsundersøgelsen 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOVEMBER 2017 Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016

Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog

NOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Ældrechecken har fået større effekt

Ældrechecken har fået større effekt 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Integration: Status og udvikling

Integration: Status og udvikling Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 4: Efterkommeres holdninger adskiller sig fra indvandreres og personer med dansk oprindelses holdninger NOVEMBER 2017 Efterkommeres holdninger adskiller sig fra

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018

MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN Medborgerskab Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 MEDBORGERSKABSUNDERSØGELSEN 2018 Medborgerskab 2018 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 JUNI 2018 Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2018 1. Medborgerskabsundersøgelsen

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Den nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter

Den nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter Den nye frivillighedsundersøgelse læst på 10 minutter SFI 1 udgav før sommerferien rapporten Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 2. Det er en længere sag på 281 sider, men den er til gengæld meget

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller

Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller Medborgerskabsundersøgelsen 2019 Baggrundstabeller September 2019 Baggrundstabeller1. Medborgerskabsundersøgelsen 2019 1.1 Om spørgeskemaundersøgelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet har i en årrække

Læs mere

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed

Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Folkebibliotekernes værdi målt ved borgernes betalingsvillighed Indhold 1. Konklusion 2. Tre betalingsvillighedsbegreber 3. Nærmere analyse af biblioteksværdisætning og kryds 4. Metode 1. Konklusion Betalingsvillighedsundersøgelsen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) November 2016 Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED

FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere