Musholm A/S Reersø Havn Strandvejen 101 4281 Gørlev Virksomheder J.nr. MST-1270-01077 Ref. evnis Den 24. januar 2014 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Musholm A/S Reersø Havn, Strandvejen 101, 4281 Gørlev Matrikel nr.: Havbrug, vest for øen Musholm CVR-nummer: 17895907 Hjørner Breddegrad Længdegrad 1 55 29,04 N 11 00,97 Ø 2 55 29,02 N 11 01,64 Ø 3 55 28,77 N 11 00,96 Ø 4 55 28,76 N 11 01,63 Ø P-nummer: 1002452050 Listepunkt nummer: I 205 Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder (s). Miljøgodkendelsen omfatter: Forlængelse af eksisterende tidsbegrænset miljøgodkendelse med ét år
Dato: 24. januar 2014 Godkendt: Eva Nissen Annonceres den 27. januar 2014 Klagefristen udløber den 24. februar 2014 Søgsmålsfristen udløber 6 måneder fra annonceringsdatoen Godkendelsen udløber den 1. maj 2015
Indledning Musholm A/S har en tidsbegrænset miljøgodkendelse til drift af et forsøgshavbrug vest for øen Musholm. Den tidsbegrænsede godkendelsen er gældende frem til den 1. maj 2014. Idet flere af projektets test-komponenter først blev leveret og monteret i efteråret 2013, ønsker Musholm A/S at forsøgsperioden forlænges med et år. Projektet forventes at blive gennemført uden at der udsættes fisk, idet der i 2014 primært vil være fokus på indsamling af data fra anlæggets belastningssensorer samt test af nyudviklede ventiler til hæve-/sænke funktion. Der er tale om et havbrug, der er placeret uden for 1-sømile zonen og miljøansøgningen behandles derfor af staten, som har kompetencen på havbrug beliggende udenfor 1-sømilegrænsen fra land. Ansøgningsmaterialet kan ses i bilag A.
Afgørelse På grundlag af oplysningerne i ansøgningen om bibeholdelse af placering af forsøgshavbrug på sin nuværende lokalitet frem til 31.maj 2015, godkender Miljøstyrelsen hermed ændret tidsfrist for eksisterende tidsbegrænset miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven 1. Vilkårsændring Vilkår 1 i tidsbegrænset miljøgodkendelse af 22. april 2013 ændres fra: Til: Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 måneder fra godkendelsens dato. Godkendelsen er midlertidig og udløber den 1. maj 2014. Godkendelsen bortfalder, hvis driften ikke er startet inden 2 måneder fra godkendelsens dato. Godkendelsen er midlertidig og udløber den 1. maj 2015. Sagens oplysninger Musholm A/S har ved brev af 18. november 2013 søgt om ét års forlængelse af virksomhedens tidsbegrænsede miljøgodkendelse. Den gældende miljøgodkendelse af 22. april 2013 til etablering og drift af forsøgshavbrug vest for øen Musholm udløber den 1. maj 2014. Idet flere af projektets test-komponenter først blev leveret og monteret i efteråret 2013, ønsker Musholm A/S at forsøgsperioden forlænges med et år. Projektet forventes at blive gennemført uden at der udsættes fisk, idet der i 2014 primært vil være fokus på indsamling af data fra anlæggets belastningssensorer samt test af nyudviklede ventiler til hæve-/sænke funktion. Dette er baggrunden for, at virksomheden har søgt om forlængelse af den eksisterende miljøgodkendelse med ét år. Da Musholm A/S alene påtænker at teste anlæggets konstruktion uden udsætning af fisk, vil der ikke ske en næringsstofbelastning fra fiskeproduktion i perioden. Miljøteknisk vurdering Miljøstyrelsen har vurderet, at ændringen af tidsfristen for drift af forsøgshavbruget med et år, under de givne betingelser ikke vil medføre ændringer i belastningsforhold fra virksomheden. Miljøstyrelsen accepterer derfor at forsøgshavbruget testperioden forlænges med ét år frem til den 31. maj 2015. Afgørelsen er alene knyttet til aktiviteten på havet. Udkast til miljøgodkendelse er sendt i høring den 10. januar 2014 hos Musholm A/S og Kalundborg kommune. Miljøstyrelsen har ikke modtaget bemærkninger i forbindelse med høringen. 1 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010.
Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse vil blive annonceret på www.mst.dk. Miljøgodkendelsen Følgende parter kan klage til Natur- og Miljøklagenævnet ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K eller mst@mst.dk. Klagen skal være modtaget senest den 24. februar 2014 inden kl. 16.00. Miljøstyrelsen Virksomheder videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. De modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Miljøstyrelsen. De skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen, mens Natur- og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen.
Søgsmål Hvis man ønsker at anlægge et søgsmål om miljøgodkendelsen ved domstolene, skal det ske senest 6 måneder efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort afgørelsen. Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Kalundborg kommune: kalundborg@kalundborg.dk, (rune.larsen@kalundborg.dk) Danmarks Naturfredningsforening: dn@dn.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk Embedslægeinstitutionen Sjælland: sjl@sst.dk Dansk Ornitologisk Forening: natur@dof.dk Danmarks fiskeriforening: mail@dkfisk.dk Greenpeace: info.nordic@greenpeace.org
BILAG
Bilag A: Ansøgning