Grundlæggende Binderiteori AMU kursus i buket og dekoration Tine Skou Pedersen
Indhold Værktøj og hjælpemidler... 3 Ståltråd i stænger... 3 Ståltråd i ruller... 4 Pindholdere og fix... 4 Floratape... 4 Splitbambus... 4 Bast... 5 Stikmasse... 5 Stikkeretning... 6 Radialpunkt... 6 Imaginært radialpunkt... 6 Afslutningens stikkeretning... 7 Parallel stikkeretning... 7 Proportioner... 8 Indbyrdes størrelsesforhold i dekorationer:... 9 Højformat... 9 Lavformat... 9 Indbyrdes størrelsesforhold i buketter... 10 Der er anvendt billeder fra Jordbrugets UddannelsesCenter og www.nordiq.dk 2
Værktøj og hjælpemidler Det skal du bruge. En skarp kniv til at snitte stilke. En kraftig saks til at klippe grene. En tang til at stramme og klippe ståltråd. Ståltråd i stænger Ståltråd findes i forskellige tykkelser og længder, og betegnes med tal. Først et decimaltal der angiver tykkelsen, dernæst et tal der angiver længden i mm. Den tyndeste tråd er 0,5 - den tykkeste er 1,4, den kaldes elefanttråd. Længderne er 210, 240, 300 og 400. Ståltråd i stænger findes både i en grønlakeret og blåglødet udgave. Den grønlakerede tråd er den dyreste. Grønlakeringen skal sikre, at den ikke så let ruster, og at den grønne farve camouflerer den blandt stilke og blade. Det er en arbejdstråd, og den må absolut ikke være synlig. Den blåglødede tråd er blandt andet velegnet, hvor tråden er en del af designet. Hvis den anvendes, hvor den kommer i kontakt med vand, skal den bevikles med floratape, for at undgå rust. Eksempel på et sortiment der kan dække de fleste behov. 0,5 x 400 Grønlakeret 0,7 x 400 Grønlakeret 0,7 x 400 Blåglødet 0,9 x 400 Grønlakeret 1,4 x 400 Blåglødet også kaldet elefanttråd. Eksempel på synlig trådning med blåglødet tråd. 3
Ståltråd i ruller Vindseltråd er en kraftig tråd, der både kan være blåglødet og grønlakeret. Den er beregnet til grovere kransebinderi f.eks. til større kranse bundet af blade eller stedsegrønne materialer. Den grønlakerede tråd er den dyreste. Det er en fordel at den ikke ses så let i en grøn krans, og at den ikke ruster. Myrtetråd er en tynd grønlakeret tråd, der er velegnet til finere kransebinderi f.eks. hårkranse. Myrtetråden findes også i forskellige metaller og farver. Disse er beregnede til beviklinger og vindinger, som er en del af binderiets design. Bonzaitråd er en kraftig men blød tråd, der bruges til markante vindinger og konstruktioner. Findes i mange forskellige metaller og farver. Vinbindertråd er en ståltråd omviklet med papir. Den er skånsom mod materialet, og samtidig stærk. Den bruges til fastgørelse af blomster, grene, græsser, og til konstruktionsarbejde. Den findes i forskellige tykkelser, og farver, både på rulle og i stænger. Pindholdere og fix En pindholder er en lille grøn plasticdims, der ligner en omvendt dukketaburet. Den bruges til fastgørelse af stikmasse, og placeres i bunden af en skål eller på et fad. Fix er en grøn dobbeltklæbende tyggegummiagtig masse, på rulle. Den er hovedsagelig beregnet til fastgørelse af pindholdere, men anvendes også til at fastgøre flasker og andre løse effekter. Floratape Floratape er en kreppet voksagtig tape på rulle. Den bruges til bevikling af tråd og trådede stilke, hovedsagelig i brudebuketter. Den findes i farverne grøn, hvid og brun. Den grønne tape er den mest anvendte. Splitbambus Splitbambus er naturtræpinde der bruges til at sætte frugter, løg o.l. fast med. Til mindre frugter kan man bruge tandstikkere. 4
Bast Der findes naturbast og nylonbast. Naturbast er skånsom mod stilkene, biologisk nedbrydelig, og æstetisk. Den grønne nylonbast, gør det muligt at lave bindingspunkter som er både smalle og faste. Stikmasse Den mest almindelige, er det grønne vandsugende blomsterskum, beregnet til friske blomster. Det kan vandmættes i løbet af et par minutter. Det er vigtigt at det foregår i et kar med vand, der er stort nok til at det kan flyde frit. Det må ikke presses ned i vandet, da der let kan opstå tørre områder inde i skummet. Disse kan efterfølgende være svære at vandmætte. Produktet findes i mange forskellige former. Eksempler 5
Stikkeretning Der findes flere forskellige stikkeretninger. Her beskæftiger vi os med nogle af de mest almindelige. Radialpunkt I mange binderiarbejder, er der et fælles midtpunkt, hvorfra alle stilke har sit udspring. Punktet kaldes et radialpunkt. Det at alle stilke har et fælles udgangspunkt, skulle gerne give binderiarbejdet et harmonisk udtryk. Det er irrelevant om stilkene rent fysisk mødes, det gør de formodentlig ikke, det skal bare se sådan ud. Eksempler på binderiarbejder med radial stikkeretning. Imaginært radialpunkt Et imaginært radialpunkt er et radialpunkt, der ligger et stykke nedenunder underlaget. Det er en stikkeretning, der er opstået i 70èrne, hvor man tilstræbte en større naturlighed i binderiet. Et imaginært radialpunkt kan ligge et lille stykke under stikkemassen, men det kan også ligge helt nede på gulvet. Jo længere radialpunktet ligger nede, jo vanskeligere er det at afgøre, om der er tale om et imaginært radialpunkt, eller om stilkene er helt parallelle. 6
Afslutningens stikkeretning Uanset om der er tale om et radialpunkt, eller et imaginært radialpunkt, skal de afsluttende blade og nederste blomster stikkes vandret ind. De mødes ikke i samme radialpunkt som resten, derimod får de et midtpunkt, der ligger i overfladen af stikmassen. Når det gælder de afsluttende blades stikkeretning, er det bladribberne der er fokus på, Stilkene har kun betydning hvis de er synlige. Parallel stikkeretning Der kan også være tale om parallel stikkeretning. Her er alle materialer stukket lige ned. Der er ikke tale om noget fælles punkt. Her har hver stilk sit eget udgangspunkt. 7
Proportioner Proportioner betyder størrelsesforhold. Det kan være størrelsesforholdet mellem vase og buket eller forholdet mellem skål og dekoration. Det kan også være binderiarbejdets indbyrdes størrelsesforhold, at længde, bredde og højde på arbejdet passer sammen. Endelig kan det være forholdet mellem binderiarbejdet og den sammenhæng det skal indgå i, altså om buketten passer til bruden, borddekorationen til bordet og så videre. For at et binderiarbejde skal se harmonisk ud, skal der være meget af noget og mindre af noget andet. En dekoration der er lige så bred som den er høj, bliver bastant og kedelig at se på. Hvis den derimod er højere end den er lav, vil den virke meget mere elegant. En enkel og ukompliceret måde at beregne størrelser på, så det ser harmonisk ud, er at dele ind i tredjedele. Skålen er 1 del Dekorationen er 2 dele. Når man vurderer proportionerne i et binderiarbejde, er det vigtigt at gøre sig klart, at det er visuelt. Man kan ikke måle sig frem til det. Hvis toppen i et binderiarbejde består af lette og transparente former, skal det sandsynligvis være endnu højere end beregnet. Hvis skålen er lav og bred, kan man beregne proportionerne ud fra skålens bredde. Skålens bredde er 1 del og dekorationens højde 2 dele. 8
Indbyrdes størrelsesforhold i dekorationer: Højformat I højformat beregner man bredden i forhold til til højden, idet højden er tilpasset skålen. Hvis man angiver toppen til at være 3 dele, kan bredden passende være 2 dele, og dybden 1 del. Det vil give gode proportioner, fordi der bliver meget top og mindre sidelinjer. Lavformat I lavformat tilpasses dekorationen ofte den sammenhæng den skal bruges i. Hvis der er tale om en borddekoration, er der nogle praktiske hensyn. Dekorationen må ikke være så høj, at den tager udsynet. Maximalt 35 cm. Til gengæld må den gerne fylde i længden Hvis vi angiver toppen til at være 1 del, kan længden blive 3 dele, og dybden 1-2 dele, afhængig af pladsen på bordet. Det vil give gode proportioner, fordi der bliver lidt top og meget sidelinje. 9
Indbyrdes størrelsesforhold i buketter I en rund luftig buket er der 2/3 over bindingspunktet og 1/3 under. En kompakt buket deles ikke ind i tredjedele, men halvdele. Her er der 1 del over bindingspunktet og 1 del under. 1 0