HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2011 ERHVERV oplyst forbrug Høring 24. januar 2011
Indhold 1 Driftmærke... 4 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug...4 1.2 Driftjournal...4 1.3 Standardbygninger...5 1. Vægge, gulve og lofter... 7 1.4 Registrering af vægge, gulve og lofter...7 1.5 Måltagning arealer, m²...7 1.6 Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres.....7 1.7 Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K...7 2 Linietab... 8 2.1 Registrering...8 2.2 Kuldebrolængde, m...8 3 Vinduer og yderdøre... 9 3.1 Registrering...9 3.2 Beskrivelse af vinduer og døre...9 3.3 Måltagning...9 3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi...10 3.5 Glasandel, Ff...10 3.6 Solafskærmning, Fc...10 4 Skygger...12 1.1. Registrering...12 4.1 Horisont...12 4.2 Udhæng...12 4.3 Sideskygge...13 4.4 Vindueshulprocent...13 4.5 Undtagelser...13 5 Temperaturfaktor b-faktor"...14 5.1 Registrering...14 5.2 Eksempler på beregning af b-faktorer...14 6 Ventilation...15 6.1 Registrering...15 6.2 Ventilationsformer...15 6.3 Anlægsbeskrivelse...16 6.4 Zoner...16 6.5 Zoneareal...17 6.6 Driftstid...17 6.7 Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m]...17 6.8 Temperaturvirkningsgrad *η vgv ]...17 6.9 Indblæsningstemperatur [t i ]...18 6.10 Elvarmeflade [EL-VF]...18 6.11 Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n]...18 6.12 Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n]...18 6.13 Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL]...19 6.14 Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s]...19 6.15 Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s]...19 6.16 Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n]...19 6.17 Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n]...20 6.18 Formler...20 7 Koldt vand...22 7.1 Registrering...22 8 Varmt vand...23 HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 1
8.1 Graddage uafhængigt forbrug...23 8.2 Det graddage afhængige forbrug GAF...24 8.3 Registrering...25 8.4 Forbrug af varmt vand...26 8.5 Varmtvandsbeholder...27 8.6 Varmetab fra tilslutningsrør...28 8.7 Ladekredspumpe...28 8.8 Cirkulationspumpe til varmt brugsvand...28 8.9 El-tracing til varmt brugsvand...29 8.10 Varme brugsvandsrør...29 9 Driftjournaler...30 9.1 Generelt...30 9.2 Fjernvarmeanlæg...30 9.3 Kedelanlæg...32 10 Varmefordelingsanlæg...34 10.1 Registrering...34 10.2 Anlægsbeskrivelse...34 10.3 Automatik i varmefordelingsanlæg...35 10.4 Undtagelser...37 11 Pumper...38 11.1 Registrering...38 11.2 Anlægsbeskrivelse...38 11.3 Driftstyper...38 12 Varmerør...39 12.1 Beskrivelse...39 12.2 Opdeling og længde af rørstrækninger...39 12.3 Varmetab, W/mK...40 12.4 Temperaturfaktor for rørplacering...40 13 Kedelanlæg...41 13.1 Generelt...41 13.2 Data til beregning...41 13.3 Registrering...41 13.4 Kedelbeskrivelse...41 13.5 Anlægstyper -brændsel...41 13.6 Varmeydelse...43 13.7 Nominel virkningsgrad...44 13.8 Belastning...44 13.9 Nominel kedeltemperatur...44 13.10 Temperaturkorrektionsfaktor...44 13.11 Tomgangstab...44 13.12 Tabsfaktor...44 13.13 Andel til rum...44 13.14 Temperaturdifferens...44 13.15 Driftsforhold...45 13.16 Blæsereffekt...45 13.17 El til automatik...45 14 Fjernvarme...46 14.1 Generelt...46 14.2 Registrering...46 14.3 Anlægs/typebeskrivelse...46 14.4 Fjernvarmeunit...46 14.5 Nominel varmeeffekt [kw]...46 14.6 Tilberedning af varmt brugsvand...47 14.7 Minimum vekslertemperatur [ºC]...47 HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 2
14.8 Automatik, standby [W]...47 15 Anden rumopvarmning...48 15.1 Registrering...48 15.2 Direkte el til rumopvarmning...48 15.3 Andre opvarmningskilder...48 16 Solvarme...50 16.1 Registrering...50 16.2 Anlægsbeskrivelse...50 16.3 Solfanger...51 16.4 Varmetabskoefficient...51 16.5 Varmerør til solfanger...52 16.6 Effektivitet for solvarmeanlæg...52 16.7 Elforbrug i solvarmeanlæg...52 16.8 Solvarmebeholder...52 17 Varmepumper...53 17.1 Registrering...53 17.2 Anlægstype/-beskrivelse...54 17.3 Test-temperaturer, kold side og varm side, medier...54 17.4 Nominel effekt, nominel COP...54 17.5 Relativ COP...55 17.6 Arealandel...55 17.7 Særligt hjælpeudstyr, automatik...56 17.8 Stand-by...56 17.9 Varmepumper tilknyttet ventilationen...56 18 Solceller...58 18.1 Registrering...58 18.2 Anlægsbeskrivelse...58 18.3 Solcelleanlæg...58 18.4 Panel areal...59 18.5 Placering på klimaskærm...59 18.6 Peak Power...59 18.7 Systemvirkningsgrad...59 19 Mekanisk køling...61 19.1 Registrering...61 19.2 Anlægstype...61 19.3 Anlægsbeskrivelse...61 19.4 Data til beregning af elforbrug...62 20 Belysning...63 20.1 Registrering...63 20.2 Anlægsbeskrivelse...64 20.3 Zone...64 20.4 Areal...64 20.5 Almenbelysning, installeret effekt i brugstiden, P lys, alm...64 20.6 Almenbelysning, minimumseffekt i brugstiden...65 20.7 Belysningsniveau, E lux...65 20.8 Dagslysfaktor, DF...66 20.9 Dagslysstyring, U,M,A,K...66 20.10 Driftstid, t alm, lys & benyttelsesfaktor, F 0...66 20.11 Særbelysning - arbejdslampers effekt i brugstiden...67 20.12 Anden særbelysning, effekt i brugstiden, P lys, sær...67 20.13 Almenbelysning, standby effekt uden for brugstid, P lys,standby...67 20.14 Almenbelysning, effekt uden for brugstid...67 21 Andet elforbrugende udstyr...68 21.1 Registrering...68 HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 3
1 Driftmærke Energimærkning efter oplyst forbrug kan gennemføres for store bygninger, hvor der findes en detaljeret driftjournal. Denne type energimærkning er karakteristisk ved at energikonsulenten skal anvende en række standardbygninger, der kan indtastes med få tastetryk i edb-programmerne, og ud fra denne kladde udarbejde energibesparelserne. Energikonsulenten skal registrere og dokumentere bygningsdele og tekniske anlæg, der indeholder forslag til energibesparelser iht. denne håndbog, mens de dele der ikke indeholder forslag til besparelser forbliver standardbygningens kladde. Energimærkningsrapporten viser alene energibesparelserne som status og forslag, mens statusbeskrivelse af bygningsdele og teknik uden forslag til energibesparelser ikke vises Energibesparelserne udregnes ud fra det beregnede forbrug. Det beregnede forbrug kommer fra standardbygningen med de rettelser energikonsulenten har udført. Energibesparelserne skaleres så de tager udgangspunkt i det oplyste forbrug. Hvis f.eks. det beregnede forbrug er 10% større end det oplyste, skaleres energibesparelserne 10% ned. Når alle rettelser er udført i standardbygningen, må det beregnede forbrug ikke variere med mere end 15% ift. det beregnede forbrug. Energikonsulenten skal også medtage driftenergibesparelser, dvs. energibesparelser der fremkommer ved ændring af adfærd. Driftsbesparelser kan bl.a. tages fra driftjournalens beregninger. Bygningens energimærke er beregnet ud fra det oplyste, graddagekorrigerede energiforbrug, og ikke ud fra det beregnede energiforbrug. 1.1 Energimærkning efter beregnet og oplyst forbrug 1.1.1 Bygningskategorier og energimærke Store bygninger kan energimærkes efter oplyst forbrug. Store bygninger er defineret efter BBR-anvendelse i den generelle del. Energimærket udregnes ud fra det oplyste graddagekorrigerede varmeforbrug og det årskorrigerede elforbrug, ganget med 2,5 som beskrevet i den generelle del. 1.2 Driftjournal Der skal findes en driftjournal på bygningen, der opfylder kravene i afsnittet om driftjournal i denne håndbog. Energikonsulenten taster driftjournalen data ind i IT-programmerne, der så beregner GUF-GAF forbrug, varmtvandsforbrug og dimensionerende fremløbstemperatur. Se afsnittene Varmt vand, Driftjournal og Varmefordeling. Ud fra driftjournalens beregninger kan energikonsulenten se om der er besparelser i varmeanlægget, samt hvor de ligger. Hvis f.eks. GUF forbruget minus varmtvandsforbruget er stort, indikerer det at der er et stort tab i varmefordelingsanlægget, og energikonsulenten skal se efter muligheder for besparelser her. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 4
Bygninger med et stort elforbrug vil ofte med fordel kunne benytte et beregnet energimærke, idet dette kun tager højde for elforbrug til bygningsdrift. 1.3 Standardbygninger I IT-programmerne kan energikonsulenten med få indtastninger lægge en standardbygning ind, der danner beregningsgrundlag for energibesparelserne. Når nedenstående data indtastes og der trykkes på upload, dannes en bygning med alle bygningsdele og teknisk anlæg i status. 1.3.1 Følgende data kommer fra BBR anvendelseskode, byggeår, Konsulenten indtaster: samlet opvarmet boligareal [m²], samler opvarmet erhvervsareal [m²], opvarmet tagetageareal [m²], uopvarmet kælderareal [m²], etagehøjde [m], middel bygningsdybde [m], bygningsform [Længe, Vinkel, Hestesko, Karré, Anden], tag-/loftkonstruktion (Fladt tag, Udnyttet tagetage) [-], ydervægsareal (for eksempel gavle) mod anden opvarmet bygning [m²], opvarmet kælder [Ja/Nej], omgivelser [Fritliggende, Tæt bebygget, Meget tæt bebygget], rotation [ ] vinduernes procentvise fordeling på nord, syd, øst og vest [%], brugstid [timer/uge], belysningsanlæg vælges type [kontor/undervisning/reception/trappelys], ventilationsanlæg [naturlig/mekanisk], 1- eller 2 strenget varmefordelingsanlæg [1/2], mm isolering af varme- og varmtvandsrør [mm], b-faktor for varmefordelingsanlæg [decimal], vvb [liter], oplyst varmeforbrug der graddagekorrigeres, oplyst elforbrug der korrigeres til helt år, dim. frem- og tilbageløbstemperatur [:], varmtvandsforbrug [m³], varmtvandstemperatur [:], 1.3.2 Antagelser ved generering af standardbygningen Arealer på bygningsdele udregnes iht beregningsforudsætninger udarbejdet af SBi Se tabel Arealberegning HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 5
Klimaskærmens bygningsdele vælges ift. opførelsesår og varmeforsyning, se tabel Standardkonstruktioner Vinduesarealet er 22 % af etagearealet. Arealet fordeles på de fire hovedorienteringer: Døre og porte facade, nord, facade, øst, facade, syd, facade, vest. Ovenlyskupler (efter anvendelseskode) Ved valg af udnyttet tagetage: taghældning 45, skunkhøjde 1 m. Ydervæg: areal korrektion (for eksempel forskudte facade el. karnapper), ydervægsareal mod anden uopvarmet bygning, ydervægsareal med anden isoleringstykkelse (for eksempel brystninger). Terrændæk/gulve: areal med gulvvarme, areal mod udeluft (for eksempel etagedæk over parkering), areal over opvarmet kælder der ikke er medtaget i BBR, kælderydervægsareal. Vinduestype og rudeløsning vælges efter byggeår, (1-fags, 2-fags, Bondehus, Dannebrog, Palævindue) Varmekapacitet vælges middel middel tung 80Wh/K m² Ventilation naturlig vælges 0,3 l/s/m² ved mekanisk vælges et af bilagens standard belysningsanlæg Fjernvarmeunit, oliekedel og naturgaskedel vælges iht tabellen standardkonstruktioner. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 6
1. Vægge, gulve og lofter 1.4 Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse af flader med varmetab, transmissionsareal, transmissionskoefficient, U. 1.5 Måltagning arealer, m² Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion identificeres. Flader inddeles i følgende undergrupper: vægge, gulve, lofter. Fladernes opbygning beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Det angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet. 1.6 Bygningsdele mod uopvarmede arealer registreres.. Konstruktionsdele med indlagt varme (f.eks. gulvvarme og varme vægge) registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10% af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme angives en bemærkning. for eksempel at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv. 1.7 Transmissionskoefficient U-værdi, W/m²K Men henblik på at angive konstruktionernes transmissionskoefficient, kan der som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode. Hvis det er påkrævet, kan der foretages en destruktiv undersøgelse af bygningsdele for at fastlægge type, tykkelse og tilstand af isolering i hulrum. Det bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 7
2 Linietab 2.1 Registrering Et fundaments linietab bestemmes ud fra DS 418, anneks D. Ved energimærkning af eksisterende bygninger registreres alene linjetab for ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter. Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationsafsnittet. For at kunne beregne linietab skal nedenstående forhold registreres: konstruktionsmåde for fundament og nederste del af ydervæg, længde af kuldebroer. 2.2 Kuldebrolængde, m Kuldebroslængden m er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 8
3 Vinduer og yderdøre 3.1 Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv. Vinduesflader kan herefter registreres således: Der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevinduer). Referencevindue repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element- og glastype. Vinduet opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives. Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, og det totale vinduesareal angives. Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt. Under hensyntagen til grupperingen af vinduerne i henholdsvis referencevinduer og individuelle glaspartier registreres følgende oplysninger for hver gruppering: vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne, elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for referencevinduet / glaspartiet, orientering og hældning. Til beregning af varmetab og forslag til besparelser angives følgende data: beskrivelse af vinduer og døre, areal af murhuller, transmissionskoefficient, U-værdi, glasandel, Ff, rudens solvarmetransmittans, g, solafskærmning, Fc. 3.2 Beskrivelse af vinduer og døre Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne og individuelle vinduer at kunne genkende bygningens vinduer. Referencevinduer beskrives med element- og glastype, f.eks. om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, f.eks. om det er en 2-lags energirude. Derudover bør beskrivelsen indeholde individuelle vinduer med angivelse af hældning, orientering og antal. 3.3 Måltagning HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 9
Areal af murhul for vinduer angives. Data kan tilvejebringes ved opmåling på stedet eller ud fra tegningsmaterialer. Det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske vinduesareal. 3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi Baseret på registreringen af vinduernes type, størrelse, glastyper og funktion kan vinduets transmissionskoefficient, U-værdien, bestemmes. Det kan ske: som angivet i tabellerne, som beskrevet i DS 418, ved brug af anerkendte programmer til beregning af U-værdi. Benyttes andre metoder end tabellerne fra denne håndbog, skal linietab fra kuldebroer i vindueskonstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. 3.5 Glasandel, Ff Glasandelen, Ff, for et vindue eller en dør bestemmes ved opmåling, fabrikantinformationer eller beregning. Som udgangspunkt kan standardværdierne i tabellerne anvendes. Såfremt der forekommer vinduer, ovenlys eller døre, hvis mål afviger fra tabellernes anvendelsesområde, skal glasandelen Ff beregnes. Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. 3.6 Solafskærmning, Fc Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag. Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk, sættes Fc til 1,0. Solafskærmningsfaktor Placering Dobbeltrude Energiruder og -glas Type Lys Mørk Lys Mørk Indvendigt Persienne 0,60 0,80 0,70 0,85 Rullegardin 0,30 0,70 0,45 0,80 Gardin 0,60 0,80 0,70 0,85 Mellem glas * Persienne 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Gardin 0,30 0,50 0,25/0,40 0,45/0,60 Udvendigt Persienne 0,10-0,20 0,10-0,20 Gardin (screen) 0,10-0,20 0,10-0,20 * HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 10
For solafskærmning mellem glaslag afhænger solafskærmningsfaktoren af placering. Hvis energibelægningen er på inderste glaslag gælder de lavere værdier, ellers gælder de høje værdier. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 11
4 Skygger 1.1. Registrering Følgende skyggeforhold registreres til brug for beregningen: horisont, udhæng, venstre skygge, højre skygge, vindueshul. Disse skyggeforhold registreres normalt samlet for hele facaden. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der har et fremspring på mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. 4.1 Horisont Horisontvinklen mellem vandret plan og skyggende genstande foran vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBi Anvisning 213. 4.2 Udhæng Vinklen mellem udhænget og midten af vinduet registreres som illustreret på nedenstående figur fra SBi Anvisning 213. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 12
4.3 Sideskygge Ved vinkelbygninger beregnes facadens sideskygge efter følgende formel: V/F = Vinkelbygningens fremspring i meter/facadelængden. Når V/F er bestemt kan facadens sideskygge i grader kan beregnes på baggrund af de faktiske forhold på stedet. 4.4 Vindueshulprocent For alle vinduer registreres vindueshulprocenten som falsens dybde i forhold til det mindste mål af enten vinduets bredde eller højde. Falsdybden er afstanden fra facadens yderside til yderside af rudens plan som illustreret herunder. 4.5 Undtagelser Beplantning: Enkeltstående træer i villahaver og lignende er ikke omfattet. Vinkelformede bygninger For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 13
Ikke plane facader For ikke plane facader med fremspring større end 60 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. 5 Temperaturfaktor b-faktor" Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. Temperaturfaktoren, b, benyttes til at bringe varmetabsberegningen i overensstemmelse med sådanne forhold. Faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (Uværdien), som en afspejling af det reducerede varmetab m.v. For tekniske installationer anvendes "rummets b-faktor. 5.1 Registrering For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes: hvilken type uopvarmet rum der er tale om, arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer hvor forholdene er ens kan slås sammen). For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter.: u-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra bygningen til uopvarmet rum, u-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne, ventilations-og udluftningsforhold. Beregningen kan herefter foretages som angivet under faneblad Uopvarmede rum i de beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen. 5.2 Eksempler på beregning af b-faktorer b-faktor mod uopvarmet kælder, b-faktor mod lagerrum, b-faktor mod udestue med passiv solindfald. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 14
6 Ventilation 6.1 Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er), anlægsbeskrivelse, zoner, areal af ventilerede lokaler, driftstid, F0, luftskifte-værdier, virkningsgrad for varmegenvinding, indblæsningstemperatur, elvarmeflade, SEL-værdi og automatik, temperaturvirkningsgrad, mekanisk ventilation om vinteren, naturlig ventilation om vinteren i brugstiden, infiltration om vinteren uden for brugstiden, mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden, naturlig ventilation om sommeren i brugstiden, mekanisk ventilation om natten om sommeren, naturlig ventilation om natten om sommeren, Det skal altid undersøges om disse data foreligger som målte værdier, i form af rapport fra lovpligtigt ventilationseftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, der højst er 4 år gammel. 6.2 Ventilationsformer Der skelnes mellem tre former for ventilation: Naturlig ventilation Bygningen kan være forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende. Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat for værende med naturlig ventilation. Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning indebærer, at indeluften suges ud, for eksempel fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. Mindre ventilatorer, som for at opretholde et bestemt indeklima er i konstant drift i bygningens brugstid, skal medregnes som mekanisk udsugning. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 15
I de tilfælde hvor ventilationszonen er forsynet med hybrid ventilation, dvs. en kombination af naturlig og mekanisk ventilation, kan der foretages en vurdering af, hvilken ventilationsform, der er den mest anvendte i brugstiden. Uden for brugstiden antages ventilationszonen at være naturligt ventileret. Mekanisk ventilation Mekanisk ventilation indebærer, at der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning. Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrøms-varmeveksler. 6.3 Anlægsbeskrivelse For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen. Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 Indeklimahåndbogen. Beskrivelsen omfatter: ventilationszone med navn, ventilationsanlæg med navn, ventilationsanlægstype, placering i bygningen. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. DCV-anlæg (Demand Controlled Ventilation) Luftkvaliteten regulerer luftstrømmen. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden. 6.4 Zoner En bygning opdeles i ventilationszoner. Ved en ventilationszone forstår man et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 16
Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion og ved hvilken måde zonen ventileres på samt endelig ved benyttelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener. Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. 6.5 Zoneareal Arealet af hver ventilationszone angives. Arealet opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Data, der benyttes ved beregningen findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. 6.6 Driftstid For hver ventilationszone angives driftstiden, F0, for ventilationsanlægget. F0 = 1 betyder at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider >1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere end bygningens brugstid. Ventilationen i boliger antages i konstant drift uafhængigt af om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul. 6.7 Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [q,m] Den mekaniske ventilation om vinteren i brugstiden angiver den luftmængde som en given ventilationszone har behov for i brugstiden. Denne luftmængde indgår i beregningen af, hvor meget varme der skal tilføres i vinterperioden for at opnå en indblæsningstemperatur, der er grundlaget for at få et indeklima med den forudsatte rumtemperatur. Udeluftmængden registreres for hvert anlæg, når det drejer sig om mekanisk ventilation. Ved mekanisk udsugning registreres for hvert anlæg den udsugede luftmængde. Luftmængden kan ikke altid aflæses umiddelbart og må så fremfindes i relevant dokumentation for ventilationsanlægget. Data til indberetningsprogrammerne angives i l/s*m 2, hvilket findes ved at beregne ventilationsanlæggets udeluftmængde, udtrykt i l/s, divideret med ventilationszonens areal. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. 6.8 Temperaturvirkningsgrad [η vgv ] Temperaturvirkningsgraden på ventilationsanlæggets varmegenvindingskomponent registreres for at angive hvor stor en del af den udsugede varmemængde, der kan gen- HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 17
bruges til opvarmning af udeluftmængden. Varmegenvindingen kan finde sted i en krydsveksler, en roterende veksler, væskekoblede batterier eller lignende. Såfremt varmegenvindingen alene går til opvarmning af brugsvand eller anvendes andre steder uden for ventilationszonen, f.eks. i en anden bygning ved hjælp af væskekoblede batterier, sættes temperaturvirkningsgraden til 0. For anlæg med luftvarme som eneste opvarmningsform registreres der et ventilationsanlæg med en ureguleret varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på 1. 6.9 Indblæsningstemperatur [t i ] Værdien fastlægges ved hjælp af SBi 213. 6.10 Elvarmeflade [EL-VF] Det registreres, om anlægget har elvarmeflade som primær opvarmning af ventilationsluften. Hvis anlæggets varmeflad(er) primært opvarmes med vandbåren varme, kan der ses bort fra eventuelle elforbrugende zonevarmeflader. 6.11 Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [q,n] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden afhænger af ventilationssystemet. i zoner med naturlig ventilation angives den samlede naturlige ventilation inklusive infiltrationen, i zoner med balanceret mekanisk ventilation angives alene infiltrationen, i zoner med mekanisk udsugning angives normalt værdien 0, idet hele ventilationen antages at ske ved den mekaniske udsugning, i zoner med mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning, hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages at forskellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan infiltrationen ikke være mindre end forskellen mellem udsuget og indblæst luftstrøm. Den naturlige ventilation om vinteren kan ikke være større end infiltrationen. I boliger, som er naturligt ventilerede og som opfylder tæthedskravet til klimaskærmen, jf. SBi-anvisning 213, antages værdien 0,3 l/s*m 2 Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver opvarmning, og denne varmemængde skal indgå i beregningerne. 6.12 Infiltration om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, hvilket typisk vil være om natten, er normalt uafhængig af ventilationssystemet. For boliger, som antages i brug hele døgnet, er infiltration uden for brugstiden ikke relevant. Den indtrængende udeluft kræver opvarmning både i og udenfor bygningens brugstid. Derfor skal varmebehovet til sidstnævnte også beregnes. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 18
6.13 Specifikt elforbrug til lufttransport [SEL] Effektforbruget til transport af ventilationsluften registreres. SEL er elforbruget til ventilatorerne, inkl. reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. Der stilles i bygningsreglementet krav til et maksimalt elforbrug til lufttransport. Der henvises i øvrigt til bygningsreglement, fabrikantdata og beregninger for ventilatorer og motorer samt SBi-anvisning 188 om ventilationsanlæg med lavt elforbrug. 6.14 Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [qm,s] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde på varme sommerdage. Det antages normalt, at mekaniske ventilationsanlæg som minimum har samme drift om sommeren som om vinteren. I særlige tilfælde kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme på varme sommerdage. Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden beregnes herefter eller aflæses. 6.15 Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [qn,s] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden er den maksimale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme sommerdage. Værdien for sommersituationen skal normalt mindst være som om vinteren. Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde også kræver enten køling eller opvarmning og dette varmebehov - om det kommer fra udeluften eller tilføres indefra - skal indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om vinteren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation er summen af den naturlige ventilation og infiltrationen for den aktuelle ventilationszone. 6.16 Mekanisk ventilation om sommeren om natten [qm,n] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten, er den maksimale ventilation, som ventilationsanlægget kan yde om natten i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Den mekaniske ventilation om natten om sommeren skal registreres, fordi den angiver i hvor høj grad ventilationsanlægget er i stand til at fjerne overskudsvarme, således at bygningen efter varme sommerdage kan nedkøles til en forudsat indetemperatur i løbet af natten. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 19
Data til indberetningsprogrammer angives i l/s*m 2. Værdien findes ved at dividere ventilationsanlæggets luftmængde udtrykt i l/s med ventilationszonens areal i m 2. I mekaniske udsugningsanlæg svarer den mekaniske luftstrøm til luftstrømmen i udsugningsanlægget divideret med ventilationszonens areal. 6.17 Naturlig ventilation om natten om sommeren [qn,n] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, er den naturlige ventilation, som i bedste fald kan opnås som gennemsnitsværdi i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling. Værdien skal angives, fordi den indtrængende udeluftsmængde normalt også kræver enten køling eller opvarmning. Dette varmebehov skal, uanset om det tilføres fra udeluften eller indefra, - indgå i beregningerne på samme måde som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden. Den samlede maksimale ventilation for den aktuelle ventilationszone er summen af infiltrationen og den naturlige ventilation for zonen. 6.18 Formler Beregning af temperaturvirkningsgrad: Den aktuelle temperaturvirkningsgrad kan findes ved at måle følgende temperaturer: t 1 = udeluftens temperatur før veksleren i C, t 2 = udeluftens temperatur efter veksleren i C, t 3 = afkastluftens temperatur før veksleren i C. Herefter er η vgv = (t 2 -t 1 ) / (t 3 -t 1 ). Ved anlæg med recirkulering af luften kan temperaturvirkningsgraden findes på følgende måde: Det gennemsnitlige blandingsforhold mellem afkastluft (A) og udeluft (U) findes, således at summen af A + U = 1. Temperaturerne for henholdsvis afkastluft (t A ) og udeluft (t u ) bestemmes. Blandingstemperaturen bestemmes af følgende formel: t bl = A * t A + U * t U Temperaturvirkningsgrad kan herefter bestemmes ved: η vgv-rec = t bl / t A Der henvises i øvrigt til E-ståbi, hvor der findes endvidere et nyttigt beregningsskema. SEL kan beregnes med denne formel: Specifikt elforbrug = Optagen motoreffekt (kw) / Gennemsnitlig volumenstrøm (m 3 /s), hvor den optagne motoreffekt kan beregnes ved: Optagen motoreffekt = (P t * Q v ) / (VG vent *VG tr *VG mot *VG reg )*1000 HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 20
og P t Q v = Ventilatorens totaltryk i Pa, = Volumenstrømmen i m 3 /s, VG vent = Ventilatorens virkningsgrad, VG tr VG mot VG reg = Transmissionens virkningsgrad, = Motorens virkningsgrad, = Reguleringens virkningsgrad. Data for virkningsgrader kan findes ved kontakt til fabrikanter og importører. Elforbrug til reguleringsudstyr mv. medregnes i den optagne motoreffekt. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 21
7 Koldt vand Vandforbrug indgår ikke i energirammen. Danskerne bruger i gennemsnit 44 m 3 koldt vand pr. person Til vurdering af bygningens koldtvandsforbrug anvendes følgende kategorier Flerfamiliehuse med lavt forbrug Vandforbrug > 0,75 m 3 /m 2 år Gennemsnitsforbrug for flerfamiliehuse gennemsnits forbrug for enfamiliehuse = 0,86 m 3 /m 2 år flerfamiliehuse med højt forbrug højt forbrug < 1,06 m 3 /m 2 år Ved beregning benyttes aktuelle priser for vand og vandafledning. Danskernes koldtvandforbrug fordeler sig således 7.1 Registrering Såfremt bygningens vandforbrug er i kategorien normal eller lavt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Der registreres ikke enkeltkomponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Hvis bygningens vandforbrug er i kategorien højt forbrug bemærkes dette under statusbeskrivelsen i energimærket. Samtidig stilles et standardbesparelsesforslag, hvor vandforbruget sænkes til normalforbruget. Husk at 1/3 af denne besparelse er varmt vand og derfor skal beregnes som sådan. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 22
8 Varmt vand 8.1 Graddage uafhængigt forbrug Den gennemsnitlige temperatur indendørs antages altid at være 17 C. Et døgn, hvor udetemperaturen i gennemsnit er 7 C, svarer altså til 10 graddage. Det graddage uafhængige forbrug (GUF) kaldes også basisforbruget og består af følgende: varmtvandsforbrug, varmetab fra cirkulationsledninger for varmt brugsvand, varmetab fra rørinstallationer, komfortgulvvarme i badeværelser og lignende, tomgangstab fra kedler og varmtvandsbeholdere, tomgangstab fra tilslutningsanlæg til fjernvarme, opvarmning af åben ekspansionsbeholder, for eksempel på loft. Som det fremgår, består GUF af forbrug, som må forventes at være nogenlunde det samme, uanset om det er varmt eller koldt udendørs. Det antages at GUF per dag svarer til det daglige energiforbrug målt i en periode udenfor varmesæsonen. I Danmark regnes varmesæsonen normalt fra 15. september til 15. maj. GUF reg. år = 365 x registreret forbrug (udenfor varmesæsonen)/ antal dage i registreringsperioden (udenfor varmesæsonen). GUF% = GUF reg. år /( GUF reg. år + GAF reg. år )*100 HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 23
Eksempel: Måleraflæsninger Varmt vand Fjernvarme dato m³ MWh m³ dec 06-01-2009 3606,5 36,2 763,9 jan 31-01-2009 3636,3 54,2 1101,7 feb 28-02-2009 3669,0 74,4 1474,5 mar 31-03-2009 3705,1 92,5 1815,2 apr 30-04-2009 3735,0 101,7 2020,3 maj 31-05-2009 3767,6 109,1 2194,8 jun 27-06-2009 3795,2 114,7 2331,4 jul Ferie aug 31-08-2009 3828,0 124,5 2596,5 sep 30-09-2009 3839,3 130,3 2747,0 okt 31-10-2009 3868,9 139,2 2945,3 nov 30-11-2009 3904,3 154,2 3254,1 dec 30-12-2009 3946,5 178,1 3694,5 GUF=(124,5-109,1)/(31.08.09-31.05.09)*365 = 61,2 MWh GUF% = 61,2/132,4*100 = 46,2% (se eksemplet under GAF) 8.2 Det graddage afhængige forbrug GAF Det graddageafhængige forbrug (GAF) er energiforbrug til rumopvarmning. Jo koldere det er udendørs, desto større er GAF. Men GAF er naturligvis også alt hvad der ikke er GUF. Derfor kan GAF for et helt registreringsår udregnes således: GAF reg. år = (Totalforbrug i registreringsåret) GUF reg. år Når en bygnings årsforbrug er registreret, kan man beregne, hvor stort forbruget ville have været i et klimamæssigt normalår. Dette tal kaldes det klimakorrigerede forbrug og beregnes således: Klimakorrigeret forbrug = GUF reg. år + (GAF reg. år x GD normal /GD reg.år ) hvor GD normal er antallet af graddage i et klimamæssigt normalår GD reg. år er antallet af graddage i registreringsåret GUF reg. år står for graddage-uafhængigt forbrug i et helt registreringsår GAFår står for graddageafhængigt forbrug i registreringsåret HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 24
Eksempel: Måleraflæsninger Varmt vand Fjernvarme dato m³ MWh m³ Dec 06-01-2009 3606,5 36,2 763,9 Jan 31-01-2009 3636,3 54,2 1101,7 Feb 28-02-2009 3669,0 74,4 1474,5 Mar 31-03-2009 3705,1 92,5 1815,2 Apr 30-04-2009 3735,0 101,7 2020,3 Maj 31-05-2009 3767,6 109,1 2194,8 Jun 27-06-2009 3795,2 114,7 2331,4 Jul Ferie Aug 31-08-2009 3828,0 124,5 2596,5 Sep 30-09-2009 3839,3 130,3 2747,0 Okt 31-10-2009 3868,9 139,2 2945,3 Nov 30-11-2009 3904,3 154,2 3254,1 Dec 30-12-2009 3946,5 178,1 3694,5 Klimakorrigeret forbrug = 61,2 MWh + ((3946,5-3606,5) x 3263/2880)MWh = 132,4 MWh 8.3 Registrering Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for at energiforbrug til varmt vand kan indgå ved beregning af bygningens samlede forbrug, at potentiale for energibesparelser vedrørende varmt vand kan kortlægges og beregnes korrekt. Anlægget skal registreres entydigt. Hvis varmtvandsanlægget hverken har cirkulation eller eltracing, bør bygningsejer oplyses om, at ventetid på 45 grader varmt brugsvand maksimalt bør være 10 sekunder i henhold til DS 439. Der gøres opmærksom på at Bygningsreglementet og DS 439 Vandnormen ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes. Registreringen af anlæg til produktion, opbevaring og fordeling af varmt brugsvand omfatter: varmtvandsforbrug, varmt brugsvandstemperatur, varmtvandsbeholder, varmetab fra tilslutningsrør, ladepumpekreds, HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 25
cirkulationspumpe til varmt brugsvand, individuelle vandvarmere, varme brugsvandrø.r 8.4 Forbrug af varmt vand Der skal findes relevante måleraflæsninger, for at denne type energimærkning kan benyttes. Forbruget opgives i m 3 /m 2 år, d.v.s. målt årsforbrug i m 3 divideret med opvarmet etageareal i m². Det målte årsforbrug fremgår af driftjournalerne. Varmt vand forbruget omsættes til energienheder således: Forbrug i kwh = Forbrug i m 3 * (t bv -t bk )* 1,163 t bv = varmtvands temperaturen t bk = koldtvandstemperaturen Eksempel: Varmtvandsbeholder Måleraflæsninger Primær Sekundær Varmt C BV C vand Koldt vand Fjernvarme dato Retur frem cirk m³ m³ MWh m³ dec 06-01-2009 56,0 48,0 3606,5 836,8 36,2 763,9 jan 31-01-2009 58,0 48,0 3636,3 911,2 54,2 1101,7 feb 28-02-2009 58,0 48,0 3669,0 990,9 74,4 1474,5 mar 31-03-2009 62,0 48,0 3705,1 1082,0 92,5 1815,2 apr 30-04-2009 56,0 48,0 3735,0 1160,1 101,7 2020,3 maj 31-05-2009 56,0 48,0 3767,6 1244,9 109,1 2194,8 jun 27-06-2009 57,0 48,0 3795,2 1321,4 114,7 2331,4 jul Ferie aug 31-08-2009 57,0 48,0 3828,0 1491,3 124,5 2596,5 sep 30-09-2009 57,0 48,0 3839,3 1583,9 130,3 2747,0 okt 31-10-2009 58,0 48,0 3868,9 1672,4 139,2 2945,3 nov 30-11-2009 58,0 48,0 3904,3 1759,7 154,2 3254,1 dec 30-12-2009 57,0 48,0 3946,5 1863,9 178,1 3694,5 Sum 57,5 340,0 1027,1 141,9 2930,6 Varmtvandsforbruget i energienheder: 340 m 3 * (57,5-10) grader * 1,163 = 18782 kwh = 18,8 MWh. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 26
8.5 Varmtvandsbeholder Centrale varmtvandsbeholdere og gennemstrømningsvandvarmere registreres på samme måde. Følgende data er relevante: beholdervolumen i liter, type og -isoleringstykkelse samt isoleringens tilstand, placering i bygningen, evt. årligt forbrug af varmt vand. Der skelnes mellem følgende fire typer: præisoleret beholder, traditionelt isoleret varmtvandsbeholder, varmeveksler og beholder (system med ladekreds), gennemstrømningsveksler (uden beholder). 8.5.1 Beholdervolumen Hvis volumen ikke fremgår af mærkeplade på beholderen, kan de ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen. Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter. Hvis en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen. 8.5.2 Fremløbstemperatur fra centralvarme/fjernvarme Den nødvendige fremløbstemperatur kan fastsættes til 65 C. 8.5.3 El-opvarmning af varmtvandsbeholder Det registreres, om varmtvandsbeholderen er elopvarmet og om denne funktion benyttes konstant eller periodevis. 8.5.4 Solvarmebeholder Til brug for anlægsbeskrivelsen registreres det om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme- og/eller varmepumpe-system. Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådant system. På www.god-solvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme. 8.5.5 Varmetab fra varmtvandsbeholdere Beholderens isolering registreres. Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 27
8.6 Varmetab fra tilslutningsrør Hvis varmtvandsbeholderen opvarmes med el, beregnes der ikke varmetab fra tilslutningsrørene uden for opvarmningssæsonen. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter: rørlængde, gennemsnitlig dimension, antal ventiler, målere og andre komponenter som giver øget varmetab, gennemsnitlig isoleringsstand. Rørlængderne kan opgøres samlet for frem- og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs- og returtemperatur ved varmetabsberegningen. Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af tabellerne. Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer. Tabellerne angiver også hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til meter rør, således at varmetabsberegningen forenkles. Betegnelserne lille, middel og stor, som benyttes i bilaget, henviser til komponenternes overfladeareal og ikke deres dimensioner i øvrigt. 8.7 Ladekredspumpe Eventuelle ladekredspumper og deres styringer registreres. Pumpens nominelle effekt kan findes på mærkepladen eller i databladet. Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt. Det registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning. Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere registreres. Såfremt ikke andet kan oplyses, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen. Hvis andet ikke er angivet kan det antages at ladeeffekten er lige så stor som kedeleffekten. Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde. 8.8 Cirkulationspumpe til varmt brugsvand Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand registreres det, så ejer kan genkende anlægget. Pumpeeffekt(er) og driftstid(er) angives. Husk at cirkulationspumper for større anlæg skal være i konstant drift for at hindre bakterievækst og slimdannelser. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 28
8.9 El-tracing til varmt brugsvand Hvis der ikke er cirkulation på det varme brugsvand, registreres det, om de varme brugsvandsrør er forsynet med el-tracing. Effekten på el-tracingen registreres. 8.10 Varme brugsvandsrør Varme brugsvandsrør, dvs. rørstrækninger med cirkulation eller el-tracing, registreres og opgøres på samme måde som varmefordelingsrør. Når det graddageuafhængige forbrug er beregnet og energiforbruget til opvarmning af brugsvand er beregnet, kendes bygningen tab til rørsystemer, kedler mv. Tab sys * GUF varmtvandsforbruget i energienhed Hvis Tab sys <= varmtvandsforbruget i energienheder benyttes standardbygningens data og der skal ikke foreslås energibesparelsesforslag. Eksempel: Ved at benytte det gennemgående eksempel kan det konstateres at eksempelbygningens Tab sys er Tab sys = 61,2 MWh 18,8 Mwh = 42,4 MWh Denne ejendom skal derfor gennemgås for at finde besparelser fra rørsystemerne, forsyningssystemer, fordelingssystemer, automatik mv. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 29
9 Driftjournaler 9.1 Generelt For bygninger over 1000 m² udfyldes driftjournalen den sidste dag i hver måned. Journalen skal afleveres til energikonsulenten i forbindelse med aftale om energimærkning Hvis der er flere blandeanlæg eller varmtvandsbeholdere, må journalen kopieres de antal gange som er nødvendigt. 9.2 Fjernvarmeanlæg De nummererede rubrikker skal forstås således: 1. Dato for aflæsning. 2. Fjernvarmetemperatur fra værk FF. 3. Fjervarmereturtemperatur til værk FR. 4. Fjernvarmetryk fra værk. 5. Fjernvarmetryk retur til værk. 6. Udetemperatur målt i skyggen - f.eks. aflæst på vejrkompenseringsanlæg. 7. Centralvarme fremløbstemperatur til radiatoranlægget, VF. 8. Centralvarme returtemperatur fra radiatoranlægget, VR. 9. Fjernvarmereturtemperatur retur til værk fra varmtvandsbeholder. 10. Temperatur på varmt brugsvand når det forlader beholderen. 11. Temperatur på brugsvandscirkulationen, når det kommer retur til beholderen. 12. Aflæsning af vandmåler på varmtvandsbeholder. 13. Aflæsning af hovedvandmåleren. 14. Fjernvarmemålerens visning - Enhed indskrives f.eks. MWh eller GJ. 15. Fjernvarmemålerens m³-visning. 16. Aflæsning af bygningens fælles el-måler. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 30
Eksempel driftjournal fjernvarme Fjernvarmestik Blandeanlæg Varmtvandsbeholder C Tryk Pprimær Sekundær FF FR FF FR Udetemp VF VR C BV C Måleraflæsninger Varmt vand Koldt vand Fjernvarme Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Md Dato Frem Retur Frem Retur C C C Retur Frem Cirk. m³ m³ MWh m³ kwh dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec el Eksempel på minimumsdata for driftjournaler for fjernvarmeanlæg. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 31
9.3 Kedelanlæg Driftjournal kedelanlæg del 1 Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Dato Kedel 1 Drifttimetæller Kedel Røgtemp C Forbrænding Sekundær sodtal Måned flamme flamme flamme lille stor temp flamme VVB CO2 Røgtab BV C C lille Stor tal % % Frem Cirk. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 32
Driftjournal kedelanlæg del 2 Blandeanlæg Udetemp. Måleraflæsninger Vind VF VR Olie/Gas Varmt Frem Retur vand Koldt vand el el C 1-2-3 C C liter/kg/m³ m³ m³ kwh kwh For at kunne udarbejde denne type energimærker skal der foreligge udfyldte driftjournaler. Ved 1. gangs mærkningen skal der være udfyldt fyldestgørende for mindst de sidste 12 måneder inden aftale om mærkning indgås. Ved efterfølgende mærkninger skal der foreligge udfyldte fyldestgørende driftjournaler for mindst de sidste 36 måneder inden aftale om mærkning indgås. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 33
10 Varmefordelingsanlæg 10.1 Registrering Registreringen omfatter: fordelingsanlæg, herunder type, bestykning og isolering, pumper, varmerør. Det varmefordelende anlæg beskrives, så det er genkendeligt for ejeren. 10.2 Anlægsbeskrivelse Det registreres, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2-strengsanlæg. Eksempel på 1-strengs anlæg Eksempel på 2-strengs anlæg HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 34
10.2.1 Dimensionerende fremløbs- og returtemperatur Der skal angives dimensionerende fremløbs- og returtemperatur ved udetemperatur - 12 C. Driftjournalerne benyttes til at beregne det aktuelle dimensionerende temperatursæt for den givne bygning. Dette gøres ved at omdanne driftjournalens data til en varmekurve. 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-12,0-10,0-8,0-6,0-4,0-2,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 Fremløbstemperatur Returtemperatur.. Varmekurve fremløb Varmekurve retur Ønsket fremløbskurve Ønsket returkurve Eksempel på varmekurver for et 2-strengsanlæg i en fjernvarmeforsynet ejendom. Varmekurven dannes ved at indtegne centralvarmeanlæggets fremløbstemperatur (VF) og returtemperatur (VR) i forhold til udetemperaturen. Tendenslinjerne giver således de aktuelle varmekurver for centralvarmeanlægget. Det dimensionerende temperatursæt aflæses som skæringspunkterne ved -12 C. I det pågældende eksempel er det dimensionerende temperatursæt 91/51. De stiplede linjer angiver det ønskede dimensionerende temperatursæt, som for et fjernvarmeanlæg er 70/40. 10.3 Automatik i varmefordelingsanlæg Udetemperaturkompensering/vejrkompensering Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger. Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. HB 2011 Erhverv oplyst forbrug teknisk del side 35