RUSLAND OG CENTRALASIEN

RUSLAND OG CENTRALASIEN Siden 2014 har krisen i Ukraine og Ruslands ulovlige annektering af Krim i væsentlig grad ændret de bilaterale forbindelser mellem EU og Rusland. I de senere år har den bekymrende udvikling internt i Rusland sammenholdt med Moskvas politik i de naboområder, som Rusland har til fælles med EU, udgjort alvorlige udfordringer i forbindelserne mellem EU og Rusland. EU fører samtidig fortsat en politik om et større engagement med Centralasien. For de fleste centralasiatiske staters vedkommende danner partnerskabs- og samarbejdsaftaler rammen om forbindelserne med EU. EU og især Europa-Parlamentet har fremhævet menneskerettigheder, god regeringsførelse og social udvikling i regionen. Visse emner, såsom energi og sikkerhed, er ganske vist fælles for alle de centralasiatiske lande, men niveauerne for udvikling og demokratisering er temmelig forskellige i disse lande, hvilket har foranlediget EU til at skræddersy sin strategi i overensstemmelse hermed. RETSGRUNDLAG Afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union: Foranstaltninger udadtil Artikel 206-207 (handel) og artikel 216-219 (internationale aftaler) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) Partnerskabs- og samarbejdsaftaler (bilaterale forbindelser), med undtagelse af Turkmenistan, som man har indgået en midlertidig handelsaftale med. RUSLAND A. Situationen i landet Inden krisen i Ukraine blev Rusland betragtet som en»strategisk partner«for EU, og forholdets flerdimensionelle karakter blev afspejlet på mange samarbejdsområder, herunder handel, energi og internationale spørgsmål, såsom terrorbekæmpelse, ikkespredning og fredsprocessen i Mellemøsten. I de seneste år har spørgsmålet om det fælles naboområde skabt store gnidninger mellem EU og Rusland. Ruslands ulovlige annektering af Krim i marts 2014 og beviserne for, at Rusland siden har støttet separatister, som kæmper i det østlige Ukraine, uløste en international krise. EU har revideret sine bilaterale forbindelser, aflyst topmøder mellem EU og Rusland og suspenderet visumliberaliseringsprocessen og forhandlingerne om en moderniseret rammeaftale mellem EU og Rusland. Hvad angår Rusland følger EU i øjeblikket en dobbeltsporet tilgang, som kombinerer en politik med gradvise sanktioner og forsøg på at finde en diplomatisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine. Ved parlamentsvalget i 2011 og præsidentvalget i 2012 som Europa-Parlamentet ikke betragtede som»frie og lige«blev mandatet for den russiske præsident Vladimir Putin og hans parti Forenet Rusland fornyet. Protesterne i Rusland efter valgene viste med al tydelighed en udbredt utilfredshed og var et udtryk for regimets tab af legitimitet i de politisk aktive kredse af det russiske samfund. Som svar på sådanne protester blev der fra 2012 vedtaget russiske love, Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 1

der var rettet mod oppositionen og civilsamfundet og omhandlede registrering af ikke-statslige organisationer, demonstrationer, internetbrug, ærekrænkelse og højforræderi. På grund af denne lovgivning sættes der stadig flere spørgsmålstegn ved Ruslands engagement i de demokratiske værdier. Derudover er EU bekymret over retsstatsforholdene og især korruptionen i Rusland og over landets aftagende respekt for menneskerettighederne. Rusland blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i august 2012 efter 18 års tiltrædelsesforhandlinger. Landets investeringsklima er dog usikkert, og de økonomiske resultater er fortsat afhængige af oliepriserne. Selv om EU er Rusland største handelspartner og Rusland er EU's tredjestørste, er de handelsmæssige og økonomiske forbindelser præget af en række irritationsmomenter. EU betragter Ruslands tiltrædelse af WTO som en positiv mulighed, eftersom den udgør en multilateral, regelbaseret ramme for handelsforbindelser og tvistbilæggelse. Som reaktion på yderligere EU-sanktioner svarede Rusland igen ved i august 2014 at indføre en embargo på EU-landbrugs- og -fødevareprodukter. Rusland er blevet ved med at lægge pres ikke bare på Ukraine, men også på andre tidligere sovjetlande for at tilskynde dem til at tiltræde den russiskledede Eurasiske Økonomiske Union, som er oprettet med Hviderusland, Kasakhstan, Armenien og Kirgisistan. Den russiske samarbejdsindsats for at indgå E3+3-atomaftalen (også kaldet P5+1) med Iran den 14. juli 2015 gav anledning til håb om et større samarbejde på den globale scene. Den pludselige og stærke direkte russiske intervention, som blev iværksat i september 2015 til støtte for præsident Bashar Al-Assad i den syriske konflikt, har imidlertid ført til yderligere uenigheder med Vesten: Det russiske flyvevåben har angrebet en bred vifte af oprørsstyrker og ikke kun Islamisk Stat og dets støtter, som den amerikanskledede koalition gør. En våbenhvile trådte i kraft den 27. februar 2016 i visse dele af Syrien, men den overtrædes ofte. Rusland trak sine tropper og sit udstyr tilbage fra Syrien den 15. marts 2016. B. Aftaler, der er i kraft, og aftaler, der forhandles om Det retsgrundlag, som de nuværende forbindelser mellem EU og Rusland bygger på, er partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PSA) fra 1997. Aftalen, der oprindeligt havde en gyldighedsperiode på 10 år, er siden blevet fornyet automatisk hvert år. Den fastsætter de vigtigste fælles mål, etablerer de institutionelle rammer for bilaterale kontakter (herunder regelmæssige konsultationer om menneskerettigheder og halvårlige topmøder på præsidentniveau, som i øjeblikket er fastfrosset) og opfordrer til handling og dialog inden for en række områder. På topmødet i Skt. Petersborg i maj 2003 styrkede EU og Rusland deres samarbejde ved at skabe fire fælles rum baseret på fælles værdier og fælles interesser, nemlig et økonomisk rum, et rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed, et rum for ekstern sikkerhed og et rum for forskning, uddannelse og kultur. Der blev i 2010 lanceret et partnerskab for modernisering. I juli 2008 blev der indledt forhandlinger om en ny aftale, som skulle indeholde»materielle, juridisk bindende forpligtelser«på områder som politisk dialog, retfærdighed, frihed, sikkerhed, økonomisk samarbejde, forskning, uddannelse, kultur, handel, investeringer og energi. Ruslands intervention i Krim har imidlertid ført til suspendering af disse forhandlinger. Ruslands intervention i Ukraine har ligeledes forstyrret bestræbelserne på at få undertegnet en ajourført visumlettelsesaftale, som ville have krævet en politisk aftale efter afslutningen af forhandlingerne i 2011. En visumliberalisering vil kræve forbedring af dokumentsikkerhed, grænseforvaltning, effektiv gennemførelse af tilbagetagelsesaftalen og russiske reformer på områderne menneskerettigheder og retsstatsforhold. I 2014 besluttede Det Europæiske Råd at suspendere samarbejdet med Rusland og EU-finansieringen til fordel for landet gennem Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 2

internationale finansielle institutioner med undtagelse af foranstaltninger, som er udformet udelukkende med henblik på grænseoverskridende samarbejde. C. Europa-Parlamentets rolle Ifølge Lissabontraktaten skal Europa-Parlamentet»godkende«nye aftaler, lige som det gjorde ved de tidligere partnerskabs- og samarbejdsaftaler. Mere specifikke aftaler (f.eks. om lettelse af visumregler) kræver også Europa-Parlamentets godkendelse. Selv om Europa-Parlamentet ikke direkte fastlægger strategiske behov eller handlingsprogrammer, fastlægger det som medlovgiver sammen med Rådet målene og prioriteterne for EU's finansielle bistand, herunder det europæiske naboskabsinstrument (ENI), hvorigennem EU's regionale samarbejde med Rusland finansieres. Desuden har Parlamentet ret til at kontrollere dokumenter, der styrer gennemførelsen af ENI, inden de vedtages en procedure, der er kendt som»demokratisk kontrol«. Vedtagne holdninger (beslutninger) Parlamentet har vedtaget en række beslutninger om Ukraine, som klart har fordømt Ruslands ulovlige annektering af Krim og Ruslands rolle i destabiliseringen af den østlige del af landet. Parlamentet vedtog i juni 2015 en betænkning om status over forholdet mellem EU og Rusland. Europa-Parlamentet var inden den nuværende krise tilhænger af en ny, omfattende aftale med Rusland baseret på fælles værdier og interesser. I en række initiativbetænkninger har Europa-Parlamentet dog også udtrykt stærk bekymring over menneskerettighedssituationen, retsstatsforholdene og demokratiets tilstand i Rusland, som det er fremgået i forbindelse med de seneste valg. Den 4. februar og den 13. maj 2016 fordømte Parlamentet på det kraftigste de hidtil usete niveauer af krænkelser af menneskerettighederne begået mod befolkningen i Krim, især tartarerne. Europa-Parlamentet har konsekvent understreget, at forringelsen af menneskerettighederne i Rusland er særligt bekymrende. Love imod LGBTQ-»propaganda«og imod, at NGO'er modtager finansiering fra kilder uden for Rusland, er de bedste eksempler. Undertrykkelsen af oppositionsrepræsentanter, herunder offentlige trusler mod og uopklarede mord på ledere, er tiltagende. Der føres en stærk misinformationskampagne, både i og uden for Rusland. Samarbejdet med det russiske parlament Medlemmer af henholdsvis Europa-Parlamentet og det russiske parlament mødtes tidligere hvert år inden for rammerne af Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland, bl.a. i arbejdsgrupper, for at udveksle synspunkter om aktuelle emner. Det seneste møde i det parlamentariske samarbejdsudvalg fandt sted i januar 2014. Siden da er aktiviteter, som omfatter det russiske parlament, blevet stillet i bero. Europa-Parlamentets Delegation til Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg EU-Rusland mødes fortsat regelmæssigt for at drøfte aktuelle emner med repræsentanter fra andre institutioner (såsom EU-Udenrigstjenesten) og civilsamfundet. Valgobservation og fremme af demokrati Europa-Parlamentet er ikke blevet indbudt af Rusland til at foretage valgobservation siden 1999 og har ingen andre relaterede aktiviteter i landet. Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 3

CENTRALASIEN A. Situationen i regionen Centralasien er ikke en homogen region for så vidt angår politik og økonomi. Desuden skiller Mongoliet selv om det af Europa-Parlamentet generelt betragtes som en del af regionen sig ud fra de andre lande på forskellig vis for så vidt angår historie, geografi og politik. Kasakhstan og Mongoliet har haft de højeste økonomiske vækstrater de ligger blandt de højeste i verden og søger et tættere forhold til EU. Kirgisistan og Mongoliet adskiller sig fra resten hvad politik angår, eftersom deres demokratier er de mest udviklede. Samtlige centralasiatiske lande fører en udenrigspolitik med mange vektorer, idet de søger at tage hensyn til båndene til såvel Rusland og Kina som Vesten. Turkmenistans permanente neutralitet er sågar blevet anerkendt af FN. Med undtagelse af Kasakhstan og Turkmenistan har alle meget begrænsede handelsforbindelser med EU. Kasakhstan er stiftende medlem af toldunionen med Rusland og Hviderusland. Disse lande undertegnede i maj 2014 aftalen om oprettelsen af Den Eurasiske Union (sammen med Armenien), som trådte i kraft den 1. januar 2015. Kirgisistan tiltrådte i maj 2015. Med undtagelse af Mongoliet lider alle de centralasiatiske republikker navnlig Turkmenistan og Usbekistan af alvorlige mangler med hensyn til menneskerettigheder og har ikke mange af de grundlæggende frihedsrettigheder. De oplever også risikoen ved ekspanderende islamistiske ekstremistbevægelser, og deres indbyrdes forhold er generelt ringe på grund af stridigheder om grænser og ressourcer. B. Aftaler, der er i kraft, og aftaler, der forhandles om EU's strategi for Centralasien 2007 blev revideret i 2012 og i juni 2015. Strategien, der indeholder de grundlæggende retningslinjer for fremtidige forbindelser med regionen, er baseret på EU's tidligere aftaler, hjælpeprogrammer og initiativer. Dens formål er at opnå stabilitet og velstand og samtidig fremme åbne samfund, retsstatsprincippet, demokratisering samt bedre samarbejde om energisikkerhed og diversificering. Kasakhstans og Turkmenistans kulbrinter kan vise sig at blive vigtige for EU i fremtiden. Et vigtigt emne for en række stater var tilbagetrækningen af den internationale sikkerhedsstyrke fra Afghanistan, som blev afsluttet i december 2014 omend 13 000 amerikanske tropper og NATO-tropper forbliver i landet. For at tage hånd om de mulige følger af tilbagetrækningen blev der i 2013 indledt en ny dialog på højt plan om sikkerhed. Mongoliet undertegnede en partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU i maj 2013, men den er stadig ved at blive ratificeret i EU-medlemsstaternes parlamenter. En ny udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale med Kasakhstan blev undertegnet den 21. december 2015. Den er ikke blevet ratificeret endnu men er blevet midlertidigt anvendt siden den 1. maj 2016. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen kan opnå Europa-Parlamentets godkendelse i 2016 eller i begyndelsen af 2017, forudsat at der på samme tid indføres et system til overvågning af fremskridt i forbindelse med menneskerettighederne. Centralasiatiske stater modtager finansiering under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI): 1 028 mio. EUR for 2014-2020 (en stigning fra 750 mio. EUR for 2007-2013), som omfatter både bilateral bistand og regionale programmer (360 mio. EUR). Bistanden er rettet mod uddannelse, regional sikkerhed, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og socioøkonomisk udvikling. Kasakhstan har for nylig»udviklet sig ud af«de bilaterale dele af instrumentet til finansiering af udviklingsarbejde, men fortsætter samtidig med Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 4

at have adgang til de regionale programmer. Det samme vil formentlig ske for Turkmenistan i løbet af de næste par år. Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder er i funktion i alle stater, undtagen Usbekistan og Turkmenistan, hvor civilsamfundsorganisationerne er for fåtallige, for dårligt organiserede og bliver strengt kontrolleret. C. Europa-Parlamentets rolle Vedtagne holdninger (beslutninger) Europa-Parlamentet har støttet EU's strategi for Centralasien fra 2007 og evalueringerne heraf, men har udtrykt ønske om, at den blev mere målrettet. Med hensyn til Kasakhstan har Europa-Parlamentet understreget vigtigheden af at nå til enighed om en forbedret partnerskabs- og samarbejdsaftale og hilste derfor landets tiltrædelse af WTO i juli 2015 velkommen og af at sætte ind over for menneskerettighedskrænkelser. Europa-Parlamentet har også erklæret at ville gøre brug af»mere for mere«-princippet i forbindelse med politiske og socioøkonomiske reformer. Europa-Parlamentet vedtog i 2010 en beslutning i solidaritet med Kirgisistan efter voldsomme uroligheder i landets sydlige region. I januar 2015 udtrykte Europa- Parlamentet bekymring over, at Kirgisistan var i gang med at udarbejde love om LGBTI-»propaganda«. Vedrørende Tadsjikistan godkendte Europa-Parlamentet indgåelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen i 2009, men opfordrede landet til at vise forbedringer på områderne menneskerettigheder, korruption, sundhed og uddannelse. Europa-Parlamentet har konsekvent udtrykt bekymring over Turkmenistans dårlige resultater på menneskerettighedsområdet. Parlamentet har fordømt brugen af tvangsarbejde i Usbekistan og opfordret til, at menneskerettighederne overvåges. Mongoliets præsident Elbegdorj talte på Europa-Parlamentets plenarforsamling i juni 2015. Europa-Parlamentets erklæringer om Mongoliet har i det store hele drejet sig om økonomiske emner og har samtidig omhandlet landets udvikling og humanitære behov, der hænger sammen med de ekstreme vejrforhold). Mongoliet var i april 2016 vært for det 9. møde i det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa. Interparlamentarisk samarbejde De parlamentariske samarbejdsudvalg med hvert af de centralasiatiske lande mødes hvert år. Udvalgenes medlemmer fører tilsyn med gennemførelsen af aftalen om parlamentarisk samarbejde og fokuserer på menneskerettighedsspørgsmål, politisk vold, økonomisk og udviklingsmæssigt samarbejde og valgprocesser. Selv om der ikke findes parlamentariske samarbejdsudvalg med Mongoliets og Turkmenistans parlamenter fordi der ikke foreligger nogen gældende partnerskabs- og samarbejdsaftale afholdes der dog interparlamentariske møder. Valgobservation og fremme af demokrati Da den politiske udvikling i landene i Centralasien befinder sig på forskellige niveauer og den demokratiske proces på yderst forskellige niveauer, har Europa-Parlamentet ikke på konsekvent vis observeret valg i regionen. Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 5

I Tadsjikistan og Kirgisistan observerede OSCE/ODHIR's, og herunder Europa- Parlamentets, delegationer parlamentsvalgene i 2015 og drog negative konklusioner om førstnævnte og opmuntrende konklusioner om sidstnævnte. Kasakhstan har sporadisk indbudt Europa-Parlamentet til at observere dets valg. OSCE/ ODHIR har til stadighed fundet betydelige uregelmæssigheder. Mongoliet har indbudt Europa-Parlamentet til at observere sit parlamentsvalg i 2016. Landet er ved at udvikle et robust demokrati. Europa-Parlamentet er aldrig blevet indbudt til et valg i Usbekistan og Turkmenistan. Fernando Garcés de los Fayos 06/2016 Emneblade om Den Europæiske Union - 2016 6