3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?"

Transkript

1 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man registrerer kræfttilfælde Kræftformer I 1997 fik mænd og kvinder diagnosticeret (græsk: hørende til en afgørelse) kræft altså næsten kræfttilfælde på et år. Der findes over 100 forskellige kræftsygdomme. De fleste får navn efter de organer, hvor de opstår: brystkræft, lungekræft, tyktarmskræft eller hjernekræft. I de enkelte organer kan der imidlertid også opstå forskellige slags kræft, alt efter hvilke celler de første forandringer opstår i f.eks. epitelceller eller kirtelceller. Lad os se på hudkræft. Der er stor forskel på, om kræften opstår i de pigmentdannende (melanindannende) celler, melanocytter og giver malignt melanom (latin: malignus = ondartet, græsk: melas = sort) (modermærkekræft), eller om kræften udgår fra de basale cellelag i huden og giver såkaldt almindelig hudkræft. Malignt melanom er, som navnet beskriver, malignt (ondartet), dvs. den spreder sig og kan medføre døden, mens almindelig hudkræft kun yderst sjældent spreder sig eller er dødelig. Nogle kræftformer får navn efter en person f.eks. Hodgkin's lymfom (lymfekræft) eller efter de celler, hvor kræften er opstået f.eks. leukæmi, der er dannet af de græske ord for hvid (leukos) og blod (haima), altså de hvide blodceller. Hvert sygdomstilfælde er individuelt Hver enkelt kræftsygdom har sine egne særpræg. Både med hensyn til risikofaktorer, hvilken alder og hvilket køn, der hyppigst rammes, og med hensyn til udbredelse, behandling og overlevelse. Men også hver enkelt kræftpatients sygdomsforløb er individuelt. Derfor kan man aldrig forudsige, hvem der får kræft, eller hvordan det vil gå den enkelte. Det er vigtigt, når man skal vurdere tal i forbindelse med kræft, at vide, at de beskriver gennemsnittet af en gruppe f.eks. hele Danmarks befolkning. Man kan ikke regne den modsatte vej fra statistikken til det enkelte individ. Selvom vi kan vise, at tobaksrygning giver lungekræft, kan vi ikke vide, hvilke rygere der rammes. Tag to patienter, der lider af den samme kræftsygdom, som ifølge statistikken har en overlevelse på 50 pct. efter fem år. Her kan man ikke konkludere, at kun den ene er i live om fem år de kan begge være i live eller begge døde... og statistikken er stadig rigtig, fordi to andre patienter i Danmark i stedet er i live eller døde. Hvorfor tæller vi kræfttilfælde? Da man begyndte at registrere kræft i Danmark i 1943, var der kun tilfælde om året. I dag er der knap Danmark er det sted i verden, hvor man i længst tid har registreret kræfttilfælde. Det er vigtigt for forskellige planlæggere at vide, hvor mange kræfttilfælde der kommer, før de bygger hospitaler, køber apparatur og uddanner læger og sygeplejersker. Det er også vigtig viden for forskere, der vil undersøge forskelle over tid og mellem lande og for forskere, der vil undersøge, hvorfor kræft opstår. Epidemiologi Epidemiologi (græsk: epi = ved, demos = folket) er læren om sygdommenes fordeling og udbredelse i en befolkning, både geografisk og tidsmæssigt, og de tilgrundliggende faktorer. Eller med andre ord: Hvor mange får kræft? Hvilken form for kræft? Hvornår får/fik de det? Hvor gamle er/var de? Hvor bor/boede de? Og hvorfor får/fik de det? Man kan også sige, at den epidemiologiske forskning er den forskning, der undersøger mange mennesker i en stor gruppe, mens den biologiske forskning kigger på det enkelte menneske (eller forsøgsdyr) og den enkelte celle. Ingen af de to former for viden kan stå alene. En gammel historie Allerede i 1775 beskrev den engelske læge Percival Pott sammenhængen mellem kræft i pungen hos skorstensfejere og sod. Senere forskning har vist, at hvis man smører forbrændingsprodukter på en mus, så får musen kræft. Potts beskrivelse kan ikke stå alene, for det kunne jo også være noget andet end soden, der gav skorstensfejerne kræft. Og museforsøgene kan kun fortælle, at det giver mus kræft ikke hvordan det påvirker mennesker i det virkelige liv, hvor de samtidig er udsat for mange andre ting. Vi bliver alle Kræft i Danmark 19

2 udsat for f.eks. tobaksrøg med kræftfremkaldende stoffer i, men vi får ikke alle sammen kræft. Biologi og epidemiologi skal kædes sammen Det er væsentligt at kæde den epidemiologiske forskning sammen med den biologiske. Hvis der ikke er en biologisk forklaring på en påvist epidemiologisk sammenhæng, kan der være tale om en tilfældighed. Efter en tid, hvor solbadning og charterrejser blev almindeligt, steg antallet af hudkræfttilfælde. Det er nødvendigt at kæde den stigning sammen med den biologiske viden om, hvad solens stråler kan ændre i en celle. Ellers kunne man jo tro, at det f.eks. var flyrejsen eller vinen eller vandet eller maden, der var årsag til stigningen. Det rigtige svar kan også være en kombination af alle faktorerne. Der skal både en biologisk og en epidemiologisk forklaring til, før forskerne er overbevist om, hvilke faktorer der forøger risikoen for kræft. Cancerregisteret Hvordan kan vi undersøge, hvorfor kræft opstår? En fremsynet dansk læge, Johannes Clemmesen, begyndte i 1942 systematisk at indsamle viden om hvert enkelt tilfælde af kræft, der opstod i Danmark. Hans tanker om, hvilke oplysninger der var vigtige, når man skal finde ud af, hvorfor kræft opstår, er på mange måder de grundideer, der i dag bliver brugt til cancerregistrering over hele verden. Man har først og fremmest brug for at kende diagnosen (græsk: diagnosis = afgørelse) (hvor i kroppen og hvilke celler), patientens alder (man registrerer fødselsdato) og den dato, hvor diagnosen blev stillet så kan man beregne, f.eks. hvor lang tid sygdommen har været om at udvikle sig (latenstid). Man registrerer også den enkelte kræftpatient. Før CPRnumre blev indført i 1968, brugte man en kombination af fødselsdato og navn, men efter 1968 er det blevet meget sikkert at identificere personer, så forskerne er sikre på, at den person, som på et givet tidspunkt får en kræftsygdom, er den samme person, som arbejdede med et mistænkt stof 20 år tidligere eller udfyldte et spørgeskema om sine rygevaner som 33-årig. I dag registreres alle kræfttilfælde i Danmark, og da vi sammen med vores CPR-numre har et meget udbygget net af registre med oplysninger om andre af danskernes leveforhold, er mulighederne for epidemiologisk forskning gode i Danmark. Datakvalitet Det er ikke nok at have viden om, hvem der bliver syge, eller hvem der har været udsat for de mistænkte stoffer. Der skal hele tiden være en "normalbefolkning" at sammenligne med. Det er væsentligt, at datakvaliteten er høj. Hvis data ikke er helt nøjagtige, risikerer man i bedste fald, at data udvandes altså at der ikke kan konkluderes noget, fordi forskellene forsvinder. I værste fald risikerer man at drage forkerte konklusioner. Det er også vigtigt, at mange uafhængige undersøgelser peger i samme retning, før man kan drage konklusioner om risikofaktorer for eksempel er det vigtigt at gennemføre undersøgelser på forskellige befolkningsgrundlag, som vist i tabel 3.1, side 26. Latenstid Latenstid (latin: latens = skjult) er den tid, der går, fra man bliver udsat for en påvirkning, til sygdommen kan ses. Altså den tid, der går, fra man f.eks. bliver smittet med influenza, til man bliver syg. Eller fra man begynder at ryge, til man får lungekræft. Latenstiden for influenza er få dage, mens den for kræftsygdomme er meget lang, ofte år eller mere. Ligesom det ikke er alle, der bliver udsat for influenzavirus, der får influenza, er det ikke alle rygere, der får lungekræft. Den lange latenstid for kræft gør det vanskeligt at forske i, hvorfor kræft opstår. Det kræver enten, at man ser på hændelser, der ligger så mange år tilbage, at de kan være svære at huske. Eller også kræver det, at man indsamler oplysninger om noget, der sker her og nu, og så har tålmodighed til at vente 20 år med at se resultaterne. Der går mange år, fra et menneske bliver udsat for kræftfremkaldende påvirkninger, til kræften opstår. Figur 3.1. De ti hyppigste kræftformer for mænd og kvinder (1997). Prostatakræft er det samme som kræft i blærehalskirtlen, non-hodgkin er en form for lymfekræft, og melanom er det samme som modermærkekræft. Læg mærke til at af kræfttilfældene er almindelig hudkræft en kræftform, som meget sjældent metastaserer (spreder sig) og meget sjældent er dødelig. CNS = det centrale nervesystem. 20 Bogen om kræft

3 Kræft i Danmark lige nu En del af epidemiologien er at beskrive de til enhver tid aktuelle forhold. Men det tager tid at indsamle data, og derfor er de nyeste tal altid nogle år gamle. For eksempel er de sidste nye tal i skrivende stund (oktober 2001) fra Men for forskerne gør det ikke noget, at tallene har et par år på bagen. For det første skal man tage hensyn til den lange latenstid. For det andet er Danmark så lille et land, og antallet af de enkelte kræfttilfælde så få, at man skal have konstateret eventuelle ændringer i kræftmønstret flere år i træk for at kunne regne med dem i statistikken (figur 3.1). Incidens og prævalens Antallet af nye tilfælde af en sygdom, som opstår i løbet af en given periode (f.eks. et år) i en afgrænset befolkning, kaldes incidens (latin: incidere = indtræffe). F.eks. blev der diagnosticeret tilfælde af lungekræft i 1997, så det år var incidensen i Danmark Prævalensen (latin: prævalere = have magt) er antallet af mennesker i en given befolkning, der har fået stillet en diagnose og stadig er i live på et bestemt tidspunkt diagnosen kan være stillet mange år tidligere. Den nyeste prævalens for lungekræft i Danmark er 2.283, hvilket altså her betyder, at danskere, der var i live den 31. december 1997, på et eller andet tidspunkt forinden havde fået stillet diagnosen lungekræft. Hvor stor forskel, der er på de to tal incidens og prævalens afhænger af, hvor lang tid man lever med sygdommen. Incidensen for tyktarmskræft er 983 og prævalensen Når forskellen er stor for tyktarmskræft, er det, fordi det er en sygdom, de fleste lever med i mange år, mens forskellen ikke er ret stor for lungekræft, fordi lungekræft er en sygdom, de fleste dør af efter kort tid (dårlig overlevelse). Ændringer over tid Antallet af kræfttilfælde er steget meget siden 1940'erne. En del af stigningen skyldes, at der bliver flere ældre i befolkningen, og de fleste kræftsygdomme rammer især ældre. Når der bliver flere ældre og færre børn og unge i Danmark, bliver der også flere kræfttilfælde. Forskerne vil gerne vide, om stigningen i antallet af kræfttilfælde udelukkende skyldes, at der bliver flere ældre, eller om der også kan være andre årsager f.eks. ændringer i påvirkning som følge af ændret livsstil eller miljø. For at få skabt et brugbart sammenligningsgrundlag må man justere for forskellene mellem det, der skal sammenlignes. Derfor foretager man en såkaldt aldersstandardisering. Aldersstandardisering For at se om der også var flere kræfttilfælde i Danmark, hvis vi havde haft den samme aldersfordeling gennem alle årene, må man aldersstandardisere tallene altså justere for forskellene. Standardisering er nødvendig for at kunne sammenligne data fra forskellige lande, idet aldersfordelingen i de enkelte befolkninger ikke er ens. Standardisering er også nødvendig for at kunne sammenligne data fra ét land over en årrække, hvor aldersfordelingen ændrer sig, eller hvor man ønsker at sammenligne forekomsten af kræft hos de to køn. Aldersstandardisering af melanom hos mænd i Danmark i 1993 Befolkningen opdeles i femårs aldersgrupper for hvert køn mænd mellem 25 og 29, kvinder mellem 25 og 29, mænd mellem 30 og 34 etc. Kræftforekomsten i de enkelte femårs aldersgrupper vægtes i henhold til den andel, disse udgør i en fiktiv verdensbefolkning, før den samlede incidens for befolkningen udregnes. Et regneeksempel: Først beregner man antallet af kræfttilfælde i hver femårs aldersgruppe pr personer. F.eks. var der i 1993 fem mænd, der fik melanom i aldersgruppen 25 til 29 år. Der var i alt mænd i denne aldersgruppe. Dvs. at der var (5 : ) x = 2,309 tilfælde af melanom pr mænd mellem 25 og 29 år. Tilsvarende gør man for alle de andre femårs aldersgrupper. Dernæst opstiller man en kunstig befolkning, hvor hver femårs aldersgruppe består af en procentdel af den samlede kunstige befolkning WSP (World Standard Population). Denne procentdel er internationalt fastlagt af forskere. Et regneeksempel: Vi opstiller en kunstig befolkning på mænd. Ifølge WSP er 8 pct. af disse i aldersgruppen år, dvs mænd. Vi ved nu, at 2,309 ud af mænd i den reelle befolkning fik melanom i 1993, og i vores kunstige befolkning får (2,309 : ) x = 0,18472 mænd mellem 25 og 29 år melanom. Tilsvarende regner man for alle de andre femårs aldersgrupper og lægger tallene sammen, og summen er det antal mænd i den kunstige befolkning, der får melanom. For 1993 var summen 8,61, dvs. at den standardiserede rate for 1993 var 8,61 pr Når man foretager en aldersstandardisering for enkelte år, kan man sammenligne kræftmønsteret, fordi der indgår nøjagtigt lige mange mænd mellem 25 og 29 år i beregningerne for 1943 som Man kan også sammenligne antal kræfttilfælde hos bl.a. mænd og kvinder, for der er lige mange mænd og kvinder i det kunstige univers, og deres aldersfordeling er også den samme. Man kan også sammenligne mellem lande, fordi grundlaget for sammenligningen er ens. På denne måde kan man sammenligne forskellige geografiske lokaliteter (lande, byer m.m.). Kræft i Danmark 21

4 Figur 3.2. Alle kræftformer i Danmark. Antal kræfttilfælde fordelt på aldersgrupper. Raten er antallet i hver 5-års-aldersgruppe pr i aldersgrupperne. Alder er den største risikofaktor Alder er den største risikofaktor for kræft. I figur 3.2 er der vist antal kræfttilfælde pr i femårs aldersgrupper. Man kan se, at kræft er sjælden hos børn og unge, og at helt op til 60-års alderen er kræft hyppigere hos kvinder end hos mænd, mens kræft i de ældste aldersklasser er meget hyppigere hos mænd end hos kvinder (det skyldes, at lungekræft er en meget hyppig sygdom hos mænd, og den rammer især ældre mænd). Men da der ikke er så mange ældre mænd som ældre kvinder, er der totalt set flere kvinder end mænd, der får kræft ( mænd og kvinder fik kræft i 1997). Det samlede antal aldersstandardiserede kræfttilfælde viser, at kræft i dag er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder, dvs. at hvis der var nøjagtig lige mange mænd og kvinder, og de havde samme aldersfordeling, ville der totalt set være flere mænd end kvinder, der fik kræft, men da der er flere kvinder end mænd i de ældre aldersklasser, der især rammes af kræft, er der som nævnt flere kvinder, der får kræft. Der bliver flere og flere kræfttilfælde, både totalt set, og når vi ser på de aldersstandardiserede tal. Dvs. at der er en stigning i antallet ud over den stigning, der skyldes, at Danmarks befolkning i dag består af flere ældre. I figur 3.3 er der vist de samlede tal, men der er store forskelle mellem de enkelte kræftformer, som det ses i de næste figurer. Kræftudviklingen i Danmark Hos kvinder stiger brystkræft fortsat stærkt, mens livmoderhalskræft er faldet støt siden midten af tresserne, hvor screening (= undersøgelse af bestemte grupper af befolkningen for endnu ikke opdaget sygdom) gradvis blev indført. Ved livmoderhalsscreening af store befolkningsgrupper finder man forstadier til sygdommen. Derfor kan man behandle, før for- Figur 3.3. Udvikling af kræft i Danmark. Kurven viser alle kræfttilfælde i Danmark, og tallene er aldersstandardiserede. 22 Bogen om kræft

5 Figur 3.4. Kræftudvikling i Danmark for kvinder. Her er vist udviklingen af bryst-, hud-, livmoderhals- og mavekræft. Incidensraten er aldersstandardiseret. stadierne udvikler sig til en kræftsygdom, og dermed bliver der færre antal tilfælde. Ved brystkræftscreening finder man selve sygdommen, og derfor vil man opdage flere nye tilfælde, men de kan til gengæld behandles på et tidligt tidspunkt. Antallet af mavekræfttilfælde er faldet gennem alle de år, vi har registreret kræft. Hudkræft stiger fortsat hos begge køn. Forskelle Når man vil forske i, hvorfor de enkelte kræftformer opstår, er det godt at begynde med at se, om der er forskelle. Forskelle over tid, forskelle mellem lande, forskelle mellem køn, forskelle mellem aldersgrupper og forskelle mellem grupper af mennesker, der lever forskelligt og udsættes for forskellige ting. Figur 3.5. Kræftudviklingen i Danmark for mænd. Her er vist udviklingen af hud-, prostata-, mave- og testikelkræft. Incidensraten er aldersstandardiseret. Kræft i Danmark 23

6 Figur 3.6. Aldersfordelingen for livmoderhalskræft i Danmark. Aldersspecifik incidens. Figur 3.7. Aldersfordelingen for brystkræft i Danmark. Aldersspecifik incidens. Aldersprofiler For at forstå, hvorfor kræftsygdommene opstår, hvordan man kan opspore (screene) og behandle dem, er det vigtigt at kende aldersprofilen for den enkelte kræftform, dvs. hvor mange pr i hver aldersgruppe der får sygdommen. Det er meget forskelligt fra kræftform til kræftform, hvilken alder den optræder i. Se f.eks. på aldersfordelingen for livmoderhalskræft, brystkræft og testikelkræft. De er meget forskellige. Rygning eksempel på en risikofaktor Figur 3.8. Aldersfordelingen for testikelkræft i Danmark. Aldersspecifik incidens. Vi ved, at rygning er den væsentligste årsag til lungekræft mere end 90 pct. af alle lungekræfttilfælde skyldes rygning. Hvis vi ser på, hvordan rygevanerne og lungekræft har udviklet sig, kan vi se, at en ændring i rygevanerne er mange år om at slå igennem i lungekræftmønstret (figur 3.9 og 3.10). Lad os se mere på de forskningsresultater, der findes om sammenhænge mellem rygning og lungekræft, for at forstå nogle af ændringerne. Vi kender ikke detaljerne om danskernes rygevaner før 1970'erne. Derfor er det ikke let at undersøge sammenhængen mellem rygevaner og lungekræfthyppighed i Danmark, 24 Bogen om kræft

7 Figur 3.9. Lungekræfttilfælde for henholdsvis mænd og kvinder i Danmark. Tallene er aldersstandardiseret, så mænd og kvinder og udviklingen over tid kan sammenlignes. fordi latenstiden er så lang. Den store stigning hos mænd skyldes forhold, der ligger tilbage i tiden før 1970'erne. Lungekræfthyppigheden afspejler noget om antallet af rygere, men det har også betydning, hvordan den enkelte person ryger: Hvilke cigaretter? Hvor mange cigaretter? Med eller uden filter? Hvor gammel var personen, da han/hun begyndte/ holdt op? Blev der inhaleret eller ej? Faldet, som kan ses hos mænd de seneste år, skyldes bl.a., at antallet af mandlige rygere er faldet støt siden 1970'erne. Kurven stiger fortsat hos kvinder. Det er ikke nok at se på antallet af rygere også her skal forklaringen kædes sammen med den enkeltes konkrete rygevaner (inhalering etc.). I en amerikansk undersøgelse fulgte man mænd og inddelte dem i ikkerygere og rygere, der røg 1-9, 10-19, eller mere end 40 cigaretter om dagen. Dem, der slet ikke røg, tildelte man risikoen 1 for at få lungekræft, og af resultaterne fremgår det, at jo flere cigaretter mændene røg, jo større var risikoen for at få lungekræft mere end 16 gange større risiko, hvis de røg mere end 40 cigaretter. På samme måde i de andre undersøgelser fra Japan, Sverige og England (tabel 3.1, side 26). Figur Procentvis del af befolkningen der ryger fordelt på mænd og kvinder i Danmark Kræft i Danmark 25

8 Undersøgelser af mænds risiko for at dø af lungekræft som følge af tobaksrygning Land Antal personer Antal cigaretter Risiko [1] i undersøgelsen dagligt USA ,0 Hammond 1-9 4,6 (1966) , ,1 > 40 16,6 Japan ,0 Hirayama 1-9 1,9 (1974) , , ,6 > 50 5,7 Sverige ,0 Cederlöf et al ,1 (1975) ,0 > 16 12,6 England ,0 Doll & Peto ,8 (1976) ,7 > 25 25,1 Tabel 3.1. Resultater fra fire meget store epidemiologiske undersøgelser over sammenhængen mellem rygning og lungekræft. [1] Forholdet mellem forekomsten af kræft hos rygere og ikkerygere. Men hvis man sammenligner resultaterne, ses det tydeligt, at risikoen ikke er den samme i alle undersøgelserne. Englænderne har 25 gange så stor risiko ved mere end 25 cigaretter, mens japanerne "kun" har 5,7 gange øget risiko ved mere end 50 cigaretter om dagen. Hvordan kan det være? Hvilke forskelle i undersøgelserne gør, at resultaterne er forskellige? Debut Der er formentlig store forskelle fra land til land, men også i forskellige subkulturer og sociale cirkler i de enkelte lande. Den engelske undersøgelse er foretaget blandt læger. Man kan evt. forestille sig, at de begyndte at ryge tidligere end andre erhvervsgrupper. Jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for at få lungekræft. Det er ikke kun, fordi man når at ryge flere cigaretter. Det skyldes også, at lungevævet er mere sårbart (ikke færdigudviklet) hos børn og unge. Så jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko (ved samme samlede antal cigaretter). Cigaretmærke filter Der er store forskelle på tjæreindholdet i de enkelte cigaretmærker (det er tjæren, som er kræftfremkaldende). Desuden er det farligere at ryge cigaretter uden filter end cigaretter med filter. Der er store kulturelle forskelle på, hvilke mærker der er mest udbredt i de forskellige lande. Dagligt forbrug I disse undersøgelser er der taget hensyn til, hvor mange cigaretter den enkelte ryger. Men man kan ikke tage højde for, hvordan den enkelte ryger. Når man skal undersøge nikotinmængden i cigaretter, anvender man den standardiserede metode: 35 ml's sug af 2 sekunders varighed pr. minut indtil cigaretten er 23 mm lang eller der er 3 mm tilbage, inden filteret nås Det giver et vist indtryk af, hvor svært det er at sammenligne noget, som de fleste umiddelbart tror er afgrænset til antallet af cigaretter. Det har også meget stor betydning, om rygeren inhalerer eller ej. Som tabel 3.2 viser, har arbejdsmiljøet også en indflydelse. Her er en undersøgelse af bygningsarbejdere, der blev delt op i fire grupper afhængig af, om de havde været udsat for tobak, asbest, begge dele eller ingen af delene. Af dem, der hverken havde været udsat for asbest eller tobak, døde der 11,3 pr mænd af lungekræft deres dødelighed sætter man til 1 og vurderer så, hvor meget større de andre gruppers dødelighed var i forhold hertil. Tobak alene giver en 10,8 gange så stor risiko for at dø af lungekræft, mens asbest alene kun giver en øget risiko på 5,2. Det uhyggelige resultat for rygere, der var udsat for asbest, er en risikoforøgelse på 53,2. Det ses tydeligt i denne undersøgelse, at det er meget farligere at udsætte sig for to forskellige kræftfremkaldende påvirkninger end hver ting for sig. Man får ikke kun forøget sin risiko med de to ting lagt sammen, men risici ganges med hinanden. Man kan altså ikke undskylde sig med at sige: "Skidt, jeg gør så mange farlige ting, så en fra eller til." Læg også mærke til, hvor meget farligere det er at ryge end at blive udsat for asbest. Arbejdsmiljø Lungekræft i forbindelse med tobak og asbest Udsættelse Dødelighed Risiko pr Tobak + asbest 601,6 53,2 Asbest alene 58,4 5,2 Tobak alene 122,6 10,8 Hverken tobak eller asbest 11,3 1,0 Fra Hammond et al Tabel 3.2. Risiko for lungekræft hos fire grupper af bygningsarbejdere. 26 Bogen om kræft

9 Risici multipliceres Denne undersøgelse er et godt eksempel på, at hvis man bliver udsat for flere kræftfremkaldende ting på en gang, så indvirker de på hinanden. De to risikofaktorer skal i dette tilfælde ikke bare lægges sammen de skal faktisk multipliceres med hinanden. Asbest er bare ét eksempel. Der er mange andre faktorer, som påvirker de enkelte kræftfremkaldende faktorer, vi udsættes os for f.eks. motion, hormonbalance, genetik, solens stråler osv. Man kan ikke gøre rede for alle de faktorer, der indgår i så kompliceret et samspil. Før man kan konkludere, om en given faktor giver en øget risiko, er man nødt til foretage mange undersøgelser (helst gennemført med forskellige metoder af forskellige forskere i forskellige lande). Hvis man kan genfinde de samme faktorer i mange befolkningsgrupper, som ellers er genetisk forskellige og lever forskelligt, må der være en stærk sammenhæng mellem det, man undersøger, og kræft. Andre vaner Alkohol og kostvaner spiller også ind ligesom passiv rygning og anden luftforurening. Det er aldrig kun én faktor, der har betydning, men vi kender ikke alle detaljerne i samspillet. Inden for de seneste år har man opdaget nogle sammenhænge mellem virus og bakterier og kræftsygdomme de kommende år vil byde på opdagelser af flere. Det betyder også noget, hvordan vi omgås socialt herunder seksualvaner. I mange år har man vidst, at nonner stort set ikke havde livmoderhalskræft. Men først inden for de seneste år har man identificeret et virus HPV, Human papilloma virus som har betydning for, at sygdommen opstår. HPV-virus kan overføres ved samleje. En række faktorer, som vi endnu ikke kender, kan så have betydning for, hvor godt eller hvor hurtigt man slipper af med virus. På den måde kan mange af ens vaner, f.eks. tobaksrygning, kost og fysisk aktivitet, have indflydelse på, om en kræftfremkaldende påvirkning giver kræft. Det er vanskeligt at isolere alle disse enkeltfaktorer, og elementer som kost og fysisk aktivitet ændrer sig hos det enkelte menneske i løbet af livet, og det er svært at vide, hvornår man skal spørge for at finde det tidspunkt, der spiller en rolle. F.eks. ved vi ikke, om det er niveauet af den fysiske aktivitet som 15-årig, som 20-årig eller som 30-årig, der har betydning for, om man får tyktarmskræft, når man f.eks. er 60 år. Genetik og arvet adfærd Vores genetiske arv spiller formentlig også en væsentlig rolle for lungekræft, men vi ved endnu ikke så meget om, hvordan den indgår i samspillet. Det kan være svært i epidemiologiske undersøgelser at skelne mellem, hvad det enkelte menneske arver af genetisk materiale, og hvad der er "nedarvede" vaner, eller hvad man passivt udsættes for. F.eks. ved vi, at hvis en eller begge forældre ryger, er der større risiko for, at deres barn bliver ryger, og barnet har formentlig også været udsat for passiv røg. Men hvis et barn af rygende forældre får lungekræft ligesom sin mor, skyldes det så genetisk arv? Eller at barnet begyndte at ryge tidligt? Eller at det allerede i babyalderen var udsat for røg? Her kan biologerne hjælpe med ved at se på de forandringer, der sker i cellerne, og ved at skelne mellem den biologiske påvirkning og den nedarvede adfærd. Dosis respons I alle undersøgelserne i tabel 3.1 kan man se at risikoen bliver større, jo flere cigaretter mændene ryger. Dvs. jo større dosis (her cigaretter) jo større respons (her lungekræft) (dosis respons). Mange forskere tager dosis respons som et ekstra bevis for, at der er en sammenhæng. Der findes imidlertid tilfælde, hvor det tyder på, at små mængder ikke giver respons. Det bruger vi f.eks., når vi opstiller grænseværdier for, hvor store doser røntgen et sundhedspersonale må udsættes for, eller hvor meget nitrit der må kommes i maden. I meget sjældne tilfælde kan meget små doser måske have en gavnlig effekt f.eks. diskuterer man, om et lille alkoholforbrug giver lidt mindre dødelighed end total afholdenhed. Når det drejer sig om cigaretter, er der ingen nedre grænse selv passiv rygning øger risikoen for sygdom, selv om de kræftfremkaldende stoffer er meget fortyndede. Interventionsstudier Da epidemiologerne havde påvist sammenhængen mellem tobaksrygning og lungekræft, meldte det næste spørgsmål sig. Falder risikoen, hvis man holder op med at ryge? Eller sagt med andre ord: Kan vi ændre risikoen for at få kræft, hvis vi ændrer på en eller flere af de ting, vi ved, har betydning for, at kræft opstår? Hvis det er tilfældet, er det et ekstra bevis for, at det er tobakken, der øger kræftrisikoen. Der er mange undersøgelser, der viser, at hvis man griber ind (intervenerer) og får folk til holde op med at ryge, så falder risikoen. I tabel 3.3. ses resultaterne af fire såkaldte interventionsstudier. De viser alle, at lungekræftdødeligheden falder, hvis man holder op med at ryge. De viser også, at jo længere tid der går, jo mere falder risikoen. Biologerne kan sikkert give svar på, hvorfor risikoen ikke falder til ikkeryger-niveau med det samme. Det kunne f.eks. skyldes, at de celler, der har været udsat for de kræftfremkaldende stoffer, endnu ikke har begået celleselvmord. Forhåbentlig giver læsningen af de næste kapitler inspiration til andre mulige forklaringer. Bemærk det pudsige fænomen, at risikoen for at få lungekræft de fire første år efter rygestop er højere end hos dem, der stadig ryger. Det skyldes, at mange holder op med at ryge, fordi de har symptomer på sygdom, f.eks. hoste og åndenød dvs. at den, der tæller med i statistikken og giver den øgede risiko, allerede har udviklet lungekræft, selvom den ikke er konstateret endnu. Risikofaktorer Forskerne har kortlagt en lang række risikofaktorer, der har betydning for udvikling af kræft. Her er nogle af de faktorer, Kræft i Danmark 27

10 Befolkningsundersøgelse Antal år Dødelighed efter rygestop Britiske læger ,0 Doll & Peto (1976) 5-9 5,9 Doll et al. (1980) ,3 > 15 2,0 Ryger 14,0 Krigsveteraner ,8 fra USA [1] 5-9 7,7 Rogot & Murray (1980) , ,8 > 20 2,1 Ryger 11,3 Japanske mænd 1-4 4,7 Hirayama (1975) 5-9 2,5 > 10 1,4 Ryger 3,8 Mænd år < 1 (1-19 cig./dagl.) 7,2 Fra 25 amerikanske (> 20 cig./dagl.) 29,1 stater 1-4 (1-19 cig./dagl.) 4,6 Hammond et al. (1977) (> 20 cig./dagl.) 12,0 5-9 (1-19 cig./dagl.) 1,0 (> 20 cig./dagl.) 7,2 > 10 (1-19 cig./dagl.) 0,4 (> 20 cig./dagl.) 1,1 Ryger (1-19 cig./dagl.) 6,5 (> 20 cig./dagl.) 13,7 Tabel 3.3. Lungekræft hos eksrygere fordelt på antal år efter rygestop. Fra US Department of Health and Human Services (1982). [1] Inkluderer kun data på rygere, der holdt op af egen vilje og ikke på opfordring fra lægen. som vi i dag ved har betydning for nogle bestemte kræftformer. Tabel 3.4 er ikke komplet, og risikoen er ikke lige stor for de enkelte kræftfremkaldende stoffer. Det enkelte kræftfremkaldende stof øger risikoen mere for nogle af kræftformerne i tabellen end andre. Der findes også ting, der kan beskytte os mod kræft. Meget tyder på, at frugt og grønt har en beskyttende effekt, ligesom det beskytter at bevæge sig noget mere i det daglige at gå, løbe eller cykle i stedet for at køre i bus, bil eller elevator. Biologien øger forståelsen danskere lever med diagnosen kræft. Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, og hver 4. dansker dør af kræft. Derfor er vi nødt til at fortsætte med at forske for at finde flere forklaringer på de mange kræfttilfælde. Den biologiske viden eksploderer i disse år. Biologien giver os den dybe forståelse af de sammenhænge, epidemiologerne finder. Og det er biologien, der giver os store håb om en dag at blive i stand til at kurere kræft og behandle med meget færre bivirkninger. Men ligegyldigt hvor langt vi når med behandlingen, vil det være bedre at forebygge både for den enkelte og samfundet. I dag kender vi kun årsagen til hvert 3. kræfttilfælde. Den epidemiologiske og den biologiske forskning skal fortsat arbejde sammen for at finde frem til og forstå årsagerne til endnu flere af kræfttilfældene. De skal arbejde sammen for at finde frem til, hvilke nye behandlinger der virker bedst på hvilke sygdomme. Men vi er også nødt til at blive bedre til at bruge den viden, vi allerede har. På den måde kan vi også undgå mange kræfttilfælde. Epidemiologien giver stafetten over til biologien Epidemiologiens force er, at den undersøger, hvad der foregår i det virkelige liv. Epidemiologerne samler viden om de mange ikke om det enkelte menneske eller den enkelte celle. Epidemiologien kan give svar på, hvad der er farligt eller gavnligt for hele menneskeheden eller store grupper af mennesker. På grundlag af den viden kan epidemiologien give det enkelte menneske mulighed for at handle. Men epidemiologien kan ikke svare på, om den enkelte begivenhed gavner eller skader det enkelte menneske, eller hvordan handlinger og medfødte egenskaber påvirker os hver især. For at finde svar på de mange spørgsmål om, hvorfor og hvordan kræft udvikler sig, må vi kigge nærmere på den enkelte celle. Vi må videre til biologien. Risikofaktorer Tobak Sol Alkohol Infektioner (virus, bakterier, parasitter) Arbejdsmiljø Radioaktiv stråling Kræftform Lunge, læbe, mundhule, spiserør, mave, strube, livmoderhals, blære, nyre, nyrebækken, bugspytkirtel Modermærker, hud Mundhule og svælg, strube, spiserør, lever, bryst Lever, livmoderhals, lymfomer, mave, leukæmi Lunge, nyre, blære, leukæmi, lunge- og bughinde, næsehule Leukæmi, skjoldbruskkirtel, bryst, lunge, mave, tyktarm, spiserør, blære, æggestokke Tabel 3.4. Nogle kræftfremkaldende faktorer og de kræftformer, de kan medføre. 28 Bogen om kræft

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for

Læs mere

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft

Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nye kræfttilfælde i Danmark

Nye kræfttilfælde i Danmark RAPPORT 2018 Nye kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2017 Signaturforklaring:. Nul 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Som

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak

Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Spørgsmålsark til aktiviteten Spil om tobak Find mere inspiration på www.op-i-roeg.dk Note til underviseren: Herunder finder du spørgsmålsark til de faglige udfordringer med spørgsmål om tobak. Der er

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025

Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Udviklingen af kræfttilfælde i Region Hovedstaden frem til 2025 Svend Erik Nielsen Overlæge Onkologisk afdeling Herlev og Gentofte hospitaler Antal ny kræfttilfælde (excl. alm hud) i Danmark i 2025 10

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Nye Kræfttilfælde i Danmark RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

CANCERREGISTERET Tal og Analyse

CANCERREGISTERET Tal og Analyse CANCERREGISTERET 2010 Tal og Analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af Folkesundhed Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DAF@sst.dk Hjemmeside:

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK ENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK VISION VI VIL ET LIV UDEN EN UD AF TRE DANSKERE RAMMES AF PÅ ET TIDSPUNKT I DERES LIV TO UD AF TRE BLIVER PÅRØRENDE TIL EN MED VELKOMMEN TIL ENS BEKÆMPELSE MISSION FLERE OVERLEVER

Læs mere