Solarium hvad skal jeg vide?

216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug af solarier svarer til solbadning ved ækvator? Eller at risikoen for modermærkekræft øges med 75% hos dem, der har været i solarium før 35-års-alderen? Læs artiklen og lad gerne patienterne læse med, når samtalen omhandler solarier til unge. Historien om Stine (Boks 1) er desværre ikke enestående. Unges solvaner har nu gjort modermærkekræft til den hyppigste kræftform blandt 15 34-årige kvinder og den næsthyppigste blandt unge mænd på samme alder (Fig. 1 og 2). Og der kommer hvert år nye og flere tilfælde til. Modermærkekræft og almindelig hudkræft er de hastigst voksende kræftsygdomme med en fordobling i antal på bare 20 år (Fig. 3 og 4). Kræft i huden har overhalet Brug af solarium giver 75% øget risiko for melanom for alle, der har været i et solarium, før de fyldte 35 år, og 2 3 gange øget risiko for modermærkekræft blandt kvinder, der går i solarium 1 gang om måneden eller oftere. Foto: Bee-Line. BIOGRAFI: Anja Philip er cand.scient. og videnskabsjournalist. Hun er leder af TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses solkampagne, der arbejder for forebyggelse af UVskader fra sol og solarium. FORFATTERS ADRESSE: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø. E-mail: SOL@cancer.dk

HUDKRÆFT 217 Stine var 13 år, da hun første gang besøgte solcentret nede på gågaden. Som veninderne ville hun også være brun, når den hvide konfirmationskjole skulle vises frem til maj. Hun behøvede ikke at plage så længe, før hun fik lov af sine forældre. De opgav hurtigt deres modstand, da hun fortalte, at alle de andre i klassen også gerne måtte. Efter konfirmationen blev turen under den kunstige sol til et ugentligt hyggeritual sammen med veninderne. Besøget i solariet lå i fin forlængelse af shoppingturen og blev gerne afsluttet med en kop kakao på cafeen. Stine havde det godt, når hun lå under de varme, blå stråler: Hun syntes, at hun var mere lækker og trivedes efterhånden bedre i sin krop, når der altid var noget farve på. Stine var 24, da hun fik konstateret modermærkekræft. Livet slog en ordentlig kolbøtte: Hun var bange for at skulle dø, hun trak sig væk fra sin kæreste og blev i tvivl om, hvorvidt hun ville fortsætte sine studier. Efter at den sorte knude var fjernet, så det ud som om, kræftcellernes var væk. Stine har dog altid liggende i baghovedet, at der er en risiko for tilbagefald. Derfor går hun til kontrol én gang om året. Hver uge tjekker Stine omhyggeligt sin hud for nye eller gamle modermærker eller sår, der viser tegn på forandring. Det er ikke kun dødsangsten, Stine har fået som tro følgesvend alt for tidligt i livet. Det er også en livslang påpasselighed. Solariet er selvfølgelig bandlyst men også i solen må Stine være forsigtig. Stine søger skyggen, når studiekammeraterne smider sig med bøgerne på tæpper i solen, og turen til Thailand med familien til jul blev tilbragt under en parasol godt indsmurt i faktor 50. Boks 1. Stines sygehistorie. Modermærkekræft rammer årligt mere end 1.200 danskere også helt unge. Modermærkekræft er i dag den hyppigste kræftsygdom blandt unge kvinder og den næsthyppigste blandt unge mænd (Fig. 1 og 2). Næsten hver sjette dør af sygdommen. Almindelig hudkræft rammer årligt næsten 7.000 danskere. Almindelig hudkræft spreder sig kun sjældent, men kan efterlade grimme ar og læsioner. Kræft i huden kommer ofte igen. Derfor anslås det årlige antal tilfælde til at være 12.000 15.000. Kræft i huden er forårsaget af for megen UVstråling fra solen og solariet og for mange solskoldninger. 1 ud af 12 danskere får kræft i huden 22 personer får dagligt stillet diagnosen»kræft i huden«. Mere end 80.000 danskere er i dag ramt af modermærkekræft og almindelig hudkræft. Boks 2. Kræft i huden. alle andre kræftformer og har indtaget førstepladsen som Danmarks hyppigste kræftform. Disse alarmerende tal kommer ikke bag på kræftstatistikerne i Kræftens Bekæmpelse, for undersøgelser viser, at det ikke kun er Stine og hendes konfirmationsvenner, der lægger sig i de lokale solcentre: Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden (270 personer årligt). Personer under 30 år øger deres risiko for at få modermærkekræft med 200%, hvis de går i solarium én gang om måneden eller oftere. På verdensplan ligger Danmark på 7.- pladsen, når det gælder antal tilfælde af modermærkekræft. I august 2008 gennemførte Gallup en undersøgelse blandt flere end 1.000 børn: Det viste sig, at børn helt ned i 8-årsalderen brugte solarium. Langt de fleste havde deres debut omkring 13-års-alderen helt på linje med Stine og hendes veninder. Og Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens undersøgelse af danskernes solvaner i 2007 viste, at 59% af alle teen-

218 HUDKRÆFT 652 (39,2%) 197 (11,9%) 193 (11,6%) 112 (6,7%) 87 (5,2%) 79 (4,8%) 36 (2,2%) 35 (2,1%) 34 (2,0%) 237 (14,3%) Testikelkræft Hud-, modermærkekræft Hjerne- og centralnervesystems kræft Hodgkins lymfom Non-Hodgkins lymfom Leukæmi Knoglekræft Skjoldbruskkirtelkræft Tyktarmskræft Anden kræftform Fig. 1. Danmark (2000 2004). Antal kræfttilfælde mænd, 15 34 år. 428 (21,8%) 364 (18,6%) 276 (14,1%) 218 (11,1%) 100 (5,1%) 99 (5,1%) 70 (3,6%) Hud-, modermærkekræft Livmoderhalskræft Brystkræft Hjerne- og centralnervesystems kræft Hodgkins lymfom Skjoldbruskkirtelkræft Æggestok-, æggelederkræft mv. 60 (3,1%) 46 (2,3%) 299 (15,3%) Leukæmi Non-Hodgkins lymfom Anden kræftform Fig. 2. Danmark (2000 2004). Antal kræfttilfælde kvinder, 15 34 år. agere går i solarium, og at mere end en tredjedel af de 16 18-årige bruger solariet én gang om måneden eller mere. Disse tal er frygtindgydende: Skal man pege på én direkte kræftfremkaldende risikofaktor ud over røg fra cigaretter, er UV-stråling fra sol og solarium en klar vinder: Solskoldninger og overdreven UV-stråling er årsag til næsten alle tilfælde af kræft i huden. Et forsigtigt skøn anslår, at mindst 85% af alle tilfælde kunne undgås ved at forebygge solskoldninger, have en fornuftig omgang med solen altså ikke ligge og stege og ved at slukke for solariet.

HUDKRÆFT 219 Rate per 100.000 20 15 10 5 0 1953 1960 1970 1980 1990 Danmark Tyskland, Saarland Finland Italien, Ragusa Province Frankrig, Isere Spanien, Tarragona År Fig. 3. Udviklingen af modermærkekræft blandt kvinder i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. Solarium giver øget risiko for melanom Hvad er så risikoen ved solariet? Det er altid svært at adskille risikoen ved at gå i solarium fra risikoen ved solbadning i den naturlige sol. Og mange soldyrkere frekventerer begge slags»sole«. Men en række videnskabelige undersøgelser er blevet gennemgået for lødighed og repræsentativitet af verdens førende forskere i det internationale kræftforskningsinstitut IARC. På baggrund af de bedste studier i verden fastslår IARC, at brug af solarium giver 75% øget risiko for melanom hos alle, der har været i et solarium før de fyldte 35 år uanset hudtype. Ser man specifikt på skandinaviske solariumbrugere, viser et stort svensk-norsk kohortestudium (også anerkendt af IARC) en 2 3 gange øget risiko for modermærkekræft blandt kvinder, der går i solarium en gang om måneden eller oftere. Og jo yngre man er, jo farligere er det: De yngste øger deres risiko for modermærkekræft med 200% ved blot ét månedligt besøg. Den engelske professor i fotobiologi, Bryan Diffey, har estimeret, at en fjerdedel af alle mela-

220 HUDKRÆFT nomtilfælde i Storbritannien kan tilskrives solariebrug. WHO vil forbyde solarium På baggrund af IARC s redegørelse anbefaler WHO de europæiske regeringer at indføre et forbud mod solarium for alle under 18 år og fuldstændig forbyde solariet for personer med hudtype 1 og 2. Desuden skal det forbydes at reklamere med, at solariet har sundhedsfremmende effekt. Sundhedsstyrelsen fraråder ligeledes brug af solarium. Solariets stråler er så intense, at strålingsekspert dr. Alastair McKinlay, rådgiver for bl.a. WHO, EU og det engelske sundhedsministerium, sammenligner det med et UV-indeks på mellem 12 og 20. Med andre ord sammenligneligt til den strålingsintensitet, man finder under ækvators sol. I Danmark kommer UV-indekset højst op på 7 på en skyfri sommerdag! Ingen sikker sol Der er ingen krav til sammensætningen af UV-strålingen i solarierne, og sammensætningen er anderledes end i den virkelige sol. I solariet findes mindre UVB- Rate per 100.000 15 10 5 0 1953 1960 1970 1980 1990 Danmark Finland Frankrig, Isere Tyskland, Saarland Italien, Ragusa Province Spanien, Tarragona Fig. 4. Udviklingen af modermærkekræft blandt mænd i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande. År

HUDKRÆFT 221 Rate per 100.000 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 År 15 34 år 35 54 år 55 74 år 75+ år Fig. 5. Hud- og modermærkekræft, kvinder. I Island har der længe været tradition for at give kommende konfirmander et klippekort til det lokale solarium. Formodentlig er det grunden til den stærkt stigende forekomst blandt de yngste. stråling og mere UVA-stråling, en cocktail, der markedsføres som»sikker sol«. Men der findes ingen sikker sol: På baggrund af international forskning fastslår IARC, at både UVA- og UVB-stråling kan initiere kræft. Hertil kommer, at TrygFondens og Kræftens Bekæmpelse repræsentative studie af danskernes solvaner 2008 viser, at halvdelen af alle unge solariumbrugere oplever solskoldninger og hudskader efter besøget i solariet. Det er stærkt bekymrende, da der er en direkte sammenhæng mellem antallet af solskoldninger og risikoen for at få modermærkekræft. Og fordi børn og unge generelt er mere påvirkelige over for kræftfremkaldende faktorer. Ovenstående er efter alt at dømme baggrunden for, at vi ikke kun i Danmark ser en voldsom stigning i antal tilfælde af modermærkekræft blandt de unge: Også i Island, hvor et klippekort til solariet har været fast bestanddel af konfirmationsforberedelsen, har man set en massiv vækst (Fig. 5). Fra januar 2009 indføres der i Europa en ny solariumstandard, der gælder for alle nye og offentligt tilgængelige solarier. Standarden indeholder en øvre grænse for UV-intensiteten på 0,3 watt/m 2. Det svarer til et UV-indeks på 12 (som ved ækvator). Standarden forholder sig ikke til sammensætningen af strålingen, og der er ingen krav til kontrol. Ingen sikker kilde til D-vitamin Solarierne markedsføres som kilde til D- vitamin. D-vitamin er vigtigt for bl.a.

222 HUDKRÆFT Skru ned for solen mellem kl. 12 og 15 Siesta: Giv solen en frokostpause undgå at sole mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere. Solhat: Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og hat, når solen står højest. Solcreme: Husk altid rigeligt med faktor 15. Og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. Sluk solariet: De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er desto mere udsat er du. Boks 3.»De gode solråd«. knoglevæksten, og meget tyder på, at D- vitamin har betydning for forebyggelse af brystkræft og hjerte-kar-sygdomme. Der skrives meget om danskernes D-vitaminstatus i disse måneder. Desværre mangler der et egentligt befolkningsstudium, der kan klarlægge danskernes D-vitaminstatus. Vi mangler også entydige grænser for, hvornår man kan tale om insufficiens og egentlig D-vitamin-mangel. I en ny rapport fra IARC fra november 2008 fastslås det, at der p.t. ikke er nogen dokumenteret forebyggende effekt af D-vitamin. Uanset alle disse usikkerheder er der ingen tvivl om, at D-vitamin skal der rigtignok til, men ikke gennem solariet. Dels pga. den manglende standard og kontrol af UV-styrken og sammensætningen i det enkelte solarium, dels fordi solariet er en sikker kilde til kræft i huden, især den aggressive modermærkekræft. D-vitamin skal man derfor opnå gennem almindelig sund adfærd i sommersolen, hvilket vil sige, at opholder man sig udendørs i mere end 15 20 minutter på dage og tidspunkter, hvor UV-indekset er 3 eller mere, skal man beskytte sig ved at søge skygge, dække bar hud med tøj og hat og bruge solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Hertil kommer, at man skal spise en kost, der indeholder fed fisk, æg og mælkeprodukter, og om vinteren en vitaminpille og evt. et D-vitamin-tilskud efter en blodprøve og i samråd med egen læge. Solariets virkning Der er en sikker sammenhæng mellem modermærkekræft, pladecellekræft og solarier. Hertil kommer, at besøget i solariet også hæmmer immunforsvaret, kan aktivere forkølelsessår, give kræft i øjet og barkstær, tab af elasticitet i huden (rynker), vabler, solskoldninger og udsathed ved indtagelse af medicin, der giver fotosensibilitet. Er der overhovedet noget godt at sige om solarier? Ja, de egner sig til behandling af visse hudsygdomme under fuld lægelig kontrol. Til alle andre formål bør man råde patienter og borgere til at slukke for solariet. Og styrke forældrene i at forbyde Stine og alle andre unge at lægge sig under de kunstige stråler. Af samme grund arbejder Kræftens Bekæmpelse for et forbud mod solarier for alle under 18 år, ligesom det allerede er indført i Frankrig, Skotland og nogle stater i USA og Australien. Målet er at forebygge de mange tusinder af nye hudkræfttilfælde, der ses i behandlingssystemet hvert år, og som udgør en tung post i sundhedssystemets budget. Desuden at forhindre, at de unge får en uvelkommen følgesvend resten af livet. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.