NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT 4.1 Byens klima (1) Formål: At kunne forstå en hydrotermfigur og sætte den i forbindelse med klima. Materialer: Atlas. Her ser du en hydrotermfigur for New York i USA. Hvor meget nedbør falder der ca. pr. år Hvad er gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned Hvad er gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned grader C 40 35 30 25 20 15 10 5 0 J F MAM J mm nedbør 200 150 100 50 0 J A S O ND Indtegn New York på kortet. I hvilken klimazone ligger New York På hvilken breddegrad ligger New York (brug atlas) C GEOGRAFI GYLDENDAL 65
NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT 4.1 Byens klima (2) Her ser du en hydrotermfigur for Rom i Italien. Hvor meget nedbør falder der ca. pr. år grader C mm nedbør Hvad er gennemsnitstemperaturen i koldeste måned Hvad er gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned Indtegn Rom på kortet på forrige side. I hvilken klimazone ligger Rom 40 35 30 25 20 15 10 5 0 J F MAM J J A S O ND 200 150 100 50 0 På hvilken breddegrad ligger Rom Hvilken retning har havstrømmene ud for New York Er der tale om en kold eller en varm havstrøm Hvad er navnet på havstrømmen Er havstrømmene ud for Rom kolde eller varme Beskriv forskellen på klimaet i New York og Rom. Hvorfor er der de forskelle C GEOGRAFI GYLDENDAL 66
NEW YORK BYEN DER ALDRIG SOVER BYEN SOM SKAKBRÆT 4.2 New Yorks geografi Formål: At blive i stand til at koble konturkort med digitale fysiske kort og satellitbilleder. Materialer: Internet. Træk en streg til de rigtige steder på kortet. Manhattan Brooklyn The Bronx Staten Island Queens Atlanterhavet Hudson River East River Her er et kort over Manhattan. Brug fx Google Earth til at løse disse opgaver. Indtegn gaderne 58. St og 42. St. Indtegn 8. Avenue. Indtegn Broadway. Indtegn Central Park (1). Indtegn Flatiron Building (2). Indtegn Ground Zero (hvor World Trade Center lå) (3). Angiv højden over havet ved Manhattans sydspids: Angiv koordinaterne for Rockefeller Centeret. N og W. C GEOGRAFI GYLDENDAL 67
HVOR KOMMER BYEN FRA BYLOKALISERING 4.3 Vigtige lokaliseringsfaktorer Formål: At få indsigt større danske byers placering i forhold til de vigtigste lokaliseringsfaktorer. Materialer: Atlas, kopiark 4.3 A. Større danske byer blev tidligt forbundet med et jernbanenet. Det fik stor betydning for byernes udvikling, og siden skød nye byer op i banens nærhed. Kortet på kopiark 4.3 A viser det danske jernbanenet i år 1900. Placér disse byer med det korrekte tal på kortet. 1. København 6. Nykøbing F. 11. Fredericia 16. Skanderborg 21. Viborg 26. Aalborg 2. Roskilde 7. Nyborg 12. Kolding 17. Silkeborg 22. Skive 27. Hjørring 3. Slagelse 8. Odense 13. Esbjerg 18. Herning 23. Struer 28. Frederikshavn. 4. Helsingør 9. Svendborg 14. Vejle 19. Ringkøbing 24. Holstebro 5. Næstved 10. Middelfart 15. Horsens 20. Aarhus 25. Thisted Jernbanenet er en vigtig lokaliseringsfaktor. Andre faktorer er vandveje (kyst eller å), større veje eller adgang til vigtige råstoffer (fx kalk, olie eller salt.). Kan du afgøre, hvor mange af faktorerne, der passer på hver af Danmarks 15 største byer Lokaliseringsfaktor: København Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers Kolding Horsens Vejle Roskilde Herning Helsingør Hørsholm Silkeborg Næstved Jernbane Motorvej Kyst Å Råstof C GEOGRAFI GYLDENDAL 68
HVOR KOMMER BYEN FRA BYLOKALISERING 4.3 A Det danske jernbanenet år 1900 C GEOGRAFI GYLDENDAL 69
HVOR KOMMER BYEN FRA BYLOKALISERING 4.4 Adgang til resurser Formål: At opnå indsigt i, hvordan bestemte resurser får stor betydning for bylokalisering. Materialer: Internet og atlas. Åbn Google Earth. Under menupunktet funktioner klikkes på indstillinger. Vælg Grader og decimalminutter som her. Flyt musen over på kortfladen, find Danmark og søg på disse koordinater: 57 2.991 N 9 59.062 E Du kan også skrive koordinaterne i søgebjælken og tryk enter. Du skulle nu kigge på en stor blå og næsten femkantet sø. Hvad hedder byen udenom Hvilket niveau over havets overflade befinder søens overflade sig i Søen er kunstig, fordi virksomheden Aalborg Portland her opgraver et råstof. Hvad laver Aalborg Portland (søg evt. på internettet) Ved at søge på internettet, under selve produktet eller på virksomhedens hjemmeside, skal du finde ud af, hvad det vigtigste råstof er i denne produktion. Virksomheden har lokaliseret sig ved dette råstof. Hvilke andre gode grunde kan der være til, at virksomheden ligger her Hvilke andre råstoffer kræver det at producere det, som Aalborg Portland begiver sig af med C GEOGRAFI GYLDENDAL 70
HVOR KOMMER BYEN FRA BYLOKALISERING 4.5 Bykort og bymodeller Formål: At forstå, hvordan byer ofte planlægges og styres på baggrund af deres geografiske mønstre. Materialer: I nternet. Når du rejser med offentlig transport i København, betaler du i forhold til det antal zoner, du rejser igennem. Nævn mindst fem stationer, der ligger i zone 1. Hvilke stationer ligger i zone 9 Hvilke stationer ligger i zone 48 Hvor langt er der mindst fra zone 1 til zone 9 (mål på Google Earth eller andet) Hvor langt er der mindst fra zone 1 til zone 48 Hvilken bymodel i grundbogen ligner zone-kortet C GEOGRAFI GYLDENDAL 71
DEN MODERNE BY PROCESSER I BYEN 4.6 Byens funktioner Formål: At opnå indsigt i den moderne bys resurseforbrug. Materialer: Lommeregner, taldata fra egen by. I grundbogen oplyses, at en dansker i gennemsnit bruger 130 liter vand pr. døgn. Tallet har været noget højere, men vi er blevet bedre til at spare på forbruget. Hvor bruger I vand i husholdningen derhjemme Er der steder hvor I kan spare på forbruget Hvor bruger samfundet ellers vand Du skal nu foretage en række udregninger på vandforbruget. Beregn og indsæt i skemaet: Persongruppe Antal personer Liter vand/døgn Liter vand/år 1 Dig selv 1 130 2 Din klasse 3 Din familie 4 Din by Et almindeligt svømmebassin måler ofte 12 m 25 m 2 m. Hvor mange liter er det (1 m 3 = 1000 L) Hvor mange dage ville du og din familie være om at bruge alt vandet i bassinet C GEOGRAFI GYLDENDAL 72
DEN MODERNE BY UDBYGNING OG INFRASTRUKTUR 4.7 Urbaniseringsgrader (1) Formål: At kende til omfanget af både den nationale og den globale urbaniseringsstrøm. Materialer: Lommeregner og internet. Denne figur over urbaniseringsgraderne i Danmark siden 1780 er vist i grundbogen side 110. Hvad betyder urbanisering og urbaniseringsgrad 70 50 % I dag er vi ca. 5,5 mio. indbyggere i Danmark. Hvor mange bor sådan cirka på landet 30 10 1800 1840 1880 1920 1960 2000 år I år 1800 var der ca. 930.000 indbyggere i Danmark. Hvor mange danskere boede da på landet Hvor mange boede i byen Forklar, hvorfor det alligevel giver mening, når vi siger, at vores landområder affolkes C GEOGRAFI GYLDENDAL 73
DEN MODERNE BY UDBYGNING OG INFRASTRUKTUR 4.7 Urbaniseringsgrader (2) Urbanisering drejer sig ikke kun om, at befolkningen søger fra land til by. Inde i byen fordeler bestemte befolkningsgrupper sig også forskelligt. I nogle kvarterer er der mange ældre, mange børnefamilier eller måske mange under uddannelse. I sidste tilfælde kan der endda være en overvægt af enten kvinder eller mænd. Der kan også være kvarterer, hvor befolkningen er nogenlunde jævnt fordelt på aldersgrupper. Her ser du et eksempel på fordelingen i udvalgte områder i Aarhus Kommune (Kilde: Aarhus Kommune). Hvad har Domkirkens og Christians til fælles Hvad kendetegner Astrup Hvad kendetegner Beder Hvad kendetegner Brabrand Sognene Kristians og Domkirkens ligger i det indre, centrale Århus. Beder og Astrup er oplandsbyer, og Brabrand er en forstad til Aarhus. Kan du med denne viden forklare de aldersmæssige mønstre i tabellen Hvad kan forklaringen være på, at kvinder er i overtal alle steder, undtagen i Astrup C GEOGRAFI GYLDENDAL 74
DEN MODERNE BY TEMPERATUREN STIGER 4.8 Rensningsanlægget Formål: At kende til effekten af spildevandsrensning i Danmark og spildevandets hovedkilder. Materialer: Internet. 7 6 5 Udledning af fosfor (1000 ton/år) Renseanlæg Industri Dambrug + havbrug Regnvand Spredt bebyggelse 4 3 Her ser du ud udviklingen i den samlede mængde fosfor i Danmark. Fosfor stammer bl.a. fra sæberester i vaskemaskinevand. 2 1 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Hvor mange 1000 ton fosfor blev udledt i 1989 Hvor mange ton fosfor i 2011 Hvor stort er faldet i 1000 tons Hvor stort er faldet i % Hvad er den største kilde til fosforudledningen i både 1989 og 2011 Hvilke to kilder bidrager næsten ikke længere til fosforudledningen EU har vedtaget, at der efter 1. juni 2013 maksimalt må være 0,5 g fosfor pr. vask i hjemmets vaskemaskine. Aflæs fosforindholdet i gram i det vaskepulver, I bruger derhjemme: Hvor meget vaskepulver må I dermed maksimalt dosere til en vask, hvis I skal overholde EU-kravet I grundbogen (side 113) er vist et rensningsanlæg. Hvordan forsøger man ifølge teksten at fjerne fosfor fra spildevandet Undersøg ved hjælp af internet eller andet, hvilke problemer udledning af fosfor forårsager i naturen: C GEOGRAFI GYLDENDAL 75
BYEN I FREMTIDEN KYSTBYER OVERSVØMMES 4.9 Megabyer Formål: At få kendskab til fænomenet megabyer og deres udbredelse. Materialer: Atlas, internet, kopiark 1.5 A. Denne tabel viser nogle af verdens 10 største byer i 2013. Nr. By Indbyggere Vækstrate i % Land 1 Tokyo 37.100.000 0,15 2 Jakarta 26.000.000 2,38 3 Seoul 22.500.000 4 Delhi 22.200.000 5 Manila 21.050.000 2,31 6 Shanghai 20.860.000 7 New York 20.460.000 0,24 8 São Paolo 20.180.000 9 Mexico City 19.460.000 10 Cairo 17.810.000 1,53 Udfyld tabellen med de lande, hvor byerne hører hjemme. Marker byerne på kopiark 1.5 A. Alle 10 byer er såkaldte megabyer. Hvad betyder det I tabellen er angivet vækstraterne pr. år for enkelte byer. Udregn, hvor meget byerne Tokyo, Jakarta, Manila, New York og Cairo vokser fra år til år og tegn det ind i et koordinatsystem. Hvornår vil Jakarta overhale Tokyo Hvor stor er Cairo i 2015 Hvor meget er New York større end Cairo i 2015. Hvad er forklaringen på, at vækstraten i de relativt fattige landes megabyer er højere end i de riges C GEOGRAFI GYLDENDAL 76
BYEN I FREMTIDEN KYSTBYER OVERSVØMMES 4.10 Oversvømmelsestruede storbyer Formål: At få kendskab til nogle af de mest oversvømmelsestruede storbyer og deres placering. Materialer: Internet. Global opvarmning betyder bl.a., at vandet i verdenshavene udvider sig, at isen i polarområderne smelter, og at der kommer flere orkaner. Det medfører stigende vandstand, som er en trussel for mange byer. Herunder er nævnt en række storbyer i verden. Brug Google Earth til at finde dem og udfyld dernæst skemaet. Bynavn Land Nærmeste farvand Laveste punkt i byen 1 2 3 4 5 6 7 Venedig New York Lagos København Buenos Airos Dhaka Sydney Dhaka har været oversvømmet utallige gange. Det skyldes, at den ligger i et monsunområde med kraftig regn om sommeren. Forklar, hvad der menes med monsunnedbør. Hvad kan verdens byer gøre for at beskytte sig mod oversvømmelser C GEOGRAFI GYLDENDAL 77
PROJEKT Bæredygtige byer Formål: At få indsigt i nogle af de muligheder, verdens storbyer har for at overleve i fremtiden. Materialer: Internet. I grundbogen side 111 og frem kan I læse om, hvad det kræver at opretholde byens funktioner. Dvs. håndtering af affald, transport, energiforsyning, opretholdelse af et sundt miljø, tilpasning til klimaforandringer samt forsyning med mad og vand. Fremtidens udfordring er at udvikle bæredygtige strategier i forhold til disse behov. Mange initiativer er i gang overalt i verden, og I skal undersøge et af disse initiativer nærmere. Brug internettet mv. til dine undersøgelser. I kan vælge at google på bæredygtige byer, eller I kan google på én af strategierne i skemaet herunder. I vælger selv, men I skal kunne forklare det valgte eksempel. Enten mundtligt, for klassen eller i en tekst. I kan fx vælge mellem disse eksempler: 1 2 3 4 5 6 Behov Transport Energi Mad Vand Klimaforandring Miljø Bæredygtige strategier Metro, letbaner, betalingsring Solceller, algebrug, varmegenindvinding Vertikale landbrug (landbrug i højhuse), City-gardening Spildevandsseparering, vandgenbrug (til fx toiletskyl) Kunstige wadier Byskove, kanalparker Jeres besvarelse skal indeholde et billede/figur med forklaring. I skal også fortælle, hvilken udfordring man har forsøgt at løse, effekten af den, og hvor vi er henne i verden. Overvej også, om det vil være et relevant tiltag i jeres egen by. C GEOGRAFI GYLDENDAL 78
Prøv dig selv Kan du huske Hvad hedder New York-bydelen med mange skyskrabere _ Hvad skete der på Ellis Island _ Hvad får mennesker til at flytte fra land til by Hvad er bymodeller Hvor er mange danske byer lokaliseret C GEOGRAFI GYLDENDAL 79
Prøv dig selv Forstår du Hvorfor bliver byer ofte opdelt i forskellige kvarterer Hvorfor bliver storbyer til knudepunkter Hvorfor kan det være smart at bygge storbyens huse høje Hvorfor udbygger mange byer den kollektive trafik Hvorfor splintrer mange byer Hvorfor foreslår nogle politikere en betalingsring C GEOGRAFI GYLDENDAL 80
Prøv dig selv Udfordring Hvilke kræfter satte især gang i den danske urbaniseringsproces Forklar, hvorfor det kan være en god idé med overløbsbassiner og kanaler i byen. Hvordan kan man skabe bæredygtige byer På hvilke måder er ghettodannelser et problem C GEOGRAFI GYLDENDAL 81
Blandede opgaver Forklar hvorfor man kan hævde, at New York har en fordelagtig lokalisering. Hvad vil det sige, at New York City er opbygget som et skakbræt Hvad er en lokaliseringsfaktor, og hvilke kender du i forhold til byer Hvordan er opbygningen i den koncentriske by-model Hvad var ideen bag fingerplanen ved København Hvilke fire funktioner er især en udfordring at løse for byer Hvad er årsagen til, at temperaturerne ofte er højere i byen end udenfor C GEOGRAFI GYLDENDAL 82
Tip 15 Spørgsmål Svar 1 Svar 2 Svar 3 1. Denne flod udmunder ved New York Hudson-floden Mississippi-floden Amazonas-floden 2. Det centrale New York kaldes også City, og ligger i bydelen Brooklyn Harlem Manhattan 3. I New York ligger hovedkvarteret for NATO EU FN 4. Agglomeration er et udtryk for gældsproblemer en sygdom sammenklumpning 5. Man kunne først bygge skyskrabere i starten af 1700-tallet 1800-tallet 1900-tallet 6. Trekantsområdet ligger ved Odense, Nyborg og Svendborg København, Roskilde og Ringsted Vejle, Fredericia og Kolding 7. Så mange mennesker er der ca. i verden i dag 5 milliarder 6 milliarder 7 milliarder 8. I midten af store byer er temperaturen ofte lavere end uden for byen uændret højere 9. Danmarks 3. største by hedder Roskilde Randers Odense 10. Urbaniseringsgraden i Danmark er ca. 60 % 70 % 80 % 11. I byen er de fleste beskæftiget i primære erhverv sekundære erhverv tertiære erhverv 12. Vandforbruget pr. dansker er i døgnet ca. 30 liter 130 liter 230 liter 13. Så mange kilojoule indtager en dansker i gennemsnit pr. døgn 8.800 13.800 18.800 14. Albedo er navnet på en vind en by evnen til at reflektere sollys 15. Segregere betyder, at byen skrumper byen vokser byen opdeles i kvarterer C GEOGRAFI GYLDENDAL 83