Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering skal opmærksomheden primært rettes mod ejendommens energibehov i relation til anlæggets størrelse og de særlige skatteregler, der gælder på området. Det anbefales at søge uvildig rådgivning. Offentligt elnet Måler Forbrugssted Strøm Motor / generator enhed Strøm Varme fra motor/ generator Varm udstødning Dieseltank Varmelagertank 23 Varmt vand Afkølet udstødning Figuren viser, hvordan et dieseldrevet minikraftvarmeanlæg principielt set er opbygget og installationstilsluttet. side 1
Proces og teknik Et minikraftvarmeanlæg består af: forbrændingsmotor el-generator varmeindvindingssystem styring evt. varmepatroner evt. varmeakkumuleringstank(e) Motoren driver el-generatoren. Der dannes to typer af energi: Elektricitet Varme Selve hjertet i anlægget er motor-/generatorenheden, som producerer strøm og varme. Anlægget er normalt styret efter, at elproduktionen ikke overstiger det øjeblikkelige behov på ejendommen. Styringen sikrer også, at ejendommen forsynes med strøm fra det offentlige net, når anlægget ikke kører. Eksempelvis på grund af servicering, fejlmeldinger m.v. eller hvis det ikke kan producere nok strøm, typisk i spidslastsituationer, eller når store elmotorer starter. Den producerede el er af samme kvalitet som el fra nettet og kan anvendes til alle formål på ejendommen. Varmen fås ved at indvinde (hovedparten af) varmen fra motor, generator og røggas (udstødning). Der vil uundgåeligt være et mindre energispild, og virkningsgraden (udnyttelsen af brændstoffets energi) kan aldrig blive 100 %. Dimensionering og udrustning af anlæg Forholdet mellem produktion af el og varme er ofte 1:1½ - der produceres altså 50 % mere varmeenergi end el-energi. Dette er vigtigt at huske ved valg af anlæggets størrelse man skal kende forbruget af såvel el (kwh) som varme (liter fyringsolie, kg biobrændsel eller andet) på ejendommen. Billedet viser to dieseldrevne minikraftvarmeanlæg fra EC Power. Anlæggene er tilsluttet den samme installation og kører i reglen på samme tid. Billedet viser et dieseldrevet minikraftvarmeanlæg fra KVA Diesel med akkumuleringstanken i baggrunden. Ofte er der ikke tidsmæssigt sammenfald i forbruget af el og varme på en ejendom. På visse tider af dagen er der måske behov for meget el og kun lidt varme, på andre tider kan det være lige omvendt. Hvis varmeproduktionen er større end forbruget, kan den overskydende varme gemmes i en varmeakkumuleringstank. side 2
Anvendelse af varmeakkumuleringstank øger imidlertid energitabet i processen. Akkumuleringstanke kan udrustes med el-patroner, hvorved el kan omdannes til varme. Man opnår den bedste virkningsgrad og totaløkonomi med anlæg, som kører for fuld kraft hele tiden - eller i det mindste størstedelen af året. Betingelsen for, at et minikraftvarmeanlæg kan arbejde ved fuld last noget nær hele året, er, at det kun må kunne dække 50-70 % af behovet for el-energi på ejendommen. Den øvrige elenergi må købes på normal vis. For at sikre, at der altid er tilstrækkelig varme på ejendommen, bør der være en supplerende varmekilde, eksempelvis oliefyr eller stokerfyr. Støj Minikraftvarmeanlæg støjer nogle mere end andre. Derfor er det væsentligt at placere anlægget, så det generer mindst muligt, også af hensyn til naboer. Afgifter m.m. Afgiftsforholdene for minikraftvarmeanlæg er komplicerede. Energiafgifterne kan opdeles i to dele: 1. 2. Energiafgift på brændstof Energiafgift på elektricitet (elafgift) Hertil kommer CO 2 -afgift. Afgifter (gældende pr. 1. januar 2007): Energiafgift på dieselolie, planteolie og biodiesel (RME) er 185,7 øre/liter (fyringssats) CO 2 -afgift på dieselolie er 24,3 øre/liter Der er ikke CO 2 -afgift på planteolie eller RME Energiafgift på naturgas er 204,2 øre/nm 3 (fyringssats) CO 2 -afgift på naturgas er 19,8 øre/nm 3 Energiafgift på el er 57,6 øre/kwh CO 2 -afgift på el er 9,0 øre/kwh Som bruger af et minikraftvarmeanlæg med en el-effekt mindre end 150 kw er det muligt at blive registreret ved SKAT som elproducent. Følgen af registreringen er: At forbruget af brændsel til fremstilling af elektricitet er fritaget for afgift At den producerede elektricitet er afgiftspligtig efter elafgiftsloven og CO 2 -loven En uddybende beskrivelse af afgiftsreglerne findes i dokumentet Afgiftsforhold ved dieseldrevne minikraftvarmeanlæg. Dokumentet kan findes på www.lr.dk ved at søge på dokumenttitlen. Minikraftvarmeanlæg med en el-effekt større end 150 kw skal anmeldes til SKAT. PSO-tarif I henhold til elforsyningsloven skal der betales PSO-tarif af al forbrugt el-energi, herunder dén, der produceres på minikraftvarmeanlæg. I 2006 har PSO-tariffen for el fra minikraftvarmeanlæg været omkring 2,5 øre/kwh. Grundlaget for opkrævning af PSO-tarif er en løbende registrering af el-produktionen. Elselskaberne varetager denne registrering, men anlægsejeren skal dække omkostningerne. side 3
Rådighedsbetaling Nogle elselskaber forlanger en såkaldt rådighedsbetaling af egenproducenter. Elselskabernes hovedargument for den forlangte rådighedsbetaling er, at de stiller en el-effekt til rådighed, som anlægsejeren til enhver tid kan benytte. Man kan slippe for rådighedsbetalingen ved at undlade at være tilkoblet elnettet (Ø-drift), men det er yderst sjældent forekommende og i øvrigt risikabelt. Etablering af minikraftvarmeanlæg skal anmeldes til det elselskab, hvor man normalt køber sin strøm. Anmeldelsen varetages i reglen af elektrikeren, når anlægget kobles til ejendommens el-installation. Beregningseksempel I tabel 1 ses et beregningseksempel på de økonomiske forhold ved et dieseldrevent minikraftvarmeanlæg. Anlæggets nominelle el-effekt er 17 kw, og det er udrustet med en 475 liters varmeakkumuleringstank. Men hvad koster det, hvis den producerede energi alternativt skulle tilvejebringes på traditionel vis altså hvis strømmen skal købes af et elselskab og varmen genereres i et oliefyr? Også det er der regnet på, se tabel 2. Overskuddet er afhængig af prisen på henholdsvis el og olie til minikraftvarmeanlæg/oliefyr. I figuren under de to tabeller er overskuddet beregnet for seks forskellige priser på el og olie. Som det ses, antager overskuddet såvel positive som negative værdier. Minikraftvarmeanlæg motor og generator er bygget sammen side 4
Tabel 1. I tabellen er der opstillet et økonomisk beregningseksempel for et 17 kw dieseldrevet minikraftvarmeanlæg. Eksemplet viser, at med en udnyttelsestid på 98 % af årets timer bliver energiomkostningerne ca. 185.000 kr. Som nævnt tidligere må anlægget af hensyn til en god anlægsøkonomi ikke kunne dække mere end 50-70 % af ejendommens energibehov. Resten skal tilvejebringes på anden vis. De totale energiudgifter på ejendommen vil blive noget større end de anførte 185.000 kr. Investering Anlæg kr. 160.000 Installation kr. 65.000 Samlet investering kr. 225.000 Forudsætninger Rente % 6 Afskrivning år 20 Driftstid * timer pr. år 8.585 Brændstofforbrug liter pr. time 4,8 Brændstofpris kr. pr. liter 3,50 El-virkningsgrad % 34 Varmevirkningsgrad % 51 PSO-tarif kr. pr. kwh 0,025 El- og CO 2 -afgift ved registreret anlæg kr. pr. kwh 0,10 Produktion Elproduktion kwh pr. år 140.104 Varmeproduktion kwh pr. år 210.156 Forbrug Brændstof liter pr. år 41.207 Omkostninger Forretning og afskrivning kr. pr. år 19.617 Vedligeholdelse incl. service kr. pr. år 3.700 Brændstof kr. pr. år 144.225 PSO-afgift kr. pr. år 3.503 El- og CO 2 -afgift ved registreret anlæg kr. pr. år 14.010 Samlede omkostninger kr. pr. år 185.054 *) Driftstiden er 98% af 8760 timer (et helt år) side 5
Tabel 2. I tabellen er det beregnet, hvad energiomkostningerne bliver, hvis den energi (elektricitet og varme), som minikraftvarmeanlægget i tabellen ovenfor producerer, skal tilvejebringes ved at strømmen købes fra elværket og varmen genereres i et oliefyr. Forudsætninger Elektricitet som skal købes kwh pr. år 140.104 Varme som skal genereres i oliefyr kwh pr. år 210.156 Oliefyrets virkningsgrad % 85 Energiindhold i fyringsolie kwh pr. liter 10 Elpris kr. pr. kwh 0,68 Oliepris kr. pr. liter 3,50 Forbrug Fyringsolie liter pr. år 24.724 Omkostninger Forretning og afskrivning af oliefyr kr. pr. år 10.000 Elektricitet kr. pr. år 95.271 Fyringsolie kr. pr. år 86.534 Vedligeholdelse af oliefyr kr. pr. år 2.500 Samlede omkostninger kr. pr. år 194.305 Som tabel 1 og 2 viser, er der en forskel i de årlige energiomkostninger mellem de to situationer, og et overskud på ca. 9.200 kr. om året ved at anvende et dieseldrevet minikraftvarmeanlæg. Overskud fra minikraftvarmeanlæg Kr. pr. år 40.000 30.000 20.000 10.000 0-10.000-20.000-30.000 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Oliepris, kr./liter 0,77 0,74 0,71 Elpris, kr./kwh 0,68 0,65 0,62 Overskud ved anvendelse af 17 kw dieseldrevet minikraftvarmeanlæg ved variation af olie- og elpris. Overskuddet er fremkommet ved at drage sammenligning til den situation, hvor strømmen købes af et elselskab og varmen genereres i et oliefyr. NB. Søjler med sort topflade repræsenterer underskud. Hvis du vil vide mere Der findes gode hjemmesider, hvor man kan læse om minikraftvarmeanlæg: www.farmtest.dk (søg på dieseldrevne minikraftvarmeanlæg), www.ecpower.dk, www.kva-diesel.dk side 6 Forfatter: Konsulent Jørgen Pedersen AgroTech, Jordbrugsteknologi Tlf. 8743 8418 Email: jrp@agrotech.dk