Matematik A. Højere teknisk eksamen. 5 timers skriftlig prøve. Fredag den 17. december 2010 kl htx103-mat/a

Relaterede dokumenter
Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A 5 timers skriftlig prøve

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA. Undervisningsministeriet

MATEMATIK B. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAB. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK B. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAB. Undervisningsministeriet

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

Matematik A. Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte antal afleveres til bedømmelse.

Grønland. Matematik A. Højere teknisk eksamen

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 2

MATEMATIK A. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAA. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl Mandag den 15. august 2011 kl hhx112-mat/b

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl

Matematikprojekt Belysning

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform b. Kl GUX-MAA

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

GUX. Matematik. B-Niveau. August Kl Prøveform b GUX152 - MAB

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Fredag den 17. august kl

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 15. august 2011 kl kl hhx112-mat/a

Matematik Niveau B Prøveform b

Højere Handelseksamen Handelsskolernes enkeltfagsprøve August Matematik Niveau A. Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A Delprøven uden hjælpemidler

GUX. Matematik. A-Niveau. August Kl Prøveform a GUX152 - MAA

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAB

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 29. maj Kl Prøveform b GUX151 - MAA

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAA

Matematik B. Studentereksamen

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Fredag den 12. december Kl HFE083-MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 14. august 2014 kl gl-stx142-mat/a

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 6. december 2013 kl stx133-mat/a

STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Onsdag den 12. august Kl STX092-MAA. Undervisningsministeriet

HTX. Matematik A. Onsdag den 11. maj Kl GL111 - MAA - HTX

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august kl

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 9. december 2011 kl stx113-mat/a

Matematik A. Højere handelseksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

Vejledende Matematik A

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAB. Undervisningsministeriet

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform b GUX181 - MAB

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

TERMINSPRØVE APRIL by Ma MATEMATIK. torsdag den 5. april Kl

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl HFE081-MAB

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 30. maj Kl STX071-MAB

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 14. august Kl HFE072-MAB

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

Matematik A. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx141-MATn/A

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXA-MATHIT

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 31. maj 2012 kl stx121-MAT/B

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag 25. august Kl Prøveform b GUX162 - MAB

Matematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a

Matematik B. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 16. august kl

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl indd 1 20/03/12 07.

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B Delprøven uden hjælpemidler

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Matematik A. Studentereksamen. Fredag den 5. december 2014 kl stx143-mat/a

STUDENTEREKSAMEN MAJ-JUNI MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl stx161-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

gl. Matematik B Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

Matematik A. Studentereksamen

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK B-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl HFE091-MAB

Transkript:

Matematik A Højere teknisk eksamen 5 timers skriftlig prøve htx103-mat/a-17122010 redag den 17. december 2010 kl. 9.00-14.00

Side 1 af 7 sider Matematik A 2010 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet. (Det er tilladt at skrive med blyant.) Notatpapir (kladdepapir) sendes ikke til bedømmelse. Alt materiale, der afleveres til bedømmelse, skal påføres navn. Opgavesættet indeholder et løsark, bilag 1, der anvendes til besvarelse af opgave 7c) og afleveres sammen med besvarelsen. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, om tankegangen klart fremgår, herunder om der i besvarelsen af den enkelte opgave er: - en forbindende tekst, der giver en klar begrundelse for valget af den anvendte løsningsmetode samt en afrunding af hvert spørgsmål med præcise konklusioner, præsenteret i et klart sprog og med brug af korrekt matematisk notation - dokumentation af beregninger ved brug af it-værktøjer og/eller mellemregninger samt med forklarende tekst - benyttet figurer og illustrationer med tydelig sammenhæng mellem tekst og figurer.

Side 2 af 7 sider Opgave 1 Billedet viser en del af et udvendigt cykelgear. igur 1, 2 og 3 viser en del af geometrien af et tilsvarende cykelgear. Den røde linje viser kæden. oto: John Schødt Pedersen AB = 8cm, BC = 5cm, AC = 9cm, BD = 7cm og BCD = 60. Radius i den lille cirkel med centrum i C er 2 cm. Radius i den store cirkel med centrum i A er 4 cm. A E A B C B C B C D D igur 1 igur 2 igur 3 Den store cirkel svarer til et tandhjul, hvor der er 1 tand pr. 1,27 cm buelængde. a) Bestem antallet af tænder på det store tandhjul. b) Bestem ABC. c) Bestem længden CD. Linjestykket fra punkt E til punkt tangerer de to cirkler. d) Bestem længden af linjestykket fra punkt E til punkt.

Side 3 af 7 sider Opgave 2 Billedet viser en snedrive, der ligger på et skråt tag. y 1,25 1 0,75 0,75 0,5 0,5 f 1,40 0,25 0,25 g v 0 0,25 0,5 0,75 1,25 0,25 0,5 0,75 1 1,25 igur 4 x igur 4 viser graferne for f og g indlagt i et koordinatsystem. Det gråtonede område på figur 4 angiver et tværsnit af driven, hvor grafen for f angiver den øverste kant for sneen, og grafen for g angiver taget. Alle mål er i meter. f g 3 2 ( x) = 6,25x 12,5x + 6,50x, x [ 0;1] ( x) = 0,20x, x [ 0;1] Tagets vinkel i forhold til vandret kaldes v. a) Bestem vinklen v. b) Bestem arealet af det gråtonede område. Tagets længde er 1,40 meter, og sneens densitet kan antages at være 300 kg/m 3. c) Bestem sneens masse.

Side 4 af 7 sider Opgave 3 Vektorerne a og b er vist på figur 5 i et retvinklet koordinatsystem. y v b r a r x igur 5 Det vides at a i b = 5, b = 2 og v = 20. a) Bestem a. Vektor a er parallel med x-aksen. b) Bestem koordinaterne til b a, projektionen af b på a.

Side 5 af 7 sider Opgave 4 Billedet viser firkløveret ved motorvejskrydset vest for Århus. I forbindelse med planlægningen af et andet motorvejskryds overvejes en lignende vejføring. En bil, der kører gennem vejføringen, kan antages at følge banekurven givet ved forskriften for vektorfunktionen r t. ( ) http://www.munck-asfalt.dk/index.php?page=82 r ( t) 50sin = 50sin ( k t) 1 cos k t 2 π, t 1 0; k 2 ( k t) sin k t Tiden t måles i sekunder og vektorfunktionens koordinater er i meter. 1 Bilens fart afhænger af k, og antages = 0,5s r t skrives som r ( t) 1 1 50sin t cos t 2 4 = 1 1 50sin t sin t 2 4 a) Tegn grafen for r ( t). k kan ( ), t [ 0;2π ] b) Bestem hastighedsvektoren til tiden t = 2s. Det viser sig, at bilen kører for stærkt gennem kurven med denne værdi af k. Bilen 1 passerer punktet P når t =. 2k 23,226; 5,931. c) Vis at punktet P altid vil have koordinaterne ( ) arten i P må højst være 50 km/t 13, 889 m/s. d) Bestem den maksimale værdi k kan antage, for at farten ikke overskrider 50 km/t.

Side 6 af 7 sider Opgave 5 y 3 f 2 1 4 x 5 6 igur 6 igur 6 viser et koordinatsystem med graferne for syv funktioner. Den røde kurve er grafen for funktionen f. a) Bestem hvilke af de øvrige funktioner, der er en stamfunktion til f Opgave 6 En statistik viser følgende udvikling i indeks for huspriserne for enfamilieshuse fra 1992 til 2006. Årstal 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 Indeks 83,9 83,3 93 100 111 124 134 144 153 162 168 173 189 221 269 Kilde: Danmarks statistik statistikbanken.dk a) Indtegn tabellens data i et koordinatsystem. b) Bestem a og b i den eksponentielle model ( ) t udviklingen. f t = b a, der bedst beskriver c) Indekset for 2007 viser sig at være 282. Kommentér resultatet.

Side 7 af 7 sider Opgave 7 En virksomhed producerer to slags energibarer: BoostBar og ChocDelight. Til produktionen benyttes blandt andet hasselnødder, crunch og peanuts. BoostBar (x) ChocDelight (y) Lagerbeholdning Hasselnødder (kg) 0,020 0,002 90 Crunch (kg) 0,015 0,005 75 Peanuts (kg) 0,030 0,050 400 ortjeneste pr. bar (kr) 3,30 2,10 a) Opskriv på baggrund af ovenstående skema en kriteriefunktion, der angiver fortjenesten i kroner ved salg af x stk. BoostBar og y stk. ChocDelight. Virksomheden ønsker at benytte sin lagerbeholdning bedst muligt, dvs. at fremstille det antal af hver type energibar, der giver den største samlede fortjeneste. b) Opstil ulighederne, der beskriver problemets begrænsninger. Ulighederne definerer et polygonområde, som er vist gråtonet på figur 7. igur 7 c) Indtegn niveaulinjerne N (20000) og N (25000) for kriteriefunktionen på bilag 1. d) Bestem antallet af hver af de to typer energibarer, som virksomheden skal fremstille for at få den størst mulige fortjeneste.

Undervisningsministeriet Opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 og miljøledelsessystemet ISO 14001

Bilag 1 Elevnavn: Skolenavn: Klasse: Løsark 10000 y 8000 6000 4000 2000 0 0 2000 4000 6000 x