Konkurrenceredegørelse

KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2006

KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2006 Maj 2006

KONKURRENCE REDEGØRELSE Oplag 1.000 Pris: Kr. 200,00 inkl. moms Sælges hos Schultz Distribution schultz@schultz.dk Konkurrencestyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 72 26 80 00 Fax: 33 32 61 44 On-line ISBN 87-7029-353-8 ISBN 87-7029-356-2 On-line ISSN 1399-2120 ISSN 1398-0076 Layout og grafisk produktion Schultz Grafisk A/S Redegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen. Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 12: Kapitel 13: Kapitel 14: Kapitel 15: Allan Skytte Christensen, Peder Kongsted Christiansen, Rie Paving Mortensen Thomas Worm Andersen, Kenneth Lundgaard Christensen, Jesper Mølbæk, Carsten Smidt Vibeke Dumrath, Kristian Henriksen Carsten Kvetny Lone Brommeland Thomas Worm Andersen, Michael Klöcker Joan Frederiksen, Louise Kastfelt Christopher Kjølby Jensen, Frederik Silbye Jens Bay Christensen, Peder Kongsted Christiansen Kirsten Levinsen Majken V. Skovgaard Thomas Herping Nielsen, Mikkel Taanum Mikkel Taanum Helene Fertin, Hanne Rokkjær Fløe, Snorre Welling

Forord Dette er Konkurrencestyrelsens niende Konkurrenceredegørelse. Rede gø - relsens formål er at oplyse og give grundlag for debat om konkurrenceforhold. Ligesom tidligere har vi stræbt efter at komme bredt omkring, så der både ses på den offentlige og den private sektor og både er juridiske og økonomiske emner. Sund konkurrence medfører, at alle bliver bedre, og at der bygges bro mellem brancher, lande og regioner. Det billedmateriale, vi har brugt til illustra tion i år, viser broer fra alle kontinenter med særlig vægt på Europa og Danmark. Til flere af kapitlerne hører dokumentationsnotater, som kan findes på styrelsens hjemmeside. God læselyst! Finn Lauritzen

KONKURRENCE REDEGØRELSE Indhold Kapitel 1 Konkurrenceforholdene 1.1 Status...11 1.2 Danmark i en global verden...12 1.3 Brancheundersøgelser...15 1.4 Offentlig regulering...17 1.5 Konkurrence i det offentlige...19 1.6 EU-samarbejdet...20 1.7 Konkurrencesagerne i 2005...22 1.8 Temaerne i redegørelsen...25 Kapitel 2 Konkurrenceintensiteten i Danmark 2.1 Resumé og konklusioner...31 2.2 Færre brancher med konkurrenceproblemer...35 2.3 Prissammenligninger...37 2.4 Øvrige konkurrenceindikatorer...42 2.5 Konkurrencen i Danmark er blevet mere intens sammenlignet med udlandet...51 2.6 Vismændene om konkurrence intensiteten...53 2.7 Tilgangen af nye virksomheder er vigtig...54 Bilag 2.1 Brancher med tegn på konkurrenceproblemer...55 Bilag 2.2 Centrale konkurrenceindikatorer...59 Bilag 2.3 Opgørelse af konkurrence intensiteten på tværs af OECD-lande...62 Kapitel 3 Finansielle ydelser og investeringsforeninger 3.1 Resumé og konklusioner...67 3.2 Konkurrencen på pengeinstitutmarkedet...71 3.3 Investeringsforeninger...81 3.4 Handel med aktier og obligationer...101 Bilag 3.1: Problemer ved grænseover skridende bank virksomhed: moms og indskudsgaranti...105 4

Kapitel 4 Skadesforsikring 4.1 Resumé og konklusioner...109 4.2 Konkurrencen på forsikringsmarkedet...113 4.3 Præmiestigninger...131 4.4 Kundebevægelighed...135 4.5 Information...138 Kapitel 5 Sundhedspraksis 5.1 Resumé og konklusioner...143 5.2 Sundhedssektoren...148 5.3 Private sundhedspraksis...149 5.4 Forholdene i andre lande...161 5.5 Muligheder for ændret regulering...163 Kapitel 6 Grønne opgaver 6.1 Resumé og konklusioner...175 6.2 Gartnererhvervet...177 6.3 Undersøgelse af priser på standardopgaver...182 6.4 Kommunernes udlicitering på det grønne område...189 6.5 Statens erfaringer med at udlicitere grønne opgaver...191 6.6 Udbud i kommunerne...192 6.7 Aktivering og sociale klausuler...198 Kapitel 7 TV 7.1 Resumé og konklusioner...203 7.2 Lige vilkår på tv-markedet...205 7.3 DR... 214 7.4 Introduktion af digitalt jordbaseret tv (DTT)...226 5

KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 8 Pesticider 8.1 Resumé og konklusion...239 8.2 Brugen af pesticider...242 8.3 Pesticidafgiften...252 8.4 Godkendelse af produkter...256 Kapitel 9 Misbrug af dominerende stilling 9.1 Resumé og konklusioner...267 9.2 Amerikansk ret...268 9.3 Dominansbegrebet...271 9.4 Principper i Kommissionens forslag...272 9.5 Prisdumping...277 9.6 Eksklusive købsaftaler...282 9.7 Rabatter...283 9.8 Leveringsstandsning/Leveringsnægtelse...289 9.9 Beskrivelse og analyse af det foreslåede efficiensforsvar...291 9.10 Fordele og ulemper ved Kommissionens foreslåede analysemodel...296 Kapitel 10 Tilgang af nye virksomheder 10.1 Resumé og konklusioner...303 10.2 Hvorfor er tilgang af nye virksomheder vigtig?...308 10.3 Omfanget af nye virksomheder...312 10.4 Faktorer der påvirker tilgangen af nye virksomheder... 317 Appendiks...338 6

Kapitel 11 Bøder i internationale konkurrencesager 11.1 Resumé og konklusioner...343 11.2 Generelt om danske straffesager for overtrædelse af EU-konkurrence reglerne...345 11.3 Straffesag i Danmark mod en dansk virksomhed...352 11.4 Straffesag i Danmark mod en udenlandsk virksomhed...354 11.5 Sag i et andet EU-land mod en dansk virksomhed...357 11.6 Sag ved Kommissionen mod en dansk virksomhed...360 11.7 Kan en virksomhed blive straffet to gange for det samme forhold?...362 Kapitel 12 Konkurrenceloven i 2005 12.1 Indledning...369 12.2 Straffesager...370 12.3 Offentlig reguleret virksomhed ( 2)...371 12.4 Konkurrencebegrænsende aftaler ( 6-10)...373 12.5 Misbrug af dominerende stilling ( 11)...378 12.6 Konkurrenceforvridende offentlig støtte ( 11 a)...386 12.7 Fusionskontrol ( 12)...388 12.8 Tilsagnsaftaler ( 16)...390 12.9 Kendelser fra Konkurrenceankenævnet...393 12.10 Konkurrencestyrelsens udgivelser om konkurrenceforhold i 2005...396 Kapitel 13 EU-konkurrencereglerne i 2005 13.1 Indledning...399 13.2 Sager om aftaler og misbrug... 400 13.3 Fusioner...406 13.4 Retten og Domstolen...409 13.5 Nye retsakter på konkurrenceområdet...421 13.6 Internationalt samarbejde...425 7

KONKURRENCE REDEGØRELSE Kapitel 14 Offentlige udbud i 2005 14.1 Indledning...431 14.2 Vejledning og sagsbehandling...433 14.3 Konkurrencestyrelsens udtalelser...435 14.4 Danske domme og kendelser fra EF-Domstolen...450 Kapitel 15 Statsstøttereglerne i 2005 15.1 Indledning...459 15.2 Kommissionens Handlingsplan...459 15.3 Elektronisk anmeldelse af statsstøtteordninger...462 15.4 Dansk statsstøttepolitik...462 15.5 Nye regler i 2005...465 15.6 Kommende ændringer af statsstøttereglerne...473 15.7 Danske statsstøtteordninger i 2005...475 15.8 Praksis...476 8

9

KONKURRENCE REDEGØRELSE 10

KAPITEL 1 Konkurrenceforholdene 1.1 STATUS 2005 var et godt konkurrenceår. Forståelsen for konkurrencens betydning er større end nogensinde. Det er efterhånden sjældent, man hører, at danske virksomheder bør leve i fred for konkurrence på hjemmemarkedet for derved at samle kræfter til den internationale konkurrence. Færre og færre mener, at konkurrence om varer og tjenesteydelser, hvis kvalitet er vigtig for menneskers trivsel eller velfærd, er farlig. En god regulering kan sagtens få konkurrence om velfærds-, sundheds-, kultur- og forsyningstjenester til at gå hånd i hånd med høj kvalitet og sikker forsyning. Konkurrencestyrelsen har også i 2005 haft sager i forskellige sektorer og af forskellig type påbud, forbud, tilladelser og aftaler. Disse sager vedrører de få virksomheder, som er på kant med konkurrenceloven. Men lige så vigtigt som at sikre, at konkurrenceloven overholdes, er det, at alle virksomheder er præget af en sund konkurrencekultur. Det betyder i den private sektor, at andre virksomheder i samme branche mere er konkurrenter end samarbejdspartnere. I den offentlige sektor bør politikere og ledere løbende udfordre egne organisationer med muligheden for at udlicitere aktiviteter. Man bør også give brugerne mulighed for at vælge mellem alternative løsninger og leverandører, når dette er praktisk muligt. Skiftende regeringer og Konkurrencestyrelsen har i en del år haft som mål, at dansk økonomi skulle være en af de mest konkurrenceprægede blandt industrilandene. Der er i dag ingen, som åbent argumenterer mod den målsætning. Historisk har konkurrencepolitikken haft en skiftende rolle og andel i den økonomiske politik. I store dele af sidste århundrede blev konkurrencepolitikken ikke anset for vigtig. Det var vigtigere, at myndigheder, virksomheder og organisationer samarbejdede om udfordringerne. Pris- og monopolmyndigheder skulle blot sørge for, at samarbejdet ikke gik så vidt, at det blev alt for dyrt eller ineffektivt. Synet på det ændrede sig sidst i 1990 erne. Velstand skabes bl.a. gennem investeringer i viden og kapital, som gør, at man kommer foran konkurrenterne. Men denne mekanisme virker kun, hvis konkurrencen fungerer. Velstand skabes også gennem stadige ændringer i de enkelte erhvervs andel af øko- 11

KONKURRENCE REDEGØRELSE nomien og af virksomhedernes markedsandele. Men det sker kun, hvis der ikke er barrierer for nye virksomheder på de enkelte markeder, og hvis ikke aktørerne gennem karteller deler kunderne mellem sig. På det offentlige område er der andre konkurrencebarrierer. Et eksempel på dette er, når forsyningsvirksomheder kræver eneretter til gengæld for en pligt til at forsyne alle. Postvæsenet har fx eneret på visse breve mod en forsyningspligt til at dele post ud over hele landet. Problemet er imidlertid, at man ikke løbende overvejer, om eneretten stadig er nødvendig for at sikre eller betale forsyningspligten. Man møder undertiden også det argument, at en for hård konkurrence kan have omkostninger i form af nedslidning, dårligt arbejdsmiljø e.l. Heller ikke det argument holder: et godt arbejdsklima sikres ikke bedst, eller slet ikke, gennem konkurrencebegrænsninger. Det sikres langt bedre og mere direkte gennem hensigtsmæssige arbejdsmiljøregler og et godt samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Derfor et det et rigtigt mål at stræbe efter, at Danmark konkurrencemæssigt ligger blandt de bedste lande, hvis vi også i fremtiden vil sikre og udvikle Danmark som et af de bedste lande at leve og arbejde i, med et højt velstandsog velfærdsniveau. 1.2 DANMARK I EN GLOBAL VERDEN Målet om, at konkurrenceforholdene i Danmark skal være blandt de bedste i verden, har præget arbejdet i Globaliseringsrådet, som afsluttede sit arbejde i april. Det slås her fast, at konkurrence er alfa og omega, når man drøfter, hvordan Danmark ikke blot kan klare globaliseringens udfordringer, men også bedst muligt udnytte globaliseringens muligheder. Globaliseringsrådets arbejde har bidraget til, at fokus er flyttet udad, så spørgsmålet ikke mere kun er, hvordan vi klarer os i forhold til vores nabolande, og hvordan Danmark placerer sig i Europa. Spørgsmålet er lige så meget, hvordan vi placerer os i forhold til lande og virksomheder i andre verdensdele. Virksomheder må source viden og outsource produktion fra og til alle verdensdele, hvis de skal klare sig. Og konkurrencemyndigheder skal bruge samme metoder og lægge samme tænkning til grund i hele verden for ikke at bremse globaliseringen. For Konkurrencestyrelsen er det derfor ikke blot relevant at styrke samarbejdet med vores nordiske naboer og med andre EU-medlemmer. Det er 12

KAPITEL 1 også relevant at samarbejde med andre konkurrencemyndigheder i OECD og ICN. Det er også vigtigt at bidrage til, at EU-landene overvejer, om der er fordele ved at tilnærme konkurrencelovgivningen i Europa til amerikansk ret. Det er muligt at påvirke konkurrenceretten i andre verdensdele. Inden man overvejer konvergens, er det naturligt at se på, hvor godt Danmark ligger internationalt. Hvor langt er vi fra et mål om at høre til de bedste på konkurrenceområdet? For at forsøge at besvare dette spørgsmål har styrelsen opstillet indikatorer for konkurrencens styrke i de 25 OECD-lande, der er tilgængelige data for. Indikatorerne, der selvsagt må tages med et meget betydeligt forbehold, er vist i kapitel 2. Der er tale om en opdatering af en tilsvarende benchmark vist i Konkurrenceredegørelse 2002. Tallene viser, eller rettere sagt peger med stor usikkerhed i retning af, at Danmark i de seneste år er krøbet op ad skalaen fra en position lidt under middel til en position lidt over middel. Der er både indikatorer, der belyser konkurrencen i private erhverv (indtjening og prisniveau) og indikatorer, der belyser konkurrencen i det offentlige (udbud og frit valg). OECD s vurdering af omfanget af konkurrencebegrænsende regulering inddrages også. Endelig indgår en survey, der belyser erhvervslederes subjektive vurdering af konkurrenceforholdene. Hvis man har fulgt diskussionen om konkurrenceforhold og noteret sig, at den danske konkurrencelov er blevet strammet ikke mindre end 4 gange i de sidste 8-9 år, kan det undre, at disse stramninger ikke har hjulpet mere. Forklaringen er enkel. Mens konkurrencelovgivningen er strammet i Danmark, er der sket det samme i stort set alle andre lande. Dertil kommer, at alle hidtidige stramninger kun har fjernet en del af forskellene mellem reguleringen i Danmark og i andre EU-lande. Man kan lægge til, at netop fordi den almene konkurrencekultur har stor betydning for de økonomiske resultater, så er det at styrke konkurrencen en langsigtet proces, som ikke blot kræver lovændringer. Det er også nødvendigt, at lovændringerne accepteres bredt og slår igennem i praksis. Andre vil måske indvende, at det ikke er realistisk, at konkurrencen kan blive lige så hård i Danmark som andre steder, når løn- og omkostningsniveauet er relativt højt. Dette synspunkt er ikke korrekt, forholdet er det modsatte. Det er vanskeligere for en virksomhed i et land med høje omkostninger at klare sig i konkurrencen end for virksomheder i lavtlønslande. Det kræver, at højomkostnings-virksomheden bestandigt er på udkig efter nye leverandører og forretningspartnere og nye måder at gøre tingene på. 13

KONKURRENCE REDEGØRELSE Et andet spørgsmål er, hvad der konkret skal til for, at Danmark ikke blot ligger lidt over middel, men forbedrer konkurrenceforholdene så meget, at vi konkurrencemæssigt kommer i front? Lovgivningsmæssigt adskiller Danmark sig især fra andre lande ved at have færre værktøjer til at bekæmpe karteller med. Danmark har endnu ikke noget leniency-program, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra dawnraid til dom er lang. Disse spørgsmål har været drøftet i Globaliseringsrådet og behandles i foråret 2006 i et embedsmandsudvalg. Kombinationen af Danmarks beskedne størrelse og det forhold, at der på en række områder er danske de-facto standarder og en særlig dansk forbrugerbeskyttelse fx krav om at varer skal have danske etiketter og brugsanvisning gør, at det ikke altid er profitabelt for udenlandske virksomheder at gå ind på det danske marked. Det kan være med til at holde danske priser oppe. Den konkurrencemæssige løsning på dette problem er løbende at genoverveje, om danske normer bør opretholdes, og om der foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at forbrugerbeskyttelsen skal adskille sig fra forholdene i andre lande. På infrastrukturområdet vil Danmark komme blandt de bedste, hvis det bliver rutine at gøre det, som er gennemført succesfuldt på energiområdet: at adskille nettene ejermæssigt fra produktions- og salgsselskaber, at give alle lige adgang til nettene og at gennemføre en moderne incitamentsregulering af nettene og andre naturlige monopoler, der ikke kan konkurrenceudsættes. På det offentlige område vil Danmark komme i front i OECD, hvis alle kommuner udbyder i samme omfang, som de 10 pct. bedste kommuner gør det, og hvis det lykkes at etablere velfungerende fritvalgsordninger på velfærdsområderne. Et sidste spørgsmål kan være, om det er umagen værd at forbedre konkurrenceforholdene yderligere. Koster det for meget? Generelt koster det ikke noget særligt, målt i kroner, at gennemføre de nævnte initiativer. På den måde adskiller konkurrenceinitiativerne sig fra de fleste andre initiativer, som er nødvendige for at bringe Danmark i front i globaliseringen, fx på forsknings- og uddannelsesområdet. Omkostningen er kun, at stærke og veletablerede interesser må give afkald på den beskyttelse mod forandring, som konkurrencebegrænsninger giver. 14

KAPITEL 1 1.3 BRANCHEUNDERSØGELSER Konkurrencestyrelsen gennemførte i 2005 to brancheundersøgelser med betydelige konkurrencepolitiske perspektiver. Den første var den såkaldte fiberrapport, som blev offentliggjort i september. Denne rapport beskrev elselskabernes planlagte investeringer i fibernet og vurderede, om de var i overensstemmelse med konkurrence- og energilovgivningen samt EU s statsstøtteregler. Undersøgelsens konklusion var, at investeringerne klart var i overensstemmelse med gældende love og regler. Danmarks store televirksomhed, TDC, gjorde gældende, at elselskabernes fiberinvesteringer er betænkelige, fordi de i vidt omfang sker med frie penge indtjent på andre aktiviteter (drift af elnet). Der er også risiko for, at fiberinvesteringerne ikke bliver rentable. Styrelsen gjorde det på sin side klart, at myndighedernes rolle ikke er, og ikke bør være, at kontrollere, om virksomheders investeringer er rentable. Konkret skulle styrelsen især se på, om der forekom krydssubsidiering, dvs. om elselskaberne brugte overskud på driften af elnettene til at dumpe prisen på teletransmission. Der var ingen tegn på, at dette var tilfældet. Der er ganske vist forskelle på, hvor stor en andel af graveomkostningerne, som henregnes til fiberdelen, når selskaberne samtidigt nedlægger elkabler og fibernet. Det er der dog ikke noget mærkeligt ved. I en del tilfælde er sagen den, at elkablet skulle være nedgravet under alle omstændigheder, mens man ikke kan sige det samme om fibernettet. I sådanne tilfælde kan det være relevant at regne fiberinvesteringen som mere eller mindre marginal, dvs. at lade denne bære en mindre del af graveomkostningen. Det er slet ikke usandsynligt, at nogle af investeringerne vil give tab. Men det er der ikke noget usædvanligt i, det sker også i andre erhverv. Der er også styrelsens vurdering, at den hvile i sig selv-kultur, som tidligere prægede sektoren, stort set er væk. Denne kultur var fx medvirkende til, at et elselskab for en del år siden foretog en stor og tvivlsom investering i et tomatgartneri. De investeringer, elselskaberne gennemfører i dag, er i større omfang genstand for omhyggelige overvejelser og drøftelser i selskabernes ledende organer, inden de gennemføres. Elselskabernes planlagte investeringer i fibernet blev i rapporten anslået til 9,5 mia. kr. Såfremt disse realiseres, vil det skabe en god konkurrence i telesektoren. Det vil også skabe mulighed for gradvist at fjerne noget af den sektorspecifikke konkurrenceregulering på området. 15

KONKURRENCE REDEGØRELSE En anden vigtig rapport var en fælles nordisk redegørelse om konkurrencen om fødevarer. De nordiske konkurrencemyndigheder har de seneste år en gang om året offentliggjort en fælles rapport om et emne af stor betydning for forbrugerne. Tidligere er el, flyrejser og teleområdet taget op. En ressourcekrævende, men vigtig vinkel i analysen var, at rapporten ikke som sædvanligt blot lagde de relative priser til grund for vurderingen af konkurrenceproblemerne. Rapporten vurderede også bredden i vareudbuddet, dvs. produktsortimentet i detailhandelen. Som benchmark for vurdering af vareudbuddet i de nordiske hovedstæder var valgt Lyon, Frankrig. Det skete ud fra en vurdering af, at udbuddet her formentlig ville være et ambitiøst sigtepunkt. Dette viste sig at holde stik. Mere skuffende var det, at udbuddet af fødevarer i den danske detailhandel var noget mindre end i såvel Finland som Sverige. Udbuddet var på den anden side, måske forventeligt, større end i Norge og Island. Samlet var dette et tegn på utilstrækkelig konkurrence i bl.a. Danmark. På prissiden kom det danske fødevareudbud bedre ud, nemlig som Nordens billigste (før moms og afgifter), marginalt foran Sverige og Finland. Fødevarer i Norge og Island er væsentligt dyrere. Der kan være flere forklaringer på Danmarks placering. Fødevareproducenterne tilbyder et betydeligt bredere sortiment end det, detailhandelen udbyder. En del mindre fødevareproducenter kan have svært ved at nå frem til butikshylden på grund af de store producenters konkurrencepres og rabatstrukturer, og derfor gransker styrelsen løbende disse med henblik på at fjerne loyalitetsrabatter. Men detailhandelen medvirker også til et smalt vareudbud ved at lægge stor vægt på logistikbesparelserne ved at holde antallet af leverandører og varenumre nede. Endelig vælger forbrugerne ofte billigst frem for bedst og kan være tilbageholdende med at købe nye produkter. Rapporten pegede også på det problem, at såvel producenternes markedsføring som national særregulering medvirker til at opretholde nationale markeder. Som eksempel på det sidste kan nævnes salmonellabekæmpelsen, hvor alle de nordiske lande ønsker at have et højere beskyttelsesniveau end EU. Samtidig har landene hver sin måde at gennemføre beskyttelsen på, hvilket giver barrierer for handelen. Løsningen på sådanne problemer er at øge EU-standarden, når dette er muligt, og dernæst at gennemføre en højere beskyttelse på måder, der ikke blokerer for import og eksport. 16

KAPITEL 1 1.4 OFFENTLIG REGULERING For at øge konkurrencen i Danmark er det ikke nok at håndhæve en god konkurrencelov. Den offentlige regulering på andre områder er mindst lige så rigtig. Konkurrencestyrelsen deltager løbende i arbejdsgrupper, som skal reducere eller fjerne konkurrencebegrænsende regulering. Advokatudvalget har bl.a. set på advokaternes monopol på at føre retssager for andre. Udvalget vil anbefale en vis lempelse af monopolet, når det senere i år afgiver betænkning. Det er uproblematisk at ophæve advokaternes monopol for så vidt angår inkassosager og mindre byretssager. En sådan delvis liberalisering vil give andre rådgivere end advokater mulighed for at føre størsteparten af alle inkassosager samt en pæn del af de civile retssager, der omhandler økonomiske spørgsmål. I lyset af det internationale pres for at ophæve eksklusivbestemmelser er det muligt, at udvalget vil gå videre. Bogudvalget har undersøgt, om man kan liberalisere det danske bogmarked. Bogmarkedet lider fortsat under, at forlagene må bruge bindende videresalgspriser. Bogudvalget mener, at visse liberaliseringer er mulige, men medlemmerne kunne ikke blive enige om fælles anbefalinger. Nogle medlemmer var således generelt betænkelige ved at ændre reglerne, mens andre medlemmer mente, at man helt bør forbyde bindende bogpriser. På den baggrund indgik Konkurrencestyrelsen en aftale med Forlæggerforeningen om en liberalisering, der skal gælde indtil 2010. Styrelsen ser aftalen som et stort og glædeligt fremskridt efter årtiers drøftelser herunder en række bogsager, som styrelsen og rådet undervejs har tabt i Konkurrenceankenævnet. Aftalen, der efterfølgende blev godkendt af Konkurrencerådet, indebærer en liberalisering på flere punkter. For det første kan et forlag fremover kun sætte bindende priser på 10 pct. af sine nyudgivelser. Før kunne forlaget have bindende priser på alle nyudgivelser. For det andet kan forlagene ikke længere have bindende priser på nye udgivelser af værker, der tidligere har været udgivet i Danmark. For det tredje forkortes fastprisperioden, så den kun gælder udgivelsesåret og de første fem måneder af det næste kalenderår. Før gjaldt fastprisperioden også i hele det følgende kalenderår. For det fjerde gælder adgangen til at anvende en fast pris på en udgivelse ikke fra det tidspunkt, hvor der udsendes en indholdsmæssigt tilsvarende bogklubudgave. Endelig bliver der bedre vilkår for internet-boghandel. I 2005 har der også været stor fokus på de særlige danske standarder for stikkontakter. Standarden har i mange år været med til at give LK en dominerende position på det danske marked. Konsekvensen har været høje priser på 17

KONKURRENCE REDEGØRELSE danske stikkontakter m.v. En arbejdsgruppe undersøger mulighederne for at anerkende andre standarder end den danske. Globaliseringsrådet lagde i sin rapport op til liberalisering på infrastrukturområderne. Det gælder fx reglerne om forsyning af vand, fjernvarme, post, affald, lodsvæsnet og togtrafikken. Regeringen vil også lave et strategisk eftersyn af, om man kan forbedre rammebetingelserne på teleområdet for at styrke innovation og investeringer. Konkurrencestyrelsen og Konkurrencerådet vil fortsat have fokus på at fremsætte forslag om konkurrencefremmende lovgivning gennem de særlige 2, stk. 5-henvendelser. Har en lov eller støtteordning skadelige virkninger for konkurrencen, eller hindrer den en effektiv anvendelse af samfundets ressourcer, kan rådet sende en anbefaling til den ansvarlige minister. Anbefalingerne sætter fokus på regler, som skader konkurrencen. Rådet kommer samtidig med forslag til, hvordan reglerne kan ændres, så sæ rlovens formål stadig opfyldes, men konkurrenceproblemerne formindskes. Ressortministrene skal sammen med økonomi- og erhvervsministeren svare Konkurrencerådet inden fire måneder. I 2005 afgav Konkurrencerådet tre anbefalinger. For det første anbefalede rådet at fjerne nogle regler, der giver Københavns Frihavn nogle konkurrencemæssige fordele. Det gælder frihavnens eneret til at udføre fx containerhåndtering og at yde service til krydstogtskibe. Det gælder også nogle regler, der fritager havnen for ejendomsskatter på frihavnens område. Skattefritagelsen giver Københavns Havn mulighed for at opnå en højere indtægt end normalt, når havnen udlejer bygninger m.v. til erhverv. For det andet anbefalede rådet en bedre og mere lige adgang til at indvinde grus og sten fra den danske havbund. Nye virksomheder har i dag svært ved at komme ind på markedet, fordi der er givet lange eneretter til nogle virksomheder. Samtidig er der et loft over lastekapaciteten for den samlede flåde og for det enkelte skib. Det gør det svært for nye virksomheder at få tilladelse til at udvinde råstoffer i Danmark, ligesom det ikke nødvendigvis er de mest effektive skibe, som virksomhederne anvender. Endelig anbefalede rådet, at regeringen moderniserer de regler, der gælder for apotekerne. Nogle af reglerne stammer fra 1600-tallet og afspejler på ingen måde det samfund, vi i dag lever i. En modernisering bør bl.a. indebære, at der bliver friere mulighed for at oprette og eje apoteker, at apotekerne kan have et større varesortiment, og at der bliver friere åbningstider, så apotekerne kan holde åbent, når de almindelige butikker har åbent. Det bør også være muligt at lave rene internetapoteker, ligesom de nuværende 18

KAPITEL 1 faste priser bør erstattes med maksimale priser, så apotekerne kan konkurrere på prisen eller fx gratis udbringe medicin. Endelig bør der ske udbud af de apoteker, der modtager driftstilskud. Fælles for disse forslag er, at forbrugerne vil få bedre adgang til et apotek, vil få et større udbud af varer og vil få mulighed for lavere priser. Konkurrencestyrelsen vil også fremover hvert år forelægge mindst tre 2, stk. 5-henvendelser for rådet. Det fremgår af OECD s opgørelser, at indsatsen har båret frugt. Omfanget af konkurrencebegrænsende regulering i Danmark er således faldet i perioden fra 1998 til 2003, og med de initiativer, der er beskrevet ovenfor, vil der være god mulighed for, at næste opgørelse fra OECD også viser et fald. 1.5 KONKURRENCE I DET OFFENTLIGE Der er store økonomiske og kvalitative fordele ved at skabe konkurrence om at udføre de opgaver, som det offentlige har ansvaret for. Da der er stor forskel på udliciteringsgraden for driftsopgaver i landets kommuner, vil kommunerne kunne spare betydelige beløb, hvis alle kommuner udbyder lige så meget som de bedste. Kommunalreformen giver kommunerne en enestående mulighed for at se tingene ud fra en ny vinkel, for at gøre tingene på en ny måde og for at øge brugen af udbud. Kommunerne har med andre ord en historisk mulighed. Da sammenlægningen af kommunerne og oprettelsen af regionsrådene sker pr. 1. januar 2007, er det nu, kommunerne har gode muligheder for at tænke nyt på udbudsområdet. Globaliseringsrådet har også foreslået, at kommunerne lige som det i en årrække har været tilfældet for staten skal annoncere indkøb over 500.000 kr., men under værdierne for EU-udbud. Et andet initiativ er, at kommuner og regioner med mellemrum skal udbyde en række opgaver, som vurderes at være udbudsegnede, og at der også for kommuner og regioner vil komme regler om beregning af kontrolbud. Der vil fortsat være en stor udfordring i at sikre, at de opgaver, som er omfattet af udbudspligten, rent faktisk bliver udbudt. En stor del af de klager, styrelsen modtager, handler om fejl i et gennemført udbud. Der er risiko for, at de mindre overtrædelser løbende påtales, mens en klar og måske endda bevidst undladelse af at udbyde en opgave kan foregå, uden at nogen klager. Det kan derfor være en god ide at give styrelsen bedre redskaber til at 19

KONKURRENCE REDEGØRELSE indhente oplysninger om, hvilke kontrakter fx en kommune har indgået på et udvalgt område, og i hvilket omfang disse kontrakter har været i udbud. En sådan mulighed vil i sig selv have præventiv effekt og kunne øge antallet af udbud. Det er også vigtigt, at Konkurrencerådet får bedre mulighed for at kontrollere, om de priser, som en kommune afregner til private leverandører på bl.a. ældreområdet, er korrekte. Det vil sige, om betalingen afspejler de langsigtede omkostninger, som kommunen selv har, når den leverer ydelsen til borgerne under en fritvalgsordning. Konkurrencerådet bør også kunne fastsætte en skønsmæssig afregningspris, hvis kommunen ikke kan eller vil dokumentere, at alle de relevante omkostninger er medregnet i den betaling, som kommunen giver en privat leverandør. Uden en sådan adgang risikerer man, at sagerne vil tage uforholdsmæssigt lang tid. 1.6 EU-SAMARBEJDET Konkurrencemyndighederne i EU har nu samarbejdet i to år om at håndhæve EU s konkurrenceregler. Det sker via et netværk, der kaldes ECN (European Competition Network). Samarbejdet er en følge af den reform, som EU gennemførte med forordning 1/2003. Netværket har tre hovedfunktioner. For det første står ECN for at fordele sagerne, så man undgår, at flere myndigheder behandler den samme sag. For det andet hjælper myndighederne hinanden, fx med at indsamle informationer, udveksle erfaringer og koordinere indsatsen over for udvalgte brancher m.v. Det er ikke et direkte formål med ECN, at netværket bidrager med at opdage karteller. Ikke desto mindre har samarbejdet i ECN allerede i et enkelt tilfælde haft den virkning. Det skete, da fire lande stort set samtidig meddelte, at de ville undersøge nogle forhold i medicinalbranchen. Disse meddelelser betød, at Kommissionen satte en koordineret undersøgelse i gang, som endte med, at et kartel blev afsløret. ECN samarbejdet fungerer fleksibelt. Der er derfor sjældent problemer med at finde ud af hvem, der skal behandle en sag. Samarbejdet har heller ikke ført til væsentligt længere sagsbehandlingstider eller anden form for bureaukrati, således som nogle skeptikere frygtede. I det hele taget kan man konstatere, at den skepsis, som nogle organisationer havde, mens landene forhandlede forordning 1/2003 på plads, ikke er blevet gentaget efter, at forordningen har virket i det praktiske liv. 20