Aflønning med aktier, optioner og warrants

CM (jur.) Hovedopgave Juridisk institut Forfatter: Martin Sørensen Vejleder: Jane Bolander Aflønning med aktier, optioner og warrants Skattemæssige konsekvenser efter vedtagelsen af ligningslovens 7 H Handelshøjskolen i Århus 2004

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 2 PROBLEMFORMULERING... 5 3 AFGRÆNSNINGER... 7 4 FORMÅL OG DEFINITIONER... 8 4.1 FORMÅL MED TILDELING AF AKTIEBASERET INCITAMENTSLØN... 8 4.2 FINANSIELLE INSTRUMENTER... 10 4.2.1 Aktier... 10 4.2.2 Optioner... 11 4.2.3 Warrants... 11 5 LIGNINGSLOVENS 7 H... 12 5.1 OMFATTEDE FINANSIELLE INSTRUMENTER... 12 5.2 PERSONKREDS... 13 5.3 VEDERLAG... 14 5.4 AFTALE... 16 5.5 ATTEST... 17 5.6 GRÆNSER... 19 5.7 SELSKABET... 20 5.8 AKTIEKLASSE... 21 5.9 OVERDRAGELSE... 22 5.10 RET TIL AT ERHVERVE/LEVERE AKTIER OG DIFFERENCEAFREGNING... 22 5.11 SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR MEDARBEJDEREN... 24 5.12 SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR SELSKABET... 26 5.13 SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER FOR AKTIONÆRERNE... 27 5.14 PRIORITERINGSREGLER... 27 5.15 KONSEKVENSER VED MANGLENDE OPFYLDELSE AF BETINGELSERNE... 27 5.16 REDEGØRELSE OG REVISION... 28 5.17 IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER OG OVERGANGSORDNING... 28 6 RETSERHVERVELSE... 29 6.1 BETINGELSER... 29 6.1.1 TfS 1992.129... 30 6.1.2 TfS 1993.332... 30 6.1.3 TfS 1995.127... 31 6.1.4 TfS 1996.923... 32 6.1.5 Sammenfatning af retspraksis... 32 7 AKTIEAVANCEBESKATNING... 33 7.1 DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 35 7.1.1 Opgørelsesmetoder... 35 7.1.2 Fysiske personer... 35 7.1.3 Selskaber... 38 7.1.4 Salg til udstedende selskab... 38 7.1.5 Særlige regler for warrants... 39 7.2 ALTERNATIV AKTIEAVANCEBESKATNING... 39 7.2.1 Opgørelsesmetoder... 39 7.2.2 Fysiske personer... 40 7.2.3 Selskaber... 41 7.2.4 Salg til udstedende selskab... 41 7.3 SAMMENLIGNING... 41 8 VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIER, OPTIONER OG WARRANTS... 42 8.1 AKTIER... 42 8.2 OPTIONER OG WARRANTS... 43 8.2.1 Ligningsrådets formel... 44 8.2.2 Black-Scholes modellen... 45 8.2.3 Sammenligning af Ligningsrådets formel og Black-Scholes modellen... 51 2

9 SKATTEMÆSSIGE KONSEKVENSER VED ANVENDELSE AF LL 7 H... 53 9.1 BAGGRUND FOR ANALYSEN... 54 9.2 ANTAGELSER... 55 9.3 AKTIER... 59 9.3.1 Lempelse af beskatning... 63 9.3.2 LL 28 A-C... 64 9.3.3 Retningslinier... 64 9.4 OPTIONER... 65 9.4.1 Lempelse af beskatning... 69 9.4.2 LL 28 A-C... 70 9.4.3 Retningslinier... 70 9.5 WARRANTS... 71 9.5.1 Lempelse af beskatning... 75 9.5.2 LL 28 A-C... 76 9.5.3 Retningslinier... 76 9.6 SAMLET VURDERING... 76 10 BETINGELSE OM FORTSAT ANSÆTTELSE... 78 10.1 RETSPRAKSIS... 79 10.1.1 TfS 2001.588, Novo Nordisk... 79 10.1.2 Sø- og Handelsrettens dom F-19-00, Song Networks... 79 10.1.3 Sø- og Handelsrettens domme F-20-01 og F-13-02, Intel... 80 10.1.4 Sammenfatning af retspraksis... 80 10.2 L 150: FORSLAG TIL LOV OM BRUG AF KØBERET ELLER TEGNINGSRET TIL AKTIER MV. I ANSÆTTELSESFORHOLD 81 11 SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 82 12 ENGLISH SUMMARY... 87 LITTERATURLISTE... 89 BILAG... 92 BILAG 1 BEREGNING AF VÆRDIEN AF EN OPTION... 92 BILAG 2 BEREGNING AF VÆRDIEN AF EN WARRANT... 94 BILAG 3 VÆRDIEN AF EN OPTION VED FORSKELLIGE RESTLØBETIDER... 96 BILAG 4 UDVIKLING I AKTIEKURS... 98 BILAG 5 AKTIER BESKATTET EFTER LL 16, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 104 BILAG 6 - AKTIER BESKATTET EFTER LL 16, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 107 BILAG 7 AKTIER BESKATTET EFTER LL 28 A-C... 110 BILAG 8 AKTIER BESKATTET EFTER LL 7 H, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 113 BILAG 9 - AKTIER BESKATTET EFTER LL 7 H, HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 116 BILAG 10 SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF AKTIER... 118 BILAG 11 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER AFSTÅS... 122 BILAG 12 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER AFSTÅS... 125 BILAG 13 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER AFSTÅS... 126 BILAG 14 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 129 BILAG 15 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 133 BILAG 16 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER UDNYTTES... 136 BILAG 17 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 140 BILAG 18 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 29, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 146 BILAG 19 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 30, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 151 BILAG 20 OPTIONER BESKATTET EFTER KGL 30, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 155 BILAG 21 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER DEN NUVÆRENDE AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOV... 158 BILAG 22 OPTIONER BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES OG HVOR AVANCEN BESKATTES EFTER ARBEJDSGRUPPENS FORSLAG... 161 3

BILAG 23 - SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF OPTIONER... 163 BILAG 24 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28, DER AFSTÅS... 171 BILAG 25 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER AFSTÅS... 173 BILAG 26 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 16, DER AFSTÅS... 174 BILAG 27 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28, DER UDNYTTES... 177 BILAG 28 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 28 A-C, DER UDNYTTES... 180 BILAG 29 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 16, DER UDNYTTES... 182 BILAG 30 WARRANTS BESKATTET EFTER LL 7 H, DER UDNYTTES... 185 BILAG 31 SAMLET OVERSIGT FOR BESKATNING AF WARRANTS... 187 4

1 Indledning Aktiebaseret incitamentsaflønning er en aflønningsform, der vinder mere og mere frem i Danmark. Virksomheder forsøger, igennem tildeling af finansielle instrumenter til medarbejderne, at fastholde nøglemedarbejdere og øge medarbejdernes fokus på at arbejde målrettet for vækst i virksomhedens aktiekurs. Ved at medarbejderne bliver aktionærer i den virksomhed, hvor de er ansat, vil vækst i virksomhedens aktiekurs forøge deres aflønning. Væksten i anvendelsen af aktiebaseret incitamentsaflønning i Danmark kan delvist tilskrives international påvirkning. Udenlandske virksomheder, specielt engelske og amerikanske, anvender i væsentlig højere grad end danske virksomheder finansielle instrumenter til aflønning af medarbejdere. Danske virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, kan derfor være nødsaget til at anvende aktiebaseret incitamentsindkomst for at være lige så attraktive som de udenlandske konkurrenter. Danske virksomheders anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning kan ligeledes blive påvirket af den lovgivning, der regulerer vilkårene for og beskatningen af aflønningen med finansielle instrumenter. Igennem en lempelse af beskatningen af aktiebaseret incitamentsaflønning i forhold til beskatningen af anden aflønning, kan det blive mere attraktivt for en virksomhed at benytte finansielle instrumenter til aflønning. 2 Problemformulering Denne opgave vil omhandle aktiebaseret incitamentsløn ud fra en skattemæssig synsvinkel. Aktier, optioner og warrants tildelt som løn kan efter vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/05-2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) fritages for indkomstbeskatning efter reglerne i LL 7 H. Betingelserne for og konsekvenserne ved anvendelse af denne vil blive analyseret. Aktier, optioner og warrants tildelt som løn kan derudover indkomstbeskattes enten ved medarbejderens retserhvervelse eller, for optioner og warrants, efter reglerne i LL 28. Disse regler vil, når det findes relevant, blive beskrevet; primært som sammenligningsgrundlag for LL 7 H. Det vil ligeledes blive analyseret hvordan vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/05-2003 har påvirket disse regler og andre relevante regler. 5

Igennem vedtagelsen af LL 7 H er det forsøgt at fremme udbredelsen af aktiebaseret incitamentsindkomst og lempe beskatningen af denne. I opgaven vil det blive belyst om disse mål er nået. Der vil blive opstillet beregningseksempler, der viser en medarbejders provenu efter skat, når tildelt incitamentsløn bliver beskattet efter LL 7 H eller efter de andre muligheder skattelovgivningen giver for beskatning af aktier, optioner og warrants tildelt som løn. Ud fra beregningerne vil det blive analyseret, hvilke konsekvenser vedtagelsen af LL 7 H har haft for medarbejderne og hvilke konsekvenser en eventuel vedtagelse af forslaget til en ny aktieavancebeskatningslov vil have for medarbejderne. Ligeledes vil andre aspekter af vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/05-2003 blive analyseret. Derudover vil det blive analyseret, om der kan gives generelle retningslinier for, hvilke beskatningsregler, der giver det højeste provenu for medarbejderne. I opgaven vil der være en kort gennemgang af fordele og ulemper ved anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn og motiverne bag tildeling af aktiebaseret incitamentsløn. De tre finansielle instrumenter, aktier, optioner og warrants, vil blive gennemgået for at vise medarbejderens mulighed for profit og risiko for tab ved de enkelte finansielle instrumenter, når disse tildeles som løn. I beskatningsregler omkring aktiebaseret incitamentsløn anvendes tidspunktet for medarbejderens endelige retserhvervelse af tildelt incitamentsløn enten som tidspunktet for beskatning af medarbejderen eller som vurderingstidspunkt for om visse betingelser er opfyldt. Det vil derfor i opgaven blive undersøgt, hvornår en medarbejder kan anses at have erhvervet endelig ret til tildelte aktier, optioner og warrants. Aktiebaseret incitamentsløn er, som ovenfor nævnt, eventuelt underlagt indkomstbeskatning. Derudover avancebeskattes aktiebaseret incitamentsindkomst, når medarbejderen afstår de finansielle instrumenter. Afstås aktier, og i visse tilfælde warrants, avancebeskattes der efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. De aspekter af den nuværende aktieavancebeskatningslovgivning, der er relevante for beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn, vil blive beskrevet. Aktieavancebeskatningsloven bliver formodentlig ændret inden for den nærmeste fremtid. I opgaven vil der blive taget udgangspunkt i et forslag til en ændret aktieavancebeskatningslov, og de aspekter af forslaget, der er relevante for beskatningen af aktiebaseret incitamentsløn, vil blive beskrevet. Den nuværende aktieavancebeskatningslov og forslaget til en ændret aktieavancebeskatningslov vil desuden blive sammenlignet. 6

Indkomstbeskatning af incitamentsløn kræver, at incitamentslønnen bliver værdiansat. Værdiansættelse af aktier og specielt værdiansættelse af optioner og warrants kan dog være vanskelig. Det vil derfor i opgaven blive undersøgt, hvilke problemer værdiansættelse af aktier, optioner og warrants medfører, og hvordan disse problemer kan løses. Virksomheder anvender blandt andet aktiebaseret incitamentsløn for at fastholde medarbejderne. I kontrakter omkring incitamentsløn kan der derfor være indsat en betingelse om, at medarbejderen mister retten til incitamentslønnen, såfremt denne bliver afskediget eller siger op. Med baggrund i retspraksis vil det blive undersøgt, om betingelser, der fastslår at incitamentsløn mistes ved fratrædelse, er forenelig med dansk ret. Det vil desuden blive undersøgt, hvordan lovgivningen på dette område udvikler sig. 3 Afgrænsninger Aktiebaseret incitamentsløn kan, som det danske skattesystem er bygget op i dag, overordnet opdeles i to hovedgrupper; generelle medarbejderaktieordninger og individuel tildeling af incitamentsløn. I denne opgave behandles kun individuel tildeling af incitamentsløn. Beskatningen af individuelt tildelt incitamentsløn varierer afhængig af, hvilket finansielt instrument ordningen er baseret på og hvilke betingelser, der er tilknyttet ordningen. Opgaven vil omhandle tre finansielle instrumenter; aktier, optioner og warrants. Reglerne for beskatning af aktiebaseret incitamentsløn har undergået en del ændringer i løbet af de senere år. I opgaven vil den historiske udvikling i beskatningen af aflønning med aktier, optioner og warrants ikke blive behandlet generelt, dog vil visse beskatningsregler, som disse forelå umiddelbart inden vedtagelsen af lov nr. 394 af 28/05-2003 blive beskrevet. I opgaven vil internationale skatteretlige aspekter af aflønning med finansielle instrumenter ikke blive behandlet. Det forudsættes at både den virksomhed, der tildeler incitamentslønnen og de medarbejdere, der modtager incitamentslønnen er fuldt skattepligtige til Danmark, hvorfor kun danske skatteregler vil blive behandlet. I opgaven vil koncernretlige aspekter af aflønning med aktier, optioner og warrants ikke blive behandlet. Det antages, at medarbejderen er ansat direkte i det selskab, der tildeler incitamentslønnen. 7

Omstruktureringer i det selskab der tildeler incitamentslønnen, som eksempelvis fusion eller spaltning, kan medføre at incitamentsordninger skal justeres for at have den værdi, der blev forudsat ved tildelingen. Disse aspekter vil ikke blive diskuteret i opgaven. Aflønning med finansielle instrumenter kan både foretages i aktieselskaber og anpartsselskaber. I opgaven forudsættes det, at det tildelende selskab er et aktieselskab; særlige forhold i anpartsselskaber vil ikke blive diskuteret. Aktionærer, der er næringsdrivende med aktier, er underlagt særlige regler, når de afstår aktier. Disse regler vil ikke blive behandlet i opgaven, idet det forudsættes, at hverken det tildelende selskab eller de medarbejdere, der modtager incitamentslønnen, er næringsdrivende med aktier. Ligeledes vil særreglerne i ABL 2a-2e ikke blive behandlet. I forbindelse med tildeling af aktiebaseret incitamentsløn er der regler for, hvordan denne skal indberettes til skattemyndighederne. Disse regler vil ikke blive gennemgået i opgaven. Medarbejdere, der modtager aktiebaseret incitamentsløn, kan, på grund af lovgivning eller ved aftale, være berettiget til ydelser, der beregnes på baggrund af dennes løn. Disse ydelser, som eksempelvis feriepenge eller pensionsbidrag, vil ikke blive diskuteret i opgaven. 4 Formål og definitioner Tildeling af aktier, optioner, warrants eller andre finansielle instrumenter, som en del af aflønningen til medarbejdere kan foretages med flere forskellige begrundelser. I dette afsnit vil nogle af begrundelserne for anvendelse af aktiebaseret incitamentsaflønning kort blive beskrevet. Afsnittet skal ikke opfattes som en udtømmende analyse af fordele og ulemper ved anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn, men er medtaget for at danne overblik og give en mere sammenhængende præsentation af emnet. Afsnittet indeholder desuden en kort gennemgang af de finansielle instrumenter, der bliver behandlet i opgaven. 4.1 Formål med tildeling af aktiebaseret incitamentsløn Aktiebaseret incitamentsløn er et supplement til den almindelige aflønning af medarbejderne. Medarbejderne får tildelt aktier eller afledte aktiver, og kan efterfølgende sælge disse, eller, for afledte aktivers vedkommende, udnytte det afledte aktiv og sælge de erhvervede aktier, når de finder det mest profitabelt. Idet medarbejderne ejer aktier i den virksomhed, de arbejder for, eller har mulig- 8

hed for at erhverve aktier i denne, vil deres aflønning vokse i takt med, at virksomhedens aktiekurs stiger. Ved traditionel aflønning modtager medarbejderne normalt en uændret eller højere aflønning hvert år, uanset hvordan virksomhedens aktiekurs udvikler sig 1. Ud over den risiko, der er for afskedigelse, er medarbejderne i princippet upåvirkede af virksomhedens performance. Ejerne af/aktionærerne i en virksomhed vil have et ønske om at medarbejderne i virksomheden målrettet arbejder for at virksomhedens værdi/aktiekurs forøges. Ved at aflønne medarbejderne med aktier eller afledte aktiver, og derved sørge for at medarbejderne får en økonomisk gevinst når aktiekursen stiger, kan ejerne forsøge at fremme medarbejderne produktivitet og sørge for at medarbejderne arbejder for samme mål som ejerkredsen 2. Igennem design af incitamentsprogrammet kan ejerne, eller den ledelse ejerne har valgt skal tage beslutninger på deres vegne, forsøge at fremme bestemte effekter ved tildelingen. Ejerne kan vælge at tildele aktiebaseret incitamentsløn til alle medarbejdere i virksomheden, og derved forsøge at skabe en følelse af sammenhold og af at vi arbejder alle imod det samme mål. Ejerne kan også vælge kun at tildele incitamentsløn til enkelte medarbejdere i nøglepositioner og derved sørge for, at deres interesse i at arbejde for øget vækst i virksomheden forøges. Der kan også knyttes forskellige krav til tildelingen af incitamentsløn. Der kan eksempelvis opstilles nogle økonomiske mål for virksomheden, der skal opfyldes, for at medarbejderne får tildelt incitamentslønnen. Det kan være krav til omsætning, overskud, overskudsgrad eller lignende. Dette bevirker, at medarbejderne i tildelingsåret får nogle konkrete mål at arbejde hen imod. Aktiebaseret incitamentsløn kan også bruges til at forsøge at fastholde vigtige nøglemedarbejdere. Ved at opstille krav om at tildelte afledte aktiver kun kan udnyttes, såfremt medarbejderne er ansat på udnyttelsestidspunktet 3, har medarbejderne et incitament for at blive i virksomheden. Tildeling af aktiebaseret incitamentsløn medfører dog visse problemer, hvorfor tildelingen ikke nødvendigvis har den ovenfor beskrevne effekt 4. Incitamentslønnen skal medføre et afkast af en rimelig størrelse målt i kroner, for at medarbejderne føler det er værd at ændre deres adfærd. Derfor skal der enten være en vis udvikling i virksomhedens aktiekurs, eller der skal tildeles incitamentsløn 1 I visse tilfælde kan medarbejdere være villige eller nødsagede til at accepterer en lønnedgang. 2 Nicolaisen, Sten (red.), Aktiebaserede incitamentsprogrammer, side 15 ff. 3 Funktionærlovens 17 a og Aftalelovens 36 bevirker dog at sådanne klausuler ikke nødvendigvis kan håndhæves, se afsnit 10. 4 Dette afsnit er primært skrevet på baggrund af et foredrag af professor Michael Møller fra Handelshøjskolen i København. 9

af en vis værdi. Medarbejderne skal også føle, at det arbejde de yder mere eller mindre direkte har indflydelse på virksomhedens aktiekurs, for at vedkommende ændre adfærd. Dette taler for at kun nøglemedarbejdere får tildelt aktiebaseret incitamentsløn. En favorisering af enkelte medarbejdere, igennem tildeling af incitamentsløn, kan dog medføre en negativ effekt hos de medarbejdere, der ikke modtager incitamentslønnen, idet de føler sig overset. En virksomheds aktiekurs afhænger ikke udelukkende af den indsats medarbejderne yder. Faktorer som internationale økonomiske konjunkturer og generel udvikling på aktiemarkedet påvirker også aktiekursen. Dermed indgår der et vist element af tilfældighed i aflønningen af medarbejderne, når der benyttes aktiebaseret incitamentsaflønning. Såfremt udefrakommende påvirkninger har en positiv effekt på aktiekursen, bliver medarbejderne belønnet uden nødvendigvis at have ydet en bedre arbejdsindsats. Såfremt udefrakommende påvirkninger har en negativ effekt på aktiekursen, bliver medarbejderne ikke belønnet på trods af, at de har ydet en bedre arbejdsindsats. Dette er begge uheldige effekter set fra ejernes synspunkt og kan medføre, at medarbejderne ikke føler, de kan påvirke aktiekursen, og derfor ikke ændrer deres adfærd på grund af incitamentslønnen. Om den enkelte virksomhed vælger at benytte aktiebaseret incitamentsløn og hvordan de vælger at designe incitamentsprogrammet må bero på en afvejning af fordele og ulemper og på om ejerne, eller den ledelse ejerne har valgt skal tage beslutninger på deres vegne, tror anvendelse af aktiebaseret incitamentsløn vil have en positiv effekt for virksomheden 5. 4.2 Finansielle instrumenter 4.2.1 Aktier Brug af aktier som finansielt instrument ved tildeling af incitamentsløn er den mest simple form for aktiebaseret incitamentsløn, både for medarbejderne at overskue og for virksomheden at administrere. Virksomheden tildeler medarbejderen aktier, enten vederlagsfrit eller til favørkurs, fra selskabets egenbeholdning 6. Medarbejderen kan herefter sælge aktierne, når vedkommende finder det profitabelt, og vil få en avance på forskellen mellem afståelsessummen og den til selskabet betalte pris 7. Stigende aktiekurs giver medarbejderen en øget avance. Har medarbejderen købt aktierne til favørkurs, er der dog en risiko for, at vedkommende taber penge, såfremt selskabets aktiekurs falder til en kurs under favørkursen. 5 En diskussion af om aktiebaseret incitamentsløn virker efter hensigten eller ej ligger uden for formålet med denne opgave. Ligeledes ligger en diskussion af, hvordan et incitamentsprogram skal designes uden for formålet med opgaven. 6 Dette kan kræve at selskabet må opkøbe aktier. 7 Beskatning ved tildeling og afståelses diskuteres i afsnit 5.11 og 7.1.2. 10

4.2.2 Optioner Der findes to typer optioner, call optioner (købsoptioner) og put optioner (salgsoptioner) 8. Ved tildeling af incitamentsløn anvendes call optioner, dvs. virksomheden tildeler, vederlagsfrit eller til favørkurs 9, medarbejderen en ret, men ikke en pligt, til, på et givent tidspunkt (en europæisk option) eller inden for en given periode (en amerikansk option 10 ) 11, at købe et givent antal aktier til en på forhånd fastsat kurs (exercisekursen). Exercisekursen kan være lavere end markedskursen for aktien (optionen er in-the-money ), lig med markedskursen for aktien (optionen er at-the-money ) eller højere en markedskursen for aktien (optionen er out-of-the-money ) 12. Når medarbejderen modtager optionen, vil der typiske være en periode, hvor vedkommende ikke kan udnytte denne, og derefter en periode hvor optionen kan udnyttes. I den periode hvor optionen ikke kan udnyttes, kan medarbejderen vælge at sælge optionen. Når medarbejderen har mulighed for at udnytte optionen, kan vedkommende vælge at gøre dette, såfremt det er profitabelt, dvs. såfremt optionen er in-the-money 13. Udnyttes optionen erhverver medarbejderen aktier fra selskabets egenbeholdning mod betaling af exercisekursen. Er optionen out-of-the-money vil medarbejderen vælge ikke at udnytte optionen, og vedkommende taber den præmie, der eventuelt er betalt for optionen 14. Udnyttes optionen kan medarbejderen sælge aktierne når vedkommende finder det profitabelt. En stigning i aktiekursen giver medarbejderen en øget profit, men vedkommende har en risiko for at tabe penge, såfremt aktierne afstås til en kurs under den betalt exercisekurs, med tillæg af en eventuelt betalt præmie for optionen. 4.2.3 Warrants Warrants har i princippet de samme egenskaber som optioner. Den eneste forskel er, at de aktier, der erhverves af medarbejderen ved udnyttelse af warrants, er nytegnede i stedet for tildelt fra selskabets egenbeholdning. Dette medfører, at såfremt warrants udnyttes skal selskabets egenkapital 8 Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side 217. 9 Se diskussion af dette i afsnit 5.3. 10 For en amerikansk option gælder det, at denne kan udnyttes i hele optionens løbetid. For optioner, der anvendes til incitamentsaflønning, vil der ofte først være en periode hvor optionen ikke kan udnyttes, og derefter en periode hvor optionen kan udnyttes. Det må derfor antages at der er tale om en afart af en amerikansk option. 11 Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side 218. 12 Christensen, Michael & Frank Pedersen, Aktieinvestering, side 218. 13 Generelt er det mere profitabelt af afstå en amerikansk option end at sælge denne i løbet af exerciseperioden, idet optionen har en værdi på grund af løbetiden. Skattemæssige overvejelser eller klausuler kan dog medfører at medarbejderen vælger at udnytte optionen i løbet af exerciseperioden. 14 Er optionen at-the-money er det fra medarbejderens synspunkt underordnet om aktierne erhverves fra virksomheden eller på anden måde. Der ses bort fra eventuel kurtage og skatteovervejelser. 11

udvides uden fortegningsret for de hidtidige aktionærer. Fra medarbejderens synspunkt er det underordnet om de tildelte aktier kommer fra selskabets egenbeholdning eller nytegnes. Såfremt der anvendes optioner ved incitamentsaflønning er det selskabet, der bærer omkostningen, idet aktier kommer fra selskabets beholdning. Anvendes der warrants er det aktionærerne der bærer omkostningen, idet deres aktiebeholdning bliver udvandet. Derfor kan virksomheder, der ikke har de fornødne likvider med fordel vælge at anvende warrants frem for optioner ved incitamentsaflønning, såfremt aktionærerne er indforståede med dette 15. 5 Ligningslovens 7 H Den 22. maj 2003 vedtog Folketinget lov nr. 394 af 28/05-2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). Loven indeholder ændringer af beskatningen af de generelle medarbejderaktieordninger i LL 7 A 16, ændring af den hidtidige beskatning af individuelle medarbejderaktieordninger i LL 28, ophævelse af aktieaflønningsordningen i LL 28 A-C, indførelse af en ny form for beskatning af individuelle medarbejderaktieordninger i LL 7 H, konsekvensændringer af lovforslaget i anden lovgivning og ikrafttrædelsesbestemmelser. Loven er en vedtagelse af L 67 17 med efterfølgende ændringer. Loven er en del af den nuværende regerings konkurrenceevnepakke og har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform 18. I dette afsnit vil betingelserne for og konsekvenserne af anvendelsen af LL 7 H blive analyseret. Derudover vil det, når det findes relevant, blive analyseret hvordan LL 7 H adskiller sig fra andre mulige måder at beskatte aktier, optioner og warrants tildelt som løn. 5.1 Omfattede finansielle instrumenter LL 7 H omfatter aktier, køberetter til aktier 19 og tegningsretter til aktier 20. I forarbejderne defineres en køberet som en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. En tegningsret defineres som en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremti- 15 De selskabsretlige regler for vedtagelse og udførelse af en kapitaludvidelse vil ikke blive gennemgået. 16 Disse vil ikke blive gennemgået her, idet de falder uden for de beskatningsregler, der bliver behandlet i opgaven. 17 Fremsat d. 6. november 2002. L 67 er med få ændringer en genfremsættelse af L 206 af 22. maj 2002. 18 L 67 (som fremsat), almindelige bemærkningerne, indledning, 1. og 5 afsnit. 19 Optioner. 20 Warrants. 12

dig periode enten til en på forhånd fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Det fremgår ikke af forarbejderne om, eller i givet fald hvorfor, optioner, hvor exercisekursen ikke ligger fast, men hvor der er aftalt principper for, hvordan kursen skal opgøres, ikke er omfattet af LL 7 H. I forarbejdernes er der henvist til, at køberetter (og tegningsretter) skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. I kommentaren til KGL 29 21 anføres det, at kursen på en køberet kan anses for aftalt såfremt der er fastsat nærmere regler for beregningsgrundlaget og/eller nogle beregningsprincipper, der medfører, at der ikke er væsentlig usikkerhed om den fremtidige overdragelsespris. Idet der ikke gives nogen begrundelse for, hvorfor optioner, hvor der kun er aftalt principper om opgørelse af exercisekursen, skal undtages fra LL 7 H, og idet disse må anses at falde ind under en almindelig definition af optioner, må det antages at disse typer optioner også er omfattet af LL 7 H. 5.2 Personkreds LL 7 H omfatter personer, der er i et ansættelsesforhold. Ifølge bemærkningerne 22 skal dette fortolkes som "personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL 43, stk. 1. Personen, der modtager incitamentslønnen, skal være lønmodtager og incitamentslønnen skal kunne henregnes til A-indkomst. Det er derfor udelukket, at selvstændige erhvervsdrivende, bestyrelsesmedlemmer, visse direktører og andre der ikke direkte er ansat i virksomheden kan anvende LL 7 H. I den foreslåede L 150 23 anføres det i bemærkningerne til 2, at direktører anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som udgangspunkt ikke er omfattet af loven, idet der ikke foreligger et tjenesteforhold, og der henvises i den forbindelse blandt andet til den sædvanlige definition i den arbejdsretlige lovgivning, jf. ferieloven, Såfremt dette er korrekt, må direktører anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen heller ikke være omfattet af LL 7 H. I bemærkninger til ferieloven i Karnovs lovsamling anføres det, at der forekommer ledende stillingskategorier, hvor ansvaret og den selvstændige dispositionsbeføjelse er så udstrakt, at der ikke foreligger et tjenesteforhold. Afgørende er en konkret vurdering af stillingens karakter og dens lønmæssige placering, hvorimod den mere formelle omstændighed, at den pågældende er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ikke tillægges afgørende betydning. Ole Hasselbalch 24 anfører, at topledere, der i det interne 21 Børjesson, Jan m.fl., Kursgevinstloven med kommentarer, side 224. 22 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 2. afsnit. 23 Se afsnit 10.2. 24 Hasselbalch, Ole, Arbejdsret, side 24. 13

hierarki personificerer arbejdsgiveren trods deres ansættelse ikke er i et tjenesteforhold opadtil. Det må på baggrund af dette antages, at visse direktører har beføjelser, der medfører, at de ikke er omfattet af LL 7 H, og at det er stillingens karakter, og ikke en evt. anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der afgør dette. Dette er en væsentlig ændring i forhold til LL 28, både i den version der forelå før vedtagelsen af L 67 og i den nuværende version. LL 28 omfatter også direktører og personer, der i øvrigt har indgået aftale om personligt arbejde med virksomheden eller et koncernforbundet selskab 25. Dette kan være konsulenter eller rådgivere 26, der ikke kan betegnes som egentlige ansatte, men som ikke udøver selvstændig erhvervsvirksomhed 27. Derudover har personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, også mulighed for at blive beskattet efter reglerne i LL 28 28. 5.3 Vederlag De tildelte finansielle instrumenter skal modtages som vederlag, for at de kan være omfattet af LL 7 H, jf. LL 7 H stk. 1, 1. pkt. I forarbejderne præciseres det, at det finansielle instrument skal repræsentere en økonomisk værdi, for at der er tale om vederlag. Aktier skal gives til favørkurs, og der skal være mulighed for eller forventning om, at aktier, erhvervet på baggrund af optioner og warrants, skal kunne erhverves til favørkurs. Betaler medarbejderen markedsprisen for det finansielle instrument, vil der ikke være tale om vederlag, og reglerne i LL 7 H kan ikke finde anvendelse. Tidspunktet for vurderingen af om det finansielle instrument repræsenterer en økonomisk værdi er retserhvervelsestidspunktet 29. Det præciseres i forarbejderne, at udgangspunktet er en vurdering på tildelingstidspunktet, men at suspensive betingelser kan udskyde retserhvervelsen 30. Dette er en ændring i forhold til LL 28 af 17/09-2002, hvor vurderingen af om optioner eller warrants repræsenterede en økonomisk værdi skulle foretages på udnyttelsestidspunktet. Dette gav dog visse problemer. Den tidligere LL 28, stk.1 indeholdt ligeledes et krav om, at de modtagne optioner og warrants skulle være givet som vederlag dog uden en konkret angivelse af, hvornår vurderingen af om mod- 25 Led-Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side 180. 26 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 74. 27 Selvstændig erhvervsvirksomhed defineres i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 pkt. 3.1.1 som kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud, Led- Jensen, Carsten, Beskatning af lønindkomst, side 42. 28 Klingsten, Mette og Henrik Peytz, Ligningsloven med kommentarer, side 784. 29 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 4. afsnit. 30 Se afsnit 6. 14

tagne optioner og warrants var modtaget som vederlag skulle foretages. En sproglig fortolkning af LL 28, stk.1 måtte føre til, at såfremt medarbejderen havde betalt et vederlag for modtagne optioner og warrants, der modsvarede værdien af disse, ville der efterfølgende ikke ske beskatning efter LL 28 men efter de almindelige regler 31 om beskatning af optioner og warrants 32. Tidligere skatteminister Ole Stavad udtalte i den forbindelse 33, at: vederlaget er rettens værdi på udnyttelsestidspunktet 34. Medmindre medarbejderen har betalt et beløb til arbejdsgiverselskabet svarende til denne værdi, anses retten for omfattet af ligningslovens 28. Såfremt dette var en korrekt fortolkning af, hvornår der skulle statueres vederlag, ville det medføre, at medarbejdere, der erhvervede optioner eller warrants fra den virksomhed de er ansat i, hvor disse ikke var givet som vederlag, ville blive behandlet anderledes end andre der erhvervede optioner og warrants i samme virksomhed. Såfremt medarbejderen havde foretaget en god investering, ville værdien af optionen eller warranten på afståelses- eller udnyttelsestidspunktet være højere end det betalte beløb på købstidspunktet og dermed repræsentere en økonomisk fordel for medarbejderen. Såfremt afgørelsen af om beskatning skulle ske efter LL 28 eller ej var udskudt til det tidspunkt hvor optionen eller warranten blev udnyttet eller afstået, ville beskatningen afhænge af, om medarbejderne havde fortaget en god eller dårlig investering. Jan Guldmand Hansen 35 er ikke enig i denne fortolkning, og Ove Lykke Zeimer og Karen Sinding 36 stiller spørgsmål ved, om bemærkningerne i Cirkulære nr. 74 havde hjemmel i lovteksten. Dette begrunder de med, at såfremt der på tildelingstidspunktet er betalt fuld markedspris for optionen eller warranten, kan det ikke betragtes som modtaget vederlag. De anfører dog også, at problemerne omkring værdiansættelse af ikke-børsnoterede optioner og warrants 37 kan medføre, at det er vanske- 31 Udgangspunktet er beskatning efter KGL 29, der vil medføre en beskatning efter lagerprincippet i KGL 33. For personer betyder dette at gevinster og tab skal medregnes i kapitalindkomsten jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 2. Aktieoptioner, hvor der kun kan ske fysisk afregning og dette sker, vil ikke blive beskattet efter KGL 29 jf. KGL 30, stk. 1, nr. 5. Dette forudsætter dog at kontrakten ikke afstås jf. KGL 30, stk. 3, og at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger jr. KGL 30, stk. 4. Ligeledes vil warrants ikke blive beskattet efter KGL 29 jf. KGL 30, stk. 1 nr. 2. Aktie, erhvervet på baggrund af en option, og warrants vil blive beskattet efter reglerne i Aktieavancebeskatningsloven (se afsnit 7.1). 32 Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 73, Guldmand Hansen, Jan, Ændrede regler om beskatning af aktieløn - "hjælpen", der var umulig at slippe for, SR-Skat 2001, side 213 og Klingsten, Mette og Henrik Peytz, Ligningsloven med kommentarer, side 780. 33 Bilag 27 til lovforslag L 37: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love. (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter), der blev fremsat d. 4. oktober 2000 og vedtaget d. 12. december 2000. 34 Dette er en gengivelse af LL 28, stk. 1, 4. pkt. 35 Guldmand Hansen, Jan, Ændrede regler om beskatning af aktieløn - "hjælpen", der var umulig at slippe for, SR-Skat 2001, side 213. 36 Lavesen, Anders (red.), Aktieaflønning, side 271. 37 Se afsnit 8. 15

ligt at fastslå, om der er betalt fuld markedspris for optionen eller warranten på tildelingstidspunktet. I de ændringer af LL 28, der blev vedtaget samtidig med vedtagelsen af LL 7 H, præciseres det i stk. 1, 3. pkt., at medarbejderen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt tildelte optioner eller warrants indeholder et favørkurselement på retserhvervelsestidspunktet. Af bemærkningerne til 2. behandlingen fremgår det, at dette er en ændring af tidspunktet for vurderingen af om medarbejderen har modtaget et vederlag 38. Ændringen er indført for at give medarbejderen en reel mulighed for at betale sig fra lønbeskatning og ligestille en medarbejder og en udenforstående tredjemand, der begge køber optioner eller warrants i virksomheden. 5.4 Aftale Imellem ansættelsesselskabet og hver medarbejder, der ønsker at opnå skattefrihed efter LL 7 H, skal der indgås en aftale, om at LL 7 H skal finde anvendelse på incitamentslønnen, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 1. Aftalen skal indgås mellem medarbejderen og ansættelsesselskabet, uanset i hvilket selskab medarbejderen erhverver aktier eller ret til at erhverve aktier 39. Idet aftalen skal indsendes i kopi til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, sammen med den attest 40, der skal udarbejdes af selskabets revisor eller advokat, skal aftalen foreligge senest samtidig med attesten 41. Det fremgår ikke direkte af loven, at der er noget formkrav til aftalen, men idet der skal indsendes en kopi til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, er der de facto et krav om skriftelighed. Aftalen skal angive i hvilket selskab, der er erhvervet eller kan erhverves aktier. Idet det er en betingelse at de aktier, der erhverves eller kan erhverves, er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet 42 selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 4, er det kun muligt at angive disse to selskaber. Aftalen skal angive den nominelle værdi af de tildelte aktier og/eller den nominelle værdi at de aktier, der kan erhverves på baggrund af tildelte optioner eller warrants. Det er ikke et krav, at aftalen indeholder oplysninger om den reelle værdi af tildelte aktier, optioner eller warrants, idet disse skal fremgå af den attest, der skal udarbejdes af selskabet revisor eller advokat. Af aftalen skal det fremgå, såfremt der er stillet vilkår for vederlagets erhvervelse. I forarbejderne er der givet som eksem- 38 L 67, bilag 76, bemærkninger til nr. 10, afsnit 4 og 5. 39 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 8. afsnit. 40 Se afsnit 5.5. 41 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 10. afsnit. 42 Koncernbegrebet fortolkes efter KGL 4, stk. 2. Der forligger en koncern når moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne i datterselskabet, Banner-Voigt, Erik & Søren Rasmussen, Aktieløn, side 76. 16

pel, at det skal oplyses, såfremt fortsat ansættelse 43 er en betingelse for erhvervelse af vederlaget. Det præciseres i lovteksten, at de perioder, hvor medarbejderen har mulighed for at erhverve aktier på baggrund af optioner eller warrants, skal fremgå af aftalen. 5.5 Attest Selskabets revisor eller advokat skal, når der er indgået en aftale mellem selskabet og medarbejderen efter LL 7 H, stk. 2, nr. 1, attestere at betingelserne i LL 7 H, stk. 2 er opfyldt, jf. LL 7 H, stk. 5. Revisoren eller advokaten undersøger hermed om kravene for anvendelse af LL 7 H er opfyldt, herunder om beløbsgrænserne 44 i LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er overholdt 45. Attesten skal derfor også indeholde oplysninger, der gør det muligt at undersøge, om beløbsgrænserne er overholdt. Såfremt det ikke fremgår af aftalen mellem selskabet og medarbejderen, skal attesten indeholde oplysninger om, hvornår den faktiske købskurs for tildelte aktier foreligger, eller hvornår den faktiske udnyttelseskurs for tildelte optioner og warrants foreligger, jf. LL 7 H, stk. 5, 2. pkt. En vurdering af om beløbsgrænserne er overholdt kræver værdiansættelse af de finansielle instrumenter. Såfremt aktier, optioner og warrants er børsnoterede anvendes børskursen, hvorfor LL 7 H, stk. 5 kun stiller krav, om at attesten skal indeholde værdier for unoterede finansielle instrumenter. Attesten skal indeholde oplysninger om handelsværdien for unoterede aktier, og, såfremt grænsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a anvendes, oplysninger om handelsværdien for unoterede optioner og warrants, på det tidspunkt hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger. Fortolkes dette ud fra ordlyden, opstår der en kompleks situation, såfremt den faktiske købs- eller udnyttelseskurs først foreligger, efter at medarbejderen har erhvervet endelig ret til det finansielle instrument. Foreligger den faktiske købs- eller udnyttelseskurs efter retserhvervelsen, skal vurderingen af om beløbsgrænserne i LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er overholdt foretages på tidspunktet for retserhvervelsen, jf. LL 7 H stk. 1, 2. pkt. LL 7 H, stk. 5 stiller kun krav om, at det tidspunkt hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, skal angives i attesten, og at handelsværdien for aktier, optioner og warrants skal angives på dette tidspunkt. Dette betyder, at revisoren eller advokaten skal vurdere om beløbsgrænserne er overholdt på et andet tidspunkt end det tidspunkt hvor instrumenternes værdi er vurderet i attesten, hvorfor der muligvis skal benyttes andre kurser. Det må der- 43 Visse klausuler om fortsat ansættelse kan ikke påberåbes, se afsnit 10. 44 Se afsnit 5.6. 45 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 17

for antages, at såfremt den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger efter retserhvervelsen, skal attesten angive værdien af de finansielle instrumenter på retserhvervelsestidspunktet. Benyttes i stedet grænsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, skal kun handelsværdien for unoterede aktier angives; det er ikke nødvendigt at angive handelsværdien for unoterede optioner og warrants. Derimod skal udnyttelseskursen på optioner og warrants fremgå af attesten. Ligeledes skal markedskursen på den underliggende aktie fremgå på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger 46, såfremt denne ikke er børsnoteret. Værdien af unoterede aktier skal fastsættes til markedsværdien. Dette er kun muligt såfremt den unoterede aktie har været handlet på det tidspunkt, hvor værdien skal fastsættes. Handles den unoterede aktie ikke, eller foregår handlen ikke mellem uafhængige parter, kan unoterede aktier værdiansættes ud fra hjælpereglen i TSS-cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter 47. Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget 48, at anvendelse af hjælpereglen anses for tilstrækkelig for at vurdere om beløbsgrænserne er overholdt. Ud fra hjælpereglen beregnes aktiernes værdi som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Værdien opgøres ud fra selskabets senest aflagte årsregnskab dog med visse korrektioner 49. Det fremgår ikke af bemærkninger, hvordan unoterede optioner og warrants, der ikke har været handlet mellem uafhængige parter, skal værdiansættes. Det må dog antages, at dette kan ske efter Black- Scholes formel eller Ligningsrådets formel 50, hvor hjælpereglen kan benyttes til værdiansættelse af den underliggende aktie, såfremt der ikke foreligger en handelsværdi for denne. Attesten skal, sammen med en kopi af den aftale, der er indgået mellem selskabet og medarbejderen, indsendes til den skatteansættende myndighed, jf. LL 7 H, stk. 5, 6. pkt. Dette skal ske senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab for det år hvor medarbejderen erhverver ret til incitamentslønnen. Udløber selskabets regnskabsår mellem d. 1. august og d. 31. december, skal attesten og kopien af aftalen dog først indsendes senest 20. januar året efter. Ansættelsesselskabet er forpligtet til at opbevare attesten og aftalen i fem år, dog skal aftalen opbevares så længe selskabet er forpligtet af denne 51. Det fremgår ikke af lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget, hvilke konsekvens det vil have, såfremt attesten ikke indsendes til den skatteansættende myndighed, eller 46 Eller måske på tidspunktet for retserhvervelsen, såfremt dette foreligger tidligere, jf. ovenfor. 47 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 48 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 2. afsnit. 49 Se afsnit 8.1. 50 Se afsnit 8.2. 51 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 5, 1. afsnit. 18

såfremt tidsfristen ikke overholdes 52. Det må dog antages, at indsendelse af attesten inden for tidsfristen er et krav på lige fod med de andre krav i LL 7 H 53, hvorfor manglende indsendelse af attesten inden for tidsfristen må medføre, at incitamentslønnen skal beskattes efter reglerne i LL 28 eller ved retserhvervelsen. 5.6 Grænser I LL 7 H, stk. 2, nr. 2 er der opstillet grænser for værdien af den incitamentsløn en medarbejder kan modtage, såfremt incitamentslønnen skal være omfattet af skattefriheden i LL 7 H, stk. 1. Der er opstillet to grænser, og det er et krav at enten den ene eller den anden grænse skal overholdes 54, for at incitamentslønnen kan være skattefri. I LL 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a er der opstillet en grænse, for at den summerede værdi af tildelte aktier, optioner og warrants årligt må udgøre maksimalt 10 % af medarbejderens årsløn. Årslønnen udregnes som den løn medarbejderen har modtaget af arbejdsgiverselskabet eller af et selskab, der er koncernforbundet 55 med arbejdsgiverselskabet 56. Årslønnen er summen af medarbejderens indkomstskattepligtige løn, lønaccessorier og pensionsbidrag betalt af ansættelsesselskabet 57. Årslønnen skal være den reelle løn, hvorfor den skal renses for ekstraordinære udsving som eksempelvis en bonus 58. Værdien af de finansielle instrumenter skal vurderedes på det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for tildelte aktier foreligger eller hvor den faktiske udnyttelseskurs for optioner eller warrants foreligger, jf. LL 7 H, stk. 1, 2. pkt. Vurderingen skal dog senest foretages på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument. Vurderingstidspunktet for værdien af det finansielle instrument er fremrykket for at undgå usikkerhed omkring værdien af incitamentslønnen, når der er indgået aftaler med suspensive betingelser, såfremt den faktiske købs-/udnyttelseskurs foreligger 59. I bemærkningerne til lovforslaget præciseres det 60, at det ikke er tilstrækkeligt at der er vedtaget principper for beregningen af købs-/udnyttelseskursen; den eksakte kurs skal foreligge. Der er fra lovgivers side taget højde for, at derivater kan være vanskelige at værdiansætte 61, hvorfor der en indført en alternativ grænse i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b. Hver medarbejder kan modtage 52 Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6. 53 Se afsnit 5.15. 54 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 16. afsnit. 55 Vurderet ud fra kriterierne i KGL 4, stk. 2. 56 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 18. afsnit. 57 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 18. afsnit. 58 Banner-Voigt, Erik, Aktieløn beskatning ved salg af aktier, R&R 2003, nr. 8, side 6 59 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 6. afsnit. 60 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 22. afsnit. 61 Se afsnit 8. 19

optioner og warrants af ubegrænset værdi, såfremt exercisekursen på det finansielle instrument maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier. Derudover må der årligt modtages aktier af en værdi på maksimalt 10 % af medarbejderens årsløn. Årslønnen udregnes efter samme principper, og værdien af aktierne skal vurderes på samme tidspunkt, som omtalt i forbindelse med reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra a. Reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b medfører, at det kun er aktierne, der skal værdiansættes, hvilket vil være lettere end at værdiansætte de afledte aktiver 62. Såfremt en medarbejder i et år modtager en eller flere optioner eller warrants, der ikke opfylder kravet om at exercisekursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier, anses betingelsen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra b ikke for opfyldt, hvorfor alle modtagne aktier, optioner og warrants skal vurderes i forhold til reglen i LL 7 H, stk. 2, nr. 1, litra a. Overstiger værdien af tildelte aktier, optioner og warrants grænsen på 10 % af årslønnen, skal den del af incitamentslønnen, der overstiger 10 % af årslønnen, beskattes efter de øvrige regler i skattelovgivningen 63. Opfylder de tildelte optioner og warrants kravet om at exercisekursen maksimalt er 15 % lavere end markedskursen på de underliggende aktier, men overstiger værdien af tildelte aktier i et år grænsen på 10 % af årslønnen, skal den del af aktierne, der overstiger grænsen ligeledes beskattes efter de øvrige regler i skattelovgivningen. 5.7 Selskabet Det er et krav, at incitamentslønnen tildeles af ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet 64 selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 3. Det er ligeledes et krav, at de tildelte aktier er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet selskab, eller at de aktier, der kan erhverves på baggrund at tildelte optioner eller warrants er aktier i ansættelsesselskabet eller et koncernforbundet selskab, jf. LL 7 H, stk. 2, nr. 4. Disse krav skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver ret til det finansielle instrument, jf. LL 7 H, stk. 1. 3. pkt. Det er i bemærkningerne til lovforslaget præciseret 65, at kravet i LL 7 H, stk. 2, nr. 4 anses for opfyldt, selvom der efter retserhvervelsestidspunktet fortages omstruktureringer med tilbagevirkende kraft, der bevirker, at koncernforbindelsen ikke foreligger på retserhvervelsestidspunktet. Dette skal sikre, at incitamentsaflønningsprogrammer ikke skal være en hindring for omstrukturering. 62 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 20. afsnit. 63 Beskatning efter LL 28, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, eller beskatning ved retserhvervelsen. 64 Vurderet ud fra kriterierne i KGL 4, stk. 2. 65 L 67 (som fremsat), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr. 6, 7 H, stk. 1 og 2, 26. afsnit. 20