Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden målt (håndlod, ekkolod )? Hvilken farve har vandet? Er vandet generelt klart eller uklart? Hvordan lugter vandet (friskt, dårligt, råddent)? Vegetation Hvad vokser der i det lave vand langs søens kant (siv, tagrør, dunhammer )? Hvor meget af søens areal er bevokset med disse planter? Er der flydebladsplanter i søen (eksempelvis åkander)? Hvis ja, hvor stor en del af overfladen dækker de? Er der undervandsplanter i søen? Hvor stor en del af søens areal dækker de? Dyreliv Er der fisk i søen? Hvilken slags? Hvilken slags fugle holder til i søen (hvor mange) og er der nogle der yngler der? Er der observeret padder i søen (haletudser, frøer, salamandere )? Er der observeret andre dyr i søen (muslinger, snegle, krebs )? Brug af søen og dens umiddelbare omgivelser Bliver søen brugt til fiskeri, badning, sejlads (med eller uden motor), hundebadning eller lignende? Hvad er der på de arealer der omgiver søen og hvordan bruges de? Side 1 af 2
Er der heste eller andre dyr der græsser omkring søen og har de mulighed for at gå ud i den? Gødes der på de omkringliggende arealer? Ved du om der på noget tidspunkt er udsat dyr eller planter i søen? Tilløb/afløb Hvordan kommer der vand til søen (Kommer det fra en lille å, grøft eller i et rørlagt vandløb)? Er der dræn der leder vand til søen? Kommer der vand fra vej, parkeringsplads eller tag til søen? Kommer der vand fra mødding eller kompost til søen? Hvordan kommer vandet væk fra søen (Løber det i en lille å, grøft eller rørlagt vandløb)? Bliver der brugt vand fra søen (Til hvad og omtrent hvor meget)? Øvrige bemærkninger / historik Generelle retningslinjer for at bevare en god tilstand i en sø Undgå: - at gødske rundt om søen. En del af gødningen havner i vandet og forværrer eller fremprovokerer et algeproblem. - at tilføre søen organisk materiale i form af græs, grene og andet haveaffald. - at anlægge kompostbunker eller beholdere tæt ved søen. Der er meget næring i det organiske materiale og det virker som gødning i søen. - at lede vand fra vej, gårds- og parkeringsplads eller lignende arealer til søen. Dette vand indeholder ofte salt, olie, eller andre miljøfremmede stoffer der er skadelige for dyr og planter og det kan hurtigt ødelægge en søs udseende. - at husdyr (kreaturer, heste og lignende) går ud i søen. De vil hurtigt trampe bred og brinker i stykker og vandet bliver meget uklart, og en del af deres gødning havner i søen. Dermed forsvinder både bred- og undervandsvegetation. - at fodre husdyr tæt på søen. Foderet er meget næringsrigt og dette vil virke som gødning i søen. - at fodre ænder mv. i/ved søen. Både foderet og ændernes ekskrementer virker som gødning i søen. - at udsætte fisk i søen. Skemaet sendes til Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte Side 2 af 2
Til borgere med vandhuller og småsøer på deres ejendom Vejledning til undersøgelse af vandhuller og småsøer Med denne undersøgelsesvejledning ønsker Rudersdal Kommune at give interesserede borgere mulighed for at blive klogere på forholdene i småsøer og vandhuller beliggende på egen eller fælles ejendom. Samtidig vil vi gerne give nogle få gode råd om, hvordan man opretholder en god tilstand i sådanne vande. Endelig får Natur og Miljø lejlighed til at indsamle værdifuld viden om naturen i kommunen. Hvis der er flere ejere af en sø, er det en god idé at arbejde samme om undersøgelsen således, at arbejdet koordineres og der kun laves en undersøgelse. Når undersøgelsen er afsluttet, kan skemaet og relevante bilag sendes til Natur og Miljø på nedenstående adresse. Herefter vil resultaterne blive gennemgået af en miljømedarbejder, og man vil få en kortfattet vurdering tilsendt. Svartiden afhænger af mængden af afdelingens øvrige arbejdsopgaver. Med venlig hilsen Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte E-mail: teknikogmiljoe@rudersdal.dk Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte 1
Vejledning til undersøgelse af vandhuller og småsøer På baggrund af en række simple observationer er det muligt at få et indtryk af søer og vandhullers generelle miljøtilstand. Da en del af parametrene kan variere meget i løbet af året, vil undersøgelsen give et øjebliksbillede, men dette er ikke desto mindre en god indikator for søens tilstand. Nedenfor gives en kort introduktion til punkterne i det vedlagte skema. Jo flere felter der kan udfyldes, des nemmere bliver det at danne sig et korrekt billede af søens tilstand. Er der informationer der ikke er et felt til i skemaet, men som er vigtige for beskrivelsen af søen, kan de tilføjes under Øvrige bemærkninger / historik. Undersøgelsen bør foretages i juli eller august måned, da dette giver det bedste billede af søens tilstand, men kan også foretages på andre tidspunkter af året. Dette vil dog gøre tolkningen af resultaterne mere usikker. Fysiske forhold Søens dybde har stor indflydelse på dens biologi, og det er derfor vigtigt at vide hvor dyb den er. Herunder er det en fordel, hvis det kan oplyses hvordan og hvornår dette er målt? Sigtdybden er et mål for vandets klarhed, og giver et fingerpeg om søens generelle tilstand. Den måles med en såkaldt Secchiskive, som minder om en hvid middagstallerken på en snor. På skyggesiden af den bro/båd der måles fra, sænkes secchiskiven ned i vandet, til den ikke kan ses længere og løftes derefter til den igen akkurat kan ses. Dette er sigtdybden. En simpel version af Secchiskiven kan laves ved at sømme et hvidt låg (diameter ca. 30 cm) på enden af en lang rundstok. Fra låget og op markeres 10-cm intervaller på rundstokken så dybden nemmere kan aflæses. Sigtdybden kan variere meget i løbet af året, da især mængden af alger og dyreplankton har indflydelse på denne, og forekomsten af disse varierer med årstiden. Jo flere målinger der foretages over tid (eksempelvis ugentligt), jo bedre et billede af tilstanden giver de. Er der foretaget mange målinger, kan disse (inklusiv måledatoer) noteres på et separat ark der vedlægges skemaet. Vandets generelle udseende og lugt. Er vandet generelt klart eller uklart og hvilken farve har det (fyld en klar plastflaske og hold den op så du kan se gennem den)? Lugter vandet friskt eller dårligt/råddent? Tilløb/afløb Det vand der løber til (og fra) søen har direkte indflydelse på de fysiske, kemiske og biologiske forhold i denne. Viden om til- og afløb er derfor nyttig information, når man skal have et indtryk af søens tilstand og mulige årsager til denne. Biologiske forhold Mængden og artssammensætningen af vegetationen i søen giver vigtig information om ilt- og næringsstofforholdene i vandet. Rørsumpsvegetationen er de planter der vokser i det lave (<1 m) vand langs søens bred. Hvilke planter er der her og hvor meget af søens areal er bevokset med disse planter? (Rørsumpsplanterne stikker som regel op af vandet og er eksempelvis siv, tagrør og dunhammer). Vedlagte skema sendes til teknikogmiljoe@rudersdal.dk eller Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte 2
Flydebladsplanter, eksempelvis åkander og andemad, har betydning for lysforholdene i søen. Er disse til stede og hvor stor en del af overfladen dækker de? Er der undervandsplanter i søen? Dette kan undersøges ved hjælp af en almindelig rive der trækkes gennem vandet lidt over bunden forskellige steder i søen. Hvis man ikke har en båd eller hvis søen er dybere end man kan nå med riven, kan man evt. binde en snor om et rivehoved og smide dette et stykke ud i søen og trække det gennem vandet. Det er en vigtig information, hvor stor en del af søens areal undervandsplanterne dækker. Undersøgelsen af planterne bør foretages i juli eller august måned, da dette giver det bedste billede af artssammensætningen og udbredelsen. De fleste danske vandplanter kan bestemmes ved hjælp af bogen Danske vandplanter der kan downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside: www2.mst.dk/udgiv/publikationer/1990/87-503-8378-7/pdf/87-503-8378-7.pdf Kan planterne ikke artsbestemmes, kan fotos af disse vedlægges skemaet. Dyrelivet påvirkes hurtigt når forholdene i søen ændres, og er derfor en god indikator for dens tilstand. Det er således nyttigt at vide 1) om der fisk i søen og eventuelt hvilken slags, 2) hvilken slags fugle der holder til i søen (hvor mange) og om er der nogle der yngler der, 3) om der er padder i søen, eksempelvis haletudser/frøer eller salamandere, Brug af søen og dens umiddelbare omgivelser Information om de påvirkninger en sø udsættes for via dens omgivelser er en vigtig oplysning når man skal have et indtryk af søens tilstand og mulige årsager til denne. Billeder Det er en god ide at tage billeder af søen på forskellige tidspunkter på året, samt af de ting man finder ved sin egen undersøgelse. Det gør det nemmere at forklare andre hvad man har fundet. Husk at notere dato på billederne. Historik Historiske oplysninger om søen tilstand er nyttig viden, herunder hændelser (skift i vandets klarhed, fiskedød mm.) og restaureringstiltag (oprensning o. lign.). Generelle retningslinier for at bevare en god tilstand i en sø Undgå: - at gødske rundt om søen. En del af gødningen havner i vandet og forværrer eller fremprovokerer et algeproblem. - at tilføre søen organisk materiale i form af græs, grene og andet haveaffald. - at anlægge kompostbunker eller beholdere tæt ved søen. Der er meget næring i det organiske materiale og det virker som gødning i søen. - at lede vand fra vej, gårds- og parkeringsplads eller lignende arealer til søen. Dette vand indeholder ofte salt, olie, eller andre miljøfremmede stoffer der er skadelige for dyr og planter og det kan hurtigt ødelægge en søs udseende. - at husdyr (kreaturer, heste og lignende) går ud i søen. De vil hurtigt trampe bred og brinker i stykker og vandet bliver meget uklart, og en del af deres gødning havner i søen. Dermed forsvinder både bred- og undervandsvegetation. - at fodre husdyr tæt på søen. Foderet er meget næringsrigt og dette vil virke som gødning i søen. - at fodre ænder mv. i/ved søen. Både foderet og ændernes ekskrementer virker som gødning i søen. - at udsætte fisk i søen. Vedlagte skema sendes til teknikogmiljoe@rudersdal.dk eller Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte 3
Bemærk, at alle søer og vandhuller større end 100m 2 er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, hvorfor man skal søge kommunen om dispensation hvis man ønsker at foretage nogen form for pleje, vedligeholdelse eller anlægsarbejde på området! En beskrivelse af den gode sø findes i folderen Vandhuller og småsøer der fås hos Natur og Miljø eller på kommunens hjemmeside: www.rudersdal.dk Vedlagte skema sendes til teknikogmiljoe@rudersdal.dk eller Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte 4