Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 7 Offentligt

Relaterede dokumenter
3. De enkelte registreringspligtige hverv og økonomiske interesser

VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

4. marts 2016 FM 2016/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Udvalget for Forretningsordenen (Omtryk Ændret offentlighedskode) UFO Alm.del Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen UFO Alm.del Bilag 29 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

2. Ministre har ingen almindelig pligt til videregive oplysninger til Folketinget herunder pligt til at besvare spørgsmål fra Folketinget

Fremsat den 15. april 2007 af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed

Regler om valgbarhed til valg i Danmark

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Justitsministeriet Lovafdelingen

Forsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen B 169 Bilag 2 Offentligt

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGULATIV OM TJENESTEFRIHED OG LØNAFKORTNING FOR TJENESTEMÆND, DER VARETAGER OMBUD OG LIGNENDE

Regulativ - Lokaludvalgene

Valgbarhed til menighedsråd

Vedtægter, Forretningsorden. samt valgprocedure for Folkeoplysningsudvalget I Hvidovre Kommune

Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget

Vedtægter. for. Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune

Forretningsorden for KL s bestyrelse

NOTAT. Forretningsorden for Køge Kommune Integrationsråd Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver

Notat. Valg til bestyrelsen blandt forbrugerne

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881

Lovsekretariatet og 2. Udvalgssekretariat

Køge Rådhus Torvet Køge

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Vurderingen af inhabilitet er en retlig vurdering, som skal foretages på baggrund af sagens oplysninger.

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

Retsudvalget L 31 Bilag 12 Offentligt

Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

Retsudvalget L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Telefonnotat om indkaldelse af stedfortræder til uformelle møder i kommunalbestyrelse og udvalg

Henvendelse om Holbæk Kommune

BEKENDTGØRELSE NR. 780 FRÁ 7. JULI 2004 FOR FÆRØERNE OM ARBEJDSTAGERES VALG AF MEDLEMMER TIL BESTYRELSEN I VÆRDIPAPIRCENTRALEN *)

Bilag 6. ÆNDRINGSFORSLAG: To sektioner for ordinære medlemmer

ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2

Spørgsmål om tilvalgsordningen

EG Kommuneinformation A/S Side 1 af 6

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

FORRETNINGSORDEN. for. Lemvig-Heldum menighedsråd

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014.

Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget

Jnr Standardforretningsorden for studienævn ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen i København

Forslag. Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget. Lovforslag nr. L 108 Folketinget

UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM HØRINGSFRISTER I FOLKETINGSÅRET

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Stk. 4. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges for op til 4 år ad gangen. 2. Danmarks Vækstråd udpeger en næstformand blandt sine medlemmer.

Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

Forretningsorden for Københavns Universitets studenterambassadør Kapitel 1 Formål

Forretningsorden for KL s bestyrelse

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 275 Offentligt. Folketinget Udvalget for Forretningsordenen Christiansborg 1240 København K

Vedtægter for Boligforeningen AAB

Forretningsorden for studienævnet på Kunstakademiets Billedkunstskoler

~ 1 ~ STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR INTEGRATIONSRÅD. Kapitel 1

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

På den baggrund er det Statsforvaltningens opfattelse, at der i den konkrete sag er truffet en lovlig afgørelse om afslag på aktindsigt.

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Forretningsorden For Disciplinærudvalget under Dansk Ride Forbund

Forretningsorden for xxx udvalget i Gladsaxe med virkning fra xx.xx.xxxx

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. juli 2015 om Konkurrencenævnets forretningsorden og dets virksomhed

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU)

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Vedtægter for Nye Borgerlige

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Vejledning om et rådsmedlems inhabilitet

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Oplysningsskema vedr. ministres personlige interesser.

Habilitetspolitik i Medicinrådet og procedurer vedr. habilitetserklæringer

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Forretningsorden for Den Danske Naturfonds bestyrelse

Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Vallensbæk Kommune

Transkript:

Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del Bilag 7 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM OBLIGATORISK HVERVREGISTER Indstilling: På præsidiemødet onsdag den 19. november 2014 blev det drøftet at gøre Folketingets frivillige register over medlemmernes hverv og økonomiske interesser (hvervregisteret) obligatorisk, dog således at et medlems manglende deltagelse i registeret ikke vil kunne medføre sanktioner ud over offentliggørelse af den manglende deltagelse. 21. november 2014 Ref.: 13-000510-12 Efter drøftelsen i Præsidiet, indstiller Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og præsidiemedlemmerne Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV) og Per Clausen (EL), at Udvalget for Forretningsordenen vedtager indførelsen af obligatorisk registrering i hvervregisteret i overensstemmelse med vedlagte udkast til ændring af reglerne om hvervregisteret. Ændringerne i forhold til de nugældende regler er markeret i det vedlagte forslag. Lovsekretariatets notat til Præsidiet af 13. november 2014 om obligatorisk hvervregister vedlægges ligeledes. Sammenfatning: På medlemssiderne på ft.dk under fanebladet Hverv og økonomiske interesser fremgår i dag følgende tekst, for de medlemmer der ikke har ladet sig registrere: Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser. Fremover vil der på medlemssiderne for medlemmer, der ikke måtte lade sig registrere fremgå følgende: Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser. Det foreslås, at der derudover på Folketingets hjemmeside offentliggøres en fortegnelse over de medlemmer, der ikke lader sig registrere i det obligatoriske register, jf. 4, stk. 2, i udkastet. 1/1

Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del Bilag 7 Offentligt Regler om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser (Vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen den 18. maj 1994 med ændringer vedtaget af Udvalget for Forretningsordenen den 13. december 2001, den 3. marts 2005, den 1. oktober 2012,og den 12. december 2012 og den 26. november 2014) 1. Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler, at Folketingets medlemmer skal registrerer deres hverv og økonomiske interesser efter bestemmelserne i disse regler. Stk. 2. Midlertidige medlemmer af Folketinget er omfattet af disse regler, når medlemskabet har varet en sammenhængende periode på 4 uger. Stk. 3. Ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, har adgang til at blive registreret efter bestemmelserne i disse regler. Stk. 4. Medlemmer, som vælger at registrere deres hverv og økonomiske interesser, skal acceptere regelsættet i sin helhed. 2. Følgende hverv og økonomiske interesser skal registreres: Indtægtsforhold 1) Lønnede bestyrelsesposter i private eller offentlige selskaber. Stilling og selskab registreres. 2) Lønnet stilling, hverv eller lignende ud over hvervet som folketingsmedlem. Stilling og arbejds/opdragsgiver registreres. 3) Selvstændig indtægtsgivende virksomhed, som udøves ud over arbejdet som folketingsmedlem. Arten registreres. Gaver, udenlandsrejser og økonomisk støtte m.v. 4) Indenlandske selskaber, organisationer, institutioner eller enkeltpersoner, som yder medlemmet økonomisk støtte, herunder materielle fordele, sekretærbistand og lignende, ud over de midler, Folketinget eller folketingsmedlemmets parti stiller til rådighed. Navn og støttens art registreres. 5) Gaver fra indenlandske givere, når gaven fra den enkelte giver har en værdi, som åbenbart overstiger 3.000 kr., og gaven har tilknytning til medlemskabet af Folketinget. Giverens navn, gavens art og tidspunkt for gaven skal registreres. 6) Rejser til og besøg i udlandet, hvor udgifterne ikke i deres helhed afholdes af statslige midler, af det parti, medlemmet tilhører, eller af medlemmet selv, og som har tilknytning til medlemskabet af Folketinget. Giverens navn, tidspunkt for rejsen samt navn på besøgsland skal registreres. 7) Enhver økonomisk ydelse, økonomisk fordel, gave eller lignende, som er modtaget fra offentlige myndigheder, organisationer eller enkeltpersoner fra andre lande, når værdien af det modtagne åbenbart overstiger 3.000 kr. og den pågældende ydelse m.v. har tilknytning til medlemskabet af Folketinget. Giverens navn, arten af ydelsen m.v. og tidspunktet for ydelsen m.v. skal registreres. Formueforhold 8) Selskabsinteresser med en værdi, som åbenbart oversteg 75.000 kr. pr. 31/12 forud for registreringen efter 3, stk. 1, samtykkefornyelsen samt nyerhvervede selskabsinteresser efter den 31/12 med en værdi, som åbenbart overstiger 75.000 kr. Selskabets navn registreres. Ref. 13-000510-13

Aftaler med tidligere og/eller fremtidig arbejdsgiver om aktuelle eller fremtidige forhold 9) Aftale af økonomisk karakter med tidligere arbejdsgiver, herunder aftale om orlov, tjenestefrihed uden løn, fortsat lønudbetaling eller opretholdelse af personalefordele, pensionsrettigheder og lignende under medlemskabet af Folketinget. Aftalens art og arbejdsgiverens navn registreres. 10) Aftale om ansættelse eller lignende med fremtidig arbejdsgiver, uanset om ansættelsen først vil få virkninger efter, at medlemmet er trådt ud af Folketinget. Aftalens art og arbejdsgiverens navn registreres. Stk. 2. Beløb eller værdi af de i stk. 1 nævnte hverv og økonomiske interesser skal ikke registreres. Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 1, nr. 4-7, vil dog kun være registreret i 4 år fra gavens m.v. modtagelse. 3. Registreringen skal foretages inden en måned efter, at et nyvalgt Folketing er trådt sammen, en stedfortræder er godkendt som ordinært medlem eller registreringspligten indtræder for et midlertidigt medlem. Nye registreringspligtige oplysninger, herunder registreringspligtige oplysninger om nyerhvervede selskabsinteresser, eller ændring af tidligere registrerede oplysninger skal registreres inden en måned efter, at de nye oplysninger foreligger. Registrering af selskabsinteresser, der først efter erhvervelsen har fået en værdi, som åbenbart overstiger 75.000 kr., kan dog rettidigt registreres i forbindelse med den årlige påmindelse om hvervregisteret. ved den førstkommende samtykkefornyelse efter 4. Stk. 2. Registrering skal ske over for en embedsmand, som udpeges af Folketingets Præsidium. De skemaer, som skal benyttes ved registreringen, skal godkendes af Folketingets Præsidium. Stk. 3. Inden 20 hverdage (lørdage ikke medregnet) efter, at registreringsfristen er udløbet efter et folketingsvalg, skal registeret være tilgængeligt for offentligheden ved henvendelse til den embedsmand, som står for registreringen, eller ved gennemsyn af en udskrift af registeret, som skal være fremlagt i Folketinget. Folketingets Præsidium kan træffe beslutning om, at registeroplysningerne tillige vil være tilgængelige for offentligheden via Folketingets hjemmeside. Stk. 4. Når der registreres nye oplysninger eller ændringer i den tidligere foretagne registrering, skal folketingsmedlemmets tidligere registrerede data samtidig arkiveres. Opdatering skal gennemføres inden 10 hverdage (lørdage ikke medregnet) efter, at medlemmet har registreret nye oplysninger. 4. Registreringer offentliggøres på Folketingets hjemmeside. Det er en betingelse for at blive registreret, at der foreligger et skriftligt samtykke fra folketingsmedlemmet om, at der kan ske en offentliggørelse som nævnt i 3. Samtykket skal fornys én gang om året. Stk. 2 På Folketingets hjemmeside offentliggøres en fortegnelse over medlemmer, der ikke måtte lade sig registrere. 5. Reglerne træder i kraft efter førstkommende valg til Folketinget. den 4. marts 2005 og finder anvendelse på registreringspligtige forhold indtrådt efter folketingsvalget den 8. februar 2005. Ref. 13-000510-13

Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 UFO Alm.del Bilag 7 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT TIL PRÆSIDIET OM OBLIGATORISK HVERVREGISTER Indstilling Det indstilles, at deltagelse i Folketingets register over medlemmernes hverv og økonomiske interesser (hvervregisteret) gøres obligatorisk, dog således at et medlems manglende deltagelse i registeret ikke vil kunne medføre sanktioner ud over offentliggørelse af den manglende deltagelse. 13. november 2014 Ref.: 14-001045-7 Sammenfatning På baggrund af drøftelserne på Præsidiets møde den 22. oktober 2014 om opfølgning på GRECO s anbefalinger foreslås det at gøre deltagelse i hvervregisteret obligatorisk. Som bekendt har GRECO som led i sin evaluering af Danmark bl.a. anbefalet, at regelmæssig, offentlig registrering af folketingsmedlemmernes beskæftigelser og økonomiske interesser gøres obligatorisk. Dette notat indeholder en kort beskrivelse af de andre nordiske landes hvervregistre i forhold til spørgsmålet om obligatorisk deltagelse og sanktioner. Derudover indeholder notatet en gennemgang af tidligere overvejelser om indførelse af et obligatorisk hvervregister og en vurdering af en obligatorisk ordnings overensstemmelse med grundloven. Konklusionen på disse overvejelser er, at en ordning, hvor manglende registrering alene medfører offentliggørelse heraf, efter Lovsekretariatets opfattelse er i overensstemmelse med grundloven. Erfaringer fra de øvrige nordiske lande Hvervregisteret er obligatorisk i Island, Norge og Sverige, mens det i Finland er frivilligt. Opbakningen til det finske hvervregister er dog større end til det danske, og for tiden overvejes det i Finland at gøre registeret obligatorisk. Sverige har som det eneste land indført sanktioner for manglende registrering. Registrerer et medlem af Riksdagen sig ikke i det svenske hvervregister, sender Riksdagens administration rykkere til medlemmet. Den tredje rykker sendes også i kopi til medlemmets gruppeformand. Den 1/6

ultimative sanktionsmulighed er, at formanden under et møde i Riksdagssalen læser medlemmets navn op. Denne sanktion har endnu ikke været anvendt i praksis. Tidligere overvejelser Spørgsmålet om obligatorisk registrering af visse oplysninger for folketingsmedlemmer blev første gang rejst i folketingsåret 1966-67 af Liberalt Centrums folketingsgruppe. Til brug for behandlingen af sagen udarbejdede Justitsministeriet den 25. oktober 1966 et notat, hvoraf det fremgår, at fastsættelsen af regler i forretningsordenen om oplysninger vedrørende folketingsmedlemmers bierhverv: vil rejse visse problemer med hensyn til sanktioner i anledning af tilsidesættelse af oplysningspligten; der henvises herved til de gældende sanktionsregler i forretningsordenens 29. Forretningsordenens 29 indeholder regler om mulige sanktioner for folketingsmedlemmer, som overskrider de fastsatte taletider, fremsætter utilbørlige udtalelser m.v. Den alvorligste sanktion efter denne bestemmelse er udelukkelse fra Folketingets møder, herunder også udvalgsmøder, i indtil 14 mødedage. Udvalget for Forretningsorden afviste i sit svar af 26. april 1967 til Liberalt Centrums folketingsgruppe forslaget med følgende begrundelse: Der har i udvalget været enighed om, at der ikke i øjeblikket består nogen pligt for folketingets medlemmer til at oplyse, hvilke private lønnede hverv de beklæder, og udvalget finder det ikke stemmende med grundloven at pålægge de af vælgerne udpegede repræsentanter, hvis valg er godkendt, pligter i forbindelse med deres funktion som folketingsmedlemmer, der vil kunne virke som en skærpelse af grundlovens valgbarhedsregler. I øvrigt ville det være forbundet med store vanskeligheder nærmere at afgrænse pligtens omfang. F.eks. ville det for advokaters vedkommende være meget vanskeligt at afgøre, hvad der er erhverv, og hvad der må anses for private lønnede hverv. Også spørgsmålet om sanktioner over for medlemmer, som afslot at give de ønskede oplysninger, ville give anledning til vanskeligheder. Justitsministeriet har i notat af 29. januar 1986 bl.a. udtalt følgende: 2/6

Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke ved lov eller i forretningsordenen fastsættes regler, der afskærer medlemmer af folketinget fra at deltage i folketingets afstemninger. [ ] Det må endvidere antages, at bestemmelserne i grundlovens 30 og 32 udtømmende gør op med, hvilke betingelser en person skal opfylde for at være valgbar. Der kan således ikke ved lov eller på anden måde fastsættes regler om, at medlemmer f.eks. ikke må beklæde visse stillinger eller hverv. De gældende regler om hvervregistreret blev fastsat af Udvalget for Forretningsordenen den 18. maj 1994. I forbindelse med indførelsen af hvervregistreret blev det overvejet at gøre deltagelsen obligatorisk. På et møde i Udvalget for Forretningsordenen den 23. september 1992 blev det diskuteret, om deltagelsen i hvervregisteret skulle være obligatorisk. Dette blev afvist under henvisning til betænkelighederne fra 1967. På et møde i Udvalget for Forretningsordenen den 22. oktober 1997 blev spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at gøre registreringen i hvervregistreret obligatorisk, bl.a. rejst. I Lovsekretariatets notat af 16. januar 1998 fremgår bl.a. følgende: Det antages, at Grundlovens 30, jf. 29, gør udtømmende op med, hvilke krav der kan stilles til valgbarhed til Folketinget. Spørgsmålet er derfor, om obligatorisk registrering af folketingsmedlemmers økonomiske interesser opleves som og i realiteten er en skærpelse af valgbarhedsbetingelserne. Besvarelsen af dette spørgsmål må selvsagt også afhænge af om, der fastsættes sanktioner (og i givet fald hvilke) for manglende overholdelse af oplysningspligten. Folketingets funktion i henhold til grundloven som repræsentativ lovgivende forsamling må endvidere inddrages og sammenholdes med de konkrete (sagsbehandlings-) opgaver, der er tillagt den udøvende magt og domstolene, og som har kunnet begrunde særlige inhabilitetsregler for disse organer. Af notatets konklusion fremgår bl.a. følgende: Af det ovenfor anførte fremgår, at det er tvivlsomt, om en pligt til at lade sig registrere i hvervregistreret er i overensstemmelse med grundlovens valgbarhedsbetingelser. Hertil kommer, at der næppe 3/6

gælder eller kan indføres habilitetskrav for folketingsmedlemmer, som kunne begrunde sådan obligatorisk registrering. På denne baggrund må det anses som tvivlsomt, om en obligatorisk ordning vil være i overensstemmelse med grundloven. Senest i 2004 blev spørgsmålet om at gøre hvervregisteret obligatorisk drøftet. I Lovsekretariatets notat af 18. oktober 2004 fremgår bl.a. følgende: For medlemmer af Folketinget antages det, at grl. 30, jf. 29, og 32 gør udtømmende op med, hvilke krav der kan stilles til valgbarhed til Folketinget. Det er forsat Lovsekretariatets vurdering, at indførelsen af en obligatorisk registrering af medlemmernes hverv og økonomiske interesser vil kunne opleves som og i realiteten være en skærpelse af valgbarhedsbetingelserne, og at det derfor må anses for tvivlsomt, om en sådan ordning vil være i overensstemmelse med grundloven. Denne konklusion er gentaget i Lovsekretariatets notat til Præsidiet af 14. juni 2012 om to modeller for registrering af kontakt med lobbyister. Retsgrundlag Grundlovens 29, stk. 1, har følgende ordlyd: Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Grundlovens 30, stk. 1, har følgende ordlyd: Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget. Det antages, at grundlovens 30, jf. 29, og 32 gør udtømmende op med, hvilke krav der kan stilles til valgbarhed til Folketinget. Forslag om obligatorisk hvervregister Det foreslås, at hvervregisteret gøres obligatorisk, og at manglende registrering alene medfører en form for offentliggørelse af, hvilke folketingsmedlemmer der eventuelt ikke har ladet sig registrere. En sådan offentliggørelse kan ske på forskellige måder. Der kan f.eks. ske oplæsning under et møde i salen af de medlemmer, der ikke har ladet sig 4/6

registrere, det kan offentliggøres på deres medlemsside på Folketingets hjemmeside, eller der kan offentliggøres en liste over de ikke deltagende medlemmer på Folketingets hjemmeside. Et folketingsmedlems eventuelle manglende registrering skal således under ingen omstændigheder kunne medføre en udelukkelse fra eller begrænsning i medlemmets mulighed for at deltage i folketingsarbejdet, eller at medlemmet i øvrigt i andre forhold stilles ringere end andre medlemmer. Der foreslås ikke herudover ændringer i de gældende regler om hvervregisteret. Det vil forsat være det enkelte folketingsmedlems ansvar, at de registrerede oplysninger er korrekte, og administrationen skal forsat ikke kontrollere rigtigheden heraf. Lovsekretariatets overvejelser Som nævnt ovenfor er de krav, der kan stilles til valgbarhed for folketingsmedlemmer, udtømmende reguleret i grundloven. Der kan således ikke fastsættes yderligere betingelser for valgbarhed. Dette må også indebære, at der ikke efter et valg kan stilles betingelser for udøvelsen af hvervet som folketingsmedlem, der i realiteten vil have samme virkning som en udvidelse af grundlovens valgbarhedsbetingelser. Det skal derfor overvejes, om indførelsen af et obligatorisk hvervregister har denne virkning. Som det fremgår ovenfor, har de tidligere overvejelser om et obligatorisk hvervregister været set i sammenhæng med overvejelser om habilitetsspørgsmål for folketingsmedlemmer, og en stor del af de ovenfor nævnte betragtninger har derfor knyttet sig til spørgsmålet om folketingsmedlemmers habilitet. Det må i dag anses for afklaret, at folketingsmedlemmer ikke kan være inhabile i relation til det parlamentariske arbejde med lovgivning, kontrol af regeringen m.v., og denne dimension i overvejelserne er derfor i dag uaktuel. Indførelsen af et obligatorisk hvervregister synes tidligere at have været vurderet ud fra en forudsætning om, at en eventuel manglende registrering ville medføre en form for sanktion af mere vidtgående karakter end den nu foreslåede. Forholdet til grundloven ses derimod ikke tidligere at have været overvejet ud fra den specifikke forudsætning, at en eventuel manglende registrering alene medfører en offentliggørelse heraf. Som det imidlertid også fremgår af Lovsekretariatets notat af 16. januar 1998 må besvarelsen af spørgsmålet om forholdet til grundloven afhænge af, om der fastsættes sanktioner og i givet fald hvilke for manglende overholdelse af oplysningspligten. 5/6

Ved den foreslåede ordning opstilles der ikke sanktioner, der indebærer en begrænsning i medlemmernes muligheder for at virke som medlem af Folketinget. I lyset heraf er det Lovsekretariatets opfattelse, at den nævnte ordning er i overensstemmelse med grundloven. 6/6