Vandmiljø ved Kløvervang
|
|
- Tobias Knud Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hans Alsted Nielsen Kløvervang 22B 2970 Hørsholm Vandmiljø ved Kløvervang Formål Du og din med-søejer ønsker at bruge søen som natursø. Det betyder vel sagtens, at I gerne vil have en smuk sø med sundt vandmiljø og et rigt og varieret dyre- og planteliv. Søens tilstand Søen er 20 x 50 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 2-3 meter. Der er tilløb af regnvand fra tag, og muligvis gamle markdræn. Der er afløb til vejens kloak. Der er cirka 50 centimeter mudder. Det er brunligt og med svag lugt. Vandet er klart med sigt over 1 meter. Der var tidligere frit vandspejl, men de seneste 5 år har overfladen været dækket af andemad. Du har forsøgt at rense den ved at udsætte 100 græskarper og 100 sølvkarper den 30. marts Fiskene er tilsyneladende døde, da du ikke har set noget til dem de sidste to år. En del store træer på søens nordøst bred. De øvrige bredder er fri for træer. Der skulle således ikke være noget stort bladfald. Kraftig rørsump af dunhammer omkring søen. Vandanalysen viser 0,3 gram P/kubikmeter. Det er tegn på lettere forurenet vand. Indholdet skal helst være under 0,1 P for at have et sundt vandmiljø. Til sammenligning har jeg en krebsesø med 0,2 P, som har problemer med trådalger og iltsvind.
2 Følgende punkter er tegn på et godt vandmiljø: Sigtdybde omkring 1 meter Søen er fri for trådalger Moderat bladfald, da der kun er træer på nordøst bredden Der er bundplanter i form af hornblad - ikke gold bund uden planter, og ikke så kraftig plantevækst, at stængler og blade fylder søen helt op, så der ikke er frit vandspejl Mudderet er brunt med svag lugt - ikke sort og råddent med giftgas, der bobler som sodavand, når man stikker en pind i bunden Søen er fri for skidtfisk i form af karusser og skaller - det er nemmere at forbedre vandmiljøet i en sø uden fisk end i en sø med skidtfisk Der er padder i form af tudser, grønne frøer og måske salamandere Følgende punkter er tegn på problemer: Andemad dækker søen Stor pulje af næring i 50 centimeter mudder Mulighed for tilførsel af spildevand og regnvand fra kloaknettet Ænder og fodring af ænder kan forøge søens pulje af næring Kraftig rørsump af dunhammer breder sig og kan få søen til at gro til Hornblad kan risikere at brede sig, hvis søen bliver mere næringsrig Tegn på iltsvind da udsatte græskarper og sølvkarper tilsyneladende er døde
3 Løsninger til vandmiljøet - oversigt Løsninger til søen ved Kløvervang er fremhævet med fed skrift Tegn på dårligt vandmiljø med alger, mudder og iltsvind Kilder til forurening 1. Spildevand 2. Ænder 3. Dræn, tilløb 4. Blade Fiskefoder Affald Andet... Dårligt miljø Godt miljø Løsninger Alger Andemad Vandplanter Kraftig rørsump Tykt sort mudder Iltsvind Nælder, skvalderkål Skidtfisk Færdsel umulig Klart vand Ingen trådalger Bundplanter Tynd rørsump Tyndt brunt mudder Gode iltforhold Kønne planter Padder og krebs Færdsel mulig Mindske forurening Oprense mudder Iltning Mikroorganismer Aluminium Plantefilter Plant noget kønt Græskarper Skære rørsump Græsbræmme Fælde træer Godt og dårligt vandmiljø kan findes i samme sø - her er vist tegn på godt miljø i en krebsesø, som har problemer med for megen næring, trådalger, mudder og iltsvind
4 Forslag til pleje og forbedring Af metoder til at rense vandet og forbedre miljøet foreslår jeg følgende som særlig egnede til søen ved Kløvervang: (1) mindske forurening (2) iltning, (3) aluminium, (4) græskarper (5) bekæmpe dunhammere (6) plante noget kønt (7) flodkrebs (1) Mindske kilder til forurening - spildevand og ænder Spildevand og ænder er så vidt jeg kan afgøre de to mest sandsynlige kilder til forurening af søen med næringsstoffer. I den nye rapport om søerne i Hørsholm kan man læse, at mange af søerne modtager spildevand og regnvand fra kloaknettet. Kommunen kan måske oplyse, om der løber kloakvand og vejvand ind i søen i forbindelse med skybrud, hvor kloaknettet bliver overbelastet. Det er ikke sikkert spildevand er noget stort problem, da der kun er overløb til regnvandsledninger ved skybrud, hvor spildevandet bliver stærkt fortyndet med regnvand. Spørgsmålet kan afklares ved at tage en vandprøve fra afløbet en dag efter kraftig regn, hvis der strømmer regnvand fra afløbet ind i søen. Hvis prøven indeholder mere end 0,5 gram P/kbm. er det tegn på, at vandet er en forureningskilde, der bør gøres noget ved. En løsning kan være at sætte en tilbageløbsventil på afløbet, så vand kun kan løbe ud af søen, og ikke ind i den. Ænder er en meget almindelig kilde til næring i små søer og gadekær i byerne. Andegødning forurener lige så meget som kloakvand. Derfor er det bedst at lade være med at fodre ænder. Sæt ikke andehuse eller redepladser op ved søen, og gør i det hele taget ikke noget, som får ænderne til at føle sig velkomne. Blishøns forurener ikke på samme måde som ænder, fordi de lever af vandplanter fra selve søen. Hønsenes gødning udgør derfor ikke nogen ny tilførsel af næring til søen, til forskel fra ænder, som henter deres føde mange steder fra, inklusiv det korn, brød og andet, som folk fodrer dem med.
5 Iltning af sø med lavtrykskompressor og bobleslange (2) Beluftning sikrer gode iltforhold Beluftning (iltning) af vandet med lavtrykskompressor er en løsning jeg klart anbefaler i søer med vanddybde på 2 meter eller derover. Iltningen forbedrer vandmiljøet betydeligt. Nedbrydningen af slam og visne blade fremmes. Fra en af mine krebsesøer kan jeg tydeligt se, at et to centimeter tykt lag visne blade fra efteråret er nedbrudt, så der kun er ren sandbund tilbage i juli måned næste år. Iltning bidrager også til, at noget af søens pulje af fosfor bindes i bundslammet og der bliver mulighed for at flodkrebs kan leve i søen. Strømforbruget for en 120 Watt kompressor er 5 kroner pr. døgn. Der skal kun iltes juli, august og eventuelt september måned. Resten af året kan maskinen godt være slukket. 120 Watt kompressoren giver omkring 120 liter luft i minuttet. Den kan føde 15 meter bobleslange. Det er vigtigt, at bobleslangen er strakt ud på bunden fra 2 meters dybde hvor luften komme ind til 1,5 meters dybde i den fjerne ende. Luften bobler ud, hvor vandtrykket er mindst. Hvis slangen ligger ujævnt, vil det meste luft boble ud, hvor slangen er tættest på overfladen. Hvis slangen bliver liggende i søen om vinteren, er der mulighed for at tø isen op, og ilte vandet, hvis der er tendens til iltsvind under isen. Blot en eller to dages beluftning i en periode med tøvejr smelter det meste af isen, hvorefter vandet hurtigt optager ilt fra atmosfæren. På den måde kan man redde en krebsebestand imod at blive kvalt af iltsvind under langvarig isdække.
6 Flydende aluminium blandes ind i vandet ved hjælp af skruen fra en båd. Det kan også tilsættes ved at blive blandet med vand i en spand, og derefter hældt i søen. (3) Aluminium behandling For meget andemad eller for mange alger er ofte tegn på, at der er en stor pulje af næring opmagasineret i mudderet. Oprensning af mudderet er en effektiv kur imod det problem, men kuren er kostbar. Det koster mindst 20 kroner pr. kvadratmeter sø at få oprenset mudderet. Hvis der også skal betales for at komme af med mudderet, bliver det dobbelt så dyrt. Behandling med aluminium er et alternativ til at fjerne næring og mudder ved oprensning. Aluminium virker ved at binde fosfor som uopløseligt bundfald. Omkring 90 pct. af søens pulje af fosfor bindes. Når der bliver mindre tilgængeligt fosfor i søen kan alger og andemad ikke vokse og brede sig så meget. Aluminium behandling koster omkring 5 kroner pr. kvadratmeter sø. Vandets indhold af opløst fosfor skal ned under 0,2 gram P/kbm., før andemad og alger trænges tilbage. En behandling med 1-2 liter flydende aluminium (Pax-14) pr. 10 kvadratmeter sø vil ofte være tilstrækkelig. Hvis søen er meget næringsrig, kan det blive nødvendigt at bruge mere. På grund af prisen er der mange, som vælger at give en mindre dosis hvert år i stedet for en stor dosis et enkelt år. Jeg tror "lidt men tit" er en god plan for aluminium behandling af en havedam. Til små havedamme på kvadratmeter kan man kombinere aluminium og mikroorganismer. Aluminium virker ved at binde fosfor, mikroorganismer binder kvælstof. En sådan kombineret behandling har jeg gode erfaringer med i havedamme. Andemad kan også bekæmpes manuelt ved simpelt hen at fiske det op med en flad ketcher med diameter omkring 40 centimeter. Man kan vælge en dag, hvor vinden blæser andemaden sammen i en ende af søen. Her er det ret nemt at skumme andemaden af, og smide den ind på græsplænen bag ved.
7 (4) Græskarper kan spise hornblad Hornblad planterne kan brede sig for meget. Hvis de breder sig kan der opstå iltsvind, fordi den tætte plantemasse forhindrer ilt i at nå bunden. Græskarper kan udsættes til at holde hornblad planterne under kontrol. Udsæt 30 små græskarper. De kan købes i akvarieforretninger og plantecentre. I løbet af et par år når karperne en størrelse af 1-2 kilo, hvor de er i stand til effektivt at spise hornblad. Græskarperne kan reguleres ved opfiskning med åleruse. Det gælder om at regulere bestanden til en størrelse, så de netop kan holde hornbladplanterne nede uden at spise helt op. En passende tynd bestand af hornblad virker nemlig som plantefilter, der optager næring fra vandet, så andemad og alger holdes nede. Græskarper spiser også tagrør, som dog ikke findes i søen ved Kløvervang. De kan ikke lide åkander, så dem vil de formentlig lade være i fred. Græskarper formerer sig ikke under vore himmelstrøg. De skulle derfor ikke give samme problemer som skaller, guldfisk og spisekarper, der formerer sig, så der bliver for mange fisk, som ødelægger det vand de selv svømmer rundt i. Vandet bliver simpelt hen grønt af alger. Udsætning af græskarper skulle have gode chancer for at lykkes, fordi der ikke er gedder, som ellers hurtigt ville spise de små ny-udsatte karper.
8 (5) Bekæmp dunhammere - (6) plant noget kønt i stedet Dunhammere og tagrør er slemme til at brede sig, så søen gror til i kraftig rørsump. Derfor er det en god idé at bekæmpe dem, før de kommer ud af kontrol. Af hensyn til at gøre arbejdet overkommeligt kan jeg anbefale, at koncentrere indsatsen på en begrænset strækning på for eksempel 10 meter. Dunhammerne kan klippes med en hæksaks, eller slås med le nogle gange i løbet af sommeren. De skyder igen fra rødderne, så man skal klippe dem flere år, for at tage pusten fra dem. En mere effektiv metode består i at bruge fortyndet roundup. Men en forstøversprøjte sprøjtes roundup på bladene en tør og varm sommerdag, så man ikke risikerer, at regn vasker midlet af bladene, før det virker. Planterne optager roundup, og transporterer det gennem stænglerne ned i rødderne. Efter tre uger bliver planterne blege, og dør. Der er altid nogle enkelte skud, som overlever. Derfor skal behandlingen gentages på de overlevende eksemplarer lidt senere på sommeren. Som rørsump planter kan jeg i stedet for dunhammere anbefale brudelys, gul iris, kattehale og måske mjødurt og almindelig fredløs. Alle disse planter er vilde, og hører naturligt hjemme i rørsump langs åer og søer. De kan købes på et plantecenter, der har planter til havedamme. En bræmme af græs omkring søen er med til at hindre, at næringsstoffer fra jorden udvaskes, og ender i vandet. Biologer i amt og kommune anbefaler, at der etableres en 5-10 meter bred bræmme af græs omkring nye vandhuller for at sikre vandmiljøet. Græsbræmmen kan udmærket være en græsplæne, som ikke gødes. Der kan eventuelt plantes eng- og sumpplanter i den våde del af græsset nærmest vandet, så de yderste 1-2 meter af bræmmen kan udvikle sig til blomstereng. Som engplanter kan jeg anbefale engkabbelejer på fugtig jord nær vandet. Kabbelejerne blomstrer forår og forsommer og ofte igen om efteråret. Små planter, som plantes februar eller marts kan nå at blive store og blomstre samme sommer. Engkarse kan jeg også anbefale. Den kan købes i planteskoler. Man kan starte med at plante en halv snes planter ud forskellige steder. Undgå at klippe blomsterne med plæneklipperen. Hvis de får lov at kaste frø vil de efterhånden brede sig. De kan også formere sig fra løsrevne
9 blade, som kan slå rødder og udvikle sig til planter på samme måde som begonier. Andre engplanter kan indføres til søen på samme måde som engkarse. Der er ganske mange vilde engplanter at vælge imellem, i flæng kan jeg nævne bukkeblad, kragefod, kæruld, engforglemmigej, pengefredløs, vandnavle, engnellikerod, vandmynte, trevlekrone, engskjaller, læbeløs. Haveplanter som vedbend, hosta, bregner, hasselurt kan bruges, hvis man vil give en del af søen et præg af skovsø. Engkabbeleje
10 (7) Udsætte flodkrebs Selv om du ikke selv har nævnt det, vil jeg forslå, at du og din med-søejer overvejer at udsætte flodkrebs. Krebsene er ganske vist kræsne dyr med hensyn til vandkvaliteten. De kan kun leve i søer med rent og iltholdigt vand. De skal også have en sø med mindst 2 meters vanddybde, og der må ikke være et tykt og giftigt lag mudder. Hvis der er mudder i søen kan der godt leve krebs, hvis der er fast bund langs kanterne. Fast bund langs kanterne kan skabes ved at lave en delvis oprensning af mudder og blade fra bredderne ud til en meters vanddybde. Det gøres bedst sidst på sommeren, hvor vandstanden er lavest. Man skraber simpelt hen blade og mudder forsigtigt sammen med en rive, lægger det på bredden, og kører det væk med trillebør, når vandet er drænet af. Blot en strækning på 10 meter bred med fast bund uden mudder er et prima levested til små og store krebs. Ved at udsætte 50 krebs kan man finde ud af, om søen egner sig. Krebsene er fremme om natten, og man kan se dem inde på det lave vand i skæret fra en lommelygte. Hvis krebsene lever næste år, er forholdene ok, og man kan sætte flere ud. Hvis de er døde, egner søen sig ikke. Krebs spiser planterester og blade. De optræder som "naturens skraldemænd", og kan på den måde være med til at forbedre vandmiljøet i deres sø. Krebs kan sagtens leve sammen med frøer og salamandere, da de ikke forgriber sig på haletudser eller salamanderlarver. Fisk er derimod slemme til at æde padder, og salamanderne er de første til at forsvinde fra en sø, hvor der er fisk.
11 En bestand af krebs startes bedst med voksne sættekrebs. Udsæt 1 krebs pr. løbende meter bred i forholdet 3 hunkrebs : 1 hankrebs. Man kan også udsætte lidt flere krebs i forholdet 1 hun : 1 han. Overskuddet af hankrebs kan fiskes til køkkenet de næste år, mens man venter på, at de første generationer af unge krebs bliver store nok til spisekrebs. Dette tager 5-6 år. Krebsene udsættes august-september. Det er vigtigt kun at udsætte danske flodkrebs. Udsæt ikke signalkrebs, som er forbudt herhjemme. Sættekrebs kan købes via. Danmarks Krebseavlerforening, Prisen er omkring 15 kroner stykket. Man kan få tilskud til at udsætte krebs. Tilskuddet gives efter krone til krone princippet. Det vil sige, at man selv skal betale 50 pct. af prisen for krebsene. Fiskeridirektoratet betaler de øvrige 50 pct. Ansøgningsskema kan hentes på hjemmesiden Det udfyldes, og sendes til Danmarks Fiskeriundersøgelser, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg. Undgå så vidt muligt ænder, da de forurener søen, så den bliver uegnet til krebs. Her er lavet en delvis oprensning af mudder og blade. Med hjemmelavet ketcher er materialet fisket op fra søen, og lagt til tørre på bredden. Det bliver kørt bort med trillebør. Flodkrebsene finder sig godt til rette i den lille rende med frit vand og fast bund mellem kanten og sivene. Bemærk brudelys planterne, som med vilje har fået lov at blive stående. Du er velkommen til at sende en , hvis der er nogle af de ovenstående løsninger, du vil have mig til at hjælpe med, for eksempel vilde planter eller flodkrebs. 5. december 2006 Benjamin Sødoktor
Vandmiljøet i Pennehavesøen
Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der
Læs mereBedre vandmiljø i Kohavedammen
Birte Reed Rasmussen Kohaven 4 2970 Hørsholm reedras@mail.dk Bedre vandmiljø i Kohavedammen Søens tilstand Søen er 50 x 100 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Du skriver at største dybde er cirka
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereBedre vandmiljø på Hulsø Ege
Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden
Læs mereRent vandmiljø i Stenka Dam
Rent vandmiljø i Stenka Dam Sødoktoren Den 7. oktober 2006 udførte vi et tilsyn af Stenka Dam. I tilsynet deltog nogle af beboerne på Mosevej sammen med undertegnede, Benjamin Nielsen. Formålet var at
Læs mereSpildevand. Dræn og vandløb. Ænder
Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder
Læs mereBedre vandmiljø i Nysø
Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTag pulsen på vandmiljøet
Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,
Læs mereDagbog fra min spejlsø
Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang
Læs mereEtablering og pleje af søer og vandhuller
Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer og opfylder SO-krav. : Bundfældningstank pumpebrønd beplantet filter afløb Husets spildevand ledes til en bundfældningstank, hvor der foregår en
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med hævert pumpe og efterfølgende nedsivning: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank
Læs mereKrebsedambrug med tysk grundighed. Krebseavlerforeningens sommertur til det nordtyske var en succes. Både hvad angår socialt samvær og det
faglige. Vi var 15 medlemmer på bustur til Oeversee i Schleswig. Her har Helmut Jeske gennem mere end 30 år drevet et af de ganske få krebsedambrug i Tyskland. Krebseavl startede for Helmut s vedkommende
Læs mereVANDHULLER. oprensning og nyanlæg ARHUS AMT NATUR OG MILJØ
VANDHULLER oprensning og nyanlæg O ARHUS AMT NATUR OG MILJØ VANDHULLER GIVER NYT LIV Et vellykket nyt eller oprenset vandhul pynter i landskabet, og beriger din ejendom med nyt liv. I sommerhalvåret går
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereEtablering og pleje af vandhuller
Etablering og pleje af vandhuller Vandhuller er levested for mange dyr og planter, og kan være til stor glæde for mennesker. Det er derfor forståeligt, at mange jordejere ønsker at etablere et vandhul.
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank med en fosforfældningsbrønd
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2014
Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af søer
Jesper Max Jensen Møller Dato: 02-09-2014 Sørningevej 33 Sørninge Sagsb.: Aso 4440 Mørkøv Sagsnr.: 14/40063 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: EAN.nr 5 Natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2014
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite)
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer. Det beplantede filter, SOP krav, med Polonite-fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs merePlanterne er søens bedste renseanlæg
vandspejlet, og deres grønne skud stikker op i luften. De vokser fra en halv meter over vandkanten til 1-2 meters dybde. Typiske repræsentanter er tagrør, dunhammer og iris. Flydebladsplanter har rødder
Læs merePilefordampningsanlæg med hævertpumpe
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb
Læs mereDu har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af sø på ca. 375 m² til på ovennævnte ejendom.
Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Paw Poulsen Ellingevej 50 5540 Ullerslev Sendt via mail: pawppoulsen@hotmail.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Stina
Læs mereVandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser
Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2017
Overvågning af padder Randers kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereVandhuller og søer - anlæg og pleje
Vandhuller og søer - anlæg og pleje En vejledning til når du vil anlægge et vandhul eller oprense eller pleje dit eksisterende vandhul Team Natur & Vand 2010 Forberedelse Når du har valgt et sted til
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereVejledning om vandhuller
Vejledning om vandhuller Nyetablering, pleje og hvad du skal huske INDHOLD 1 Hvorfor grave et nyt vandhul? 3 2 Hvor skal vandhullet placeres? 4 Placering i landskabet 4 Hvor må du grave? 4 Drænrør og andet
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs mereByg din egen krebsedam af folie
To almindelige hindringer for drømmen om en klarvandet sø er tør jord uden vand eller at der allerede er en sø, men at den er uegnet til krebs, fordi vandmiljøet er næringsrigt og iltfattigt. Mange mindre
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereVild Viden! om batterier
Vild Viden! om batterier 1 VELKOMMEN Her er batteri-banditterne. De er vores gode venner. Selvom de kan være nogle rigtige banditter, så er de også meget kloge. De ved alt om batterier, og hvordan man
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2015
Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereDu har ansøgt om landzonetilladelse til etablering af en sø på ca. 200 m² på ovennævnte
Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Tommy Sander Gertsen Odensevej 29 5540 Ullerslev Sendt via mail: tommysander@live.dk LANDZONETILLADELSE Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik
Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereDu har ansøgt om landzonetilladelse til lovliggørelse af udvidelse af sø til ca. 500 m² på ovennævnte ejendom.
Teknik- og Miljøafdelingen Plan og Byg Povl Jørgensen Stenhavevej 5 5853 Ørbæk Sendt via mail: povljorgensen@live.dk LANDZONETILLADELSE Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig:
Læs mereANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs merePilefordampningsanlæg
DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg Installationsadresse : Dato : Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb afledes til
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereTre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth
Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej 72 3480 Fredensborg Vand og Natur Lisa Groth 72 56 23 90 Ligr@fredensborg.dk Sagsnr. 15/35894 09-12-2015 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSkovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole
Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave
Læs mereGribskov Kommune giver hermed landzonetilladelse til at etablere en sø på ca. 550 m 2 på matrikel 9 m Holløse By, Vejby, Askemosevejen 30.
Kim Wollf Fyrrebakken 26 3210 Vejby Sag: 2017/22641 005 Id: 016917 Afdelingsnavn Natur og Vand Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 10. august 2017 Personlig henvendelse Rådhusvej 3 3200 Helsinge tlf:
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereVandhuller og små søer. - anlæg og pleje
Vandhuller og små søer - anlæg og pleje Miljøafdelingen Maj 2017 1 1 Indhold 2. Det gode vandhul 3. Forberedelse 4. Tilladelse 4. Inden du graver og undervejs 6. Vandhullets form og bund 6. God vandkvalitet
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper
Læs merehttp://www.haven.dk/print.asp?x=&type=content&detail=21942
Page 1 of 5 I stedet for at regnvandet løber ud i kloakken, kan du lede vandet til et regnbed i haven. I regnbedet opsamles og opbevares vandet, indtil det af sig selv synker ned i jorden eller fordamper
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6
Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved
Læs mereHolstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.
Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereI må oprense sø på Henriksvej
CTM Center for Teknik & Miljø 4330 Hvalsø T 46464615 H www.lejre.dk Nicolaj Lindeborgh Natur og Miljø D 46464945 E nlin@lejre.dk Dato: 29. oktober 2018 J. nr. 17/13367 I må oprense sø på Henriksvej Kære
Læs mereVandhuller og små søer. - anlæg og pleje
Vandhuller og små søer - anlæg og pleje 1 Indhold 2. Det gode vandhul 3. Forberedelse 4. Tilladelse 4. Inden du graver og undervejs 6. Vandhullets form og bund 6. God vandkvalitet 8. Forbindelse til omgivelserne
Læs mereDe fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer
Analyse af 3 søer Sammenfatning De fleste 3 tilstandsændringer vedrører søer, hvor der især ansøges om dispensation til oprensning, udvidelse og nedlæggelse af søer Kategorierne af tilstandsændringer og
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mere»Sådan får De bedre vand-vaner«
»Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke
Læs mereGode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereKompost Gode råd og vejledning om kompost.
Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk
Læs mereLOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning
Læs mereVejledning. i anlæggelse af vandhuller. Ringkøbing-Skjern Kommune
Vejledning i anlæggelse af vandhuller Bukkeblad er en smuk sumpplante i de lavvandede områder i vand- hullet. Den yder god beskyttelse for små dyr mod større fisk og fugle Side 16 Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereKompost er havens guld
Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg
Læs mere