Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Transkript

1 Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

2 INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget sol får du...5 FAKTA: Hvem bruger solarium i danmark...7 Vurdering af Solarium mod brystkræft - plakaten...8 UD MED SPROGET...12 FAKTA: Øget risiko for kræft...14 Opdag hudkræft i tide...16 Sådan tjekker du dig selv...19 Disse modermærker skal du være opmærksom på...20 Find din hudtype: Hvad kan din hud tåle?...24 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2

3 3

4 Solcentre lokker med falske løfter Kræftens Bekæmpelse er chokeret over aggressiv markedsføring: Hvor bliver aldersforbuddet og tilsynet af? Charlotte Bo Qvist Solarium mod brystkræft, rør med D-vitamin og kom ind med god samvittighed. De danske solcentre strammer retorikken for at lokke dig indenfor. En 10er i automaten og 15 minutter i solen, så er du brun. Det koster næsten ingenting at lægge sig ind i de kunstige UV-stråler, hvis man savner lidt glød i huden. Og den nyeste trend er nu, at man kan tegne abonnementer i solcentrene og få fri sol. - Vi synes, det er ærgerligt med den type markedsføring, for der er klar dokumentation for, at jo mere sol man tager, jo værre er det, siger Peter Dalum, som er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Kræftens Bekæmpelse har valgt at anmelde plakaterne til Forbrugerombudsmanden, som er den myndighed, der fører tilsyn med, at markedsføringsloven bliver overholdt. De bekræfter, at de har modtaget en henvendelse om solcentrenes plakater: Danmarks første solarielov - Vi har modtaget en henvendelse og vurderer nu, om sagen skal tages op. Normalt beder vi om dokumentation for, at de markedsfører sig, som de gør. Hvis det er dokumentation i form af videnskabelige undersøgelser, som kræver 4 fagkundskab at vurdere, henvender vi os f.eks. til Sundhedsstyrelsen, siger Anne Zerman Nielsen, der er jurist hos Forbrugerombudsmanden. Danmark har i august fået sin første solarielov. Den hindrer dog ikke solcentrene i at sælge varen mere aggressivt end nogensinde. Ifølge Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, har lovgivningen for lav kvalitet: Uambitiøst - Loven er uambitiøs. Den kunne oplagt have indeholdt en aldersgrænse på 18 år, ligesom man har indført det i de fleste af Danmarks nabolande for at beskytte børn imod en unødvendig kræftrisiko. - Vi undrer os også over, at der i loven ikke er afsat penge til et årligt kontrolbesøg i solcentrene for bl.a. at tjekke, om solarierne overholder strålingsniveauer, og om centrene har den nye, obligatoriske advarselsplakat hængende, siger han og understreger, at det er positivt, at der trods alt er kommet en lov. Hvis man bruger solarium, inden man fylder 35 år, er der dobbelt så stor risiko for at udvikle modermærkekræft. Det vil sige, jo yngre man er, des farligere er det. Danmark ligger i top fem, når det kommer til den aggressive sygdom, og antallet af tilfælde er steget med pct. de sidste 30 år. Blandt de årige er det nu den hyppigste kræftform, og danske kvinder indtager en kedelig første- plads i verden.

5 Høj strålingsgrænse - Den i loven tilladte strålingsgrænse i solarierne er så høj, at det svarer til at sole sig uden beskyttelse tæt ved Ækvator. Det gør solariebrug så meget farligere, fordi effekten er meget større, end når man tager sol på en sommerdag i Danmark, siger projektchef Peter Dalum. UV-indekset kan højst blive syv i Danmark. Ved Ækvator i middagssolen kan indekset højst blive 15, og solarier har et på Sverige, Norge, England og Frankrig er en del af 17 lande, der allerede har indført en aldersgrænse på 18 år. Ifølge Kræftens Bekæmpelse har en strammere lovgivning i England medført et fald i børns solarieforbrug. Brasilien og New South Wales har totalforbud mod solarier. Så meget sol får du Du bliver bestrålet fra to sider, når du ligger under rørene. Det vil sige, at et kvarters solarie er lig med en halv times solbadning tæt ved ækvator. Den maksimalt tilladte grænse for stråling i solarier i Danmark svarer nemlig til et niveau tæt ved ækvator. Ifølge Sikkerhedstyrelsen har tidligere stikprøver vist, at over halvdelen af solcentrene havde for høj UV-stråling. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 5

6 6

7 Hvem bruger solarium i Danmark? Antallet af danskere, der gør brug af den kunstige sol, er faldende. Ifølge undersøgelser bruger 15 pct. af de årige stadig solarium, og det svarer til ca unge. Andelen af de årige er 11 pct., svarende til ca Det vil sige, at omtrent danskere stadig har deres gang i solcentrene. Piger begynder generelt tidligere end drenge. Flere piger end drenge regner med at bruge solarier i fremtiden. Den gennemsnitlige debutalder er faldet, så den nu er under 15 år. Blandt årige mødre, hvis årige børn går i solarium, synes 59 pct., at det er i orden. 60 pct. af danskerne mener, at det skal være forbudt for børn og unge under 18 år. Det tyder på, at man i Nordjylland går mere i solcenter end resten af landet. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 7

8 Vurdering af Solarium mod brystkræft - plakaten Charlotte Bo Qvist chqv@bt.dk Professor Elisabete Weiderpass som er en af forskerne bag den svenske undersøgelse som plakaten henviser til: - Vi er blevet opmærksomme på, at resultaterne fra vores svenske studie, der blandt andet studerede solariebrug og kræftrisiko, bruges til at argumentere for brug af solarium. Vi vil understrege, at råd til befolkningen aldrig gives på baggrund af et enkelt studie, men på baggrund af konsistente fund i flere studier, skriver Elisabete Weiderpass, i en udtalelse til den norske kræftforening. Professor Christoffer Johansen, sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen: - Risikoen for hud- og modermærkekræft overskygger den beskyttende effekt, som nogle undersøgelser tyder på, at UV-lys har. Derfor anbefaler vi ikke sol som beskyttelse for brystkræft. - Nogle undersøgelser tyder på en vis beskyttelse, men vi har ikke gode undersøgelser til rådighed, hvor vi har fulgt folk over lang tid og set på, om D-vitamin eller UV-eksponering faktisk medfører en mindre risiko. Vi ved derfor ikke, om den beskyttende effekt skyldes D-vitamin (som dannes i huden af UV-stråler) eller UV-strålerne alene. - Ud fra en sundhedsfaglig vurdering har vi ikke tilstrækkelig viden til at sige, at solarier beskytter mod brystkræft. Det mener jeg ikke, man kan nu. Det er vi alt for langt fra. Sine Jensen, Forbrugerrådet: Den mest pikante reklame er hollandske Sunlight Research Forum (SRF) afsender på. Flere solcentre i Danmark har brugt plakaten, efter SRF har sendt den til dem. Denne er spottet i Grevecenteret i september Et meget stort reklamebanner er også set på en mur på Torvet i Odense. Foto: Kræftens Bekæmpelse 8 - Vi synes ikke, det er rimeligt over for forbrugerne. De er alle sammen (plakaterne, red.) på grænsen, og det er en rigtig god idé at få lavet en vurdering. Man må ikke love noget, man ikke kan holde - eller lyve. Det er altså forbudt. - Forbrugerrådet Tænk er glad for, at sagen kører, og nogen har anmeldt den. Ellers havde vi anmeldt den. Vi har ikke set den tilstrækkelige dokumentation for deres påstande, så vi vil mene, at det her er vildledende markedsføring. - Vi synes, der skal være en 18 års aldersgrænse og bemanding af solarierne.

9 Abonnementsordningen hos Clubtan i Brønshøj. September Foto: Kræftens Bekæmpelse Endnu en Clubtan-reklame i Brønshøj i september Foto: Kræftens Bekæmpelse Meddo lover i Ribe solarierør med D- vitamin i. Billedet er taget i juni Ifølge Sundhedsstyrelsen dannes D- vitamin i huden, men der findes ikke rør med vitaminer i. Foto: Kræftens Bekæmpelse 9

10 10

11 Vi er blevet opmærksomme på, at resultaterne fra vores svenske studie, der blandt andet studerede solariebrug og kræftrisiko, bruges til at argumentere for brug af solarium. Vi vil understrege at råd til befolkningen aldrig gives på baggrund af et enkelt studie, men på baggrund af konsistente fund i flere studier. Skriver en af forskerne, Elisabete Weiderpass, i en udtalelse til den norskekræftforening 11

12 UD MED SPROGET! Henrik Marx, formand for Dansk Solarie Forening Eksperter mener ikke, der er undersøgelser, som viser en tydelig positiv sammenhæng mellem brystkræft og solarium. Hvordan hænger det sammen med, at Sunlight Research Forum konkluderer en sammenhæng? Det er et studie med kvinder, som man har fulgt gennem rigtig, rigtig mange år. Jeg mener, det er et meget gennemarbejdet og veludført studie, så vi har ingen som helst problemer med at sige, at det er et fint studie. Men rent videnskabeligt skal der jo laves flere studier, som viser det samme, før man kan konkludere noget? - Hvis en undersøgelse er lavet ordentlig, behøver der ikke laves mange undersøgelser eller andre studier. Forbrugerrådet mener, der er tale om falsk markedsføring. Hvad tænker du om det? Det er ikke markedsføring, det er en videnskabelig undersøgelse. Det jeg har sagt (til medlemmerne, red.) er, at det er en dårlig idé at bruge undersøgelsen i et solcenter, for der hører den ikke hjemme. Når man besøger et solcenter, skal man ikke læse videnskabelige studier. Der skal kun hænge den lovbestemte vejledningsplakat. Dansk Solarie Forening står ikke bag plakaten Solarium mod brystkræft. Det har hollandske Sunlight Research Forum, som ifølge dem selv vil fremme undersøgelser, der viser effekten af moderat UV-stråling 12

13 13

14 Øget risiko for kræft Undersøgelser har vist, at der er 20 pct. risiko for at udvikle modermærkekræft, hvis man går i solarium. Er man under 35 år, stiger risikoen med hele 60 pct. Brug ikke solarier til andet end medicinsk brug (f.eks. hvis en hudlæge råder dig til det) Unge under 18 år rådes til ikke at bruge solarier Personer med sarte hudtyper rådes til ikke at gå i solarium danskere har kræft i huden Ud af dem får diagnosen modermærkekræft hvert år har været i behandling Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt årige Hold øje med dine modermærker: Ændrer de form, farve, størrelse eller begynder de at bløde, kan det være et faresignal.kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse 14

15 15

16 16

17 OPDAG HUD- KRÆFT I TIDE 17

18 Flere danskere rammes af modermærkekræft De seneste 50 år er antallet af tilfælde af modermærkekræft steget konstant - og stiger stadig. Den væsentligste årsag er eksponering for ultraviolet bestråling fra sollys og i solarier. I følge Kræftens Bekæmpelse er uv-stråling årsag til modermærkekræft og hudkræft i over 85 procent af tilfældende. 18

19 Sådan tjekker du dig selv Tag tøjet af og tjek dig selv automatisk fra top til tå - også under fodsålerne, og på neglene og i hovedbunden. Få eventuelt et familiemedlem eller en ven til at kigge de steder, du ikke selv kan se - eller brug et spejl. Se efter: Om modermærket er nyt Om det har en ujævn form og en uregelmæssig kant Om der er et sår inde i modermærket Om det er større end 6mm i diameter Om det forandres i størrelse, form eller farve Om det klør vedvarende eller føles ændret Om du har pletter, der skaller og ligner eksem. Det kan være almindelig hudkræft Har du mistanke om eventuel modermærkekræft, bør du få det tjekket af din læge. Får du konstateret modermærkekræft, som er under 1 mm. tyk, kan du nemt få det fjernet. Er mærket større, kan det have bredt sig. Alle bør tjekke sig selv løbende. Hvis du har lys hud, blå øjne, mange skønhedspletter. lyst eller rødt hår, eller der har været tilfælde af hudkræft i familien, skal du være ekstra opmærksom. Der er en lille risiko for, at medfødte modermærker udvikler sig til modermærkekræft, og derfor bør de løbende kontrolleres en gang om året hos en hudlæge. Hvis sygdommen bliver opdaget i tide, er der gode chancer for at blive helbredt. Overlevelsesprocenten for kvinder er 91 procent, mens den er 83 procent for mændende. 19

20 Disse modermærker skal Her ses en jævn kant. Modermærket er således ikke i farezonen. 20 Her ses et lille, almindeligt modermærke under seks mm.

21 du være opmærksom på Man skal holde særligt øje med modermærker, der er større end seks mm. Det er hele den mørke plet, man måler, selvom om farven er mørkere i midten. Et modermærke med ujævn kant - og dermed et farligt et. 21

22 22 Her er modermærket ureglmæssigt, og der er flere farvenuancer. Det kan være tegn på modermærkekræft.

23 Her ses, hvordan kanten er uregelmæssig - og dermed farlig. Beskyt dig Undgå at sole dog mellem kl og 15.00, hvor næsten halvdelen af dagens uv-stråling falder. Undgå at blive solskoldet - dæk bar hud til, når solen står højest. Brug en solhat. Husk altid solcreme, hvor skygge og tøj ikke dækker. Lige meget, hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. Undgå solarier - den stærke ultraviolette stråling i solariet øger din risiko for at få kræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelse 23

24 Find din hudtype: Hvad kan din hud tåle Man kan groft inddele hud i seks typer efter evnen til henholdsvis at blive solskoldet og til at blive brun. Inden for hver type er der stor forskel på, hvor meget sol man kan tåle, før man bliver skoldet. Undersøgelser foretaget i Danmark har vist, at en gennemsnits-dansker har hudtype 2. Det betyder, at en gennemsnits-dansker bliver solskoldet efter ca. tre kvarter i middagssolen med UV-indeks 6. Vejledningen er lavet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. 24

25 Hudtype 1: Hudfarve: Hvid Bliver solskoldet: Altid Bliver brun: Aldrig Typisk hårfarve: Rød Typisk øjenfarve: Blå Fregner: Ja Undgå helt solbadning. Dæk din hud med tøj, og solcreme med mellem beskyttelse, dvs. faktor Du kan ikke blive brun og pådrager dig kun skader i huden, som senere i livet kan udvikle sig til kræft. Hudtype 2: Hudfarve: Hvid - bleg Bliver solskoldet: Ofte Bliver brun: Ofte Typisk hårfarve: Blond Typisk øjenfarve: Blågrøn Fregner: Få Du skal passe meget på, og bør egentlig ikke forsøge at blive brun. Du risikerer at pådrage dig hudskader, der kan udvikle sig til kræft senere i livet. Hvis du ikke kan lade være med at gå i solen, skal du dække din hud med tøj og bruge rigeligt med solcreme med mellem beskyttelse der, hvor tøjet ikke dækker. 25

26 Hudtype 3: Hudfarve: Lys - beige Bliver solskoldet: Sjældent Bliver brun: Næsten altid Typisk hårfarve: Brun Typisk øjenfarve: Grå - brun Fregner: Nej Du bør bruge en høj solfaktor i én til to ugers tid, så huden kan vænne sig til solen, og derefter kan du vælge en lavere faktor. Du risikerer at udvikle hudkræft, hvis du ikke soler dig med omtanke. Hudtype 4: Hudfarve: Lys brun Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej Du skal stadig færdes solen med omtanke. Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper. 26

27 Hudtype 5: Hudfarve: Mørk brun Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej Du skal stadig færdes i solen med omtanke. Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper. Hudtype 6: Hudfarve: Sort Bliver solskoldet: Aldrig Bliver brun: Altid Typisk hårfarve: Sort Typisk øjenfarve: Brun Fregner: Nej Du skal stadig færdes i solen med omtanke. Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper. 27

28 Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 28 Motion