SIWA COPENHAGEN UNTLD AN EGYPTIAN DANISH DIALOGUE

SIWA COPENHAGEN UNTLD AN EGYPTIAN DANISH DIALOGUE

DETTE ER EN ANDEN HIMMEL SOUND TEKSTIL UNTLD WOMAN E L L E N R A V E N O R D SAHARA OASIS HELLE MARDAHL UDEN NAVN MORTEN SØNDERGAARD KVINDERNE DIALOG W O R D S ØRKEN RANDI PONTOPPIDAN BAKREEN SISU SIWA LYD HOW TO BLOW LIFE INTO A PHOTOSHOP FILE! COPENHAGEN LABYRENT THIS IS ANOTHER SKY.

Siwah Oasis, Wahat Siwah, Located near the Libyan border with the Republic of Egypt, 560 km Southwest of Cairo, the oasis is inhabited by an ethnically Berber-speaking population of nearly 25,000 inhabitants. Siwah is administratively affiliated to the Egyptian Governorate of Matruh. On June 30, 2012, Mohammed Morsi was sworn in as Egypt s first democratically elected president, after the downfall of Egypt s deposed president Hosni Mubarak at the end of the 18 days popular uprising ignited in numerous cities and towns across Egypt on 25 January, 2011.

INTRODUCTION During the conceptual planning and development for this project during the Fall of 2010, we were driven by the observation that while the majority of Danish- Egyptian cross-cultural dialogue initiatives focus on the exchanges and professional partnerships contextualized in the urban capitals of Copenhagen and Cairo, minimal exchanges have explored the diversity and plurality of non-urbanite Egyptian culturesfor example, Bedouin Sinai, Nubia in Southern Egypt, and the Berbers of the Western Desert oases of Siwa. A lesser number of dialogue encounters aimed at understanding and exchanging awareness of non-urbanite dwellers diversity, social values and vast heritages in both Denmark and Egypt. As a pilot project, we aimed to investigate the following question- What is the outcome when three artists representative of metropolitan Copenhagen, live and work amongst an isolated Arab desert oasis community- Siwa, through the medium of three uniquely gendered arts, namely Sound, Textile and Narration, in the host community? The arts of textile and sound (in the shape of music), has functioned as a cultural mediator previously, but this may well be the first time that cultural exchange is explored between Egypt and Denmark through narration and poetry. The approach of the project is novel in its nature as a dialogue initiative, departing from metropolitan contexts, shifting from centres to peripheries, and documenting the impact of diverging worlds meeting and cultures crossings. This publication aims to present impressions, reflections and fragments of the meetings, moderated by Ellen Raven, as a novel encounter that sought to bridge cultural divides, create exposure to otherness, explore and investigate the meeting between contemporary Scandinavian thought/design and the vernacular traditions of Siwa. While the project was developed in the Fall of 2010, activities were launched in the Spring of 2011, shortly after the dramatic events of the Egyptian uprising that led to the ousting of Hosni Mubarak on February 18, 2012. It is a hopeful future aim, that the exchange will be reversed to invite urbanite Egyptian artists to non-metropolitan Denmark in a similar exchange program. مقدمة في خريف ٢٠١٠ عندما كنا نقوم بتخطيط و ا عداد و تطوير هذا المشروع ا كتشفنا ا ن معظم اللقاءات و المبادرات عبر الثقافية ما بين مصر و الدنمارك كانت تركز علي برامج التبادل و الشراكة المهنية الخاصة بالعاصمتين القاهرة و كوبنهاجن و ا ن عددا قليلا جدا من تلك البرامج ا هتم بالكشف عن تنوع و تعدد الحياة الثقافية تمعات خارج ا طار المدن الحضرية الكبرى مثل مجتمعات بدو سيناء النوبيين في جنوب مصر و البربر في واحات سيوة بالصحراء الغربية. و في الواقع عدد ا قل بكثير من تلك اللقاءات عني بفهم و تبادل المعرفة و الوعي بسكان تلك المناطق غير الحضرية تنوعهم الثقافي قيمهم الاجتماعية و تراثهم الانساني في كل من الدنمارك و مصر. و كوننا مشروع راي د في هذا ا ال فقد فكرنا في هذا السو ال: ما هي النتيجة التي يمكن ا ن يثمر عنها ا لتقاء ثلاثة فنانين يمثلون العاصمة كوبنهاجن في واحة عربية منعزلة في الصحراء وسط مجتمع مختلف تماما في واحة سيوة و العيش و العمل معا من خلال ثلاث وساي ط فنية هي الصوت النسيج و السرد. بالنسبة لفني النسيج و الصوت ) ممثلا في الموسيقى) فقد تم استخدامهما من قبل كوسيط ثقافي. لكن هذه هي المرة الا ولى التي نبحث فيها ا مكانية ا ستخدام الشعر و السرد كوسيط ثقافي في برنامج تبادل ثقافي بين مصر و الدنمارك. و يكمن تفرد المشروع في توجهه الجديد: هو مبادرة للحوار تنطلق من العاصمة و سياقها الحضري ا لى الا طراف ت سجل و ت وثق تا ثير ا لتقاء عوالم مختلفة و تداخل ثقافاتها و عبور حدودها التقليدية. و يتطلع هذا المنشور الثقافي ا لى عرض الا نطباعات و الا فكار و الخبرات الخاصة بتلك اللقاءات التي ا دارتها ا لين را فين بطريقة جديدة سعت من خلالها ا لى خلق جسر ثقافي لرا ب الصدع ما بين الثقافات ا تلفة و خلق مناخ يتيح التعرف على» الا خر» و اكتشاف ما يمكن ا ن ينتج عن تجربة ا لتقاء الفكر و الفن الا سكندنافي المعاصر مع التقاليد الثقافية الشعبية للمجتمع السيوي. و قد بدا التخطيط لهذا المشروع في خريف ٢٠١٠ و بدا ت ا نشطته الفعلية في ربيع ٢٠١١ ا ي بعد فترة قصيرة من الثورة المصرية التي انتهت با سقاط حسني مبارك في ١١ فبراير ٢٠١١. و ا حد ا هدافنا المستقبلية هو دعوة فنانين مصريين للمشاركة في برنامج تبادل ثقافي مماثل في مكان و مجتمع دنماركي بعيد عن ثقافة العاصمة

Ellen Simonia Raven Født 1980 er uddannet fra Københavns tilskærer akademi i 2000. I årene 2003-2005 bestyrede hun kunstcafe Riga på Istedgade i København som fungerede som en kunstnerisk platform for ekperimenterende musik og kunst. Siden 2005 har hun været bosat i Egypten sammen med sin mand, henrik Dahlfelt og deres to børn. Her er de begge engagerede i det lokale samfund og i udvikligen af det traditionelle kunsthåndværk. I 2009 lancerede de sammen tøj mærket Ellen Raven og siden er de blevet eksklusive designere og producenter for det dansk basede interior mærke Sirocco. Siden 2010 har Ellen været hyret af den italienske NGO Cospe som underviser og superviser i deres aktuelle projekt i Siwah omhandlende den lokale kulturelle arv. Graduated from Copenhagen Cutter Academy in 2000. In the years 2003-2005 she leased the art cafe Riga in Istedgade in Copenhagen. She used it as an artistic platform for experimenting in music and art. Since 2005 she has been living in Egypt with her husband and their two children. In 2009 they launched the fashion brand with Ellen Raven and since they have become net producers of the Danish-based luxury brand Sirocco. Since 2010, Ellen was hired by the Italian NGO COSPE as a teacher and supervisor in their current project in Siwah dealing with the local cultural heritage. ا لين سيمونيا رافين (١٩٨٠) تخرجت من ا كاديمية كاتر في كوبنهاجن عام ٢٠٠٠. قامت بتا جير مقهى ريجا للفن في منطقة استجاد في كوبنهاجن في الفترة من ٢٠٠٣ ا لى ٢٠٠٥ و استخدمته كفضاء فني للموسيقي و الفن التجريبي. تعيش ا لين في مصر مع زوجها و طفليهما منذ عام ٢٠٠٥. و في عام ٢٠٠٩ ا طلقت هي و زوجها ماركة ا زياء جديدة با سم «ا لين رافين» و منذ ذلك الحين ا صبحا المنتجين الوحيدين للماركة الدنماركية الراقية» سيروكو». و في عام ٢٠١٠ قامت المنظمة غير الحكومية الا يطالية «كوسبي» بتعيين ا لين كمدرسة و مشرفة ضمن مشروعها الحالي في سيوة و الذي يهتم بالتراث الثقافي المحلي.

ORD WORDS

ا لسر د Salah Ibrahim Ab del Salama Født 1966 Salah Ibrahim er uddannet elektronisk ingeniør fra kollegiet i Marsa Matruh. Han har de sidste 20 år arbejdet på det lokale elektricitets værk, en generator der producerer el til hele Siwah samt omkringliggende landsbyer. Som ung arbejdede han som tomatfarmer men han fandt snart ud af at landmandsarbejde ikke var noget for ham. Til gengæld var han meget interesseret i den spirende turisme i Siwah og begyndte foruden sit arbejde på el-værket at arbejde på den lokale restaurent, Abdu. Senere åbnede han sine egen restaurent, Alexander the Great samt en souvenir butik sammen med en af sine venner. Han er den uformelle manager af et af de lokale bands i Siwa som årligt spiller på Characters of Egypt festivalen i Marsa Alem, samt på festivaler i udlandet. Det sker at man finder et hjerte der ligger tæt op ad sit eget. Et menneske der tænker ligesom dig. Da jeg genlæste digtene fra Ørkenens paradis ( arabisk titel) (en samling af sange og digte fra Siwa sammenfattet af Refaat El Gowhary fra 1950 erne) sammen med Morten, var det som om ordene og sætningerne gav mig en ny mening. Som om jeg så dem i et nyt lys. is educated as an electronic engineer from the College of Marsa Matruh. For 20 years he has been working in the local electricity plant, a generator that produces electricity for the entire Siwah community and the surrounding villages. In his youth he worked as a tomato farmer but soon realized that he wanted to get an education. Besides his work at the power plant, his interest in tourism led him to take up extra work at the local restaurant Abdu. Later he opened his own restaurant, Alexander the Great and also opened a souvenir shop with one of his friends. He is the informal manager of one of the local bands in Siwa which annually plays on Characters of Egypt Festival in Marsa Alem. Sometimes you find another heart that feels close to your own. Someone who thinks like you think. When I re-read the poems from Paradise of the Desert (a collection of Siwan songs and poems by Refaat El Gowhary from the 1950s) with Morten, the words and sentences took up new meanings to me. I saw them in a new light. Morten Søndergaard Født 1964 Debuterede i 1992 med digtsamlingen Sahara i mine hænder. Denne debut blev opfulgt af en række værker som høstede stor anmelder ros og flere litterære priser. Søndergaard arbejder igennem sproget ikke kun som digter, men har også arbejdet med oversættelser, lyd kunst og litterær editering. Hans arbejde har rødder i den klassiske digt tradition, men favner hele tiden nye sider af sproget og nye måder at præsentere det på. Dette har, ud over hans digtsamlinger, resulteret i dramatiske værker, lyd og installations kunst samt kunst udstillinger. Søndergaards seneste udgivelse er Processen og det halve kongerige fra 2010. Søndergaard s first collection of poetry Sahara i mine hænder (Sahara In My Hands) was published in 1992. This debut collection has been followed by a succession of works, which have won him both critical acclaim and a number of literary awards. Language is Morten Søndergaard s medium and his métier, one which he practises not only as a poet, but also as a translator, sound artist and literary editor. And while his craft is solidly rooted in the classic poetic tradition he is constantly intent on exploring the possibilities of language and new ways in which these can be presented. Over the years, alongside his written publications, this has resulted in musical and dramatic works and in recordings, exhibitions and installations centering on language and sound. Morten Søndergard s most recent publication is Processen og det halve kongerige (The Process and Half the Kingdom 2010). مورتن سوندرجارد (١٩٦٤) من ا برز شعراء جيل التسعينيات في الدنمارك. نشر ا ول ديوان شعري له بعنوان «الصحراء بين يد ي» في عام ١٩٩٢. ثم تبع ذلك الديوان عدة ا عمال شعرية ا خرى لاقت اعجابا نقديا و حصلت على العديد من الجواي ز الا دبية. و يتعامل سوندرجارد مع اللغة بوصفها وسيطا ا دبيا ليس فقط كشاعر بل و كمترجم و فني صوت و مصحح ا دبي ا يضا. و رغم ا ن الشعر الكلاسيكي هو غرامه الا صلي ا لا ا نه لا يكف عن التجريب و محاولة اكتشاف ا مكانيات جديدة للغة و طرق ابداعية مختلفة يمكن استخدامها. و علي مدار السنوات الماضية و ا ضافة ا لى ا عماله الا دبية المنشورة قام ا يضا با نجاز عروض صوتية و موسيقية و ا عمال فنية درامية و تركيبية مختلفة ترتكز بالا ساس علي اللغة و الصوت. و ا خر ا صدارات سوندرجارد الا بداعية» الطريق و نصف المملكة» كان في عام ٢٠١٠. صلاح ا براهيم عبد السلام (١٩٦٦) درس الهندسة الا لكترونية في مرسى مطروح. ظل يعمل لمدة عشرين سنة في محطة الكهرباء المحلية التي تولد الكهرباء لمنطقة واحة سيوة با كملها و القرى ا اورة. و قد عمل ا براهيم في شبابه في زراعة الطماطم لكنه سرعان ما ا درك ا نه لا يرغب في الا ستمرار بهذا العمل. بدا الا هتمام بالسياحة و التي كانت تزدهر في سيوة و قرر العمل في مطعم محلي مطعم عبده بجانب عمله الا ساسي في محطة توليد الكهرباء. ثم افتتح مطعما خاصا و ا سماه الا سكندر الا كبر و ا يضا افتتح محلا للهدايا التذكارية بالاشتراك مع ا حد ا صدقاي ه. ا براهيم هو ا يضا المدير غير الرسمي لا حدي الفرق الفنية المحلية في سيوة و التي تشارك سنويا في مهرجان «شخصيات مصر» الذي يقام في مرسي علم. صلاح ا براهيم متزوج و يعيش في منطقة رمل في سيوة مع زوجته و ا طفاله الستة. ا حيانا تجد قلبا تشعر ا نه قريب من قلبك. شخص يفكر مثلما تفكر. عندما ا عدت قراءة قصاي د جنة الصحراء ) مجموعة من الا غاني و القصاي د السيوية منذ الخمسينيات لرفعت الجوهري) مع مورتن تراءت لي الكلمات و الجمل بمعان جديدة. را يتها في ضوء جديد.

Morten: Så sig mig Salah. Hvor er vi? Salah: Vi er, som jeg fortalte dig, på en anden jord. Et sted der er godt som du kan mærke. Jeg håber at den nye regering ville komme til et sted som dette, for at mærke kraften af det og for at indse at livet er enkelt. Morten: Jeg føler det som om mange steder smelter sammen. Temperaturen og fugtigheden er som i en jungle, eller som om vi er i Egypten men ikke i Egypten. Vi er søer af vand endog i ørkenen. For mig virker det som alt vender den anden side ud af. Salah: Især, se palmerne, se hvor høje de er og hvor lige de står. Selv i vinden eller i heden, selv hvis vi prøvede at tvinge dem, ville de stadig stå høje og lige, og endda give os dadler at spise. Hvis bare mennesket kunne være som palmerne. Dette er en anden himmel

Morten: So tell me Salah, Where are we? Salah: We are, as I told you, on another earth. Something very good, as you feel. I hope that the new government will come to a place like this. To experience how such a place can empower man and to see- life is very simple Morten: For me, it is as if many places are melting together. The temperature and humidity, its as a jungle, or as though we are in Egypt but not in Egypt. We are within bodies of water, yet in the desert. To me, it is as though all is inside out. Salah: Especially, look at the palm trees. You see, how tall they stand. Even in the wind, in the heat, even if we try to force them. They still stand straight. And they give us dates to eat. If we could just be like the palm trees. This is another Sky. مورتن: ا ذا ا خبرني يا صلاح ا ين نحن صلاح: كما قلت لك نحن علي كوكب ا خر. شيء جميل جدا مثلما تشعر. ا تمنى ا ن تا تي الحكومة الجديدة ا لى مكان مثل هذا. ا ن تعيش تجربة كيف يمكن لمكان ا ن يجعل الا نسان قويا و ا ن ترى ا ن الحياة بسيطة جدا. هذه سماء ا خري. مورتن: بالنسبة لي كا نها ا ماكن عديدة تمازجت مع بعضها. الحرارة و الرطوبة كا نها غابة ا و كما لو ا ننا في مصر و لكننا لسنا في مصر. نحن بداخل ا جساد من الماء في الصحراء. بالنسبة لي يبدو الا مر كما لو ا ن كل شيء ا صبح خارجه. صلاح: انظر ا لى ا شجار النخيل تحديدا. هل ترى كيف ترتفع شامخة. حتى ا ثناء هبوب الرياح في الحر حتي لو ضربها شيء ما ا و حاولنا نحن فرض شيء ما عليها. تظل شامخة و صامدة مكانها. و ا يضا تطعمنا من تمرها. ا ذا ا صبحنا جميعا مثل ا شجار النخيل حتما سننجح كلنا.

Jeg, dem; vi Af: Morten Søndergaard Jeg er på vej mod Siwa. Siwa i Sahara. Siwa er et nyt ord for mig. Ukendt. Sahara et ord som har været i mig længe, det var med titlen på min første bog, Sahara i mine hænder, et øde som blev konkretiseret i hænderne, noget der lod sig gribe et øjeblik og så var det væk. Egypten, april 2011. Arabisk forår. En lands rejse mod frihed fra et diktatur foregår samtidigt, Tv-billederne flimrer, vi følger med på Al Jazeera, vi var samlet den aften det gik løs i Tunis. Jeg går på biblioteket og finder Siwa-bøger, jeg læser og ser fotos på nettet. Jeg prøver også at finde ud af, hvad det er jeg skal i Siwa, ud over at tilfredsstille min egen lyst til at være netop der, det sted som jeg ikke havde kendt eksistensen af, men nu så brændende ønsker mig at komme til. Rejsen nærmer sig, mit blodtryk stiger, jeg har haft rejsen inde i mig så længe, nu er det nu. Forventninger og bekymringer, forventningsbilleder skal erstattes af virkelige billeder, det faktiske Siwa skal erstatte min forestilling om Siwa. Jeg er på vej, jeg lander i Cairo, alt er normalt, roligt, jeg tænker på de rapporter om folk der opholdt sig her, vesterlændingen der ville hjem, de kunne få flymad, kan jeg huske jeg læste. Mens forkælede danskere brokkede sig live i de danske medier over mobiltelefonerne, var der revolution i gaderne, en virkelig og historisk folkeopstand, Tahir-pladsen, man kan købe skiltet allerede som en souvenir i en butik Cairo. Der er ingen skilte til kontoret, men mange vagter, selvom kontrollen af mine ting ikke synes at være tilbundsgående, den nye leder af stedet hilser på, han har travlt, phones siger han og forsvinder. Måske er han genert. Muna tager imod, hvad mon hun forventer? Hvad forventer Ellen? Hvad er en dialog? Fusion siger Muna, det ord kan jeg bruge, det er et ord som passer godt på det jeg har læst om Siwa. En by på grænsen mellem Egypten og Libyen, et mødested for mange uforståelige ting, sand og vand for eksempel. En fusion. En sammensmeltende by i ørkenen. Jeg kommer udefra med min karavane af tanker og ord, og den er der i sandet, jeg kommer med mit tankesæt og de har helt sikkert deres. Fordomme og stereotyper og manglen på fordomme og manglen på stereotyper. Islamofobien som går begge veje, den måde vi behandler kvinder på, den måde de behandler kvinder på. Og et ønske, et behov for en dialog, fusion. Dialog: via latin fra græsk dialogos, egentlig dialegesthai gennem samtale, dia gennem + legein tale. Gennem samtale skal jeg ud i ørkenen, gennem ordene skal jeg nærme mig det sted som er Siwa. Måske opstår revolutioner gennem samtale? En dag er der blevet talt så meget, at talen bliver højlydt, så høj at den breder sig i gaderne og den til sidst bliver til råb? Jeg kunne høre en samtale gå i Cairo, man kunne helt klart trække vejret friere end da jeg var her for 2 år siden, snakken går alle vegne. Det man før har måtte tie om, siges højt. Meget højt. Det er den 14. april og Mubarak blev officielt sat i fængsel i går. Hans hjerteproblemer var nu af en sådan grad at de tillod fængslet, det fængsel som han selv har været så flittig til at udnytte. Nu sidder han der selv, en tanke der for de fleste og i hvert fald for Muna har været utænkelig. Vi kører tidligt om morgenen, Ellen henter mig på hotellet og vi kører ud af byen, det er fredag, så det er fridag, der er ingen trafik, vi småslumrer begge to, og meget hurtigt, sådan føles det, er vi i Al Amein, med de tyske og de italienske soldaters grave på den ene side og de allieredes på den anden siden. Der står en kampvogn fra Rommels ørkenkrig på en piedestal og på den anden side af vejen ved tankstationen en moderne kampvogn, som er der, fordi nu er det militæret der bestemmer. Politiet er forsvundet, og vi fortsætter, det er blevet varmt, de store lastbiler snegler sig af sted. Der ligger døde dyr langs vejen, og vi kører i en minibus og mange folk prøver at standse os, de vil med, men der er bare os to i bilen. I, Them; We By: Morten Søndergaard I am on my way to Siwa. Siwa in Sahara. Siwa in the Sahara of Egypt, April 2011. A country s journey to freedom from a dictatorship is taking place simultaneously, the TV images are flickering, we are watching Al Jazeera, we were together the night it was ignited in Tunis. I go to the library and get books on Siwa, I read and look for pictures on the web. I also try to find out why I am going to Siwa, other than satisfying my own desire to be in a place that I had not known the existence of, but now so desperately desire. The journey is nearing, my blood pressure is high, I have had the journey inside me for so long and now I am ready to go. Expectations and concerns, expectations is replaced by real images, the actual Siwa would replace my idea of Siwa. I m on my way, I land in Cairo, everything is normal, quiet, I think of the reports of people who ve been here, the Westerner who wanted to go home, they could only get aeroplane food I reminisce. While spoiled Danes complained live on the Danish media through mobile phones, there was revolution in the streets, a real and historical uprising, Tahir Square, you can already buy the sign as a souvenir in a Cairo shop. There are no signs to the office, but many guards, although the security check of my things did not seem thorough, the new director of the place greets, phones, he says, and disappears. Maybe he s shy. Muna, what did she expect? What does Ellen expect? What is dialogue? Fusion, says Muna, it s a word that I can use, it s a word that fits well in what I ve read about Siwa. A city between Egypt and Libya, a venue for many incomprehensible things, sand and water for example. A merger. A fusioned city in the desert. I arrive with my caravan of thoughts and words, and it is there in the sand, I come with my mindset and they certainly have theirs. Prejudices and stereotypes and the lack of prejudice and lack of stereotypes. Islamophobia that goes both ways, the way we treat women, the way they treat women. From Ancient Greek (dialogos, conversation, discourse ), (dia, through, inter ), (logos, speech, oration, discourse ), (dialegomai, to converse ), (legein, to speak ) Through conversation I am going out in the desert, through the words I will approach the place called Siwa. Perhaps revolutions occur through conversation? One day they spoke so much that the speech became loud, so loud, that it spread in the streets and eventually turned into shouting? I could hear a conversation going on in Cairo, you could definitely breathe freer than when I was here 2 years ago, everyone is speaking. What you previously had to be silent about is said aloud. Very loud. It is 14 April 2011 and Mubarak was officially placed in prison yesterday. The prison that he diligently has been using to his advantage. Now he is there himself, a thought that for most people and certainly for Muna have been unthinkable. We drive early in the morning, Ellen picked me up at the hotel and we went out of town, it s Friday, so it s a day off, there is no traffic, we both (sleep), and very quickly, it feels like we are in Al Amein with German and Italian soldiers graves on one side and the Allies on the other. There is a tank from Rommel s war on a platform on one side and on the other side of the road at the gas station - a modern tank put there because the military has decided so. The police are gone, and we continue, it s hot, the big trucks are crawling. There are dead animals along the road, and we drive in a minibus and many people are trying to stop us, they want to come with us.

Vi overhaler en lastbil helt fyldt af løg, jeg har aldrig set så mange løg i mit liv. Tænk at skulle skrælle dem. Ørkenen begynder. Vi drejer fra i Marsa Matruh, vi gør ophold for at drikke te, fordi vi er bange for at chaufføren er ved at falde i søvn. Turen tager ni timer og Ellen snakker til ham på arabisk for holde ham vågen. Det blæser, det blæser meget, bilen slingrer på vejen, som er helt lige og når der engang imellem er en kurve, bliver den signaleret længe i forvejen. Jeg kikker ud på den ørken som jeg har glædet mig sådan til at se. Jeg var engang i ørkenen, men det var i Tunesien og i Peru og i Mexico. Ørkenen er ørkenen, eller også er den det ikke. Det er som om man kobler sig til den, som om alle ørkenerne er forbundne. Hvordan kan man se ørkenen uden romantik og forudindstillet optik? I Tunesien så jeg en fremskudt ørkenby med kameler til turisterne, men jeg drømte alligevel om at sidde der og skrive. Her vil jeg gerne skrive, i denne skriveørken. Jeg kikker ud i ørkenen fra bilen og man siger at en gang hvert 20.000 år spirer ørkenen, og det gør den sikkert, i hvert fald har det regnet og der er små totter rundt omkring, det har regnet for første gang i lang tid, nogen siger 20 år, andre i 2 år, måske regner det hvert år, men det er lige meget, i hvert fald regner det sjældent. En vejspærring og de unge soldater ser på Ellen og Ellen siger, at når der kun er kvinder i bilen, kører de lige igennem. Welcome to Egypt, og vi er inde i Siwa, pludselig er oasen der, med bjergene og så det første grønne og så palmerne som jeg har set på fotografierne. Nu er vi her, nu er vi fremme. Jeg får mit værelse og jeg er hjemme, det er stort, her er plads og jeg elsker det, udenfor ser jeg palmetoppene, et slags hav af grønne tørre toppe, det er deres lyd jeg høre, når det blæser. Det er som om der sad en masse gamle mænd og bladrede i gamle aviser. Af og til går et æsel i gang med at skryde derude, der er haverne, de haver med stier der deler sig, som jeg har læst så meget om. Et sted i ørkenen er der kildevæld og haver, hvordan er det muligt? Henrik og børnene kommer, Elektra og Theodor og Theodor kaster sig uventet om halsen på mig og vil op, det er hans måde at nærme sig verden på, en tillidserklæring. Det er gennem samtale jeg skal nærme mig Siwa, dia logos, selvom jeg ikke er den der taler mest, men jeg kan, hvis jeg vil, møde andre mennesker gennem samtale. Jeg nærmer mig verden med mine ord, jeg bruger mine ord som stok. Jeg mærker varmen gå i gang med at varme mine knogler op. Jeg har længtes så meget efter denne varme, så meget efter at komme væk fra Danmark, og frem til en anden tilstand. Dette andet er Siwa. We overtake a truck completely full of onions, I ve never seen so many onions in my life. Imagine having to peel all of these onions. Desert begins. We stop at Marsa Matrouh, we drink tea because we are afraid that the driver may fall asleep. The trip takes nine hours and Ellen is talking to him in Arabic to keep him awake. The wind, the wind is strong, the car wobbles along the way, the way is perfectly straight and when there s a curve once in a while, it s usually signaled long in advance. I look out into the desert that I ve been looking forward to see. I was once in the desert, but it was in Tunisia, Peru and Mexico. The desert is the desert, or it is not. It is as if one connects to it, as if all deserts are linked. How can you see the desert without romance and a preset lens? In Tunisia, I saw a prominent desert city with camels for tourists, I still dream to sit there and write. I would like to write here, in this writing desert. I look into the desert from the car and they say that the desert vegetates once every 20,000 years. I m sure it does, at least it has rained, it has rained for the first time in a long time. Some say twenty years, others two years, maybe it rains every year, but it does not matter, anyway it rarely rains. A roadblock and the young soldiers look at Ellen, and Ellen says that when there are only women in the car they usually drive through without any issues. Welcome to Egypt, and we are in Siwa, the oasis is suddenly there, with the mountains, and then the first green, and then the palm trees that I had seen in photographs. Now we are here. I get my room and I m home, it s a big room, here is space and I love it, outside I see palms, a sort of sea full of green dry branches, it is the sound of the palm trees I hear when the wind blows. It sounds like a lot of old men leafing through old newspapers. From time to time a mule started to bray out there in the gardens, the gardens with dividing paths, that I have read so much about. Somewhere in the desert there are springs and gardens, how is it possible? Henrik and the kids are coming, Elektra and Theodor. Theodor throws himself unexpectedly on my chest, it s his way of approaching the world, a declaration of confidence. It is through conversation I must approach Siwa, dia logos, although I m not a person who speaks much, but I can if I want, meet other people through conversation. I approach the world with my words, I use my words as a stick. I feel the heat begin to warm my bones. I have longed so much for this heat, long so much to get away from Denmark, to this other state of mind. This other is Siwa.

PALME Palme. Palme. Palme. Findes der et godt ord for palme? Palme. Palme. Palme. Findes der et godt ord til at beskrive ordet palme? Palme. Palme. Palme. PALM Palm. Palm. Palm. Is there a good word for palm? Palm. Palm. Palm. Is there a good word to describe the word palm? Palm. Palm. Palm.

Der er lyde af frøer og natten falder på, det er den første aften i oasen og jeg går tur, og Henrik siger at jeg bare skal gå til venstre og venstre og jeg kommer rundt og i mørket under lamperne sværmer der lysmøl og alting her er længe siden. Who cares, der ligger plastikflasker, konserves og plastikdunke. Pludselig er der en følelse af kalden fra grøften i vejkanten, jeg mærker at burde kaste en mønt i det plumrede vand, for der bor en ånd dernede, der vil have lidt af mig. Dagen efter må jeg gå tilbage for at finde stedet. _ Selvfølgelig er der isfugle i Siwa. Jeg går ned i haven foran hotellet og der kravler en mand rundt oppe i en palme, han er i gang med at bestøve palmen. Med tænderne bidder han snipperne fast i sin jalabiyya, så har han et skærf. Der har han hanblomsterne og så kravler han rundt til hunblomsterne og lægger en ranke i hunblomsten. Hans fødder har hård hud, han er adræt, palmen rasler, den er en stor grøn pensel der maler himlen blå og blå, den er en fluekost der vifter fluer væk. Sommeren er kommet og med den også fluerne, der er meget jeg skal finde ud af, for eksempel alle de ældre vestlige damer. Det er beduinmænd de er kommet for at lade sig kurtisere af. Her i Siwa går kvinderne fuldstændig tildækkede, de er blå og sorte omvandrende mobiler, der vender ryggene til, når jeg går forbi dem på gaden, de er inde i husene. Udenfor på gaden er mændene, de har en arbejdesrelation, hun tager sig af børnene og han skraber pengene sammen. I receptionen sidder Salah og venter på mig. Han er fin, siwi og imødekommende. Nu skal vi gennem ordene hen til hinanden, han på sit siwa-engelsk og jeg har mit. Vi går op i sandbyen, den er regnet væk. Vi skal have det hele til at fungere, han kender den, det er tydeligt, sandruiner, det enorme sandslot som nogen har bygget, måske er det mine bøger der er regnet væk, og der er kun den enorme strand tilbage som Sahara er. Jeg tænker på de sandslotte vi lavede hvor man tager vådt sand og lader det løbe gennem hånden. Vi går ind i smedeværkstedet og så er vi i middelalderen, Siwa er hundrede år siden og lige nu og Pepsi og Vodafone-reklamer, alting er øde og ødelagt, vi sætter os på cafeen og jeg er her blandt de mange, en vesterlænding og et møde, en dialog med mig selv og Salah. Elektra har fødselsdag og det har hun og det er i dag. Henrik tager mig på en tur, vi kører ud til ørkenenranden, ørkenkanten jeg længes efter at se den, vi ser de store saltsøer som opstår, fordi der var et hav her engang som kogte væk under solen, jeg er tyve meter under havets overflade, det er en depression, som om jeg ikke havde haft depression nok, men her er der tilsyneladende ingen der har brug for lykkepiller. Der opstår en langskægget situation ved en pumpestation. Det er Henrik, der tager den, han siger, at han er kristen og børnene også. De har en meningsudveksling, men ingen dialog, sådan er det også her og vi må køre af sted. Vi er uønskede midt i det hele. Det er vi jo faktisk, men vi ønsker at være her. Jeg fotograferer en død ko, dens skind er virkelig læder og der er salt overalt. En beduin på motorcykel kører forbi os med en europæisk bagpå, hun er ældre, han er ung, sådan er det. Så er vi ved ørkenranden, ved det varme bad, uden for lands lov og ret, vi drikker den stærke te og ryger den stærke tobak, og vi hører at bønnen kaldes, og jeg ser Yussef bede, og det er et slags fristed forstår jeg. Engang red Salah ud i ørkenen. Uden de opdagede det, spiste æslerne al maden, alle poserne med mel og alle brødene og alle dadlerne. De fandt et skelet. Kraniet var ligesom malet med asfalt og viklet ind i stof. Da de kom tilbage senere havde ørkenræven splittet det hele af. Så stiger månen op som en majestæt og stjernerne drysser tøvende efter på grund af det stærke lys fra månen og en lang strakt samtale begynder om kvinder. Yussef har to koner, den ene er Siwi, så hende er han hos fem dage ad gangen, den anden er beduin, så hende er han hos en dag, og vil du da hellere køre i firehjulstrækker ud i ørkenen end i en rusten bil? Men det er mange børn og det er mange problemer, Salah har seks børn og vi er lige gamle, Salah og jeg, han er rolig og har humor. Så er det tid til at bade og vi hopper i og jeg får vasket min sjæl, men den skal vaskes mange gange, vi ligger i ørkenen og Yussef tænder bål for at holde myggene væk, jeg er urban, de er desert, vi taler politik, politik kommer altid til sidst i samtalen, først vejret og til sidst politik, for politik er også en manifestation af meteorologien. Det nye Egypten? Salah og Yussef tror på det bedre, de tror det bliver bedre om seks måneder, om seks måneder vil tingene blive bedre. I dag blev Mubaraks parti opløst. There are sounds of frogs, night falls, it s the first evening in the oasis and I go out for a walk, and Henry says that I should just go left and left and I come around and in the dark, insects swarm under the lights and everything here is from long ago. Who cares, there are plastic bottles, canned food and plastic jerry-cans. Suddenly there is a sense of calling from a ditch by the roadside, I feel that I should throw a coin into the murky water, for there lives a spirit, who wants a little piece of me. The day after I go back to find the spot. _ Of course there are kingfishers in Siwa. I walk in the garden in front of the hotel and I see a man crawling up a palm tree, he is dusting off the palm. With his teeth he bites the folds on his jalabiyya, he has a sash. In the sash he has male flowers, and with them he crawls to the female flowers and lays the male on them. His feet have calluses, he s agile, the palm rattles, it s a great green brush painting the sky blue and blue, it s a flyswatter waving flies away. Summer has arrived and with it the flies. There is a lot I need to figure out, for example, all the older western ladies. It is Bedouin men they have come to court. Here in Siwa the women are completely covered, they are blue and black walking mobiles, that turn their back on me when I pass by on the street, they are inside the houses. Outside, the streets are for men, they have a clear relationship, she takes care of the kids and he gets the money. At the reception Salah sits and waits for me. He s nice, Siwi and welcoming. Now we are going to find each other through words, he use his Siwa-English and I use mine Western European. We walk up to the city of sand, it s washed away by the rain. We must work it out, he knows the place, it is clear, the sand ruins, the huge sand castle that someone built. I think of the sand castles we made where you take the wet sand and let it run through your hand. We walk into the blacksmith shop and then we are in the Middle Ages, Siwa is a hundred years ago and now at the same time, Pepsi and Vodafone commercials, everything is empty and destroyed, we sit at the cafe and I m here among the many, a Westerner and an encounter, a dialogue with myself and Salah. Elektra has her birthday yes she does and it is today Henrik takes me on a tour, we drive out to the desert edge, the desert edge I long to see, we see the large salt lakes which arise because there was an ocean here once that boiled away under the sun, I m twenty feet below sea level, it is a depression, as if I didn t have enough depression, but here is no apparent need of Prozac. There arises an awkward situation at a pumping station. It is Henrik who takes the conversation, he says he is Christian and the kids too. They have an exchange of opinions, but no dialogue, this is how it is and we run away. We are unwanted in the middle of it all. But we want to be here. I take some pictures of a dead cow, its skin is actually leather and there s salt everywhere. A Bedouin on a motorbike drives past us with a European back, she is older, he is young, that s how it is. So, we are at the desert edge next to Yussef s camp, the warm bath, outside the laws of the country, we drink strong tea and smoke strong tobacco, and we hear the call for prayer, and I see Yussef pray, and it is a kind of sanctuary, I understand. Once, Salah rode into the desert. Without them noticing the mules ate all their food, all the bags of flour and all the bread and dates. They found a skeleton. The skull was hard and painted with something like asphalt and wrapped in fabric. When they came back later thedesert fox had torn it apart. So the moon rises and the stars sprinkle hesitant afterwards because of the strong light from the moon, a lengthy conversation begins about women. Yussef has two wives, one is Siwi, he is with her five days at a time, the other is Bedouin, he see her one day a week, and would you prefer to drive in a 4 X 4 into the desert rather than in a rusty car? But there are many children and many problems, Salah has six children, Salah and myself, the same age, he is calm and humoristic. Then it s time to swim and we jump in, I wash my soul, but it must be washed many times, we are in the desert and Yussef ignites the fire to keep the mosquitoes away, I m urban, they are desert, we talk politics, politics always comes at the end of the conversation, first the weather and then eventually politics, politics is also a manifestation of meteorology. New Egypt? Salah and Yussef believe in the better, they think it will be better in six months, in six months things will get better. Today Mubarak s party was dissolved.

LABYRINT Hvis du alligevel fortsætter skal du gå til venstre og til venstre og der er venstre og højre alle steder. Til at begynde med er der måske et tomt rum. Rummet er endeligt, eller rettere du tror det er endeligt, for de fleste af de andre rum du har kendt har været endelige. Du er den første her. Hvis du alligevel fortsætter vil du sandsynligvis se at vejene deler sig. Så ved jeg ikke mere. Måske vil du grave lidt støv op, fotografere stedet, i tidens løb nedskrive hvad du ser. Du vil fortsætte, LABYRINTH If you still want to continue go to the left and then to the left and there s left and right everywhere. There may be an empty space. Space is definitive, or rather you think it s definitive, for almost every space you have known has been definitive. You are the first one here. If you still continue you will probably see that the roads divide. Then I do not know anymore. Maybe you want to dig up some dust, take a photo of the spot, over time, write down what you see. You will continue without identity or pain a little longer. uden identitet eller smerte, lidt længere.

ØRKEN Den som af vanvare har bevæget sig ud i en ørken, vil søge fikspunkter, steder hvor blikket kan hvile. En palme f.eks. Eller skyggen af en palme. Men blikket løber og løber i sandet, i solen. Det løber, det strækker ud, det møder ingen modstand. Det løber vild, standser op, bliver alene, bliver bange, glemmer sit udgangspunkt. Blikket mærker snart øjets krav om væske. Det løber i cirkler, det løber træt, det møder sig selv, det tørrer ind til et spejl. Der er ingen skilte, ingen spor, ingen flugtveje i sandet. Ørkenranden er flammesyn og mørke. Og i mørket bytter ørkenerne navne. Den som pludselig står midt i en ørken bør af sikkerhedsmæssige årsager forholde sig i ro. Panik gør ørkner uendelige. Gå fremad, stå stille, gør hvad du vil. En ørken er man altid midt i. DESERT Those who unintentionally move into a desert, will look for places where the eyes can rest. A palm tree for instance. Or the shade of a palm tree. But the gaze runs in the sand and in the sun. It runs, it stretches out, it encounters no resistance. It runs wild, stops, becomes alone, becomes afraid, forgets the roots. The gaze become dry and demand liquid. It runs in circles, it runs tired, it meets itself, it dries up to a mirror. There are no signs, no clues, no escape routes in the sand. The Desert edge is burning dark. And in the darkness the deserts swap names. The one who suddenly stands in the midst of a desert should for security reasons remain calm. Panic makes deserts infinite. Go ahead, stand still, do what you want. You re always in the middle of a desert.

Jeg begynder at se, det jeg ser. De første dage er det synsindtryk, men synsindtrykkene begynder at fortætte sig og jeg ser æselkærrerne og drengene der transporter deres mødre af sted, jeg ser virkeligt ørkenen og ikke mit indre mentale billede af ørkenen, jeg mærker den køligere ørkenvind, de små kast som svalerne gør over mudderhusene, jeg hører biædernes kaglende lyde, jeg hører vinden i palmerne, jeg vil blive her altid. Jeg ligger i sengen og koger. Vi kører ud i haverne og vi ser vandtrapperne forsvinde ned i kilderne og jeg har lyst til at forvandle mig til en klar boble der i et væk stiger op mod en klar overflade. Det er kilderne Salah holder af, det er her hans hjerte ligger, ved kilderne, de store runde former som indeholder livet her, Sol-kilden, Bryllups-kilden, Cleopetras-kilde, selvom Cleopetra aldrig kom her. Kildevæld, eller spring, ja, spring ud i det, Salah kan alle navnene på kilderne. Han er rolig, han improviserer, han plukker en blomst, han ved hvad den hedder. Brøndgraveren griner, revolutionen er god, nu kan vi grave alle de brønde vi vil, ingen skal have tilladelse til noget, kun Sheik-rådet. Vi kører ud i en velplejet have. Haverne er hemmeligheder, deres indre er frodige og deres ydre er undseelige, haverne er en stilhed der manifesterer sig i os. Jeg foretrækker stilheden, som den stumme tjener på baren. Så kører vi ud i ørkenen for at fiske. Så plukker vi mynte og så kommer der en bonde med en skål frisk mælk han lige har malket ud, så er der et dueslag formet som et monument til en hemmelig duegud. Så er vi i haverne, vi kører langs kanalerne og ser de dødes grave. Romerske grave, nu er det os der går over på jorden, snart skal vi ned i den. Salah peger og vi tager en uventet sidevej, og der er nye kilder, her var Salah da Salah var ung, her badede han i sin ungdom, jeg badede ikke i en kilde, jeg boede i et parcelhuskvarter hvor alle vogtede på hinanden, smilede og satte så dolken ind lige under skulderbladet, skulderbadet, pludselige er vi et sted som næsten helligt, man kan mærke det på den måde alle bliver stille. En dialog hvor vi ikke behøver at sige noget. I begin to see what I see. The first day s impressions, but visual impressions begin to condense and I look at the mule carts, and the boys who transport their mothers, I m really seeing the desert and not my internal mental image of the desert, I feel the cool desert breeze, the swing of swallows over the mud house, I hear the crackling sounds from the bee-eaters, I hear the wind touching the palms, I want to be here forever. I lie in my bed and boil. We go out into the gardens and we see water stairway descents into the springs and I want to turn myself into a bubble that rises up against a clear surface. Salah loves the springs, this is where his heart lies, the large round shapes that contain life, the Spring of the sun, the Weddingspring, Cleopatra s spring, although Cleopatra never came here. Wells, or spring, well, spring into it, Salah knows all the names of the springs. He is calm, he improvises, he plucks a flower, he knows what it s called. The well digger laughs, the revolution is good, arab spring, now we can dig all the wells we want without permission, only from the Sheikh of the area. We run into a well-kept garden. The gardens are secrets, their inside are fertile, their exterior are humble, the gardens are a silence that manifests itself in us. I prefer this silence as the silent waiter in the bar, a dialogue where none of us need to say anything. So we drive into the desert to go fishing. So we pick mint and then there s a peasant with a bowl of fresh milk, and there was a pigeon house formed as a temple to a secret pigeon God. So we are in the gardens, we drive along the canals and see the dead man s grave. Roman tombs, now we re walking above the earth, we re about to enter it down below. Salah points and we take an unexpected side road and there are new springs, Salah was here when he was young, bathed here in his youth, I didn t bathe in a spring, I lived in a suburb where all herded together, smiled, and put the dagger right under the shoulder blade, under the shoulder bathe, suddenly we are in a place, almost sacred, you can feel it the way everyone is silent. A dialogue where we don t have to say anything.

Er vi på savannen eller i en italiensk olivenlund, er det junglen? Vi er på et helt uvirkeligt sted, i et parallelt univers, hvor en hemmelig dør pludselig blev åbnet. Vi er ikke hvor vi er men lige her. Det er Siwa, Salah siger, det er en anden jord, en anden himmel, en anden planet, han har ret og hvad forventer han af revolutionen, ikke meget, men alligevel at politikerne ikke kun tænker på berigelse denne gang. Vi er lige ved siden af ørkenen, vi kan ikke se den. Der er fugtighed i luften, det er varmt og alting krøller sig sammen og folder sig ud inde i os, og Salah bliver nostalgisk, noget usagt vokser i os, du bliver, hvad du planter, det du planter i dig selv vokser i dig, vi sætter os og spiser. Vi viser tillid til hinanden ved at være i samme spiserum, vi vil dele maden, hvis der bliver brug for det, hvis ikke der er mad nok. Vi er et lille kompagni, vi er hinandens compaignon, den som deler brødet med den anden, fra latin com- sammen med + panis brød. Det er et delesystem: jeg har tillid til dig. Det siger vi til hinanden, uden at sige det. Der er lave grave og en mudderpøl og en mobiltelefon der spiller en Siwa-sang og vi møder venner på vej hjem. Jeg går rundt i byen og spiser på taget af verden og det er godt nok, jeg hjælper en bonde med at fange et æsel og drengen på knallerten råber ikke Welcome to Egypt, men inde fra mørket råber han Egypt 25th of January. Are we up the savannah or in an Italian olive grove, is this a jungle? We are in a completely unreal place in a parallel universe where a secret door suddenly opened. We are not where we are but right here. This is Siwa, Salah says, is another earth, another sky, another planet, he is right and what does he expect from the revolution, not much, yet he expects that the politicians will not only think of enriching themselves this time. We are right next to the desert; we are not able to see it. There is some humidity in the air, it s hot and everything curls together and unfold within us, and Salah becomes nostalgic, something unsaid grows in us, you are what you plant, what you plant in yourself grows in you, we sit down to eat. We trust each other by being in the same dining room; we will share food if it is needed, if there is enough food. We are a small company, we are each other s companions, the sharing of bread with the other, from Latin com- together with + panis bread. It s a sharing system: I trust you. We say that to each other without saying it. There are small pits and a pool of mud and a cell phone that plays a Siwa-song and we meet friends. I walk around in town, and everything is fine, I help a farmer to catch a mule and the boy on the motorbike does not shout Welcome to Egypt, but from within the darkness he shouts Egypt, 25th of January.

Siwa Husk en ørkenmund kan blive ved med at drikke husk det kan regne i Siwa husk at husene husker at det kan regne i Siwa det regner i Siwa. _ Siwa Remember that the desert s mouth can continue to drink. Remember it can rain in Siwa. Remember that the houses will remember that it can rain in Siwa It is raining in Siwa.

Salah siger at Gadaffi siger: Om to dage sker der noget vidunderligt. Gadaffi forstår at sætte scenen, hvad mon der skal til, for at være diktator, hvor kommer den hvidglødende kombination af kynisme og intelligens fra? Vi kører ud på dagens dont, vi er ikke diktatorer, ikke politikere, vi er et lille team, Henrik, Salah og jeg. Vi sætter os for at få at få te, og vi taler om at arkæologen Zahi Hawass er sat i fængsel. Og sådan bringer hver dag en ny utænkelig nyhed i det nye Egypten. Vi møder Sufien Arkus, vi sidder i det tømte rum, på et grønt gulvtæppe, det er gæste-rummet og jeg får overladt rollen som interviewer, det er svært at være den, der skal spørge, tvinge samtalen fremad, men jeg gør det, så godt jeg kan, min rolle er ellers aldrig at være den i midten, at være altid i udkanten, den lyttende. Men den horisontale samtale passer mig og vi taler om sufismen, måske er det andre ord vi bruger, men samtalen skrider frem, jeg taler gennem Salah, det er altid en forunderlig oplevelse at tale med nogen gennem en tolk, som at tale gennem et blødt spejl. I oversættelsen bliver spørgsmål og svar både for lange og for korte, de kommer ud af en andens mund, vi taler om islam og Arkus er fin, han ser paralleller mellem det han kender og mit næsten tegneserieagtige kendskab til sufisme, jeg taler om at jeg gerne vil ud af mit jeg og ind i kærligheden, Arkus smser, i mens jeg siger det. Der kommer te og kage. Jeg taler om Rumi, Arkus kender ikke Rumi. Tiden går hurtigt, to timer, timer drejer langsomt på samtalens gulv, jeg er urban, han er desert, jeg spørger til new egypt, det kan han ikke svare på, men kommer med et undvigendesvar, ikke alt vil blive godt, alt er fremmed og vild afstand. Så går vi op de på dødes bjerg, lets go dead mountain, bjerget er gennemhullet af grave og jeg får for første gang et slags overblik over Siwa, vi ser de ældste grave, og de fine hieroglyffer, der er knogler overalt i det gule sand, klipper, det er et godt billede på dødens hensynsløshed, det ufattelige som den er, døden er hæslig og grim og ingenting, den er et dødt bjerg midt i en grøn oase. Vi går rundt om bjerget for at besøge arkæologerne og lynhurtigt etableres samme situation, og vi laver et lille interview med den unge nervøse arkæolog, og han er fin og jeg spørger til new egypt og han fortæller at alt arbejde gik i stå den 25. april og at hans håb for fremtiden er nye instrumenter, bedre instrumenter. Han håber at åbne ti udgravninger i ørkenen, at få elektromagnetiske radar, måske kan revolutionen skaffe ham adgang til en jordradar, til forfinede moderne metoder til at finde fortiden. Salah said that Gaddafi said: In two days something wonderful will happen. Gaddafi knows how to set a stage, I wonder what it takes to be dictator, where does the combination of cynicism and intelligence come from? We leave for a new days work, we are not dictators, not politicians, we are a small company, Henrik, Salah and myself. We sit down to drink tea, and we talk about the archaeologist Zahi Hawass that has been put in jail. And so every day brings some incredible news in the new Egypt. We meet the Sufi Arkus, we sit in the empty space on a green carpet, this is the guest room, and I have the role of interviewer, it s hard to be the one to ask, forcing the dialog forward, but I do it, as best I can, my role is normally never to be in the center of things, I m always on the edge, the listener. But this horizontal dialog suits me and we talk about Sufism, we are perhaps using other words, but the conversation progresses, I speak through Salah, it is always a wonderful experience talking to someone through an interpreter, like talking through a soft mirror. In translation, the questions and answers become sometimes become to long and short, they come out of someone else s mouth, we re talking about Islam and Arkus is fine, he sees parallels between what he knows and my almost cartoon-like knowledge of Sufism, I m talking about how I want to get out my self and into love, Arkus is text-messaging while I say it. Tea is served and cake. I m talking about Rumi, Arkus does not know Rumi. Time passes quickly, two hours, the hours turns slowly on the surface of the conversation, I m urban, he is desert, I ask about the New Egypt, he cannot answer, only by a strange reply, not everything will be good, but some things will. Then we go up to the mountain of the dead, lets go dead mountain, the mountain is perforated by tombs, and for the first time I get a kind of overview of Siwa, we see the oldest tombs, and the fine hieroglyphics, there are bones everywhere in the yellow sand, rocks, it s a good picture of death s ruthlessness, incomprehensible as it is, death is hideous and ugly, and nothing, it is a dead rock in the middle of a green oasis. We go around the mountain to visit the archaeologists and quickly the same situation is created, and we conduct a little interview with the young nervous archaeologist, and he is fine and I ask about the new Egypt and he says that on January 25 all work went on hold and that the hope for the future is new instruments, better instruments. He hopes to open ten sites in the desert, getting an electromagnetic radar, perhaps the revolution will give him access to a radar, to refined modern methods so he can find the past.

Jeg er tilbage i rummet hvor jeg skriver og varmen er der, men også en sløret varme, som ikke vil finde sted. Jeg læser Rumi for at finde ham og hans kærlighed, der står Rumi på newagehylden og også på min. Forestillingen om at forsvinde i altet er fremmedartet og uhyggelig, men det er en længsel hos os alle, både i ørkenen og i byen. Æslerne skryder derude, æslet skryder, som om det kaster op, som om det med en lyd kan give luft for sin kummer. Man kan ikke se dem, æslerne, de står derinde under palmerne og en gang imellem går de i gang med deres uhyggelige sang om al deres smerte. Eller måske er det bare lystkald og knald. Det er aften og vi sidder rundt om bordet hos Ellen og vi taler om ørkenen på denne sufi-dag. Salah siger at ørkenen ikke har nogen venner, og han fortæller om den gang de var på jagt efter ørkentrøflerne og blev fanget på grænsen til Libyen og ført fra hemmelig lejre til hemmelig lejre, der stod ufatteligt mange splinternye BMW er og Mercederes ude i de lejre, fortæller Salah, man kunne også købe en helikopter billigt hvis man ville. Man skal have tilladelse til at bevæge sig ud i ørkenen. Den som bevæger sig ud i ørkenen skal have tilladelse til det. Tilladelse eller undskyldning, som Salah siger. Man skal have styr på ørkenen. Salahs stemme og hans historier bliver et lille lejrbål, vi sidder rundt om, og Salah siger: Du må læse ørkenen, du må lære at læse ørkenen som en bog. Bogen af sand. Mange rolige dage med Salah, vi besøger til Siwa-house, og en anden dag et støvet lokaletnografisk museum; et kulturhus, som også er biograf og koncertsted, bortset fra at intet har været brugt i årevis, alt er støvet. Alt er støvet i Siwa, skriver jeg i støvet på en kasse med bøger. Støv er tidens måde at græde på. Krokodilletåre. Den der tager sig af stedet sover foran et fjernsyn med ægyptiske film, hvor de har fest med alkohol og mavedans. Måske er filmen fra halvfjerdserne, hvor er alting langt langt væk i tiden allerede. Nu er det alvor og Allah. Der er også et bibliotek, alle bøgerne ligger på gulvet, Salah læser mit Sahara-digt op med fin tøvende stemme. Vi lægger den arabiske oversættelse overpå en stak med bøger om medicin.