MARTS Tunge løft og mobilitet spiller sammen. Prøvebelastning af løftegrej. Udvikling af løftegrej

07 # MARTS 2016 Tunge løft og mobilitet spiller sammen Prøvebelastning af løftegrej Udvikling af løftegrej

LOOKOUT 07 # LEDER MARTS 2016 UDGIVER LINDØ port of ODENSE /6 Odense Havn Noatunvej 2 5000 Odense C www.odensehavn.dk Lindø Industripark A/S Kystvejen 100 5330 Munkebo www.lindo.dk Kære Læser, /8 Når sandheden skal frem, er jeg temmelig fascineret af kraner. Og så vidt jeg fornemmer, er det noget, jeg deler med mange. I virkeligheden er sandheden nok, at vi alle uagtet køn og alder har et strejf af en femårig knægt i maven, som bare vil se på maskiner. Jo større des bedre! Og nej, vil jeg så skynde mig at sige, det var ikke på grund af 1000 ton portalkranen, at vi i Odense Havn købte Lindø Industripark for godt to år siden. Men det stærke konkurrenceparameter, som vi med kranen kan udnytte i vores aktiviteter, er så absolut et af de stærkeste kort, vi nu har i konkurrencen om kunderne. / 11 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Chef for salg, udlejning & kommunikation Susanne Willers suwi@lindo.dk LINDØ port of ODENSE (Odense Havn og Lindø Industripark) er i dag Danmarks tredjestørste havn, men har landets stærkeste krankapacitet, når vi ser på kraner i drift til bestilling på timebasis Plug n Play! Vi har opbygget et stærkt knowhow og en kompetent styrke af medarbejdere, som kan levere løft af mange typer; bulk, stykgods og specialløft og det er vel at mærke alt fra få tons og op til 1000 tons. Og vil man og det vil vi! være en aktiv partner på de markeder, som efterspørger løfteopgaver, må vi sikre os, at vi sætter ind dér, hvor vi er merværdiskabende. Derfor har vi fokus på, at vores udstyr og metoder hele tiden opdateres og tilpasses aktuelle projekter, at vi arbejder sammen med kunderne - hvor relevant - og ikke mindst at vi har fokus på sikkerhed og metode, så de blå branchers krav og ønsker bliver en naturlig del af vores tankesæt og adfærd og altså kerne i vores forretning. Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo.dk TRYK OAB Tryk ApS 5250 Odense SV www.oab tryk.dk OPLAG 2.000 danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 3 4 gange om året FORSIDEFOTO Transport af en stor konstruk tion til et vindmøllefundament produceret af Bladt Industries for Iberdrola / 14 INDHOLD Skræddersyet til tunge, komplekse løft og specialtransporter /04 Samarbejde om større projekter /08 Prøvebelastning af løftegrej /10 Udvikling af løftegrej: Alle kompetencer bringes i spil /12 Havnekraner: Tunge løft og mobilitet spiller sammen /14 Foto: Nils Lund 2 Havnene i Europa er i forvandling. Det traditionelle havnegods professionaliseres, de maritime kunder breder deres aktivitetsområder, og specialprojekter inden for f.eks. offshore vind er i vækst og emnerne, som skal ud på havet, bliver større og større. Hos LINDØ port of ODENSE har vi valgt at være en aktiv del af denne udvikling. Derfor har vi lavet dette temanummer af LOOKOUT, hvor vi viser vores særlige kompetencer, og hvor vi beskriver nogle af de mange samarbejdsformer, vi har på vores terminaler. Rigtig god læselyst. Carsten Aa Administrerende direktør 3

Tekst: Suzette Frovin / Fotos: Nils Lund SKRÆDDERSYET TIL TUNGE, KOMPLEKSE LØFT OG SPECIALTRANSPORTER Med unikke, specialiserede faciliteter og højt kvalificerede medarbejdere inden for heavy lift og transport er LINDØ port of ODENSE en oplagt samarbejdspartner for kunder med særligt tunge og komplekse løfte og transportopgaver 4 5

luften uden hjælp fra andre kraner eller køretøjer. Det betyder, at tunge og komplekse løfteopgave kan gennemføres både hurtigt og effektivt. LINDØ port of ODENSE råder desuden over en række skinnekørende havnekraner, der kan håndtere løft op til 100 tons samt mobilkraner med en kapacitet op til 144 tons. Kunder kan ligeledes få adgang til specialiserede transportkøretøjer, såkaldte Shipyard Transporters (SYT), som kan klare op til 1110 tons, og som særlige kørsler op til 2000 tons. Spcialuddannede medarbejdere fra LINDØ port of ODENSE har en vigtig funktion på jorden, når store emner skal løftes på plads med millimeter præcision. P ortalkranen er Lindø Industriparks vartegn og med rette. Den enorme kran kan løfte op til 1000 tons, og fordi den er monteret på skinner, kan kranen klare tunge løft over et næsten 120.000 m² stort område, der også rummer produktionshaller, tørdok og mere end 200 m kaj. Alle LINDØ port of ODENSEs kraner opereres af specialuddannede kranførere, der har stor erfaring med tunge og komplekse løfteopgaver. Samtidig er faciliteterne i Lindø Industripark udlagt med op til 30 meter brede vejanlæg, som gør det muligt at transportere store enheder rundt på området. Tilsvarende faciliteter findes ikke andre steder i Nordeuropa, og det gør LINDØ port of ODENSE til en attraktiv samarbejdspartner for kunder, der har brug for skræddersyede løsninger inden for heavy lift og specialtransporter. - Vi tilbyder mere end 45 års erfaringer med tunge løft, og vi har derfor en helt unik know-how inden for området. Vi har et bredt udvalg af kraner og store transportkøretøjer og et industriområde, der er indrettet til at håndtere komplekse løfte- og transportopgaver. Det giver en meget lav mobiliseringstid og dermed også en meget konkurrencedygtig pris for vores kunder, siger Peter Bjørn Christiansen, teknisk chef, LINDØ port of ODENSE. 6 Teknisk afklaring og planlægning Når kunder henvender sig til LINDØ port of ODENSE med forespørgsler på opgaver med tunge løft og specialtransporter, er det i første omgang afdelingsleder Peter Blazejewicz og de to medarbejdere, der er ansat i Løft & Transport - Engineering, der tager sig af opgaven. Der laves indledningsvis en teknisk afklaring af opgaven for at kunne give en kvalificeret beskrivelse af, hvordan opgaven kan løses, og et realistisk tilbud på opgaven. Efter indgået aftale med kunden går ingeniørerne i gang med den tekniske planlægning. Det sker altid i tæt dialog med kunden. For at lave de tekniske beregninger af opgaven er der nemlig brug for detaljerede tekniske specifikationer for det emne, der skal flyttes. Den tekniske planlægning munder ud i et sæt dokumenter, der skal tjene dels som dokumentation over for kunden og dels som instruktioner for den operative udførelse af løfte- eller transportopgaven. For en kompleks løfteopgave vil en dokumentationspakke typisk omfatte en kapacitetsberegning af kran og løftegrej (Rigging Calculation), en metodebeskrivelse (Lift Plan), et sæt tegninger (Lift Instruction), en risikoanalyse (Risk Assessment) og dokumentation for, at de kraner og løftegrej, der skal anvendes til opgaven, er lovmæssigt certificeret og vedligeholdt. En samlet pakke I udgangspunktet er det op til kunden, om det er LINDØ port of ODENSEs ekspertteam eller kundens egne ingeniører, der skal stå for den tekniske planlægning. De fleste kunder foretrækker dog, at det er Lindøs folk, der tager sig af planlægningsopgaven, fordi de har ekspertise i teknisk og praktisk planlægning af tunge, komplekse løft og specialtransporter, og de kender områdets faciliteter og kan målrette indsatsen, så den både er effektiv og foregår forsvarligt. Hvis kunden selv leverer den tekniske planlægning, skal planen godkendes af LINDØ port of ODENSE, før opgaven sættes i værk for at sikre, at gældende sikkerhedsinstruktioner og standarder overholdes. Afhængig af opgavens karakter og kompleksitet kan arbejdet med den tekniske planlægning tage alt fra få dage til et halvt år. Projekter med lang tidshorisont ses typisk i offshore-branchen, hvor kunden skal præsentere de operative planer for deres forsikringsselskab flere måneder før det planlagte tidspunkt for operationen. Løftekapacitet op til 1000 tons Portalkranen er et helt særligt aktiv for Lindø Industriparks transportafdeling og for kunderne. Kranen har en løftekapacitet på 1000 tons, og samtidig kan den flytte emner over store afstande i ét løft, arbejde meget præcist og vende emner i - Lindø Industripark er logistisk skræddersyet, så vi kan håndtere store transporter og tunge, komplekse løft med meget få eller slet ingen omlastninger. Det gør operationerne effektive, og det minimerer den potentielle risiko for skader, fordi vi fx med portalkranen kan flytte emner fra havnekajen til produktionshal i et løft og vice versa, siger Peter Blazejewicz. Fokus på sikkerhed Når kunden har godkendt den tekniske planlægning, overdrager Engineering afdelingen opgaven til afdelingen for kranoperationer. Keld Madsen er leder af afdelingen, der har 27 ansatte, heriblandt supervisorer, planlægger, kranførere og riggere. Med udgangspunkt i den tekniske planlægning tager afdelingen sig af den praktiske planlægning af opgaven, og umiddelbart før arbejdet går i gang samles alle involverede, inklusive kundens folk, til et toolbox- møde, hvor lederen af operationen gen nemgår forløbet, og teamet clearer endeligt, hvem der har hvilke opgaver i processen. Processen kan synes omstændelig for udenforstående, men sikkerheden for de folk, der er involveret i projektet, er afgørende. Samtidig sikrer gennemgangen af operationen med alle involverede, at LINDØ port of ODENSE kan opretholde en høj grad af kvalitet i opgaveløsningen for ligeledes at undgå skader på gods og materiel. - Sikkerhed er omdrejningspunktet i alt, hvad vi laver. Den tekniske og praktiske planlægning af hver enkelt opgave i operationen har altid som mål, at operationen skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Med tunge, komplekse løft kan det gå rigtig galt, hvis det går galt, og derfor går vi aldrig på kompromis med sikkerheden, siger Peter Blazejewicz og Keld Madsen samstemmende. Det betyder naturligvis også, at arbejdet altid lever op til Arbejdstilsynets regler for området. LINDØ port of ODENSE beregner og udfører derudover tunge, komplekse løft efter DNV s internationalt anerkendte standarder, med mindre kunden har konkrete ønsker om, at opgaven skal gennemføres efter andre, anerkendte regelsæt. LINDØ port of ODENSEs transportafdeling fokuserer udelukkende på kranoperationer og de tunge projekttransporter. De egentlige stevedoring-aktiviteter så som surring af gods, håndtering af gods med gaffeltruck og generelle transporter med lastbiler og blokvogne udføres af de leve- randører, som kunden indgår aftale med. Det kan være eksterne shippingvirksomheder eller en af de shippingvirksomheder, der er lejere hos LINDØ port of ODENSE. Der er for kunderne mange fordele at hente ved at samarbejde med den brede skare af virksomheder, der er lejere i LINDØ port of ODENSE, fordi de tilbyder specialiserede kompetencer inden for området og samtidig kender de LINDØ port of ODENSEs faciliteter. Det giver kunderne let adgang til de nødvendige kompetencer, så opgaven løses bedst muligt. - De fleste kunder ønsker, at vores ekspert team leverer en samlet løsning på de særligt tunge løfte- og transportopgaver. Det giver god mening, fordi vi naturligt har indgående kendskab til alle faciliteterne på vores områder. Derfor har vi mulighed for at skræddersy hvert enkelt projekt. Det betyder, at vi hver gang kan garantere effektivitet, høje standarder for sikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen, siger teknisk chef Peter Bjørn Christiansen. u Gode faciliteter for bulkgods LINDØ port of ODENSEs Terminal Nord er en relativt stor bulkhavn, hvor erfarne specialarbejdere/kranførere håndterer blandt andet stål, metalskrot, sømate riale, foderstoffer, rapsfrø, gødning, kul, og biomateriale (flis). LINDØ port of ODENSE løser både bulkopgaver for de virksomheder, der er lejere, og for eksterne kunder, som vil gøre brug af faciliteterne til videre distribution af bulkgods. Der anløber bulkcarriere op til 45.000 tons dødvægt, med dybgang på op til 9,8 m og med op til 32.000 tons last ved Terminal Nord. Vanddybden er 11 m. Kranerne på Terminal Nord (bulkterminalen) kan håndtere op til 1.200 tons i timen, og der rådes desuden over en flisgrab på 60 m3. Udover skræddersyede bulkfaciliteter er personalet også specialiseret i at losse og laste bulk med høj hastighed. Det sikrer effektivitet i distributionen af bulkgods. I 2015 blev der omsat godt 1.500.000 tons gods på Terminal Nord. På City terminalen i Odense blev der håndteret godt 1.000.000 tons bulkgods i 2015. Her anløber der skibe op til 140 m, med en dybgang på op til 6,8 m. Vanddybden er 7,5 m. FEBRUAR 2016 / LOOKOUT LINDØ port of ODENSEs terminaler havde i 2015 i alt 1.434 anløb. 7

Burbo Bank Extension-projektet MHI Vestas producerer 32 vindmøller til DONGs offshore vindmøllepark Burbo Bank Extension i England. V164 nacellerne til møllerne produ ceres on site i en 30.000 kvm stor produktions hal i Lindø Industripark. Tårnene til møllerne produceres i Aabenraa. Herfra sendes bund sektionerne til Lindø Industripark for udrust ning, før de skibes ud til Belfast. 8 megawatt møllen er verdens største, og når Burbo Bank Extension er etableret, vil de 32 møller kunne producere strøm til godt 180.000 engelske husstande. Tekst: Suzette Frovin / Foto: Nils Lund SAMARBEJDE OM STØRRE PROJEKTER MHI Vestas Offshore Wind har indgået aftale med BMS Heavy Cranes om at håndtere og koordinere løft og transport af komponenter til vindmølletårne i Lindø Industripark. LINDØ port of ODENSE er underleverandør til projektet M HI Vestas Offshore Wind skal det kommende år levere offshore møller til vindmølleparken Burbo Bank Extension i England. En del af produktionen foregår i Aabenraa og herfra skibes bundsektionerne til tårnene ud til Lindø Industripark. Når tårnsektionerne ankommer fra Aabenraa, er det Lindø Industriparks portalkran, der losser tårnene fra skib til havnekaj og rejser dem til lodret stilling. Herfra bliver tårnene transporteret til MHI Vestas Post-Manufacturing-område. MHI Vestas har indgået en aftale med kranfirmaet BMS Heavy Cranes fra Aalborg om at være hovedentreprenør på al transport og løft på industriparkens arealer. - For os handler det om at forenkle arbejdsprocesserne så meget som muligt, og det gør vi blandt andet ved at have en projektleder på al løft og transport i industriparken. Vi har valgt at arbejde sammen med BMS Heavy Cranes om den opgave, fordi de allerede kender os og vores kvalitetskrav, siger Jesper Østermark, Pre-assembly Project Manager i MHI Vestas. BMS Heavy Cranes har et lille kontor hos kunden i Lindø Industripark, hvor de fire ansatte, der i det daglige planlægger, koordinerer og håndterer arbejdet med at løfte og flytte MHI Vestas komponenter rundt på pladsen, er tilknyttet. Arbejdet sker i tæt samarbejde med LINDØ port of ODENSEs afdeling for Løft og Transport. - Vi er projektleder på opgaven, men det tætte samarbejde med industriparkens folk er helt afgørende for at sikre, at alle opgaver løses så gnidningsløst som muligt, og at der er altid er 100 procent fokus på sikkerheden, siger Mogens Kirstein, chef for BMS Heavy Cranes Offshore-afdeling. For LINDØ port of ODENSE handler det om at stille industriparkens faciliteter til rådighed på en måde, som giver mest mulig mening for kunderne. Nogle lejere bruger LINDØ port of ODENSE som projektleder på komplekse løft og specialtransporter, mens andre som fx MHI Vestas ønsker at lade en ekstern partner på- 8 LOOKOUT / MARTS FEBRUAR 2016 2016 tage sig opgaven sammen med LINDØ port of ODENSE at planlægge og koordinere løft og transporter. I det aktuelle projekt giver samarbejdet mellem BMS Heavy Cranes og LINDØ port of ODENSE enddog meget god mening, fordi de to parter supplerer hinanden. LINDØ port of ODENSE har unikke løftefaciliteter langs kajen, mens BMS Heavy Cranes stiller mobile kraner og specialkøretøjer (SPMT er) til rådighed for projektet. - Vi byder eksterne operatører som BMS Heavy Cranes velkomne i industriparken, fordi vi kan supplere hinanden i opgaveløsningen. Og så længe leverandørerne overholder dansk lovgivning, har kunderne helt frie hænder til at vælge, hvem de vil samarbejde med om en opgave, siger afdelingsleder Peter Blazejewicz, Løft & Transport - Engineering i LINDØ port of ODENSE. I hverdagen betyder det, at der er et tæt samarbejde mellem LINDØ port of ODENSE og BMS Heavy Cranes projektkontor. Særligt når komponenterne ankommer fra Aabenraa, og når de færdige tårnsektioner skal skibes ud til Belfast betyder planlægning og koordinering mellem projektets partnere alt. Samarbejdet sikrer, at beregninger, procedurer og operationer lever op til både godkendte standarder og MHI Vestas krav. I de store operationer med losning og lastning af komponenter deltager ca. 20 mand fra henholdsvis MHI Vestas, BMS Heavy Cranes, LINDØ port of ODENSE og skibet. For at sikre at arbejdsopgaver og ansvarsfordelingen i opgaven holdes et toolbox-møde for alle deltagende partnere om morgenen, før skibet losses. Det betyder, at alle kender deres opgaver og ved, hvem der gør hvad og hvornår. - Et godt samarbejde forudsætter en åben dialog og et løbende flow af informationer. Det sikrer, at vi kan gennemføre vores operationer så effektivt og sikkert som muligt. Som ekstern projektleder oplever vi, at samarbejdet med LINDØ port of ODENSE om komplekse løft og specialtransporter er både produktivt og professionelt, siger Mogens Kirstein. u 9

Tekst: Suzette Frovin / Foto: Fyns Kran Udstyr PRØVEBELASTNING AF LØFTEGREJ Specialiseret viden, fleksible løft op til 1000 tons og muligheden for at sammensætte en kompleks rigning og ballast gør LINDØ port of ODENSE til en oplagt samarbejdspartner, når virksomheder skal have prøve belastet og certificeret nyt løftegrej P røvebelastning af specialiseret løftegrej er oftest et krav for, at grejet kan certificeres inden brug. Testen er på den måde en kvalitetskontrol, som sikrer, at nyt løftegrej overholder internationale standarder og kan CE-mærkes sådan som loven foreskriver. En kvalificeret test kræver derfor specialiseret viden om løft og den helt rigtige ballast. I 2015 udviklede virksomheden FYNS KRAN UDSTYR et løfteværktøj, der er skræddersyet til at montere offshore transition pieces (TP) for vindmølleindustrien. Da værktøjet skulle prøvebelastes og certificeres, valgte FYNS KRAN UDSTYR at samarbejde med LINDØ port of ODENSE om testen. Test af vores specialiserede TP-værktøj er ikke verdens nemmeste opgave. Vi havde brug for at simulere et kompliceret løft, og vi havde nogle meget specifikke krav til, hvordan vægten skulle placeres under løftet. Derfor valgte vi en samarbejdspartner, som ikke bare har de nødvendige faciliteter, men også den viden det kræver at sammensætte en test, der lever op til anerkendte standarder, siger Torben Wiberg Rasmussen, Product Manager, FYNS KRAN UDSTYR. Lindø Industripark tog sig af beregningerne forud for testen og planlagde i tæt samarbejde med FYNS KRAN UDSTYR, hvordan den komplekse test skulle foregå. Testen af TP-værktøjet skulle nemlig simulere et løft på mange tons inden for et meget lille område, hvor det oven i købet kan være meget vanskeligt at få rigtig fat i emnet. Max belastning Under en prøvebelastning testes løftegrejet typisk med 150 procent af den nominelt tilladte belastning. For testen af TP-værktøjet betød det, at testen med et løft på godt 970 tons nåede tæt på max belastningen for industriparkens por- 10 talkran. Og det er blandt andet portalkranen, der gør LINDØ port of ODENSE til en oplagt samarbejdspartner for FYNS KRAN UDSTYR. Lindø Industriparks portalkran har de muskler, vi skal bruge, når vi skal have testet og certificeret udstyr som vores TP-værktøj, der skal kunne klare meget store belastninger, siger Torben Wiberg Rasmussen fra FYNS KRAN UDSTYR. LINDØ port of ODENSEs afdeling for Løft og Transport Engi neering modtager tegninger af løftegrejet fra kunden. Disse danner grundlag for afdelingens beregninger og planlægning af prøvebelastningen. Hele formålet med prøvebelastninger af den karakter, som FYNS KRAN UDSTYR har lavet i samarbejde med os, er, at kunden skal have et Load Test Certificate i hånden efter testen. Vi har gode faciliteter til at gennemføre netop den type test i industriparken, og vi har både erfaring og know-how til at lave de nødvendige beregninger og planlægge en realistisk test, der imødekommer de officielle retningslinjer for load tests, siger Peter Blazejewicz, leder af LINDØ port of ODENSEs afdeling for Løft og Transport Engineering. En del af forberedelserne af testen handler om at konfigurere ballasten og rigningen på en måde, så prøvebelastningen kan simulere virkelige løft og dermed gøre prøvebelastningen så virkelighedsnær som mulig. Med en løftehøjde op til 75 meter på portalkranen er der mulighed at konstruere rigningen på en måde, så løftegrejet bliver belastet på præcis de punkter, kunden ønsker. Sammen med de unikke faciliteter og medarbejdernes indgående kendskab til arbejdet med komplekse løft kan LINDØ port of ODENSE derfor gennemføre test af løftegrej, som lever op til kundens krav og samtidig imødekommer anerkendte standarder for certificering. u 11

Tekst: Suzette Frovin / Fotos: CERTEX I starten af september 2015 tog LINDØ port of ODENSE kontakt til CERTEX Danmark, som udvikler specialudstyr inden for hejs, løft og surring til en lang række brancher. Lindø Industripark havde brug for at få udviklet specialiseret løftegrej til at flytte de jacket-fundamenter, som Bladt Industries producerer i industriparken. Løftegrejet, som CERTEX fik til opgave at udvikle, skulle samle, rejse og flytte kæmpestore stålkonstruktioner fra Bladt Industries produktionshal i industriparken. - Vi har gode erfaringer med at udvikle komplekse, skræddersyede løsninger til vores portalkran sammen med CERTEX. Dels har CERTEX ingeniørafdeling den fornødne know-how og kapacitet til at løse netop den type opgaver, dels har de et godt teknisk kendskab til portalkranen, som løftegrejet skulle udvikles til. Derfor var det nærliggende at vælge CERTEX som samarbejdspartner til denne opgave, siger Peter Blazejewicz, afdelingsleder, Løft & Transport Engineering. UDVIKLING AF LØFTEGREJ: ALLE KOMPETENCER BRINGES I SPIL Fortrolighed, stærke faglige kompetencer og et tæt samarbejde er omdrejningspunktet, når LINDØ port of ODENSE udvikler løftegrej til specialopgaver. Vi giver her et indblik i arbejdet med at skræddersy løftegrej til jacket-fundamenter 12 Stålkonstruktionerne, som løftegrejet skal håndtere, er offshore jackets, der skal fungere som fundamenter for 41 havvindmøller i havvindmølleparken Wi kin ger i den tyske del af Østersøen. En enkelt jacket vejer, når den er samlet, 650 tons. De primære dele af jacket fundamenterne samles og svejses til såkaldte sub-jackets i en 10.095 m2 stor hal i Lindø Industripark. Herfra bliver de knapt 500 tons tunge og 55 m høje sub-jackets løftet op gennem produktionshallens mobile tag. Portalkranen rejser sub-jackets op i en in-air rotation. Efterfølgende bliver toppen af jacket-fundamenterne (transition pieces), der vejer ca. 170 tons, løftet op på plads. Det sidste løft sker, når de færdige jackets bliver lastet på pramme, der transporterer dem til havvindmølleparken i Østersøen. Udviklingen sættes i gang I første del af processen definerede LINDØ port of ODENSE krav og ønsker for CERTEX ingeniører, så de havde et præcist billede af opgaven. Industriparken sørgede også for, at CERTEX fik nøjagtige beskrivelser af både delelementerne, de færdige jackets og de omgivelser, emnerne skulle rejses og flyttes i. CERTEX ingeniører lavede herefter tegninger, beregninger og risikoanalyser på de løsninger, de vurderede ville være de bedst egnede. På den baggrund blev projektets tre parter enige om en endelig løsning, og CERTEX færdigudviklede tegningerne, som herefter blev sendt retur for godkendelse. - Det tætte samarbejde med LINDØ port of ODENSE er en kæmpegevinst for projektet. Vores ingeniører har alle de nødvendige data til rådighed i hele processen, og det betyder, vi kan skræddersy udstyret, så det imødekommer både kundens behov og de fysiske forhold i industriparken, siger Jan Lindberg Larsen, Solution Center Manager i CERTEX. Det færdige produkt fik LINDØ port of ODENSE som en 3D-fil, som blev parret med 3D-modeller af industriparken, portalkranen og jacket elementerne. 3D-modellerne gør det muligt at teste, hvordan løfteudstyret vil fungere allerede, inden udstyret sættes i produktion. Fortrolighed giver bedre resultater - Vi har gennem hele processen oplevet et tæt samarbejde mellem alle tre parter i projektet. Der har været stor åbenhed i arbejdet, og det er vigtigt for, at vi kan udvikle en løsning, der er praktisk anvendelig og effektiv, siger Jan Lindberg Larsen og fortsætter: - Samtidig tænker LINDØ port of ODENSE langsigtet, så vi har udviklet løfteudstyr, der også kan bruges i andre sammenhænge af både kunden og industriparken, siger Jan Lindberg Larsen. Arbejdet med at skræddersy effektivt løfteudstyr, som samtidig lever op til internationale krav og standarder, er en iterativ proces, hvor fortrolighed er en forudsætning. Derfor indgik de tre parter en fortrolighedsaftale, som har givet CERTEX adgang til så meget viden som muligt om de emner, der skulle flyttes. - Den løsning, vi har udviklet, er i høj grad resultatet af, at vi har samlet både kompetencer og viden fra de tre parter. Vi kunne ikke have udviklet den samme målrettede løsning uden hverken fortrolighed eller det tætte samarbejde og den åbenhed, der har kendetegnet forløbet, siger Jan Lindberg Larsen. u Der er fuld fokus under de sidste forberedelser før et 900 tons prøveløft. 13

Tekst: Finn Bruun / Fotos: Nils Lund HAVNEKRANER: TUNGE LØFT OG MOBILITET SPILLER SAMMEN Tilgængelige kraner spiller i dag så vigtig en rolle for havnenes evne til at betjene kunderne effektivt, at det i sig selv er et parameter for kundernes valg. Både de store portalkraner, som virkelig kan tage fat om de helt tunge emner, og den stigende brug af mobile kraner er svaret på et klart behov hos industri, afskibere og offshore på såvel vindmølle som olie/gas området. Samtidig er kravene til sikkerhed og certificering kommet i centrum 14 LOOKOUT / MARTS FEBRUAR 2016 2016 FEBRUAR 15

For Tom Elmer fra brancheforeningen Danske Havne er behovet for fleksibel krankapacitet ikke noget nyt. Men han ser også, at kravet til kranernes kapacitet stiger i takt med størrelsen på emnerne. De fleste havne, der har industriel aktivitet, har i dag en eller flere kraner målrettet den aktuelle aktivitet, men oftere og oftere ser man langt mere fleksible løsninger, hvor der indgås aftaler med kranfirmaer om levering af services på havnen. For de havnes vedkommende, som beskæftiger sig med håndtering af særligt store og tunge enkeltemner, ser vi også løsninger, hvor projekter løses i kombination med havnenes kraner og kundernes indlejede udstyr. Det er tydeligt, at der investeres målrettet både hos havnene og hos kunderne Havneinvesteringer Tom Elmer understreger, at havnenes investeringer ikke er taget af. - Og har taler vi jo om at selv havne, der lige har udvidet, har planer: Rønne Havn arbejder med udvidelse af kajer, Skagen Havn er dårlig færdig, før de annoncerer næste udvidelse, Frederikshavn Havn har fået vind i sejlene med deres udvidelser og overvejer, om de nu skal gå videre, Aalborg Havn investerer ret stort i arealer lige nu og køber infrastruktur på havnen. LINDØ port of ODENSE skal i gang med en havneudvidelse på 500.000 m 2. Også f.eks. Vordingborg Havn har investeret, og Nakskov Havn skal i gang, så vi oplever bestemt, at der investeres ret meget. Havnene har jo ikke været bange for at investere selv i krisetider: - Det har være en rigtig strategi. Der er ingen, som har tomme arealer, fordi det var en fejlinvestering. Selv om nogen har udvidet endog meget, har de fortsat forretning, der hvor de har udvidet. Som han ser det, er offshore vindmøller herhjemme lagt lidt underdrejet af regeringen, så ingen står og råber på mere plads til offshore-delen lige nu. - Til gengæld kommer der boreplatforme og andet ind, som skal ind og renoveres i denne tid, hvor der ikke er så meget forretning i at have dem stående og bore derude og pumpe op. Så der er en rigtig god forretning for Esbjerg, Hirtshals, Frederikshavn og Lindø lige nu. Der er meget, som skal retrofittes og sættes i stand. Men det er offshore installationer. Det er ikke så meget skibe, som skal bygges, selvom reparationsværfter på Lindø, i Assens, Søby, Skagen og Frederikshavn har gode dage, siger Tom Elmer. Certificering et must I brancheorganisationen Kranbranchen under DI peger formanden, Eno Hausner, direktør i SKS Kraner på, at der generelt er pænt travlt i kranbranchen. Det handler om såvel nye kraner som servicering af de eksisterende. Desuden er interessen for certificering og sikkerhed voksende. - Mit indtryk er, at alle har pænt godt at gøre. For nærværende føler vi, at vi har glæde af den positive udvikling, der er i industrien, men vi har jo før prøvet, at det hurtigt kan stoppe. Der er jo en række ubekendte, der kan spille ind lige fra oliepris til aktiemarked, siger Eno Hausner, som hæfter sig ved, at i hvert fald en del af investeringslysten er kommet tilbage. Også mobile kraner - På havneområdet industrihavnene berettes der om en positiv udvikling på mange havne. Når man håndterer gods, skal der jo bruges en eller anden form for kran, og hvis vi er oppe i de store industrihavne som København, Aarhus, Odense så står der jo de rigtige havnekraner, mens man i provinsen, ofte klarer sig med mere mobile kraner, som dækker behovene. Jeg forstår, at tonnagen har været opadgående, og dermed er brugen af havnekraner blevet intensiveret, siger han. - Men generelt efterspørges der nye kraner til ny-investeringer, til nye anlæg, nye bygninger, nye industribygninger samt at få serviceret hele den kæmpeflok af industrikraner, som befinder sig blandt alle vore kunder rundt omkring. - Det er mit indtryk at løftegrejsfolkene har rigtig travlt, og at der er meget fokus på, at man får leveret det rigtige løftegrej med det rigtige CE-mærke. Samtidig ser vi i industrien en voksende interesse for den certificeringsordning, vi har, hvor vi sikrer, at vores medarbejdere kommer på kursus og bliver testet ved en eksamen, så vi ved, at, de både har det faglige og boglige set up på plads, når vi sender dem ud til vores kunder. Det vinder mere og mere gehør, fremhæver Eno Hausner. Sikker teknologi Han påpeger, at kranbranchen er karakteriset ved kendte teknologier, men at der hele tiden sker udvikling: - Der arbejdes med i højere grad at få skåret kranens data nøjagtigt til efter det behov, som den enkelte kunde har. Det består f.eks. i, at når en kran kører tom - har lagt sin byrde - så kan den accelerere eller hejse hurtigere, end når den har byrde. Det er en facilitet, som er på vej frem såvel som anti-slack rope sikkerhedsordninger, som gør kranerne mere sikre og giver kranbrugerne færre fejl, fordi fejlene bliver fanget af elektrisk udstyr på samme måde, som vores biler bliver stadig mere sikre at køre i, forklarer Eno Hausner. Dokumentation er afgørende Hos Konecranes, der arbejder verden over og også er store på havnekraner, ser chefen for Port Services Danmark, Martin Olsen, en tendens til, at kunderne stiller stigende krav til dokumentation og certificering: - Havnenes kunder stiller større og større krav, og det betyder, at de vil se dokumenter, så vi laver flere og flere certifikater og mere dokumentation, som havnene kan vise kunderne ved anløb. - Det er trenden på hele verdensmarkedet. Tidligere har det ikke være et direkte krav fra redere, at de ville se dokumenter på kraner, men det er nu så stor en del af markedsføringen, at man har styr på processer, og derfor indhenter de dokumenter fra værfter og havne for at være sikre på, at tingene er i orden, fastslår han. Foto: Shipping.dk Shipping.dk Virksomheden Shipping.dk har kontorer i en lang række danske og udenlandske havne. Hovedkontoret ligger i Fredericia. Shipping.dk er specialiseret i stevedoring, befragtning, warehousing og agency. Det gælder også planlægning og håndtering af tunge løft og specialtransporter. Som agentur tager Shipping.dk sig desuden af opgaver som at bestille lods og slæbebåd, koordinere værftsanløb, skaffe reservedele til skibe og koordinere og leje grej til losning/lastning og videre transport. I Lindø Industripark har Shipping.dk et kontor, hvorfra virksomheden koordinerer opgaverne med fx stevedoring, skibsklarering og koordinering i forbindelse med værftsophold. - Som agent for skibe er Lindø Industripark interessant, fordi vi har adgang til portalkran og andet løftegrej, som ikke findes andre steder i Danmark. De specialiserede faciliteter giver andre muligheder for de skibe, der anløber industriparken. Det ser vi som en fordel både for kunden og for os i vores arbejde med stevedoring og som agent, siger Arne W. Hansen, Shipping.dk. Losning af projektlast i Lindø Industripark. Foto: G. Sunesen ApS G. Sunesen ApS Den fynske shipping virksomhed G. Sunesen ApS udfører befragtningsopgaver såvel som stevedoring og agency både for virksomheder i Lindø Industripark og for kunder fra ind- og udland, der ser gode muligheder i at gøre brug af LINDØ port of ODENSEs faciliteter. Som agent koordinerer G. Sunesen ApS opgaver i forbindelse med håndtering af store industrikomponenter. Det kan fx være lastning og losning af store emner og videre transport af emnerne enten til virksomheder i industriparken eller i nærområdet. G. Sunesen servicerer desuden skibe, der anløber Lindø Industripark for reparation og vedligehold. - Afhængig af kundens behov og ønsker tager vi os af del- eller totalløsninger. Vi har mange års erfaring og knowhow inden for transportområdet, og vi har et stort kendskab til faciliteterne i industriparken. Vi samarbejder med Lindø Industripark om koordinering af tunge, komplekse løfte- og transportopgaver, så opgaverne kan løses så gnidningsløst for kunden som muligt, siger Niels Vester, G. Sunesen ApS. 16 17

og det betyder jo noget for drift og vedligeholdelse af kranerne, siger han og fremhæver, at selv om der ikke er store ryk i Danmark, så er containertrafikken steget i og med, at industrien er steget. - Men det er ikke sådan, at man kan sige, at der foregår en optimering af kraner generelt. Men man ser, at havnemobil-kraner i stigende grad er blevet mere populære, selv om det er svært at sige, om det er for en kortere eller længere periode. Måske finder man ud af, at de ikke er helt så effektive som skinnekørende kraner, siger han og nævner, at mobile havnekraner stiller krav til vedligeholdelsen. Kravene til sikkerhed og dokumentation er store, fordi havnenes kunder markedsfører sig på at være bevidste om deres påvirkning af omgivelserne. - I Danmark er markedet relativt lille sammenlignet med verdensmarkedet. Der sker jo ikke det helt store herhjemme lige for tiden. Det er jo ikke guldrandet at være skibsværft for alle i øjeblikket, - Generelt har vores forretning ikke ændret sig radikalt inden for de sidste tre år. I dag sidder vi på 75 procent af det danske marked, når vi taler om skinnekørende havnekraner. Vi har mærket en svag nedgang i brug og vedligeholdelse af kraner på værfterne nogle har ikke helt så travlt som før, men ellers er det mest i Skandinavien, at der sker noget. Især i Norge og Sverige er vi er i gang DSV Projects DSV Projects er en del af DSV Air & Sea, verdens 5. største transport- og logistikvirksomhed med 44.000 ansatte globalt. I Lindø Industripark er DSV Projects specialiseret i vindrelaterede aktiviteter både on- og offshore samt i større industrirelaterede projekter. P.t. løser DSV Projects opgaver for to af Lindøs store lejere, nemlig MHI Vestas og Bladt Industries. DSV Projects har også tidligere løst opgaver for Siemens Offshore. For MHI Vestas tager DSV Projects sig af søtransport af vindmølletårne og -vinger, som fragtes fra Åbenrå til Lindø Industripark, og for Bladt Industries står DSV Projects for søtransport fra Finland til industriparken. I de aktuelle opgaver koordinerer DSV Projects skibsanløbet og varetager hele agency arbejdet, ligesom shippingvirksomheden i samarbejde med Lindø Industripark koordinerer kranarbejdet. Derudover har DSV Projects til opgave at koordinere en række andre opgaver som fx svejsearbejde. - Vi fungerer på den måde som mellemled mellem vores kunder, der er lejere i Lindø Industripark, og industriparkens egne folk, som opererer fx portalkran og specialtransport. Vi har et 18 med store moderniseringer, opgraderinger af ældre kraner og installering af nye, fortæller Martin Olsen. Markør for fremgang - Kranverdenen er jo det første sted, som mærker, når der er mere gang i den 80 procent af det, vi bruger i Danmark kommer jo ind over en havn, hvad enten det er i containere eller som brændstof. Det hele er jo oppe at køre i et niveau, der ligner 2008/2009 niveau for import og håndtering. Det giver jo en indikation af, at danskerne er blevet mere investeringslystne, og vi kan mærke, at flere danske virksomheder er begyndt at trække produktion hjem fra Asien, måske fordi de opdager, at tingene risikerer at blive kopieret, vurderer Martin Olsen og peger på, at det nok er en af grundene til, at Kina er gået nedad. Lovkrav til kraner - Men meget af det vi laver er jo også lovbefalet. Så uanset om havnene tager 100.000 eller 20.000 containere, skal de stadig have lavet deres lovpligtige eftersyn, men jeg vil sige, at trenden i branchen er blevet, at man er blevet mere sikkerhedsorienteret. Det er en klar fællesnævner for alle havne. De er klar over, at diverse dokumenter nu er lige så vigtige som selve produktionen med kranen. Her har vi fået en fornuftigtig og retningsgivende måde at arbejde med maskinerne på. Det er sikkerhed først. Samtidig går man meget op i, at det er de rigtige personer, der laver tingene i modsætning til tidligere, hvor det var nok, at den lokale smed svejsede lidt på tingene. I dag skal kvalitet og dokumentation og certifikater bare stå snorlige ellers får man problemer med kunderne, siger Martin Olsen, KoneCranes. Hos DI Transport fremhæver Jakob Svane, som er ansvarlig for havneområdet, at det er indtrykket, at kranspørgsmålet håndteres fint på markedets vilkår, og således ikke noget organisationerne er meget inde over: - Vi ser det som noget, der løses lokalt og som også fungerer markedsmæssigt. Men vi ser en tendens til, at kranerne bliver større og større og hurtigere, og der sker nogle produktivitetsforbedringer hele vejen rundt, siger Jakob Svane. Mange havne investeringer - Når det gælder det overordnede investeringsniveau, så er der investeret meget, og der bliver fortsat investeret i nyt havneareal. Det er fint i takt med efterspørgslen. Men man kan måske være lidt bekymret på to fronter: For det første kan man spørge, om der er en efterspørgsel til de mange investeringsplaner. Men her forventer vi da, at man ikke investerer vildt ud i det blå, men kun i takt med efterspørgslen. Offshore vokser Kraner til offshore aktiviteter på olie/gas området handler primært om dekommissionering, mens det på vind er udskibning af både tårne, naceller og andet er noget, der kræver betydelig kran kapacitet udtaler direktør Johannes Bie, Offshoreenergy.dk. - Der pågår en del udskibning via Esbjerg, mens ting som jackets bedre kan håndteres på Lindø, som har den kæmpestore velfungerende kran, der kan køre ind over produktionsarealet og ud over dok og kaj. Det er jo fantastisk kombineret med, at der er kørebelægninger på store dele af området, som kan tåle disse tunge konstruktioner. Det giver en krandækning, som jeg ikke har set noget andet sted end Lindø. Der er ikke mange, der kan håndtere jackets på 700-800 tons, påpeger han. - Vindsiden vokser. Og det som skal udskibes vokser også. Kan Bladt og andre blive ved med at holde den produktion i Danmark, så er behovet fortsat til stede herhjemme, for på selve installationsdelen er der ikke meget dansk tilbage udover Horns Rev og nok Kriegers Flak. Derefter hedder markederne Tyskland og England, så vi skal være gode for at holde det i Danmark. u Blue Water Shipping Blue Water Shipping blev grundlagt i Esbjerg i 1972 og er i dag en verdensomspændende virksomhed, der globalt beskæftiger 1.500 medarbejdere. Blue Water Shipping har været til stede i Lindø industripark siden 2011 og har derfor et indgående kendskab til kraner og komplicerede løft i industriparken. DSV Projects laster M/V ANDANTE på Lindø 19. august 2015. Foto: DSV Blue Water Shipping har specialiseret sig i at håndtere komponenter for vindindustrien. I Lindø industripark fungerer Blue Water Shipping typisk som projektleder i forbindelse med lastning og losning af skibe. Derudover påtager de sig opgaver med produktionslogistik og modtager fx store komponenter for virksomheder som Bladt Industries, Siemens, Lindø Steel, Gardit og MHI Vestas. Blue Water Shipping har desuden som opgave at opbevare komponenter for MHI Vestas, til de skal bruges i produktionen. Transport af fundamenter til Baltic II projektet for Hochtief. Foto: Blue Water Shipping godt samarbejde med Lindø Industripark og en klar arbejdsfordeling mellem os, som betyder, at projekterne kan gennemføres så effektivt som muligt, siger Ricky Vanman Bartsch, Project Manager hos DSV Projects Lindø. - Vores opgave er at være projektstyrer både med stevedoring-opgaver i forbindelse med load out af vindmøller til installationshavnen og med logistiske opgaver i forbindelse med produktion i industriparken. Faciliteterne i Lindø Industripark giver os adgang til den nødvendige løfte- og transportkapacitet, ligesom vi har mulighed for at leje os ind i lagerhaller, som kan rumme de komponenter, vi aktuelt håndterer for MHI Vestas, siger Kim Thygesen, chef for Blue Water Shipping Lindø. 19

NÆSTE NUMMER SEPTEMBER 2016