Røde Kors Hovedstaden



Relaterede dokumenter
STRATEGI Røde Kors Hovedstadens sociale arbejde

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

VELKOMMEN. til kursus for aktivitetsledere i Røde Kors sociale arbejde oktober 2016 RØDE KORS / OKTOBER 2016 / AKTIVITETSLEDERKURSUS

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

D. 28. FEBRUAR 2015 I KØBENHAVN

FOTO: AP/POLFOTO HYUNG MIN-WOO I SAMARBEJDE MED RØDE KORS

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

GRANBOHUS HJEMMEPASNINGEN. En fast person aflaster familien i hjemmet

Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober

Kære læser. Velkommen til nyhedsbrevet for februar Nyhedsgruppen Hovedstadens afdeling Dansk Røde Kors

Din tilfredshed med institutionen

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Red Barnets. venskabsfamilier

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

CORPORATE VOLUNTEERING. Tryghedsopkald

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

En god start i Danmark med en frivillig ven

Kontakten til vore samarbejdspartnere udenfor Børns voksen venner i Aalborg er vigtige for foreningen, og noget der er blevet prioriteret højt.

LOKAL INDSATS. gør en verden til forskel

NYHEDSBREV Røde Kors Odense

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

DGI Inklusion. infofolder. Har du lyst til at dyrke idræt? Infofolder Netværksforeningerne. dgi.dk

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Nyhedsbrev november Langemosen

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Nyhedsbrev. At være frivillig hos hovedstadens Røde Kors handler om at give til andre også til dem, der ikke nødvendigvis ligner en selv.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

Odder Kommunale Musikskole

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Syddjurs Friskole Ugebrev 16

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Juni Nyt fra de forskellige teams:

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Hilsen fra redaktionen

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Transkript:

Røde Kors Hovedstaden Nyhedsbrev april 2013 Indhold Indtryk fra Generalforsamlingen 2013 Børn samler ind Nyt samarbejde med Københavns Brandvæsen Venskabsfamilier Kære læser Til dette nummer har vi fundet fire gode historier, alle med den positive tilgang: Hvad kan vi udrette her? I den første glæder skribenten sig over at hun kom med til generalforsamlingen i Røde Kors Hovedstaden, for det blev hun meget klogere af. Dernæst en fin historie om nogle børn, der har taget sig på at samle ind, så nogle jævnaldrende og deres voksne kan komme på en tiltrængt ferie fra en ganske belastende hverdag. At Røde Kors Hovedstaden har fået noget sammen med Københavns Brandvæsen, det kan du også læse om i dette nummer, og endelig som rosinen i pølseenden -en glad og inspirerende beretning om at starte som Venskabsfamilie. Jo, der sker utrolig mange interessante ting ude i Røde Kors Hovedstadens mange forskellige aktiviteter, og dem vil vi meget gerne fortælle om. Så hvis I har oplevelser, der overrasker, glæder, inspirerer eller for den sags skyld gør jer arrige, så skriv ind og gi os et tip. Gør det på Nyheder.hrk@rodekors.dk, det kunne jo blive til en god historie i næste nummer. Husk at vi også er på Facebook. God læselyst!

NYHEDSBREV - RØDE KORS HOVEDSTADEN APRIL 2013 Den enkelte indsats i det lille og store perspektiv Engagementet smitter med mange ildsjæle samlet til generalforsamling i Røde Kors Hovedstaden. Ikke mange frivillige havde lagt vejen forbi, af de 30-40 fremmødte var de fleste bestyrelsesmedlemmer, sekretariatets medarbejdere og frivillige ledere af aktiviteter. Som frivillig i kommunikationsgruppen har jeg ofte svært ved at forstå og gennemskue organisationen Røde Kors og alle de mange aktiviteter, både lokalt, nationalt, internationalt og arbejdet med asyl. Jeg troppede op til generalforsamlingen i Røde Kors Hovedstaden med en forventning om at jeg her kunne få lidt mere indsigt. I 2012 rundede Røde Kors Hovedstaden de 2000 frivillige, tilsammen bidrager vi med frivilligt arbejde der svarer til 180 fuldtidsstillinger om året. Det er en kæmpe indsats, og det fremgik af formandens beretning, at man som frivillig i Røde Kors Hovedstaden primært er med til at hjælpe mennesker i lokalområdet man er med til at skabe et bedre nærmiljø. Foreningens fokus i 2013 Formanden fortalte hvilket fokus foreningen har for 2013. Indtjening Fokus på førstehjælp og på flere og større butikker blandt andet åbner en ny møbelbutik på Fælledvej, som man forventer sig meget af. Synlighed Vi skal fortælle og have fokus på alle de gode historier, vi har og være mere synlige på sociale medier og i den lokale presse. Tekst og foto Vibeke Rolf Pedersen Hovedparten af de penge der bliver indsamlet og tjent i aktiviteterne i Røde Kors Hovedstaden bliver i det lokale arbejde og bidrager til at finansiere lokale aktiviteter. 34 % af de indsamlede og tjente penge går videre til landskontoret, og er med til at finansiere nationale og internationale aktiviteter og nødhjælpsarbejde. 2

Mere fokus på de eksisterende aktiviteter, blandt andet ved bedre kontakt mellem aktivitetslederne og kommunikationsgruppen. Samarbejde på tværs Vi skal have fokus på at dele ideer på tværs af aktiviteterne og de forskellige kontorer. Højtidsarrangementer I samarbejde med Københavns Kommune og med udgangspunkt i besøgstjenesten og turtjenesten, vil der være fokus på højtidsarrangementer. I 2012 har der været fokus på nye netværksaktiviteter og formanden nævnte blandt andet Familienetværket, der er tænkt som et pusterum for familier, der ikke har meget overskud i hverdagen. Energi og engagement Blev jeg klogere? Ja lidt, jeg fik et indblik i maskinrummet i Røde Kors Hovedstaden, jeg mærkede energien og engagementet fra folk i bestyrelsen, sekretariatet og de frivillige ledere. Og jeg fik en god forståelse af forskellen på Hovedstadens og Røde Kors Danmark. Jeg vil bestemt opfordre flere frivillige til at deltage næste år, hvis man gerne vil forstå lidt mere om den organisation vi er med til at holde hjulene i gang på. Uden os, ingen hjælp til de ensomme og udsatte, ingen bestyrelse og intet sekretariat. Vi kan alle være stolte af det arbejde vi gør. BØRN SAMLER IND TIL UDSATTE FAMILIER Det er ikke alle familier, der har ressourcerne til at give deres børn en uforglemmelig sommerferieoplevelse. Det ved børnene på Institutionen Amsterdamvej 36, og det har de valgt at gøre noget ved. De samler nemlig ind til Udsatte familier Tekst Pernille Larsen Illustration Tue Ammundsen Institutionen har haft besøg af konsulent Sussi Nielsen fra Røde Kors Hovedstaden, som er tilknyttet et projekt, der giver hjemløse og deres børn muligheden for at komme på en uges sommerferie til Møn, hvor familierne nyder en uge med hygge, afslapning og ture rundt i lokalområdet. 3

Sammen med Tina Ingerdahl fra Familienetværket har Sussi Nielsen givet børnene et unikt indblik i, hvad en uges sommerferie kan gøre for udsatte familier. Når vi fortæller om, hvad indsamlingen betyder for disse udsatte familier, er det tydeligt, at børnene forstår alvoren i det. De kan sagtens forholde sig til, at et barn på deres egen alder ikke kan komme på sommerferie med deres far eller mor og det vil de gerne hjælpe med, siger konsulent Tina Ingerdahl, Røde Kors Hovedstaden. Aktive børn Og nu har børnene valgt at gøre deres for, at familierne kan komme afsted ved hjælp af forskellige arrangementer såsom Talentparade, hvor børnene optræder, eller markeder hvor børnene sælger hjemmelavede smykker og kager og overskuddet går ubeskåret til sommerferielejren for hjemløse familier og deres børn. I institutionen er der opsat et barometer, som måler op, hver gang der er samlet penge nok til at sende endnu en familie afsted. Den 20. Juni er indsamlingen så slut, og ved et stort arrangement hvor både forældre og børn deltager, er det meningen,at de to konsulenter fra Røde Kors Hovedstaden henter det samlede beløb, som gennem de forskellige arrangementer er blevet samlet ind. Det bliver spændende at se til den tid, hvor mange hjemløse familier, der får glæde af en uforglemmelig sommerferie med hjælp fra børnene i Institutionen Amsterdamvej 36. Når vi fortæller om, hvad indsamlingen betyder for disse udsatte familier, er det tydeligt, at børnene forstår alvoren i det Røde Kors Hovedstaden underskriver kontrakt med Københavns Brandvæsen I tilfælde af en meget stor katastrofe i hovedstadsområdet vil frivillige under Røde Kors Hovedstaden træde til med humanitær bistand i samarbejde med Københavns Brandvæsen. Når en katastrofe rammer, er der brug for handlekraftige og kompetente ressourcer, der kan stille op med hjælp i en fart. Den rutine og ekspertise besidder frivillige i Røde Kors aktiviteter ikke mindst i Røde Kors Samariterkorps og Offerrådgivningen, som begge er medunderskrivere på aftalen. Offerrådgivningen i Røde Kors Hovedstaden har opbygget sin ekspertise igennem mere end 15 år og var den første af sin slags i Danmark. I 2012 modtog Offerrådgivningen mere end 1.000 henvendelser. 4

- Vi har i forvejen et tæt samarbejde med politi og myndigheder. Offerrådgivningen i forbindelse med krisehjælp, og Samaritterne er kendt af borgerne for deres indsats ved store arrangementer. Derudover er vi i Røde Kors Hovedstaden også i stand til at bidrage med andre nødvendige ressourcer såsom levering af tøj, siger Pernille Scheel, sekretariatschef i Røde Kors Hovedstaden. Både Offerrådgivningen og Samariterkorpset består af frivillige med en relevant uddannelse og erfaring i at løse opgaver i tilspidsede situationer under beskedne forhold. - Vi er glade for aftalen. Det er en af hjørnestenene i Røde Kors arbejde at hjælpe medmennesker i nød også i katastrofesituationer. Der er selvfølgelig ingen af os der håber, at vi nogensinde får brug for denne aftale, men det er nu en gang nemmere at aftale roller og forventninger, inden katastrofen sker end under den, siger Pernille Scheel. Aftalen blev underskrevet torsdag 14. marts 2013 af sekretariats chef i Røde Kors Hovedstaden Pernille Scheel, korspleder for Samaritterne Jesper Søndergaard Sørensen, Else Bundesen fra Offerrådgivningen og Københavns Brandvæsen. Tekst Rani Bech Foto Kjeld Ammundsen Samariterkorpset har eksisteret siden 1911 og lever op til alle standarder inden for udstyr og uddannelse. I 2012 foretog korpset næsten 2.000 behandlinger. I forvejen er der et velfungerende og naturligt samarbejde mellem flere af aktiviteterne i Røde Kors Hovedstaden og politiet samt andre myndigheder. Underskrifterne gør samarbejdet formelt, så alle formaliteter er på plads i tilfælde af en katastrofe. TIL GENSIDIG GLÆDE Der kommer mange mennesker til Danmark, og det kan være svært for dem at møde almindelige, danske familier, men danske familier kan have lige så svært ved at møde nogen udenfor deres egen klon. I Venskabsfamilierne arbejder man med at slå to fluer med et smæk, til gensidig glæde for indfødte og tilrejsende familier. En dansk familie er på sin vis lige så isoleret i sin etnicitet, hvis den kun kender andre danske familier, som den somaliske eller afghanske familier er, hvis den kun omgås sine egne. Men kan der etableres kontakt på tværs, ligger vejen åben for kulturel udveksling, for nye netværk og ikke mindst for den gensidige fornøjelse ved at lære en anden kultur at kende indefra. Det er ideen bag Røde Kors Venskabsfamilier. Et fantastisk koncept, mener Rebekka 5

Det er et fantastisk koncept mener Rebekka, der er nystartet som venskabsfamilie. Det kan godt være udfordrende at møde nye mennesker, der ikke ligner en selv, men at være venskabsfamilie gennem Røde Kors giver en spændende mulighed for at lære mennesker fra en anden kultur at kende, og den mulighed vil vi også gerne give vores børn. Indtil videre har hun været sammen med Lina et par gange, ligesom de har talt i telefon og sendt sms er. Hun har også mødt Linas mand, Fahim. De kommer begge fra Afghanistan, men sproget har ikke været nogen hindring. Han har boet i landet i 10 år og taler flydende dansk, mens Lina har lært en del i den tid, hun har gået på sprogskolen. Hun har netop født familiens første barn. Graviditet og fødsel har gjort, at kontakten har været lidt svingende, men Rebekka glæder sig til, at begge familierne kan mødes og hygge sig, når livet med den nye baby er blevet lidt mere hverdag. Alene det med børnene giver jo et naturligt fællesskab, mener hun, og så har hun af en eller anden grund altid været fascineret af Afghanistan. At matche Venskabsfamilierne lægger stor vægt på at finde de bedst mulige match. Det betød, at Rebekka og hendes familie ventede meget længe. Alligevel valgte Rebekka at takke nej til det første forslag, hun fik. Der var tale om en enlig mand. Jeg havde det lidt svært med at sige nej, selvom jeg følte, at det ikke var den slags venskabsfamilie, vi ville passe sammen med. Men der var overhovedet ikke noget pres, tværtimod, og den familie vi nu har kontakt til, glæder jeg mig meget til at være sammen med, hver eneste gang. På spørgsmålet om, hvad der skal til for at være venskabsfamilie, svarer Rebekka: Jamen, der skal ikke særlig meget til. Nysgerrighed og lyst til at danne relation, selvfølgelig, men det er godt at være med til, det er virkelig inspirerende og værdifuldt. Og det er bestemt ikke noget offer, jeg synes, at jeg får mere end jeg giver. Og så er det noget, hele familien kan gøre sammen! Nej, det handler om socialt samvær, kulturel udveksling og gensidig glæde, fortæller Bente, der er aktivitetsleder i Venskabsfamilierne. Naturligvis vil man af og til kunne hjælpe med at finde det rigtige sted hen i de danske systemer, men Venskabsfamilier skal ikke gå ind i sagsbehandling, tolkning eller andet i den retning. Lige nu er der ca. 20 familier på ventelisten, halvt tilflyttede og halvt indfødte. Det er lige i underkanten, når der skal matches, for der er mange ting, der skal falde i hak: familiestruktur, bopæl, interesser, sprog osv osv., derfor håber Bente og hendes kollega Annelise, at mange flere hører om ordningen og får lyst til at være med i den. Hvem kan? I princippet alle der har lyst, og som kan tilslutte sig Røde Kors værdier og Venskabsfamiliernes beskrivelse af rammerne for arbejdet Hvor henvender man sig? Man sender en mail til aktivitetslederne på venskab.hrk@drk.dk eller ringer på 41 96 11 12 Hvad sker der så? Man får en svarmail, der fortæller, at man indenfor de næste 14 dage vil blive kontaktet af en teamleder, der vil aftale et besøg i hjemmet. Under besøget snakker man uformelt om forventningerne og der bliver udfyldt et skema med mere faktuelle oplysninger, alt sammen for at lave det bedst mulig match. Er der nogen faste regler? Egentlig ikke, virkeligheden er mangfoldig og der findes ikke nogen facitliste. Familien skal give tilladelse til at der indhentes børneattester og der er tavshedspligt. Man forventes at mødes i hvert fald en gang om måneden, men el- Tekst Karen Hare Foto Kjeld Ammundsen 6