Vedr. L 163 // Fakta om solariebrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedr. L 163 // Fakta om solariebrug"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 163 Bilag 5 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Formand Karen J. Klint Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Danmark, 16. april Vedr. L 163 // Fakta om solariebrug I følge den Danske Ordbog defineres et faktum som et forhold eller en oplysning der er eller fremstilles ubestridelig sand eller rigtig. Kræftens Bekæmpelse har sammen med Børnerådet sendt et papir med titlen Fakta om solariebrug og kræftrisiko til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. I forhold til førnævnte opfylder papiret ét af kravene til at kunne defineres som et faktum, idet oplysningerne fremstilles som ubestrideligt sande. Vi håber udvalget er enige i, at det ville have været ønskeligt, hvis oplysningerne så også var faktuelt ubestridelige og fyldestgørende. Sådan forholder det sig desværre ikke. Vi skal derfor bede Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets medlemmer afsætte de nødvendig minutter til at gennemlæse nedenstående, hvor vi med behørig dokumentation vil kommentere, perspektivere og i flere tilfælde tilbagevise oplysninger i Kræftens Bekæmpelses henvendelse til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, så det videre arbejde med L 163 ikke vil blive præget af faktuelt forkerte og forvanskede oplysninger. Er solariebrug kræftfremkaldende? Ja anføres det. Med henvisning til WHO's IARC er solariebrug med sikkerhed kræft-fremkaldende. FAKTA: IARC har klassificeret en lang række ting som kræftfremkaldende. I samme kategori som solarier finder man solen, vin og fisk samt en lang række ting, der indgår i vores dagligdag, herunder også lægemidler. IARC har nemlig valgt ikke at klassificere i forhold til skadelig mængde, så fisk med brug af Kræftens Bekæmpelses generøse fortolkning, vil fremstå lige så skadeligt som asbest. Man vil med samme type argumentation kunne argumentere for, at postevand er dødeligt. 20% / 60% / % øget risiko for modermærkekræft, hvis man har brugt solarium FAKTA: Kræftens Bekæmpelses vedholdne brug af relative talstørrelser er en klassiker i manipulativ statistik, og det må vel nærmest opfattes som en hån mod medlemmerne af Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets intelligens, at benytte denne form for argumentation. Kræftens Bekæmpelse angiver ikke kilden til deres påstande, men i absolutte tal dækker en øget risiko på 75% hvis man har brugt solarium inden man fylder 30 år - over forskellen mellem henholdsvis 2 og 3,5 tilfælde ud af en population på 1.000! DSF Dansk Solarie Forening 1

2 I en videnskabelig artikel med titlen Overdriver Kræftens Bekæmpelse solariers farlighed - forfattet af læge ph.d. Anders W. Jørgensen, der bl.a. underviser læger i evidensbaseret medicin, fremgår det, at den påståede risiko må betegnes som et meget usikkert estimat. Eksperten henviser til, at for aldersgruppen årige viser samme studie med samme (u)sikkerhed, at solarier forebygger modermærkekræft. I et omfattende case-kontrol studie 1 fra Storbritannien, der i population og solariebrug kan sammenlignes med Danmark, kan man læse følgende: Brug af solarium viste ingen signifikant risiko for modermærkekræft. Alder for første solariebrug viste en lille ikke-signifikant risiko for brugere under 25 år sammenlignet med ikke-brugere. Antal af behandlinger og alder ved første behandling viste ingen tendens til øget risiko for modermærkekræft. Vores case-kontrol studie viste, at regelmæssig, ugentlig sol-eksponering er forbundet med en forebyggende effekt. Hvor udbredt er problemet? Danske kvinder her europarekord i modermærkekræft og forekomsten i Danmark stiger og stiger. FAKTA: Iflg. Nordcan registret, som Kræftens Bekæmpelse gennem ANCR er en del af, er forekomsten af modermærkekræft stigende og har været det så længe man har opgjort tallene. Det skal bemærkes, at udbredelsen af solarier begyndte i 80'erne, altså mere end 35 år efter forekomsten af modermærkekræft begyndte at stige. Kurven for forekomst viser en markant stigning fra ca for både mænd og kvinder. Dødeligheden har været svagt faldende. Årsagen er i høj grad relateret til vores solarievaner hævder Kræftens Bekæmpelse, men hvis man spørger formanden for Dansk Dermatologisk Selskab, professor, dr.med. Robert Gniadecki, lyder svaret lidt anderledes:»årsagen til stigning i incidensen af malignt melanom er ukendt, men meget tyder på, at det skyldes en bred anvendelse af dermoskopi (epiluminescenshudmikroskopi) og lav tærskel for diagnostiske excisioner. Markant forøgelse af tilfælde med regional spredning siden årtusindeskiftet kan ligeledes forklares med udbredelse af sentinel-lymfeknude-biopsier og detektering af mikrometastaser. Stigning i melanomincidens har ikke været ledsaget af tilsvarende øget mortalitet, og mange forskere mener, at dette afspejler overdiagnosticering af tumorer med et relativt indolent, langsomt forløb«2 Det var også i 2006, at Kræftens Bekæmpelses Solkampagne med en millionbevilling fra Trygfonden, for alvor løb af sporet. At kampagnen er en medvirkende årsag til førnævnte overdiagnosticering bekræftes af følgende udtalelse til BT den 10. april 2014: En del af forklaringen på stigningen er blandt andet også, at vi har skabt en øget bevidsthed om emnet, som gør, at flere tager til lægen og får tjekket deres hud, siger Anne Bach Waagstein. (Fra Kræftens Bekæmpelse). Altså overdiagnosticering som følge af nye metoder, øget fokus og udvidet kategorisering. Er problemet ikke ved at løse sig selv? Her omtales debutalderen som faldende og det anføres, at 15% af de unge går i solarie. FAKTA: Andelen af unge solariebrugere er ifølge Kræftens Bekæmpelses egne undersøgelser 3 faldet med 63% fra 2008 til Dette på trods af, at det kun kræver ét besøg inden for 12 måneder for at bliver rubriceret solariebruger af Kræftens Bekæmpelse, og på trods af, at der i opgørelsen benyttes to statistiske kunstgreb for at få andelen af unge solariebrugere så høj som muligt. DSF Dansk Solarie Forening 2

3 At solariebrug er knyttet til socioøkonomisk status er naturligt, eftersom ikke alle forældre har råd til at tage deres børn med på solferie. At det skulle være et sundhedsmæssigt problem kan igen tilbagevises med Kræftens Bekæmpelses egne tal: 0% børn rapporteredes forbrændt i solarier, mens 27% af de adspurgte årige var blevet forbrændt på solferien med forældrene års grænse Ifølge WHO bør ingen under 18 år benytte et solarium og det hævdes, at kun solarielovgivning indeholdende en aldersgrænse har effekt på unges solarievaner. Kræftens Bekæmpelse har også lavet en voxpop, der viser folkelig opbakning til deres krav om forbud. FAKTA: WHO's anbefalinger bygger på følgende logik: UV-stråling kan være skadeligt ved misbrug. Ingen under 18 år har brug for at gå i solarium. Derfor frarådes det. At kun lovgivning med forbud har effekt på unges solarievaner kan tilbagevises med resultaterne af Kræftens Bekæmpelses kampagner: Et fald på 63% siden 2008! 3 Forbud kan derimod have den modsatte effekt: Kun 3% af de adspurgte unge angiver at være parate til at droppe solbadning i solarier som følge af et forbud. Solbadningen vil med andre ord blot flytte til private solarier, uden krav om vejledning og uden mulighed for myndighedernes kontrol. Der opremses en række lande med forbud, herunder Norge. Norge har suspenderet loven før den blev implementeret, bl.a. fordi norske eksperter har påvist, at moderne solarier er en effektiv kilde til D-vitamin, som mange nordmænd mangler. Med hensyn til danskernes opbakning til forbud, så er det ubestrideligt, at Kræftens Bekæmpelses dæmonisering af sol og solarium har haft en stor effekt på folkeopinionen, men mon ikke der kunne designes en voxpop, der viser modstand mod et forbud... Hvorfor er et bemandingskrav relevant? Bemanding er iflg. Kræftens Bekæmpelse nødvendigt for ID-tjek, til at afvise ikke-brugere og for opnåelse af et højere servicenivau. FAKTA: Dansk Solarie Forening har ingen speciel præference for selvbetjening i solarier, men danskerne har. Kræftens Bekæmpelse beskriver en bølge i resten af Europa, hvor al servicepersonale her fra 2014 uddannes ud fra en fælles europæisk standard om uddannelse af personale i solcentre. Undertegnede har som medlem af den danske spejlkomité under Dansk Standard været medvirkende til udarbejdelsen af den omtalte standard. Det er derfor med udgangspunkt i førstehåndsviden jeg kan slå fast, at standarden endu ikke er vedtaget, så Kræftens Bekæmpelses beskrivelse af en bølge af personer under uddannelse må altså være udtryk for en ønskelig fremtidig tilstand, som vi i Dansk Solarie Forening deler, men af gode grunde endnu ikke har set. Standarden er i øvrigt en standard - og dermed ikke en europæisk lov, så fremtiden må vise omfanget af den europæiske udbredelse. Den danske delegation har i øvrigt medvirket til at sikre, at standarden kan implementeres i forbindelse med selvbetjening, bl.a. ved at omfatte operatøren (ejeren) i uddannelsen, og ved at gøre forbrugervejledningen tilgængelig elektronisk og i form af opslag ved solarierne. At pålægge personale at screene og afvise ikke-brugere, f.eks. rødhårede, folk med fregner, eller folk med en lys hud, som foreslået af Kræftens Bekæmpelse, tegner hele nye perspektiver i den danske forebyggelse, hvis det udbredes til andre brancher. Det næste naturlige skridt, vil med samme konsekvens betyde, at medarbejdere hos McDonalds pålægges at vurdere kundens BMI, inden der sælges kalorierig mad... DSF Dansk Solarie Forening 3

4 Betjening er ingen sikkerhed for korrekt betjening. Nogle af de mest betjeningsintensive brancher er også dem, der fylder mest i indberetningen af klager til relevante instanser. Standardiseret vejledning, der er baseret på faktuel viden, er det, der tjener forbrugernes interesser bedst. En vejledningsplakat fra Sundhedsstyrelsen arbejder ikke på provision! Enslydende høringssvar Der bør også knyttes en kommentar til persongalleriet bag de næsten enslydende høringssvar, der kræver forbud: Forbrugerrådet Tænk: Formand Anja Philip. Tidligere leder af Solkampagnen hos Kræftens Bekæmpelse. Børnerådet: Formand Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør, nu fortaler for legalisering af hash og forbud mod unges solbadning i solarier. Vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse. Professor Hans Christian Wulf: Manden bag solrådende og tæt knyttet til Kræftens Bekæmpelses solkampagne. Hvis man som undertegnede har læst professorens udtalelser om solarier gennem mere end et årti, er det ikke upassende at påpege, at Hans Christians Wulf har foretaget et spektakulært holdningsskifte i forhold til solarier. I BT i oktober 2003 udtalte professoren i en artikel med overskriften Farlige Stråler (i solarier) kan nemt undgås ; at UV-A stråling er relativt ufarligt, mens UV-B strålingen til gengæld kan være skadelig, og han angreb solarierne for at have for høj UV-B stråling og for lidt UV-A. I september 2013 er H.C. Wulf selv begyndt at bruge solarium i behandlingen af D-vitaminmangel, og udtaler til videnskab.dk:»der er stor forskel på den type solarier, som vi brugte i undersøgelsen, og dem, man typisk møder i et solcenter... Forskellen ligger i bølgelængden på strålerne. I solcentrene får man primært UVA-lys, som er de stråler, der bruner huden. Vi brugte imidlertid UVB-lys, der får huden til at danne D-vitamin. Med H.C. Wulfs ord, er der altså både for meget og for lidt UV-B stråling i kosmetiske solarier, og UV-B stråling er skadeligt i et kosmetisk solarium men ikke i professorens... I den virkelige verden er der naturligvis ikke forskel på kosmetisk UV-B stråling og UV-B stråling finansieret skatteyderne. DSF støtter ikke sundhedsanprisninger af solarier Afslutningsvis skal vi slå fast, at vi ikke støtter enkelte solcenterejeres anprisning af solarier, f.eks. som kilde til D-vitamin, selvom effekten er veldokumenteret. Vi noterer os at præmissen er den, at når Kræftens Bekæmpelse ytrer sig om solarier og sundhed, så er det fakta. Når en solarieejer gør det, er det ulovlig anprisning. Det er desværre ikke enestående, at en solcenterejer vælger at markedsføre sin viden om sol og solariers positive effekt på helbredet. Det kan og skal ikke undskyldes. Men forklaringen kan ofte findes i den frustration der opstår, når man som fagperson gang på gang oplever en stærkt uvidenskabelig beskrivelse af solarier som entydigt sundhedsskadelige. Den subjektive, videnskabelige sandhed er jo den, at UV-stråling fra sol eller solarium byder på både helbredsmæssige fordele og helbredsmæssige udfordringer. Udfordringerne mener vi imødegås ganske fornuftigt i lovforslag L163, som vi hermed giver vores anbefaling. DSF Dansk Solarie Forening 4

5 Med venlig hilsen DSF Dansk Solarie Forening Henrik Marx formand REFERENCER 1. Relationship between sunbed use and melanoma risk in a large case-control study in the United Kingdom Tidsskrift: IJC International Journal of Cancer Faye Elliott1, Mariano Suppa1,2, May Chan1, Susan Leake1, Birute Karpavicius1, Sue Haynes1, Jennifer H. Barrett1, D. Timothy Bishop1 and Julia A. Newton-Bishop1 1 Section of Epidemiology and Biostatistics, Leeds Institute of Molecular Medicine, University of Leeds, Leeds, United Kingdom 2 Department of Dermatology, University of L Aquila, L Aquila, Italy 2. Incidensen af malignt melanom i huden stiger markant Tidsskrift: Videnskab / Ugeskrift for Læger / 29. april Børn og unges solarievaner 2012 en kortlægning Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2014 Forfattere: Darsø L. & Behrens CL. 4. Danskernes solvaner på solferie 2012 en kortlægning Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2013 Fortattere: Behrens CL. et al. DSF Dansk Solarie Forening organiserer danske importører og producenter af solarieudstyr til privat, kosmetisk og medicinsk brug. Foreningen har til formål at fremme sikker solbadning i solarier. Dansk Solarie Forening er medlem af European Sunlight Association a.s.b.l. DSF Dansk Solarie Forening 5

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 28 sider FARLIGE SOLARIER: Så meget øges din kræftrisiko INDHOLD: Solcentre lokker med falske løfter...4 FAKTA: Så meget

Læs mere

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Opdag modermærkekræft i tide. sider. Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Opdag modermærkekræft i tide Tjek dig selv Se de farlige typer modermærker Modermærkekræft INDHOLD: Vi har rekord i kræft...

Læs mere

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier

Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63, 6700 Esbjerg. [email protected] Journal nr. 641-31-00045 Danmark, den 24. oktober 2012 Høringssvar Rapport fra den Tværministerielle Arbejdsgruppe om Solarier Dansk Solarie Forening

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013

Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2013 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Fakta. Sundhedsstyrelsens udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012 N O T A T SVAR PÅ SPØRGSMÅL FRA SIKKERHEDS- STYRELSEN SAMT VURDERING AF RISIKO VED BØRNS OG UNGES UDSÆTTELSE FOR UV-LYS FRA SOLARIER s udtalelse af 7. oktober 2011 præciseret i mail af 23. januar 2012

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Solarium hvad skal jeg vide?

Solarium hvad skal jeg vide? 216 HUDKRÆFT Solarium hvad skal jeg vide? Anja Philip I denne artikel gives der en meget veldokumenteret status over vor viden om de skadelige virkninger af UV-strålingen i solarier. Vidste du, at brug

Læs mere

Danskernes solvaner på solferie 2014

Danskernes solvaner på solferie 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solvaner på solferie 2012 Danskernes solvaner på solferie 2014 en kortlægning Danskernes solvaner på solferie 2014 - en kortlægning Denne rapport

Læs mere

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015

Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden [Skriv tekst] Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Danskernes solvaner i den danske sommer 2015 - en kortlægning Denne rapport er

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Hudkræft. hos nyretransplanterede

Hudkræft. hos nyretransplanterede Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Fotobiologi Solens effekt på huden

Fotobiologi Solens effekt på huden Fotobiologi Solens effekt på huden Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Lys er betegnelsen for det lille område af elektromagnetisk stråling som opfattes af øjet Bølgelængder fra 400 nm 760

Læs mere

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide

Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Guide: Sådan opdager du hudkræft i tide Danmark har en rigtig kedelig rekord - nemlig rekorden i flest nye tilfælde af hudkræft. Og antallet stiger stadig. Se her, hvad du skal kigge efter. Februar 2013

Læs mere

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé

Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Internettet. Resumé Information om MODERMÆRKEKRÆFT (Malignt melanom) Side 1 af 2 Hvad er kræft? Kroppens celler kan udvikle sig til kræftceller, hvis der opstår skade i dem. Så vokser de uhæmmet og ødelægger det normale væv,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Opdag hudkræft i tide

Opdag hudkræft i tide Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan tjekker du dig selv Disse modermærker skal du være opmærksom på Opdag hudkræft i tide 24 sider Modermærkekræft INDHOLD I DETTE

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 [email protected] www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN

FAKTAARK OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN OM SOLBESKYTTELSE OG KRÆFT I HUDEN Følgende ni faktaark om - D-vitamin - Kræft i huden - Solarium - Solbeskyttelse i Danmark - Solbeskyttelse for børn - Solferie - Solferie i udlandet - Sol og spædbørn

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 8. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 8. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 8. februar 2006 Klage over tv-reklame for www.rejsningsproblemer.dk, Elevator, indrykket af Pfizer sendt på TV 2/Danmark A/S

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET

SKYGGE, SOLHAT, SOLCREME OG SLUK SOLARIET Sol SOL Selv om du holder af solen, så nyd den med måde, og undgå at blive solskoldet. Overdreven solbadning uden beskyttelse kan give varige hudskader og føre til kræft i huden. Huden bliver også ødelagt,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft?

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider MODERMÆRKER: Harmløse - eller kræft? VARME SOMRE GIVER KRÆFT INDHOLD: Vamre somre giver kræft...4 Modermærkekræft

Læs mere