Side 1 af 37 Arbejdsgruppe om harmonisering af det regnskabsmæssige regelsæt på selvejeområdet Afrapportering Økonomistyrelsen; 14. december 2009 (revideret 4.5.2010 og 9.6.2010)
Indholdsfortegnelse Side 2 af 37 1. Indledning 2. Resume 2.1. De generelle statslige regnskabsregler 2.2. Regler for opstilling af årsrapporter 2.3. Revisionsbestemmelser 3. Det generelle statslige regelsæt 3.1. Værdifastsættelse af bygninger og grunde 3.2. Afskrivninger på bygninger 3.3. Beløbsgrænse for aktivering af aktiver 3.4. Anvendelse af scrapværdi 3.5. Opskrivning g nedskrivninger 3.6. Bunkning og afskrivning på bunker 3.7. Lagre 3.8. Indtægtsføring af tilskud 3.9. Uregulerede områder 4. Årsrapporten 4.1. Beretning 4.2. Målrapportering 4.3. Regnskab 4.4. Påtegning 4.5. Noter og bilag 5. Revisionsbestemmelser 5.1. Revisionsbestemmelser i eksisterende lovgivning 5.2. Formulering af revisionsbestemmelser til områdelovene Vedlagt bilag: Bilag 1: Forskellene i kravene til opstilling af årsrapporter for statsinstitutioner og selvejende institutioner
1. Indledning Side 3 af 37 Finansministeriet udgav i april 2009 rapporten Selvejende institutioner - Styring, regulering og effektivitet. På det grundlag blev nedsat 5 arbejdsgrupper der nærmere skulle udmønte anbefalingerne i rapporten. Rapporten her indeholder en nærmere gennemgang af arbejdet i arbejdsgruppe 4: Anvendelse af statslige regelsæt for regnskab og revision mv. Arbejdsgruppe har haft følgende kommissorium Grundlaget for arbejdet er rapporten»selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet«, som er tiltrådt af regeringens Økonomiudvalg. Økonomiudvalget har tiltrådt, at alle selvejende institutioner som udgangspunkt skal aflægge regnskab efter de statslige regnskabsregler, samt at de nuværende revisionsbestemmelser samles i det fælles statslige regelsæt, der gælder for samtlige statsinstitutioner. Det Statslige Regnskabsråd anmodes om, at arbejdet med udmøntningen heraf varetages i regi af Rådet. Rådet»har en rådgivende funktion over for Finansministeriet i spørgsmål om udvikling og vedligeholdelse af de statslige regnskabsregler«og består af»repræsentanter fra Rigsrevisionen, de ministerområder, der udsteder regnskabsregler, samt ministerområder med mange selvejende institutioner«. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Undervisningsministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Velfærdsministeriet, Kulturministeriet, Finansministeriets departement og Økonomistyrelsen (formand), som opstiller forslag til, hvordan de selvejende institutioner omfattes af de statslige regelsæt for regnskab og revision, herunder de statslige løn- og regnskabssystemer, med henblik på en løbende behandling heraf i Rådet. Forslagene skal sikre, at institutionerne via regnskabsreglerne (kan) pålægges at indberette løn-, regnskabs- og aktivitetsdata mv. til et tværministerielt»datavarehus«på en ensartet måde, jf. arbejdet i arbejdsgruppe 3, samt at»doseringen«af de statslige regnskabsregler samt den nuværende regulering af de selvejende institutioners revision tilpasses til den væsentlighed og sårbarhed, der er forbundet med de forskellige institutionsområder. Arbejdsgruppen forelægger snarest muligt en indstilling til Regnskabsrådet om, hvorvidt de statslige regnskabsregler skal træde i kraft fra 2010 eller først fra 2011. Tidsplanen for arbejdsgruppens arbejde justeres i lyset heraf. Arbejdet koordineres med arbejdet i arbejdsgruppe 5 vedrørende forslag til etablering af et centralt institutionsregister. Regnskabsrådets samlede forslag til indføjelse af de selvejende institutioner i de statslige regelsæt for regnskab og revision mv. forelægges Økonomiudvalget i overensstemmelse med den endelige tidsplan, som Rådet beslutter, jf. ovenfor.
2. Resume Arbejdsgruppen har drøftet hvorledes de selvejende institutioner omfattes af det statslige regelsæt for regnskab og revision, herunder de statslige løn- og regnskabssystemer. Side 4 af 37 Arbejdsgruppen har i den forbindelse skelnet mellem selvejende institutioner omfattet af henholdsvis 2 og 4 i Rigsrevisorloven. Selvejende institutioner, der revideres efter 2 i Rigsrevisorloven, omfatter institutioner der får deres udgifter eller underskud fuldt dækket ved statstilskud eller anden indtægt i henhold til lov, mens selvejende institutioner der revideres efter 4 omfatter institutioner, der ikke fuldt ud finansieres af statslige tilskud. Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at selvejende institutioner omfattet af 2 i Rigsrevisorloven umiddelbart kan omfattes af det almindelige statslige regelsæt på regnskabsområdet med enkelte modifikationer. Disse modifikationer er nærmere gennemgået kapitel 3. Selvejende institutioner omfattet af 4 i Rigsrevisorloven bør derimod ikke omfattes af det statslige regelsæt, men må i stedet omfattes af årsregnskabsloven og bogføringsloven med mindre den enkelte fagminister har fastsat andre særskilte regnskabsmæssige bestemmelser. Arbejdsgruppens drøftelser har været koncentreret omkring 3 overordnede forhold: 1. Hvorledes de selvejende institutioner skal omfattes af de generelle statslige regnskabsregler 2. Hvorledes de selvejende institutioner skal omfattes af bestemmelserne for opstilling af årsrapporter 3. Hvorledes de selvejende institutioner skal omfattes af statens revisionsbestemmelser 2.1. De generelle statslige regnskabsregler De generelle statslige regnskabsregler er normeret i statsregnskabsloven og regnskabsbekendtgørelsen og omfatter samtlige statsinstitutioner samt selvejende institutioner, der enten er optaget på bevillingslovene på lige fod med de egentlige statsinstitutioner eller selvejende institutioner hvor vedkommende fagminister har bestemt, at de skal være omfattet af de statslige regnskabsregler. Fagministerens hjemmel til at bestemme, at regnskabsloven og regler, der udstedes efter loven, skal gælde for en institution fremgår af Statsregnskabslovens 2, stk. 2, og er, jf. formuleringen "bestemme" en bemyndigelse til at fastsætte
dette ved bekendtgørelse. For at der ikke skal udstedes særlige bekendtgørelser om regnskabsaflæggelsen, foreslås det, at denne bestemmelse indgår direkte i områdelovene. De henhører under samme minister, hvorved institutionerne umiddelbart bliver bekendt med kravet. De selvejende institutioner, der omfattes af de nye områdelove, vil som udgangspunkt også skulle omfattes af statsregnskabsloven og regnskabsbekendtgørelsen i den udstrækning de er fuldt statsfinansieret. Side 5 af 37 Slettet: ( 2 i Rigsrevisorloven) Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet, om der er behov for en særskilt regnskabsbekendtgørelse for disse institutioner, eller om de kan omfattes af den gældende regnskabsbekendtgørelse i en modificeret form. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de statslige og de selvejende institutioner kan omfattes af én samlet regnskabsbekendtgørelse. Arbejdsgruppen har i den forbindelse identificeret følgende områder, hvor det vil være nødvendigt at ændre det eksisterende regelsæt på regnskabsområdet set i forhold til de selvejende institutioner: Værdifastsættelse af bygninger og grunde Afskrivninger på bygninger Leve tider på aktiver Beløbsgrænse for aktivering af aktiver Anvendelse af scrapværdi for materielle anlægsaktiver Opskrivning og nedskrivninger Bunkning og afskrivning på bunker Lagre Indtægtsføring af tilskud Uregulerede områder Ændringerne vil dels skulle indarbejdes i regnskabsbekendtgørelsen og dels i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) og vil kunne have virkning fra 2011. Kapitel 3 indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte ændringer. For så vidt angår de selvejende institutioners systemanvendelse er reglerne herom behandlet i regnskabsbekendtgørelsen ( 12), hvor det fremgår: 12. Systemanvendelse for institutioner, der omfattes af 2, stk. 2 (selvejende institutioner mv.) aftales mellem vedkommende ministerium og Økonomistyrelsen. Rigsrevisionen orienteres om sådanne aftaler. De nævnte institutioner er forpligtet til at anvende
det af Økonomistyrelsen administrerede betalingssystem, således som denne anvendelse fremgår af Lov om offentlige betalinger mv. Side 6 af 37 De af Økonomistyrelsen administrerede systemer omfatter henholdsvis Statens Koncernsystem (SKS), Statens Koncern Betalinger (SKB), Statens LønSystem (SLS) og Navision Stat mv. Den omstændighed at de selvejende institutioner omfattes af regnskabsbekendtgørelsen er ikke ensbetydende med, at de skal anvende Økonomistyrelsens systemer (tilskud til selvejende institutioner skal dog udbetales via SKB systemet). Hertil kommer, at der kan søges dispensation fra regnskabsbekendtgørelsens systemkrav. Dispensation kan alene ske efter tilladelse fra Finansministeriet. 2.2. Regler for opstilling af årsrapporter Ifølge regnskabsbekendtgørelsen ( 39) skal alle statslige virksomheder aflægge årsrapport. Økonomistyrelsen fastsætter de nærmere retningslinjer for selve indholdet af årsrapporten og disse retningslinjer er nærmere beskrevet i Økonomistyrelsens Vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Hovedparten af de selvejende institutioner udarbejder i dag årsrapport ud fra bestemmelserne i årsregnskabsloven, hvor kravene til indholdet i årsrapporten er fastsat ud fra de enkelte institutioners størrelse. Arbejdsgruppen har drøftet de eksisterende forskelle i kravene til indholdet af årsrapporterne, og hvorledes man kan harmonisere regelsættet for statsinstitutionerne og de selvejende institutioner. Generelt består årsrapporten af følgende elementer: Beretning Målrapportering Regnskab Påtegning Noter og bilag Der er ikke de store forskelle mellem statsinstitutionerne og de selvejende institutioner i relation til beretningen. Målrapporteringen er derimod kun relevant for selvejende institutioner med en udviklingskontrakt. På regnskabssiden er der væsentlige afvigelser i relation til resultatdisponering, ligesom bevillingsafregning og likviditetsafregning ikke er relevant for de selvejende institutioner.
Endelig er der for så vidt angår noter og bilag en generel tendens til, at der kræves væsentlige flere noter og bilag på selvejeområdet. Side 7 af 37 Generelt er det arbejdsgruppens vurdering at forskellene er af en sådan karakter, at de kan håndteres ved at graduere kravene til årsrapportens indhold under de enkelte afsnit set i forhold til, om der er tale om statsinstitutioner eller forskellige typer af at selvejende institutionerne. Det er ligeledes arbejdsgruppens vurdering, at de selvejende institutioner, der får deres udgifter dækket ved statstilskud, skal følge de almindelige statslige regler for opstilling af årsrapporter, dog med de modifikationer der følger af deres selvejestatus (ikke omfattet af bevillingsafregning, selvstændig likviditet mv.) For de selvejende institutioner, der blot modtager støtte fra staten følges i stedet kravene i årsregnskabsloven med mindre den enkelte fagminister har fastsat andre særskilte bestemmelser om regnskabsaflæggelsen. En omlægning efter ovenstående retningslinjer kan håndteres ved en ændret formulering af 39 i regnskabsbekendtgørelsen samt ved en ændret opstilling af Økonomistyrelsen vejledning om Udarbejdelse af årsrapporter. Kapitel 4 indeholder en nærmere gennemgang af forskellene mellem årsrapporterne på det statslige område og på selvejeområdet. 2.3. Revisionsbestemmelser Revisionen af de selvejende institutioner er i dag hjemlet i en række særskilte love under de enkelte ministerområder og udmøntet i særskilte regnskabs- og revisionsbekendtgørelser under ministerområderne. Med de nye overordnede områdelove ophæves de eksisterende særlove, og dermed bortfalder samtidig de eksisterende hjemmelsbestemmelser til revision af selvejeområdet. Arbejdsgruppen har på den baggrund drøftet hvorledes man kan standardisere bestemmelserne om revision, herunder hvorvidt bestemmelserne fremover skal hjemles i: 1. De nye områdelove 2. Rigsrevisorloven 3. Ny lovgivning under Finansministeriet På baggrund af uformelle drøftelser med Rigsrevisionen må muligheden for at normere revisionen i Rigsrevisorloven anses for urealistisk.
Arbejdsgruppen har endvidere drøftet muligheden for at normere revisionen i et særskilt regelsæt under Finansministeriet. Dette regelsæt kunne udstedes enten med hjemmel i en bestemmelse i regnskabsloven eller med hjemmel i midlertidig tekstanmærkning på bevillingslovene. Side 8 af 37 Slettet: en Denne mulighed anses ikke for hensigtsmæssig, forudsat der kan findes en tilfredsstillende standardiseret løsning i områdelovene. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at bestemmelserne om revision af de selvejende institutioner fremover skal hjemles i de nye områdelove. Det er ligeledes arbejdsgruppens vurdering, at der kan anvendes en fælles formulering omkring regnskab og revision i områdelovene for universiteter og uddannelsesinstitutioner, idet dette område stort set udelukkende omfatter selvejende institutioner omfattet af Rigsrevisorlovens 2. I områdeloven for kulturinstitutionerne (der både skal regulere selvejende institutioner omfattet af Rigsrevisorlovens 2 og 4) må anvendes en alternativ formulering, hvor forskellene i revisions- og regnskabsbestemmelser for 2 og 4 institutioner tydeligt fremgår. Kapitel 5 indeholder en nærmere gennemgang af hvorledes revisionsbestemmelserne kan formuleres i områdelovene.
3. Det generelle statslige regelsæt Side 9 af 37 Nedenfor er nærmere gennemgået de områder, hvor det har været drøftet om der skal foretages ændringer i det statslige regelsæt set i forhold til de selvejende institutioner. Der er tale om følgende områder: 1. Værdifastsættelse af bygninger og grunde 2. Afskrivninger på bygninger 3. Beløbsgrænse for aktivering af aktiver 4. Anvendelse af scrapværdi for materielle anlægsaktiver 5. Opskrivning og nedskrivninger 6. Bunkning og afskrivning på bunker 7. Lagre 8. Indtægtsføring af tilskud 9. Uregulerede områder 3.1. Værdifastsættelse af bygninger og grunde Statslige regler På statens område optages bygninger og grunde til kostpris, og der er som udgangspunkt ikke mulighed for at optage grunde og bygninger til den almindelige ejendomsvurdering. Værdifastsættelse ud fra ejendomsvurderingen blev dog anvendt på visse områder i forbindelse med overgangen til de omkostningsbaserede regnskabsprincipper, men anvendes ikke længere. Meget tyder endvidere på, at anvendelsen af den almindelige ejendomsvurdering indenfor SKAT vil ophøre indenfor en kort årrække. Universitetsområdet Grunde og bygninger optages på Universitetsområdet til kostpris, men kan optages til den almindelige ejendomsvurdering, hvis dette giver et mere retvisende billede, jf. 9 stk. 2 og 3 i bekendtgørelse om tilskud og regnskab ved universiteterne. Bygninger der er overtaget fra staten optages i balancen til genanskaffelsespris, og der foretages nyvurdering af disse bygninger hvert 4 år, hvilket kan resultere i opskrivninger, jf. afsnit 3.5. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område optages bygninger og grunde til kostpris.
Forslag til løsning Det nuværende statslige regelgrundlag fastholdes. Side 10 af 37 Alle nyerhvervelser på universitetsområdet skal derfor værdifastsættes til kostpris. For eksisterende bygninger og grunde på universitetsområdet, hvor afskrivningsgrundlaget er baseret på den seneste ejendomsvurdering fastholdes dette afskrivningsgrundlag. Eventuel fremtidig afvigelse fra reglen om anvendelse af kostpris kan kun ske med Økonomistyrelsens tilladelse. 3.2. Afskrivninger på bygninger Statslige regler På statens område afskrives bygninger over 50 år. Universitetsområdet På Universitetsområdet kan bygninger afskrives over den skønnede levetid, jf. 9 stk. 4 i bekendtgørelse om tilskud og regnskab ved universiteterne. Universiteterne anvender som udgangspunkt en levetid på 50 år for deres bygninger, men der anvendes også andre levetider, hvis dette skønnes at være mere retvisende. På Københavns Universitet afskrives væksthuse over 30 år, og CBS afskriver nyopførte bygninger over 100 år og totalrenoveringer over 80 år. På DTU afskrives bygninger over 40 år, mens man på Århus Universitet anvender en fleksibel afskrivningshorisont på bygninger på mellem 10-50 år. Universitetsområdet ønsker at fastholde muligheden for en fleksibel fastsættelse af afskrivningsperioden for bygninger. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område anvendes en afskrivningsprofil på 30-60 år med mulighed for at fastsætten en scrapværdi på fra 0-50 procent af kostprisen afhængig af bygningernes stand. Undervisningsministeriet er indforstået med at overgå til en 50-årig afskrivningsperiode, såfremt muligheden for at anvende scrapværdier fastholdes. Forslag til løsning Det nuværende statslige regelgrundlag fastholdes dvs. en 50 års afskrivningshorisont på bygninger. På Undervisningsministeriets område
bibeholdes muligheden for fastsættelse af scrapværdi til fra 0 50 procent af kostprisen. Side 11 af 37 Alle nyerhvervelser på undervisnings- og universitetsområdet skal derfor fremover afskrives over en tidshorisont på 50 år. For eksisterende bygninger og grunde på undervisnings- og universitetsområdet hvor afskrivningshorisonten afviger fra 50 år fastholdes den hidtil anvendte afskrivningsprofil indtil aktivet er afskrevet.. Eventuel fremtidig afvigelse fra regelsættet kan kun ske med Økonomistyrelsens tilladelse. 3.3. Beløbsgrænse for aktivering af aktiver Statslige regler Statens anvender en beløbsgrænse på 50.000 kr. Universitetsområdet På Universitetsområdet fastsætter Universiteterne selv minimumsgrænsen for de aktiver, som skal indgå i balancen, dog således at minimumsgrænsen højst må udgøre 100.000 kr., jf. 9 stk. 6 i bekendtgørelse om tilskud og regnskab ved universiteterne. Alle universiteter bortset fra Aalborg Universitet anvender en minimumsgrænse på 100.000 kr. Aalborg Universitet anvender en minimumsgrænse på 50.000 kr. Universitetsområdet ønsker at fastholde muligheden for fleksibel fastsættelse af minimumsgrænsen for aktivering af aktiver. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område anvendes i dag en beløbsgrænse på 25.000 kr. for aktivering af anlægsaktiver. Undervisningsministeriet er indstillet på at anvende en beløbsgrænse på 50.000 kr. Forslag til løsning Den nuværende beløbsgrænse på 50.000 kr. fastholdes, men der etableres mulighed for at anvende en beløbsgrænse på 100.000 kr. på universitetsområdet. samt evt. i relation til professionshøjskoler m.fl. Eventuel afvigelse fra de normerede beløbsgrænser kan kun ske med Økonomistyrelsens tilladelse.
Side 12 af 37 3.4. Anvendelse af scrapværdi i forbindelse med opstilling af levetid for materielle anlægsaktiver Statslige regler Statens anvender ikke scrapværdier på anlægsaktiver, dog med undtagelse af ministerbiler. Universitetsområdet På Universitetsområdet anvendes ikke scrapværdier på anlægsaktiver. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område er der mulighed for at fastsætte scrapværdi fra 0-50 pct. på materielle anlægsaktiver. Adgangen omfatter både bygninger og øvrige anlægsaktiver. Adgangen anvendes altovervejende i relation til bygninger. Undervisningsministeriet ønsker at fastholde denne mulighed. Forslag til løsning Det statslige regelsæt fastholdes indtil videre, men der etableres mulighed for at anvende scrapværdier på Undervisningsministeriets område. Det undersøges samtidig nærmere, om anvendelsen af scrapværdier skal udvides til generelt at omfatte hele det statslige område, idet der samtidig skal overvejes de bevillingsmæssige konsekvenser af en sådan ændring. Dette gøres i forbindelse med gennemgangen af det regnskabsmæssige regelsæt som led i den statslige afbureaukratiseringsplan og den nye ØAV. 3.5. Opskrivning og nedskrivninger Statslige regler Ifølge det statslige regelsæt er der udelukkende mulighed for at anvende nedskrivninger, mens der ikke er adgang til at foretage opskrivninger. Princippet har været gældende siden indførelsen af omkostningsreformen og er kombineret med et krav om, at bygninger skal afhændes til Freja A/S til bogført værdi, hvorved institutionerne ikke har gevinst af opskrivninger. Dog har de statslige ejendomsvirksomheder mulighed for at anvende opskrivning som modposteres på egenkapitalen. Universitetsområdet På universitetsområdet er der mulighed for at foretage opskrivninger i følgende tilfælde:
1) Hvis ejendomsvurderingen anvendes ved værdiansættelse af grunde og bygninger (universiteterne anvender dog ikke denne mulighed i praksis) 2) Bygninger, der er overtaget fra staten, optages i balancen til genanskaffelsesprisen, jf. 20 stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. december 2005 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling. Idet der som udgangspunkt foretages nye vurderinger hvert 4. år, kan dette resultere i opskrivninger. Side 13 af 37 Universitetsområdet ønsker at fastholde muligheden for at foretage opskrivninger på bygninger overtaget fra staten. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område findes også mulighed for at foretage opskrivninger i situationer hvor der er et tydeligt misforhold mellem den reelle værdi af et aktiv og den bogførte værdi. Det er meget sjældent, at muligheden har været anvendt. Forslag til løsning Det statslige regelsæt fastholdes men således at det præciseres, at der i ekstraordinære tilfælde kan foretages opskrivninger på materielle anlægsaktiver i situationer, hvor der er et åbenlyst misforhold mellem den reelle værdi af et aktiv og den bogførte værdi. Det præciseres samtidig, at eventuel opskrivning kun kan foretages med Økonomistyrelsens godkendelse. Det må vurderes, at såfremt der etableres mulighed for at foretage opskrivninger i ekstraordinære tilfælde, så vil Økonomistyrelsen blot få ganske få ansøgninger herom, da en opskrivning samtidig vil betyde flere udgifter i den løbende drift. 3.6. Bunkning og afskrivning på bunker Statslige regler Anskaffelse af kontoradministrativt IT-udstyr på under 50.000 kr. skal bunkes og afskrives efter saldometoden. Reglen afskaffes fra 2010, hvor bunkning gøres frivillig. Ved eventuel anvendelse af bunkning skal fremover anvendes den lineære afskrivningsmetode. Universitetsområdet På Universitetsområdet er eventuel anvendelse af bunkning frivillig, og der anvendes den lineære afskrivningsmetode. Undervisningsministeriets område På Undervisningsministeriets område er eventuel anvendelse af bunkning frivillig, og der anvendes den lineære afskrivningsmetode.
Side 14 af 37 Forslag til løsning Med de nye statslige reger for bunkning gøres regler i staten og på selvejeområdet identiske. 3.7. Lagre Statslige regler Der skelnes ikke i det statslige regelsæt mellem indkøbs- og produktionslagre og regelsættet er som udgangspunkt tænkt anvendt i relation til indkøbslagre. Reglen er, at lagre indregnes i balancen når de anskaffes og fragår i takt med at de tilknyttede indtægter indregnes i resultatopgørelsen. Der findes ikke angivet særskilte regler for håndtering af produktionslagre, men der vil som udgangspunkt skulle anvendes kostpris, da dette er det generelle udgangspunkt for værdiansættelse i de statslige regnskabsregler. Universitetsområdet Universiteterne har mulighed for at aktivere omkostnings- og produktionslagre. Muligheden for indregning af lagre anvendes på 2 ud af de 8 universiteter. Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Dyrebesætninger er værdiansat i henhold til TSS-cirkulærer omhandlende normalhandelsværdier. Undervisningsministeriets område Der anvendes ikke produktionslagre på Undervisningsministeriets område. Forslag til løsning Reglerne for håndtering af produktionslagre vil blive tydeliggjort i det statslige regelsæt, idet der vil blive indarbejdet eksplicitte beskrivelser heraf i den ny ØAV. Reglerne vil tage udgangspunkt i, at produktionslagre værdiansættes til kostpris efter FIFO-metoden, dog opretholdes muligheden for at særlige typer lagre kan værdiansættes efter almindeligt anerkendte principper, således at dyrebesætninger fortsat kan værdiansættes i henhold til TTS-cirkulære om normalhandelsværdier.
3.8. Indtægtsføring af tilskud Statslige regler Driftsbevillinger til statsinstitutioner er rammebevillinger, og de kan anvendes indenfor de generelle bevillingsmæssige rammer og i overensstemmelse med bemærkningerne på finansloven. De er således ikke øremærkede til ganske specifikke formål Side 15 af 37 Bevillingerne tildeles som 12-dels rater og udbetales den 25. i hver måned. 12-dels raterne bogføres ved modtagelsen. Eventuelle reservationer der foretages i forbindelse med årsafslutningen/bevillingsafregningen indtægtsføres dog ikke. Universitetsområdet Tilskud til universitetsområdet er rammetilskud på tilsvarende som de statslige driftsbevillinger. Tilskuddene udbetales den 1. i hver måned. Tilskuddene indtægtsføres ved modtagelsen og der foretages ikke bevillingsmæssige reservationer i den enkelte institution. Undervisningsministeriets område Tilsvarende gælder på Undervisningsministeriets område. Forslag til løsning Udbetaling af tilskud til selvejende institutioner under Undervisnings- og Videnskabsministeriets område berøres ikke af omlægningen i regelsættet på selvejeområdet. De månedlige tilskud vil derfor også fremover blive indtægtsført ved modtagelsen. 3.9. Uregulerede områder Statslige regler Når der på det statslige område opstår regnskabsmæssige tvivlsspørgsmål eller problemstillinger, som ikke eksplicit er beskrevet i det regnskabsmæssige regelsæt, så forelægges sagen for Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen træffer herefter afgørelse i sagen ud fra intentionen i det generelle regnskabsmæssige regelsæt og ud de generelle regnskabsvejledninger fra bl.a. FSR. Undervisningsministeriet har gjort opmærksom på følgende områder, som umiddelbart ikke er reguleret i det statslige regelsær:
Behandling af finansielle instrumenter, herunder renteswaps værdireguleringer mv. Regnskabspraksis ved fusionner og spaltninger. Indregning af finansilet leasede aktiver. Indregning af prioritetsgæld herunder behandling af realiserede og urealiserede kursreguleringer ved omlægning af lån. Side 16 af 37 Universitetsområdet Når der på det universitetsområdet opstår regnskabsmæssige tvivlsspørgsmål eller problemstillinger, som ikke eksplicit er beskrevet i det regnskabsmæssige regelsæt på selvejeområdet, så forelægges sagen for Videnskabsministeriet. Videnskabsministeriet træffer herefter afgørelse i sagen. Undervisningsministeriets område Tilsvarende gælder på Undervisningsministeriets område. Forslag til løsning Med de nye områdelove og den heraf følgende harmonisering af regelsættet, hvor de selvejende institutioner på universitets- og undervisningsområdet skal følge det statslige regelsæt, vil sager omkring regnskabsmæssige tvivlsspørgsmål eller problemstillinger, som ikke eksplicit er beskrevet i det regnskabsmæssige regelsæt, skulle forelægges for Økonomistyrelsen gennem det relevante ressortministerium.
4. Årsrapporten I arbejdsgruppen har der været enighed om, at der er en række forskelle mellem statslige og selvejende institutioner, som må komme til udtryk i afrapporteringen. For de institutioner, der får deres udgifter dækket ved statstilskud er der enighed om, at årsrapporten for selvejende institutioner kan følge samme overordnede skabelon som den statslige årsrapport, dvs. Side 17 af 37 Slettet: (dvs. hører under Rigsrevisorlovens 2) Beretning Målrapportering Regnskab Påtegning Noter og bilag I den følgende gennemgang er opstillet arbejdsgruppens forslag til disponering af årsrapporten for selvejende institutioner, således at den følger strukturen for den statslige årsrapport. Samtidig er i bilag 1 angivet forskellene i krav til opstilling af årsrapporter for statsinstitutioner og selvejende institutioner. 4.1 beretning Beretningen i en statslig årsrapport indeholder en redegørelse for såvel faglige som økonomiske resultater. Nedenfor er arbejdsgruppens forslag opstillet for hvert enkelt underafsnit i beretningsdelen. Præsentation af virksomhed. Der bør være en beskrivelse af institutionens hovedaktiviteter, evt. mission, vision og hovedopgaver Faglige resultater Der bør være en beskrivelse af den ydelse, som der gives tilskud til, samt en vurdering af, om betingelserne for at opnå tilskuddet har været opfyldt. Økonomiske resultater Hoved- og nøgletal vises i en oversigt. Dette indføres tilsvarende for staten fra 2009. Opgaver og ressourcer Omhandler en statslig institutions økonomi fordelt på opgaver. For statslige institutioner er afsnittet fra 2009 flyttet til beretningen. Generelt set kan en opsplitning af en selvejende institutions økonomi på opgaver være relevant for selvejende institutioner. Afsnittet giver også mulighed for at afgive aktivitetsoplysninger, produktionsnøgletal og lignende, hvilket kan være relevant. Underafsnittet om reserveret bevilling er ikke relevant for selvejende institutioner.
Side 18 af 37 Administrerede udgifter og indtægter For statslige institutioner vedrører underafsnittet de udgiftsbaserede hovedkonti, som administreres af virksomheden uden økonomisk set at være en del af dens drift. For selvejende institutioner er dette ikke relevant, da selvejende institutioner ikke administrerer udgiftsbaserede bevillinger. Forventninger til det kommende år Statslige institutioner skal alene beskrive forventningerne til det år (B-året), som efterfølger regnskabsåret. Sammenlignet med statslige institutioner (som i højere grad er politisk styrede) kan forventningerne række længere frem. 4.2 Målrapportering I målrapporteringsafsnittet skal statslige institutioner afrapportere på deres resultatkontrakt. Fra og med 2009 er underafsnittet opgaver og ressourcer flyttet til beretningen, således at det resterende målrapporteringsafsnit alene omhandler resultatkontrakten. Dette afsnit er derfor generelt set ikke relevant for selvejende institutioner, med mindre de er omfattet af en udviklingskontrakt eller lignende, som udgør et styringsinstrument mellem ressortministerium og institution. 4.3 Regnskabsafsnit For statslige institutioner bærer regnskabsafsnittet i nogen grad præg af afrapporteringskrav, der er knyttet til de statslige bevillingsregler. For selvejende institutioner er tilskuddet til gengæld en væsentlig indtægtskilde. Anvendt regnskabspraksis Statslige institutioner skal ikke beskrive den fulde regnskabspraksis, men alene beskrive afvigelser i forhold til det generelle statslige regelsæt. Arbejdsgruppen foreslår, at det skal være tilstrækkeligt for selvejende institutioner at beskrive afvigelser fra det generelle regelsæt. Resultatopgørelse For statsinstitutioner indgår bevillingen som en indtægt for virksomheden Resultatdisponering, hvor der tages stilling til, om årets overskud skal tilfalde virksomheden. For selvejende institutioner vil resultatopgørelsen afvige, da der ikke er indtægtsført bevilling, men i stedet tilskud. Der skal heller ikke ske en resultatdisponering. Statstilskuddet bør vises separat. Balance For de statslige institutioner opstilles balancen i generel form, om end den afspejler kravene til den statslige likviditetsordning. For selvejende bør balancen afspejle likviditeten, eksempelvis så der kan skelnes mellem gæld til stat, kommuner og private. På aktivsiden kan en selvejende have værdipapirer.
Egenkapitalforklaring I den statslige årsrapport indeholder egenkapitalforklaringen en opgørelse af overført overskud, herunder evt. omflytninger og bortfald. For en selvejende institution bør egenkapitalforklaringen indeholde information om formue samt indskyderkapital. Side 19 af 37 Opfølgning på likviditet En statslig institution skal redegøre for overholdelse af den statslige låneramme. For en selvejende institution er dette ikke relevant, men til gengæld bør en pengestrømsopgørelse være obligatorisk. Lønsum Driftsbevillinger skal redegøre for overholdelse af lønsumsloft, herunder evt. inddækning af merforbrug. For selvejende institutioner er dette afsnit ikke relevant. Bevillingsregnskabet Dette underafsnit viser forbrug af bevilling for hver enkelt hovedkonto med driftsbevilling eller statsvirksomhed. Dette er kun relevant for selvejende institutioner med hovedkonti på FL. 4.4. Påtegning En statslig årsrapport påtegnes af institutionsleder samt ressortdepartement, mens årsrapporten for en selvejende institution har en ledelsespåtegning (bestyrelse og direktør) samt en revisionspåtegning (uafhængig revisor eller rigsrevisor, afhængig af institution) Arbejdsgruppen foreslår uændrede påtegningsregler, dog således forstået, at spørgsmålet om revisionspåtegning ses i sammenhæng med den valgte model for revision. 4.5 noter og bilag Sammenlignet med statslige institutioner vil selvejende institutioner have behov for mere udspecificerede noter. Alle statslige institutioner skal dog medtage de noter, der er nødvendige eller relevante for regnskabslæserens forståelse af indholdet af årsrapporten eller hvor virksomheden har særlige eller væsentlige poster. Noter til resultatopgørelsen Noter til resultatopgørelsen ligner i høj grad den fordeling på opgaver/aktiviteter, som de statslige institutioner opstiller i opgaver og ressourcer. Noter til balancen Statsinstitutioner skal udarbejde to noter, der specificerer henholdsvis de immaterielle og materielle anlægsaktiver. For selvejende institutioner er noter til
balancen mere omfattende bl.a. af hensyn til at imødekomme eksterne kreditorers informationsbehov. Fx skal årsregnskabet indeholde både en anlægsnote og en pengestrømsopgørelse. Side 20 af 37 Bilag i en statslig årsrapport: Indtægtsdækket virksomhed Dette bilag skal alene udarbejdes af de institutioner, der har indtægtsdækket virksomhed (underkonto 90) Gebyrfinansieret virksomhed Dette bilag skal alene udarbejdes af de institutioner, der administrerer ikke-fiskale gebyrer (jf. hovedkontoens hjemmel hertil på bevillingslovene). Tilskudsfinansierede aktiviteter Dette bilag skal alene udarbejdes af de statsinstitutioner, der modtager tilskud (underkonto 95 og 97). Da tilskud er en væsentlig del af en selvejende institutions indtægtsgrundlag, vil det ikke være hensigtsmæssigt at disse oplysninger er henvist til et bilag. Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Dette bilag skal alene udarbejdes af de institutioner, der administrerer tilskudsordninger eller lovbundne ordninger (lovbunden bevilling, reservationsbevilling eller anden bevilling) Forelagte investeringer Dette bilag skal alene udarbejdes af de institutioner, der har igangværende arbejder, som har været forelagt for Finansudvalget. Supplerende bilag Statslige institutioner skal udarbejde supplerende bilag, hvis ressortdepartementet, Rigsrevisionen eller Finansministeriet stiller krav om det. Ressortministerierne skal tilsvarende kunne kræve supplerende bilag fra selvejende institutioner.