Bilag 5 Interview med formand for Liberal Alliance Anders Samuelsen i Deadline den 13. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3ac60 77c81-9802-496e-b690-c344f1d05cd7 I det følgende gengives indslag + interview i sin fulde længde og ordlyd. Teksten er gengivet med Toulminske tegn for at vise vurderingen af, hvilke udsagn der kan kobles på hvilke af Toulmins elementer. Elementerne er som nævnt Belæg (B), Påstand (P), Hjemmel (H), Styrkemarkør (S), Gendrivelse (G) og Rygdækning (R). Er der flere argumenter vil elementerne blive tildelt et tal bagved for at vise, hvilket argument de hører til, som fx P1 og B1. Udskrevet interview med indslag som optakt: Vært: Nynne Bjerre Christensen (NBC) Interviewperson: Anders Samuelsen (AS) Varighed med optakt til interview: Fra 2:33 til 16:23 inde i udsendelsen. Varighed interview alene: Fra 3:03-16:23 = 13 minutter og 20 sekunder. (P1, B1) Indledende speak NBC: Liberal Alliances formand Anders Samuelsen har ændret kurs og går nu efter at blive en del af regeringsmagten, hvis blå blok altså vinder et kommende valg (P1). Indtil videre har partiformanden ellers klart meldt ud, at partiet ikke ønskede at komme i regering, men det har ændret sig nu (B1). Formand Anders Samuelsen begrunder bl.a. kursskiftet med, at Danmark har brug for et parti, der står fast på mere personligt ansvar, lavere skat og en mindre offentlig sektor. Og det kan altså betyde, at Liberal Alliance går efter ministerposter ved næste valg. NBC: Anders Samuelsen velkommen til. Det er jo ikke helt usædvanligt, at politikere ønsker sig indflydelse, så hvad har tidligere fået dig til at sige, meget klart endda, at Liberal Alliance skulle ikke i regering? (P4, B4) AS: Altså tidligere har vi haft en situation, altså inden for de seneste par år, hvor Venstre har stået ret stærkt, Dansk Folkeparti knapt så stærkt. Der har der været meget, der talte for, at Liberal Alliance ville få klart størst indflydelse ved at være et støtteparti til en Venstre-Dansk
Folkeparti-regering. Men der er jo sket det, og det må vi bare forholde os til, inden for de sidste halvandet års tid, at Venstre er blevet meget markant svækket, og Dansk Folkeparti går meget frem (B4). Og der synes jeg godt, man kan begynde at sige, at der er der noget, der tyder på, at det måske er bedre at være inde i en regering og være med til at forme udspillene, i stedet for at det hele bliver formet af et svækket Venstre og så et stærkt Dansk Folkeparti (P4). NBC: Så det er simpelthen fordi, at du ser, at de liberale mærkesager, som i jo også delvis vil dele med Venstre, de vil bedst blive varetaget, hvis I, om jeg så må sige, kommer ind i regeringen og skubber på den liberale vogn? AS: Det er der i hvert fald mere, der taler for nu, end der gjorde for halvandet år siden. Det skal så også selvfølgelig kobles sammen med, at når jeg kigger på for halvandet eller to, eller tre år siden, så var Liberal Alliance kun lige nyvalgt til Folketinget med ni medlemmer, og det er helt klart, at jeg har også følt, at vi har haft behov for at vise, at vi er kommet for at blive. At vi arbejder seriøst med sagerne. At vi indgår mange forlig. Der er også ting, som vi står uden for. Men jeg tror, at de fleste også kan se i dag, at jeg har en rigtig rigtig stærk folketingsgruppe bag mig, et stærkt parti bag mig, og derfor så, hvor det for tre år siden selvfølgelig var helt urealistisk at tale om, at man var klar til at påtage sig et regeringsansvar, så mener jeg i dag, at jeg sidder med en folketingsgruppe som er så stærk, at der ikke er en eneste af dem, som ikke i morgen kunne gå ind og varetage et ministerjob. NBC: Men Anders Samuelsen, du har jo også tidligere lidt polemisk sagt, at det er gået op for dig, at det at sidde i en ministerbil, det er sådan set ikke der, hvor magten er. Tværtimod sidder ministrene på bagsædet og har ikke fat i rattet. Og det er jo sådan en grundlæggende karakteristik af, hvordan landet ledes, og hvordan det fungerer. Har du ændret holdning til det? Det må du jo have gjort. AS: Ja altså efter tingene har skiftet, altså positionerne er skiftet i dansk politik i så voldsom grad, som de er, når jeg har sagt det, så har det jo været med henvisning selvfølgelig til de oplevelser som seneste SF har haft, hvor de jo blev tromlet fuldstændig i den nuværende regering. Men også de oplevelser som de Konservative havde i 00 erne, hvor de sad i regering og blev tromlet fuldstændig og kørt ud af banen og i dag ligger og tumler rundt og ikke er til ret meget mere. Der er dog også eksempler på det modsatte. Jeg sad jo selv i Det Radikale Venstre i den periode i 1990 erne, hvor Det Radikale Venstre var et meget lille parti og var med i en SR-regering og havde enorm stor indflydelse, og hvis man går længere tilbage igen, så kunne man se Venstre i perioden 1987-1993
under Uffe Ellemanns ledelse, hvor de var det mindste parti, altså hvor De Konservative var storebror, at de skabte en stærk liberal profil. Så det, der er gået op for mig nu ( ) (P2, B2, R2) NBC: Men Anders Samuelsen, som du også siger, nu er det politiske scenario bare et helt andet, fordi Dansk Folkeparti er så store. Der er tre partier, som ligger omkring 20%, det er S, V og Dansk Folkeparti, og på den måde kan man jo ikke sammenligne Uffe Ellemanns Venstre med det Venstre vi har i dag, og den position, vi har i dag. Det, du skal forholde dig til, det er, at både SF og de Konservative inden for kort tid har været i regering og er blevet mast som junior-partner (P2, B2, R2). Det er jo noget, som Lars Barfoed i dag er meget opmærksom på og siger: Man skal virkelig være opmærksom på, hvilken situation, det er man bringer sig i. Og derfor er han i bedste fald tvetydig over for at kaste sig ud i et regeringssamarbejde igen. Så hvad får dig til at tro, at Liberal Alliance, der jo lever af meget skarpe og markante synspunkter, kan overleve i en regering, hvor det handler om konsensus hver evig eneste dag, og slibe sine synspunkter hver evig eneste dag? (P5) AS: Det som jeg lige vil gøre færdig i forhold til før, det svarer så også på dit spørgsmål. Det som Venstre var gode til fra 1987-1993, og det Det Radikale Venstre har været bedst til, når de har været rigtig gode i et regeringssamarbejde, det er at være meget, meget skarp på, hvad det er de vil opnå. Altså ikke at lade sig forblænde af, at man nu sad inde i regeringsrummet og kunne have indflydelse på alle mulige detaljer rundt i hjørnerne, men være meget markante på, hvad er det vi går efter. Det er det, som de Konservative og SF ikke var ret gode til i den periode, hvor de har siddet i samme position, og det er det, der afgør det. NBC: Men det er jo altså lettere sagt end gjort Anders Samuelsen. AS: Men det er klart, og det ved jeg jo også alt om, for jeg har faktisk siddet i en folketingsgruppe, hvor vi sad og kæmpede med det hver dag, altså i Det Radikale Venstre i perioden i 1990 erne. NBC: Men som jeg lige nævnte. To partier på omkring 20%. Hvis vi nu forestiller os en regering mellem Venstre og Dansk Folkeparti og jer, så ligger i omkring 5%. Det er nogenlunde det, som Konservative også har på nuværende tidspunkt. Lad mig lige snakke lidt om regeringskonstellationer for det er jo altid spændende her i sommervarmen at gå lidt amok i det. Kan du se en regering bestående af de tre partier, øh, for dig? V, DF og Liberal Alliance? (G4) AS: Jeg vil godt understrege, at den her snak her, den er kommet op i forhold til, at vi skal lave en vurdering i Liberal Alliance af, hvor sikrer vi os bedst, at vi kan skabe liberale borgerlige
resultater. Vi skal ikke bare have en borgerlig regering af navn, den skal også være det af gavn. Og derfor kan det også ende med, at vi siger, at det er bedst at stå uden for (G4). Men er vurderingen sådan efter et valg fra vores side, at der, hvor vi kan gøre det bedst og skabe og sikre resultater, sådan at de udspil, der kommer fra en borgerlig regering rent faktisk er borgerlig-liberale, at det er ved at gå ind i et regeringssamarbejde, så skal vi selvfølgelig være åbne over for det. Det ville være helt skørt, at bringe sig i en situation sådan som kortene er fordelt nu, og jeg synes også selv med den medvind vi har i Liberal Alliance trods alt, at bringe sig selv i en sådan situation, hvor man kan ende med at blive tilbudt markant indflydelse og så sige, nej det vil vi ikke, af principielle årsager. (P3) NBC: Men det er jo klart. Det er jo indlysende. Spørgsmålet er: Kan du forestille dig at være i regering sammen med Dansk Folkeparti (P3)? AS: Ja, altså jeg tror jo faktisk, at jeg før Lars Løkke, jeg tror jo knapt nok at Lars Løkke har sagt endnu, at han kan acceptere Dansk Folkeparti i en regering, der har jeg for flere år siden sagt, at det vil jeg faktisk ikke blande mig i. Det må Lars Løkke finde ud af, hvem der skal ( ) om Dansk Folkeparti også skal sidde i en regering. NBC: Men på et tidspunkt kommer det jo til dig. Der skal du tage stilling til, hvad i vil. (P6, B6, G6) AS: Ja, og det er sådan set også mit svar. At det kan vi godt (P6). For mig drejer det sig om indholdet og ikke hvem, man samarbejder med (B6). Og hvis indholdet er rigtigt, og vi kan få sat de markante aftryk, og det har vi altså, tror jeg på, en styrke, som SF og K manglede, fordi for dem var det vigtigere at have ministerposter, end hvad indholdet blev, og det bliver det aldrig for mig (G6). NBC: Og hvordan kan du sige det så klart. Altså det er klart, at politikken er et kompromis, den der kommer ud, men du kan jo ikke vide, hvad de gik ind i lokalet med af ambitioner. AS: Jamen altså jeg kan sige det så klart, at det er det her, der er det afgørende for os. Det politiske indhold. På baggrund af min tid nu i dansk politik siden 1998 og frem til i dag og den turbulente periode, jeg selv har været en del af, som jeg er kommet ud på den anden side af, og som har skabt en enorm succes. Altså Liberal Alliance er en kæmpemæssig succes. Men det bygger på, at vi har et meget skarpt fokus på, at det er resultaterne, der tæller, og derfor tør jeg også godt sige nej, og det turde SF og K ikke. De turde ikke at sige nej, og dermed så blev de tromlet. Vi skal turde sige nej. (P3) NBC: Men så lad os tale lidt om resultater. Fordi I har jo klare holdninger til personligt ansvar, klare holdninger til væksten i den offentlige sektor, som helst skal være på nul, hvis ikke
mindre og i har også en indvandrepolitik som bare på de her tre områder ligger milevidt fra Dansk Folkeparti. Det her med hvor stor den offentlige sektor skal være, det er jo fuldstændig centralt for et regeringssamarbejde og allerede her vil der jo være nogle sammenstød, som er ret markante mellem jer og DF (P3). (R6) AS: Altså jeg har talt med adskillige, også centralt placerede folk, i Dansk Folkeparti, som reelt synes, at vores udlændingepolitik er bedre og mere fokuserede end den de har, hvor det bliver meget symbolpolitik, hvor vi faktisk vil lave en reel begrænsning af, hvem der kan komme ind defineret på, hvem kan bidrage til det danske samfund, og hvis man ikke har et arbejde, hvis man ikke har en kontrakt med en arbejdsgiver, så kan man ikke indvandre til Danmark, øh, og der er det ikke grænsebommene, der er afgørende ( ) NBC: Så jeres udgave af indvandrepolitikken kan godt vinde over Dansk Folkepartis? AS: Ja, det tror jeg faktisk, for jeg tror, der er stærke kræfter i Dansk Folkeparti som har erkendt, at det her er en mere realistisk og på mange felter også skrappere udlændingepolitik, men omvendt også en mere fair udlændingepolitik i det, at vi tager udgangspunkt i, hvad folk kan bidrage med i stedet for, hvor de kommer fra. Det var den ene del, som du spurgte til, udlændingepolitikken. Så er der alt det med den offentlige sektor og skattetrykket og lette skatten på arbejde. Altså, Dansk Folkeparti viste jo faktisk i de sidste år med den borgerlige regering, at de var med på at begrænse adgangen til efterlønnen, at lave de reformer, som de lavede, forkorte dagpengeperioden. Og det er jo fordi, at Dansk Folkeparti har fokus på nogle andre felter, som er vigtigere for dem end de her felter, som er meget vigtige for Liberal Alliance, så det er jo måden, hvorpå man kan mødes, man giver og man tager. Og så er der så skattetrykket. Ja, Dansk Folkeparti har sådan set et udgangspunkt i, for de flestes vedkommende, at de kommer fra Fremskridtspartiet, der gik ind for nulskat og nærmeste afvikling af den offentlige sektor. Vi ønsker bare at få skattetrykket ned på, hvad der svarer nogenlunde til svensk niveau. Let skatten for folk i bunden med ca. 20.000 kr om året, altså alle der går på arbejde, og fjerne topskatten, halvere selskabsskatten er det du kender, men resultatet af det er jo lige kommet med tal fra Finansministeriet forleden dag, som viser, at vores plan skaber langt flere job end det, som regeringen kan skabe, og det som Venstre kan skabe, og det tror jeg i grundlæggende er i interesse også for Dansk Folkepartis vælgere. Så jer er optimistisk i hvert fald. Det kan godt være, at du vil sige, det er naivt. Men jeg tror faktisk på, at det godt kan lade sig gøre : Kommentar [M1]: Jeg skal altså generelt analysere argumenterne mere, så dan at jeg kan stille op, hvad det er politikerne forsøger at få tilslutning til og ikke mindst, faktisk VIGTIGST, om journalisterne stiller spørgsmål til dette. I dette eksempel er det jo relevant at spørge, om der ikke er en sammenhæng mellem, hvad man kan bidrage med, og hvor man kommer fra?
NBC: Ja, ja, men det har man jo også lov til at være i politik. Men jeg kunne godt tænke mig at tale med dig om en ting her til sidst, som springer lidt i øjnene i det danske samfund og i det danske politiske samfund, og det er det forhold her, at faktisk kun tre ud af de otte partier, der sidder i Folketinget, i dag fuldstændig klokkeklart kan sige, bortset fra dig selv, at vi vil gerne have magten i det her land. Vi vil gerne sidde i regeringen. Det er de Radikale, det er Venstre, og det er Socialdemokraterne. Så er der fem partier, dit eget inklusive, som i bedste fald har lurepasset lidt, og nogle siger nej tak. Hvorfor er alle der sidder i parlamentet ikke selvfølgelig interesseret i at have regeringsmagten i Danmark efter din opfattelse? AS: Ah men det tror jeg selvfølgelig har udgangspunkt i det som du lagde ud med, i de eksempler, vi har talt om, seneste SF og før det Konservative. At man har oplevet, at der er nogle, der virkelig er blevet klemt i sådan et regeringssamarbejde, er blevet mast, og har solgt deres sjæl for ministerbiler. Og det skal man ikke gøre ( ) NBC: Jamen så er der jo noget galt med balancen på en eller anden måde i et regeringssamarbejde, eller også har man måske bare en stærk indflydelse på den offentlige opinion, når man sidder i opposition. Det har I jo også selv prøvet i Liberal Alliance. AS: Ja, præcis. Det jeg bare tror, der er gået op for mange partier i Folketinget, det er, at det er ikke sådan, at man per definition får indflydelse, fordi man har en ministerpost. Det er også ret afgørende, at man har det rigtige hold. At man har folk, der har kapacitet og kompetencer. Og som har vedholdenhed. Og der gik det galt for SF og de Konservative. Og så ( ) NBC: Jamen, det er jo ikke rigtigt Anders Samuelsen, for SF havde sådan set et ret fornuftigt og hårdtarbejdende ministerhold. Det var jo ikke de enkelte ministre, der var noget i vejen med. Det var jo kombinationen af ledelsen og baglandet i SF s tilfælde, uden at vi skal gå ind i dem. Men det afgørende er sådan set, at der er partier i Danmark, som på en eller anden måde er bange for at tage magt. Og det synes jeg er mærkeligt. AS: Jamen et, altså for det første så er det jo sådan, at vi har typisk mindretalsregeringer i Danmark, og det overlader selvfølgelig en stor potentiel indflydelse for de partier, der er i opposition for at påvirke politikken. Og det er interessant sammenlignet med lande, hvor der er flertalsregeringer og hvor oppositionen derfor per definition er sat helt ud af spillet. Så der har vi selvfølgelig en anden situation, hvor det også er attraktivt at være et oppositionsparti i Danmark. Og det tror jeg, det er sådan lidt det, du også gik efter. Og så skal det selvfølgelig holdes op imod, og
der vil jeg så vedholde og fastholde, at det kan godt være, at den enkelte minister for SF var dygtig, og den enkelte minister for de Konservative var dygtig, men de var ikke dygtige nok til at holde fast i deres mærkesager. Det var ikke dygtige nok, og, og, de manglede mod til og sige, at vi er ikke i regeringen for enhver pris. Altså for mig personligt fx ( ) NBC: Jamen Anders Samuelsen vil du sige, at det er blevet mere besværligt at være i regering. At det på en eller anden måde er lettere at stå på sidelinjen og råbe op med sine markante synspunkter, hvilket I jo også har gjort i de år, I har eksisteret? AS: Jamen det er klart, at det vil til en hver tid altid være nemmere at stå med rene hænder, hvis man er i opposition, for så kan man nøjes med at stemme for, det man kan lide, og stemme imod det som man ikke kan lide. Og det er selvfølgelig et eller andet sted en attraktiv position. Især når man kan se, at meget af debatten, som det har gjort de sidste tre år efter regeringsskiftet, har kørt på løftebrud og løftebrud og løftebrud. Og det er jo selvfølgelig nemmere og undgå at lave løftebrud ved at stå uden for, end det er, hvis man kommer ind og skal være med i maskinrummet og skal indgå nogle kompromisser. Det, kombineret med det vi så talte om før med, at det at være i opposition faktisk, fordi man har mindretalsregering, giver en potentiel indflydelse, der er større end i andre lande, hvor man altid har flertalsregeringer. Det gør da selvfølgelig, at det er en overvejelse værd, om man skal være med inde eller ude. Og min konklusion er jo derfor også, at jeg siger bare, at vi er ikke bare et protestparti, Liberal Alliance. Vi er villige til at tage et ansvar. Vi er villige til at tage de smæk, som det også giver, hvis vi vurderer, at der hvor vi skaber størst resultater, der er inden for. NBC: Nu er der i hvert fald en klar melding fra dig Anders Samuelsen. Tak fordi du var med os. AS: Det var så lidt.