Sommerferie i Sorø side 8-9

September 2007 Sommerferie i Sorø side 8-9 Til VM i fodbold for hjemløse side 3 Projekt Forward og eksmisbrugere side 6-7

Hvad siger du, når jeg siger misbruger? 2 LEDER Vi forfalder ofte til at sætte prædikater på andre mennesker. Jeg nævner i flæng: landsbytosse, politikertypen, den søde pige og gadedrengen. Prædikaterne aktiverer øjeblikkeligt billeder på vores nethinder. De retter fokus ind for os, så vi kan nøjes med at forholde os til udvalgte sider af de mennesker, vi møder på vores vej. Prædikatet misbruger dækker over mennesker, som har én ting til fælles, der gør livet vanskeligt for dem: De drikker for meget eller tager stoffer. Misbruger kan for eksempel give associationer til svømmende øjne, slingrende gang, ukontrolleret opførsel og belastende samvær. Prædikatet fokuserer på et fælles problem, snarere end det identificerer den enkelte misbruger. Omtaler man mennesker med misbrugsproblemer som misbrugere, kunne man forledes til at tro, at de først og fremmest er godt hjulpet med behandling. Det mener vi på Kofoeds Skole imidlertid slet ikke er nok. Der skal mere til. Vi ved, at mennesker, der slås med misbrug, ofte også kæmper med et lavt selvværd, dårlige sociale relationer og en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor tror vi på at kombinere behandling med en tæt opfølgning, hvor vi hjælper dem med at forholde sig til et liv uden misbrug og med at gribe de chancer, det åbner op for. Det fordrer anderledes måder at tænke på og handle. Vi støtter eksmisbrugerne i at mobilisere og udvikle det brede spekter af personlige, følelsesmæssige og sociale sider af sig selv, som er påkrævet for at kunne agere i en ny situation. Vi skylder mennesker med misbrugsproblemer at forholde os mere nuanceret til dem, end prædikatet misbruger lægger op til. Først da bliver det for alvor muligt at hjælpe dem med at skabe sig et godt liv uden misbrug. Jens Aage Bjørkøe Forstander Fest og farver til kulturdag i København Foto: Kofoeds Skole København siden sidst Gården er dækket op til fest til Kofoeds Skoles traditionsrige kulturdag. Godt nok hænger truende grå skyer på himlen, men de gør aldrig alvor af truslen. Indenfor i skolens Multihal danner cafeborde med rødternede duge og tændte stearinlys ramme om et grotesk teaterstykke. Fortællingen om et alderdomshjem og dets farverige beboere rulles ud på scenen, mens Teaterorkesteret spiller musikalske klassikere og nykomponerede indslag til. Det handler om kærligheden, livet og alt det indimellem. Udenfor er der modeshow. Elever fra Syværkstedet går catwalk for et begejstret publikum. Tøjet er fra skolens tøjdepot, syet om og forvandlet til uigenkendelighed. En dame spørger interesseret, om man kan købe tøjet og fortæller: Jeg benyttede chancen til at opleve Kofoeds Skole i dag. Det er spændende at se det arbejde, I laver. Køkkenets elever trakterer dagens gæster med mad fra den store grill. Frokosten giver energi til en lille gruppe af linedancere, der til tilråb fra en entusiastisk danselærer spjætter, hopper og drejer det bedste, de har lært. Imens fortæller Anne Maria, hvorfor hun holder af at være elev på skolen: Kofoeds Skole er den bedste. Her sorterer man ingen mennesker fra! ka

Når alle vinder til VM i hjemløsefodbold Reportage Af Lars Therkildsen. Foto: Christoffer Regild 3 Kim Thomsen lægger bolden til rette foran sig. Publikum holder vejret. Hvad nummer straffespark er det?, spørger en. Ti? Femten? Nogle tager sig til hjertet, andre griner. Griner for at få spændingen ud af kroppen, men måske også fordi de er overraskede over, hvor meget de lever sig med i kampen. Vi er nemlig ikke til landskamp i Parken, men på Rådhuspladsen i København. VM i gadefodbold for hjemløse blev i år holdt i København 29. juli til 4. august. Siden starten i 2003, hvor det første VM fandt sted i Østrig, har tre ud af fire spillere oplevet afgørende forbedringer i deres liv. For fodbold virker. Det er man heller ikke i tvivl om, når man ser spillerne i aktion, fuldt koncentrerede, men også med de store følelser fremme. Hele ugen er publikum lige så grebet, der bliver hujet, sunget og klappet for alle holdene. Og når de danske drenge spiller, er Rådhuspladsen næsten lige så rød-hvid som til den rigtige landskamp mod Sovjetunionen i 1985. Nu er det netop en af de gamle Sovjetrepublikker Kazakhstan vi står over for. Det første hold, der scorer nu, har vundet kampen, og vi skal vinde for at gå videre. Thomsen tager en dyb indånding. Publikum stemmer i med en høj, taktfast klappen. Tre sekunder senere forvandles klapsalverne til et gigantisk JAAAAAAAA! Den sidder der! Endelig! Tilskuerne jubler, mens de danske spillere springer rundt og omfavner hinanden. Drengene fra Kazakhstan ser slukørede ud, men får også omfavnelser med på vejen. Næsten alle hold når at tabe og vinde kampe undervejs. Men spillerne har alle vundet noget, inden turneringen er ovre. Der deltog i 48 nationer ved årets VM i gadefodbold. Skotland blev verdensmestre. Det danske hjemløselandshold fik en flot fjerdeplads. Flere af de danske spillere kom fra Kofoeds Skoles hold i gadefodbold og Kofoeds Skole stillede lokaler til rådighed for landsholdets træningslejr. Kofoeds Avis

Det tager tid at finde sin vej Men Liana Andersen er sikker på, det nok skal lykkes. For to år siden sagde hun farvel til alkoholen og goddag til et nyt liv. Støtten finder hun i Projekt Forward. interview Af Karen Pedersen Hun ligner ikke en, der er bange for verden. De levende brune øjne og det smittende smil står i kontrast til de ord, der kommer ude af munden: alkoholiker, panikangst, bange for at tage ansvar 32-årige Liana Andersen kan fortælle historien om en ung kvinde, som har kæmpet for at finde sin plads i livet. Men også historien om en kvinde, som føler, at hun er godt på vej. Ikke mindst takket være Projekt Forward, hvor hun har været elev siden oktober sidste år. Bange for livet Historien om Liana går langt tilbage. Jeg har altid været bange for livet, for andre mennesker og for at tage ansvar. Har flakket meget rundt og haft vanskeligt ved at holde fast i noget. I gymnasiet lå jeg i bunden, jeg var ikke særlig moden og kunne ikke følge med. Jeg gad ikke at stå op om morgenen, fordi jeg ikke kunne overskue at møde verden. Jeg gik 3.g om uden at bestå. I stedet tog Liana på idrætshøjskole. En let løsning, siger hun selv. For idræt var jeg god til. Der fik jeg ros. Efter højskolen fik jeg job i receptionen i min fars firma. Jeg var betænkelig ved det, fordi jeg skulle tage imod fremmede og snakke i telefon, men jeg var der halvandet år, og det er det længste, jeg har været noget sted. Liana har ellers taget mange forskellige tilløb. Hun gik på kosmetologskole og bestod til sin egen store forbavselse! Hun har også taget en uddannelse som makeupartist. Arbejdet i tøjbutik, med film og teater og i en børnehave. Men jeg manglede drive. Kunne ikke passe mit job. Efter tre-fire måneder blev jeg enten fyret eller sagde selv op. Jeg alkoholiker? Liana forbandt ikke selv sine problemer med alkoholen. Men den var der. Jeg begyndte at drikke, da jeg var 13. Jeg drak kun i weekenden, ikke til hverdag. Min mor var alkoholiker og døde af det for ti år siden. Derfor lavede jeg mine egne regler. Så længe jeg ikke drak alene, ligesom hende, var det ok. Men grænserne rykkede sig langsomt. I weekenden drak jeg i to dage. Startede fredag aften med vin til middagen og fortsatte i byen. Når mine veninder gik hjem ved trefire tiden, syntes jeg først, festen skulle til at begynde. Jeg ved ikke, hvornår jeg gik over grænsen, for der fulgte en masse fornægtelse og selvbedrag med. Først for to år siden fandt jeg ud af, at jeg var alkoholiker. En ven anbefalede Liana at gå til et møde hos Anonyme Alkoholikere. Det gjorde hun, og fællesskabet blev et vendepunkt. Jeg fandt ud af, at jeg har den samme sygdom som min mor. At jeg selv var alkoholiker. Da tænkte jeg: Min mor døde af det. Jeg skal bare UD af det. Men det er svært at forstå, at jeg lider af en sygdom, jeg kan dø af, hvis jeg ikke passer på, siger Liana, som i dag slet ikke drikker. Stabilitet i hverdagen I AA-fællesskabet hørte Liana om Kofoeds Skole og Projekt Forward. Jeg havde ikke arbejde og havde det egentlig ok med det, men jeg tænkte stadig: Hvad skal jeg, hvad er min rette plads? Så en dag ringede jeg til Steffen i Forward. Kom forbi i morgen, sagde han. Det gjorde jeg og blev skrevet ind med det samme. Forward er et sted for ædru alkoholikere og stoffri misbrugere, der gerne vil tilbage i job. Det tiltalte mig meget. Jeg har altid gerne villet have et job, men har bare ikke kunne finde ud af det. Det giver mig stabilitet og indhold i hverdagen at gå der. Det er godt at være sammen med andre misbrugere, jeg kan få studievej-

ledning og social rådgivning, og jeg har stor glæde af samtalerne med Steffen og Jan. Små succeser I første omgang var det noget overvældende at komme til Kofoeds Skole. Liana har nemlig også lidt af panikangst, siden hun var 18. Derfor har jeg svært ved at spise sammen med andre mennesker. Min hals snører sig sammen, jeg får kvalme, og har svært ved at få luft. Jeg bliver bange for at kaste op, bange for ikke at have kontrol over min krop. Første gang jeg skulle spise på skolen, sad jeg i Forward med ryggen til Steffen og Jan. Jeg begyndte at tude, fordi det gjorde så ondt. Bagefter fik vi en god snak om det. I begyndelsen spiste jeg i Forwards lokaler, og efterhånden tvang jeg mig til at gå op i kantinen, selvom jeg var bange. Jeg har flere gange siddet med min mad og ikke kunnet spise, men det er vigtigt at komme derop. Angsten er der stadig indimellem, men jeg har gjort mange ting, fordi jeg gerne vil leve et andet liv end før. Jeg har for eksempel også lige været ude at flyve, selvom jeg er bange for det. De små succeser gør, at jeg føler, jeg har et liv på lige fod med andre mennesker. drømme. Hvad vi drømmer om, hvordan vi kommer derhen, og hvad der forhindrer os i det. Min drøm er at arbejde med aber. Jeg ser altid aber på tv på Animal Planet, og jeg drømmer om at komme på gorillatrek i Afrika. Tænk at røre ved en abe, holde en lille gorillaunge eller chimpanse i armene. Så nu undersøger jeg muligheden for at komme i praktik i et dyreinternat! Fantastiske Benløse Der er sket meget for Liana de sidste to år, også i det private liv, hvor Liana lige er flyttet i hus med sin kæreste. Jeg har altid set mig selv som et bymenneske. Da vi sidste år begyndte at kigge efter et andet sted at bo, kunne jeg ikke forestille mig noget længere væk end Amager. I dag hedder adressen Benløse ved Ringsted. Lige så langsomt begyndte vi at kigge på huse uden for byen. Og nej, hvor var det fantastisk. Den følelse er kommet, samtidig med at jeg har fået mere ro i mit hoved. Det eneste problem er, at der nu er lidt langt til Kofoeds Skole, men det tager jeg gerne med. Jeg tror på, at jeg nok skal få et normalt liv hvad det så end er og finde min vej. Noget med aber Liana har selv sammensat sit ugeskema på Kofoeds Skole. Mandag til torsdag står den på matematik, motion og beklædningssyning. Fredag er ren Forward-dag. Da tager eleverne for eksempel på virksomhedsbesøg eller henter en underviser ind udefra. Til efteråret skal Liana i virksomhedspraktik som en del af sit forløb, måske i en tøjbutik, Hennes & Mauritz. I Forward taler vi en del om Kofoeds Avis

Kunsten at producere 67 eksmisbrugere har indtil videre fundet nye veje med Kofoeds Skoles Projekt Forward. Det er hjælp til selvhjælp og stort, når det lykkes. baggrund Af Karen Pedersen 6 At se en eksmisbruger holde fast i livet som stoffri og komme videre i arbejde eller uddannelse. Det er som at producere solstråler, siger projektleder Steffen Ipland fra Projekt Forward. Og dem har Forward produceret en del af de sidste tre et halvt år. 67 eksmisbrugere har indtil videre deltaget i projektet, som netop fra fået en millionbevilling til at fortsætte arbejdet. Forward henvender sig til mennesker, der har haft et misbrug af stoffer og alkohol, og som nu har brug for at lære at leve et nyt liv uden. Formålet er at støtte den enkelte i at komme i uddannelse og job samt at undgå tilbagefald. Afhængighed standser ikke af sig selv, fordi man holder op med at drikke eller tage stoffer. Det kræver meget at skabe en ny identitet og et liv med et anderledes indhold uden alkohol og stoffer, forklarer Steffen Ipland. Behandlingstilbud er der mange af, men kun få er rettet mod arbejdsmarkedet. I Forward tænker vi behandling og aktivering sammen. Vi ser uddannelse og arbejde som væsentligt for at skabe langtidsholdbare forbedringer for eleverne. Yeahh jeg er clean Den første tid, eleven er i Forward, bliver brugt til at afklare hans eller hendes ønsker og resurser. Lige når man kommer fra behandling, er man helt oppe at køre: Yeahh, jeg er clean. Så spørger jeg vedkommende, hvad han eller hun vil bruge det til. Det er et godt udgangspunkt, siger Steffen Ipland. Alle elever får lagt en individuel plan, der kombinerer basisundervisningen i Forward med undervisning på skolens øvrige undervisningshold og værksteder. Man sammensætter et skema, så det ligner en almindelig arbejdsuge. Grundlæggende arbejder projektet med tre elementer: 1) Parathed, motivation og stabilisering, 2) afklaring og udvikling af selvindsigt, netværk og personlige resurser og 3) afklaring og styrkelse af sociale og faglige kompetencer med henblik på praktik, job eller uddannelse. Hårdt arbejde Forward stiller krav til eleverne. Det er hjælp til selvhjælp. Hvis man er interesseret og er villig til at gøre en indsats, så må man møde op. Hvis man er forhindret, må man ringe. Hvis vi ikke hører fra én i tre dage, så har vi åbenbart ikke noget, der rammer plet, og så bliver eleven skrevet ud igen. Man kan selvfølgelig altid komme igen, når man føler sig klar til at give den en skalle, siger Steffen Ipland. For det kræver noget at arbejde med sig selv. I projektet deler vi styrke, håb og erfaring. Det kan virke som at få sat en masse spejle op. Man ser ting hos sig selv, som man måske ikke har været opmærksom på eller ikke har villet se. Det

er provokerende og hårdt arbejde. Eleverne får løbende rådgivning og vejledning af de to projektmedarbejdere. Begge har selv en baggrund som misbrugere, så de er hurtige til at spotte, hvor den enkelte er henne. At eleverne er forskellige steder i deres udvikling, tager projektet højde for ved at arbejde med dem i fire grupper: Motivationsgruppen for elever på skolen, som har et måske ikke erkendt misbrug. Cleangruppen, hvor det handler om at forebygge tilbagefald og afklare eleverne til job eller uddannelse. Tilbagefaldsgruppen for de elever, der får et tilbagefald, og Praktik- og uddannelsesgruppen for elever, som er i praktik uden for skolen. Projekt Forward har gode resultater. En af forklaringerne er ifølge projektleder Steffen Ipland de individuelle forløb. 7 Praktik i DGI-Byen Virksomhedspraktik er en vigtig del af forløbet i Forward. Det at være afhængig er en særlig problematik, og det fortæller vi om, når vi kontakter virksomhederne for at lave praktikaftaler. Vi fungerer som en slags mentor på jobbet, både for eleven og for arbejdsgiveren, fortæller Steffen Ipland. Forward har blandt andet et godt samarbejde med DGI-Byen i København. Det er et godt sted med mange jobfunktioner, man kan arbejde med pr og marketing, på hotellet eller i receptionen, eller blive svømmeinstruktør. Og heldigvis går samarbejdet begge veje. DGI- Byen vil gerne tage socialt ansvar og være en aktiv del af det miljø, de ligger i på Vesterbro, siger Steffen Ipland, som håber, at flere virksomheder fremover vil lukke dørene op for praktikanter fra Forward. Projekt Forward Forward har eksisteret siden 2004. Eleverne er typisk i projektet i 6-8 måneder. 62 eksmisbrugere har været eller er stadig i projektet. 47 er udskrevet: 49 procent arbejde, uddannelse eller erhvervsrettet aktivering 19 procent behandling 26 procent andet eller ikke oplyst Forward har netop modtaget 8 mio. kr. fra Socialministeriets pulje Det fælles ansvar II til at udvide projektet. Pengene skal blandt andet bruges til at udbygge arbejdet med motivationsgruppen, altså aktive misbrugere, og samarbejdet med virksomheder. Kofoeds Avis Foto: Kofoeds Skole København

Øverst: Det er min kone, datter og to børnebørn, fortæller bedstefar Gulam stolt. Nederst: Seksårige Ali og Sara på fem år leger, mens Alis lillebror Younes på to år ser til. 8 Sommer og skovsnegle i Sorø

Kofoeds Skole afholdt to sommerferier på landstedet Louisestiftelsen i Sorø i juli. Ferierne er for elever med børn, der ikke selv kan finansiere en sommerferie. I alt cirka 60 voksne og børn har været afsted på en uges ferie, og tre medarbejdere har været med hver uge til at organisere opholdene. Arbejdsmarkedets Feriefond har betalt sommerferierne. Reportage Af Gry Abrahamsen Der er så mange ulækre snegle. Der er også nogle giftige. En lille sort, glinsende skovsnegl er centrum for opmærksomheden. Den må affinde sig med at blive rørt ved af mange forskellige små, nysgerrige børnefingre. Da sneglen forskrækket ruller sig sammen, får den små gule og hvide bellis på ryggen. Ali på seks år, Vian på otte og alle de andre børn synes, sneglen er umådelig spændende og også lidt mærkelig. For hvornår har den tænkt sig at rulle sig ud igen? 9 Tid og oplevelser Sammen med deres familier er Ali, Vian og de andre på sommerlejr. Det er fjerdedagen, og indtil nu har aktivitetsniveauet været højt. De har været i Sommerland Sjælland og i Bonbonland, og snart skal de ud og sejle på Sorø Sø. Det småregner, og regnen ser ud til at tage til, men det gør ikke noget. For børnene leger og har det sjovt. Forældrene og også et par bedsteforældre hygger sig. De nyder tiden, og at det ikke skorter på oplevelser, samvær, nærhed, god mad og skønne omgivelser. De er på sommerferie med Kofoeds Skole. Børnene må videre Den lille sorte skovsnegl er og bliver overvældet af al den kærlige opmærksomhed og vil slet ikke rulle sig ud igen. Det får børnene til at løbe videre. For der sker hele tiden noget nyt med så mange mennesker samlet på et sted og de skal have det hele med. Kofoeds Avis Øverst: Aviaja er på sommerlejr med sin søn Elias på fem år. Midten: Alle hjælper hinanden med at tilberede dagens måltider og rydde op bagefter. Nederst: Senit på fem et halvt år ser film med de voksne.

Fællesskabet er vigtigt Kvinderne på Kofoeds Skole Chernihiv i Ukraine kommer for at være sammen med andre mennesker og for at få følelsen af, at der er brug for dem. Til daglig lever de fleste af kvinderne meget isoleret. interview 10 Af Ole Melgaard En af vores elever er 25 år og enlig mor til to børn. Sammen med sin mor syr hun lidt for andre. Men hun har behov for at være sammen med andre mennesker på hendes egen alder og tilegne sig nye færdigheder, så hendes liv kan få nyt perspektiv. Det fortæller Yuriy Usovich, der leder Kofoeds Skole Chernihiv i Ukraine, som startede op i foråret. Cirka halvdelen af eleverne på Kofoeds Skole Chernihiv har ligesom den 25-årige kvinde lidt arbejde ind imellem. Den anden halvdel af eleverne er arbejdsledige. Alle sammen søger til skolen, fordi de har et stort ønske om positiv forandring, et nyt perspektiv på livet og fællesskab. Forandring til det bedre Chernihiv ligger i et landbrugsområde, hvor det er vanskeligt for især unge at finde arbejde. De dårlige beskæftigelsesmuligheder smitter af på humøret. Derfor repræsenterer skolen en chance, som mange gerne vil gribe. Fra starten i foråret havde skolen så stor søgning, at der måtte oprettes en venteliste. Eleverne ønsker at gøre noget ved deres egen situation. De ser skolens undervisning som en mulighed for at fremkalde en forandring til det bedre. De ønsker, at nogle har brug for dem, og derfor lægger vi stor vægt på at udvikle en fællesskabsfølelse. Det styrker også det fælles ansvar for lokalsamfundet i Chernihiv, som de alle sammen ønsker at være med til at udvikle, fortsætter Yuriy Usovich. Overladt til sig selv Yuriy Usovich fortæller: Eleverne lever ofte i små cirkler og har ikke råd til ret meget. Og har de problemer, er de overladt til sig selv. Myndighederne er sjældent i stand til for eksempel at foreslå et passende job eller uddannelse, der svarer til den arbejdsløses ønsker. Og er de arbejdsløse, har de ikke råd til selv at betale for en uddannelse. Folk ønsker virkelig udvikling og forandring og ved, at de selv skal være med til at skabe den. Nogle af vores elever har allerede talt om at indsamle tøj, sælge det på en auktion og bruge pengene på mindre sociale projekter i Chernihiv. Magt over situationen Der er en bred vifte af tilbud på Kofoeds Skole Chernihiv. Eleverne kan blandt andet blive klædt på med en basisviden om jura, marketing, budget og regnskab til selv at starte en lille virksomhed, som nogle af dem gerne vil. Vi lægger vægt på, at eleverne dygtiggør sig og har derfor hele tiden øje for deres behov. Det kan for eksempel være et nyt ønske om at lære kommunikationsteknikker, så de fremstår afklarede og overbevisende. Men det er også vigtigt, at de får magt over deres situation. Opholdet på skolen skal have perspektiv og skal inspirere dem. 70 procent af skolens første 55 elever har været kvinder. Nu vil skolen aktivt forsøge også at tiltrække områdets mænd, blandt andet med et undervisningstilbud i metalsløjd. Men Yuriy Usovich iagttager med et skævt smil: Kvinderne er dynamiske og initiativrige. De ønsker at udvide deres muligheder, og de vil arbejde for fællesskabet. Det tager længere tid for mændene at blive varmet op...

Kofoeds Skole i udlandet Kofoeds Skole Chernihiv i Ukraine Kofoeds Skole Chernihiv blev etableret i foråret 2007 og tilbyder undervisning i IT, computerdesign, engelsk, indretning, syning, virksomhedsforståelse og snart også metalsløjd. Der er også en internetcafé. De første 55 elever var mellem 20-55 år, og 70 procent var kvinder. Kofoeds Skole Chernihiv er støttet af EU s program til opbygning af civilsamfundet og lokale initiativer i Ukraine. Ukraine Universitetsbyen Chernihiv ligger i det nordlige Ukraine og har 300.000 indbyggere. 11 Øverst tv: Eleverne på Kofoeds Skole Chernihiv bliver undervist i mange forskellige fag. Herover: Yuriy Usovich (yderst th.) underviser en gruppe elever. Nederst: Metalsløjd bliver et nyt fag for at tiltrække mænd til skolen. C h e r n i h i v U k r a i n e

Aktuelt Maskinel magasinpost ID nr.: 42416 Foredrag og rundvisning til støttemedlemmer Har du lyst til at se og opleve Kofoeds Skole? Så er du velkommen til at melde dig på et eller flere af nedenstående arrangementer. Deltagelse i alle arrangementer er gratis. Oplev Kofoeds Kælder tirsdag 18. september kl. 10-12 Besøg Kofoeds Kælder, som er Kofoeds Skoles værested og rådgivning for hjemløse ved Kultorvet i København, og hør om det daglige arbejde. Rundvisning på Kofoeds Skole København tirsdag 9. oktober kl. 10-12 Se og oplev Kofoeds Skole København på en rundvisning og få frokost i skolens køkken Café Himmelblå. Sådan kommer du med Få yderligere information og tilmeld dig hos Kirsten Jensen, Støttekredsen, på telefon 32 68 02 80 eller kirstenj@kofoedsskole.dk. Har du en idé til et arrangement, er du også velkommen til at kontakte Kirsten Jensen. Hør om Kofoeds Skoles arbejde med udsatte grønlændere torsdag 1. november kl. 10-12 Besøg Qassi, der er omdrejningspunkt for grønlænderarbejdet på Kofoeds Skole København, og hør om arbejdet med socialt udsatte grønlændere. Aktuelt Kendte du H.C. Kofoed? Kordegnen H.C. Kofoed grundlagde Kofoeds Skole i 1928. Dengang for længe siden var han kendt vidt og bredt for sit medmenneskelige og humanitære hjælpearbejde med arbejdsløse mænd. Siden har det udviklet sig til også at inkludere kvinder og mennesker fra det meste af verden. Allerede i 1952 døde H.C. Kofoed imidlertid efter en bilulykke, kun 54 år. Vi indsamler historier om H.C. Kofoed, så kendte du ham og har lyst til at fortælle os om det, må du gerne kontakte kommunikationsmedarbejder Lars Therkildsen på telefon 32 68 02 95 eller mail larst@kofoedsskole.dk. Afsender: Postbox 7777 7000 Fredericia REDAKTION: Gry Abrahamsen (ansvar), Lars Therkildsen, Karen Pedersen, Marianne Bjørkøe og Henrik Juhl LAYOUT: Henriette Mørk forsidefoto: Christoffer Regild TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 0900-4270 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. Kontakt Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk Postgiro: 9 11 88 45 Skriv til redaktionen: larst@kofoedsskole.dk Få Kofoeds Avis tilsendt: Kontakt Kirsten Jensen 32 68 02 80 eller kirstenj@kofoedsskole.dk