OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / OLI KIKI^IOIL^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn
?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli o n cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<
SedsteborgersiM m et vore Byraad. Et P a r Ord til Overvejelse i Anledning af de forestaaende B yraadsvalg. Udgivet af det socialdemokratiske Arbejderparti. R Aarhus. Arbejderorganisationernes Bogtrykkeri. 1899.
A e r blev stiftet en Forbrugsforening et Sted ude paa Landet. Den Gang var Oplysningen ikke faa fremskreden fom nu og det var derfor en Selvfolge, at Byens ftorste Gaardm and blev Formand og at Bestyrelsen kom til at bestaa af et Antal af de derefter i den sociale Rang staaende Personer. Det forste Aar lob ud og Medlemmerne blev indkaldt til Generalforsamling for at forelcegges Regnstab og modtage deres Andel i Overfludet. Formanden fatte sig ved Bestyrelfesbordet. Foran ham stod en Pengepofe. D e t v a r Overskude t. Han aabnede Forhandlingen med folgende lille T ale: S e faadan noget egenlig Regnskab har vi ikke at fremloegge, men det synes vi heller ikke er nodvendigt. H e r h a r v i jo Overfkudet til Deling." Han lagde Haanden paa Pengepofen. Denne Deling forestaar jeg foregaar paa den Maade, at vi hcelder Pengene ud i en Skaal og lader denne gaa rundt blandt Medlemmerne. Forst tager alle Gaardmcendene hver 2 Kr., derefter hver Husmand 1 Kr. og de iblandt os, der ikke har Jo rd, hver 50 Ore. Og faadan bliver vi ved, til Skaalen er tom." Og saa skete det. Men da Skaalen skulde til at gaa rundt anden Gang, naaede den ikke lcengere end til den sidste G aardm and og han fik kun 35 Ore. M ange Sm aafolk og Arbejdere, der lceser denne lille Historie, vil tcenke ved sig selv, at faadan skulde m an ikke have kunnet behandle dem. Men adskillige af dem finder sig roligt i, at noget lignende gor sig gceldende i vore kommunale F o r hold. I ovenncevnte Forbrugsforening blev man snart ked as den Historie. Allerede nceste A ar var Bestyrelsen sammensat as andre Mcend, der forte ordenligt Regnflab og forstod at fordele Udbyttet efter mere retfcerdige Principer. Men rundt om i Danmarks Kobstceder folger Smaafolk endnu den gamle S lendrian og vcelger Byens bedste Mcend" ind i Byraadet.
M an finder sig i, at disse Byens bedste Mcend" sidder og vogter B yens og B orgernes T a rv paa den M aade, at det f o r trinsvis bliver de besiddende Klassers Tarv og Interesser, der varetages. Hver Gang Skaalen med Fordelene gaar rundt, saa griber de forst paa deres Stand s- scellers Vegne i den og tager lidt rigeligt, selv om der kun bliver lidet eller flet intet tilbage til den almindelige Befolkning eller til Arbejderne. M an kan egenlig ikke bebrejde dem saa stort derfor. M ennesker er Mennesker. D e synes maaske ikke, det er saa uretscerdigt og mener, at det i hvert Fald har gammel Hcevd. Saadan er det jo gaaet i mange Aar." Dette Bedsteborgersystem har sat sine dybe S p o r i de kommunale Forhold. P a a ncesten alle Omraader finder man det saa viselig indrettet, at n aar Bedsteborgerne faar 2, saa faar Middelstanden 1 og Arbejderne V2 eller slet intet. P a a ncesten alle Om raader finder man de besiddende Klassers Tarv varetaget, medens Arbejdernes er skudt i Baggrunden. Derfor er man i de besiddende Klasser ogsaa meget uvillig til at gore Forandring. Stillingen er saa behagelig og man giver saa nodig M agten fra sig, men bruger alle Midler, og ikke al Tid de fineste, for at beholde den. I adskillige af Danm arks Kobstceder har man saaledes sogt at srarane en Del af Arbejderne Stemmeretten, og mange Steder er det lykkedes. Stemmeretten ved Byraadsvalgene er som bekendt afhcengig af, at Vedkommende yder Skat til Kommunen. D a Arbejderne begyndte at rore sig og deltage selvstcendigt i de kommunale Valg, da de satte Kraft paa for at faa deres egne Mcend ind i Byraadene, s a a slettede man over en lav Sko Arbejderne som Skatteydere. M an fik pludselig saadan en sorfcrrdelig Medlidenhed med Arbejdernes Fattigdom. Det var Synd og Skam at tage S kat af dem. Og det havde jo ogsaa den Fordel en god Gcerning belonner al T ^ sig selv at for hver Gang man slettede en Arbejder i o m Skatteyder, saa flap man for en Stemme imod sig ved Valget, saa var h a n ogsaa fcerdig som Vcelger. Det er ikke nogen smuk eller nobel Fremfcerd, men i en Mcengde af Danm arks Kobstceder er den praktiseret med Held. Hensigten helliger M idlet", og i Bedsteborgernes Ojne var Hensigten at holde Arbejderne ude af Byens Styrelse og scette sig selv fastere i Scedet jo ganske god. Denne Adfcerd bliver endnu mere ufin, naar man betænker, at disse samme Bedsteborgere ved Kommunallovene e r sikret en privilegeret Valgret frem for Arbejderne og
Smaaborgerne. 'D en hojstbestattede Femtedel af Byens Borgere vcelger jo Halvdelen (paa en M and noer) a f B y- raadets Medlemmer, u d e n at Smaafolk har noget som helst med dette Valg at gore. De raader akkurat over H alvdelen af de Pladser, der er i Byraadet, idet B yraadets F o r mand, den kongevalgte Borgmester, al Tid kan regnes at lade sin Stemme falde til den anden Side. Arbejderne og Smaaborgerne har altsaa kun Stemmeret til at vcere med at vcelge den anden Halvdel. Vi siger vcere med at vcelge", fordi den hojstbestattede Femtedel ogsaa vcelg e r m ed h e r og soger at gore sin Indflydelse ret kraftig gceldende; endog saa kraftig, at Bedsteborgerne, for at beherske ogsaa den almindelige Vælgerklasses Valg, griber til saa ufine Midler, som a t frarane Arbejderne Valgretten. I den Forbindelse ser det ud som en Tanke, at Byraadene rundt om scetter sig kraftigt imod at yde noget Bidrag til de fri Fattigkasser". En Arbcjderfamilje kan som bekendt ofte reddes fra Ruin, naar der rcekkes den en Haand i rette Tid. De fri Fattigkasser" har dette Form aal. Det er udtrykkeligt udtalt ved den Lovs Vedtagelse, som de fri Fattigkasser" skylder deres Tilblivelse, at det er deres F o r m aal at hjcelpe Folk, der er i Trang og ellers vilde falde ind under det offenlige Fattigvoesen. Hvis en Kommune yder Tilstud til de fri Fattigkasser", scetter den disse i S tand til i rette Tid at Yde den, i Reglen paa Grund af Sygdom eller anden uforskyldt Aarsag, trcengende en Hjcelp, der kan holde ham uden for det offenlige Fattigvoesen. M an skulde synes, det laa i Kommunens Interesse, at dette skete. Kommer en Familje forst ind under det offenlige Fattigvoesen, vil det i Reglen vcere den vanskelig at komme bort derfra igen. I mange Aar, ja ofte gennem Elcegtled, vil en saadan Familje ligge Byens Fattigvcescn til Bvrde, medens man ved en Hjcelp i rette Tid til at holde Modet og Selvfolelsen oppe kunde have reddet Familjen. Men synes det saaledes utvivlsomt at ligge i Byens Interesse at give sit Bidrag til, at de fri Fattigkasser" kan rogte deres Hvcerv paa den fyldigste Maade, s a a synes det ikke at ligge i Bed s teborgerne s Interesse. Deres ivrige Voegring ved at give Tilskud til de fri Fattigkasser" synes snarere at pege paa, at d e t ligger i deres Interesse, at Arbejderne kommer under det offenlige Fattigvoesen og mrster deres Stemmeret. Vi omtalte for, at Bedsteborgerne, den hojstbeflattede Femtedel, havde dobbelt Valgret. Forst en Gang for
sig selv, hvorved de alene vcrlger Halvdelen af Bhraadet oa derpaa en Gang trl, sammen med Byens andre Borgere naar Halvdel skal vcelges. M an fluide tro, at de kunde v a re tilfredse hermed. M an skulde tro, at de kunde unde Arbejderne og Sm aaborgerne den Rest af Valgretten, der bliver E a g e, n a ar de har taget deres P a rt. Men saaledes er det E b- c v ^ b e vrl have mere, hvad efterfølgende vil vise: ^ ^ u m M aaned i Aar afholdtes et Delegeretmode, hvortil Byraadene havde sendt Repræsentanter. Selvfolgelig var Bedsteborgerne overvejende ved dette Mode, efter den Maade som Byraadene vcelges. M an droslede blandt andet Hensigtsmæssigheden af at Byraadene selv valgte deres Borgmestre i Stedet for, at disse nu udncevnes af Kongen. Denne Le i- lod Bedsteborgerne ikke ubenyttet til st»rre Valgret for sig endnu, end de alt i Forveien har. M an udtalte og fik vedtaget en Resolution om, at det v ar naturligt, a t de, der svarede den store S kat, fik deres V algret udvidet, og m an raabte op om Faren for, at den almindelige Vælgerklasse kunde komme til at regere. Og dette vilde vel ogsaa vcere noget af det forfærdeligste, der kunde times Bedsteborgerne. Nu har de saa lcenge vannet sig til at tage s orst og tage dobbelt, at det vilde berore dem meget pinligt, om de skulde dele K aar med deres i pekunicer Henseende mindre heldigt stillede Medborgere. Hvorledes har de s. Ekspl.' ordnet det kommunale Skolevcesen? De har indfort Klasseskolen. De har for Kommunens og Borgernes Penge indrettet e n g o d Skole for de bemidledes og e n mindre god Skole for de ubemidledes Born. I adskillige Kommuner er Forholdet endogsaa saaledes, at et Bedsteborgerbarn i den gode Skole faar storre Tilskud af Kommunen end et Arbejderbarn i den ringere. M e d andre Or d, atarbejderen maa paa sit Barns Bekostning bidrage til, at Bedsteborgerbarnet saar en bedre Undervisning. Men taler man blot lidt hojt om, at de Arbejderborn, der trcenger dertil, paa Kommunens Bekostning burde have lidt M ad. S a a ligger der et Hus. S a a raabes der op om, at det m aa blive den private Velgorenheds Opgave. Mon det ikke ogsaa kunde vcere den private Velgorenheds Opgave, at betale Skolepenge for de velhavende Folks B orn? Og som her paa Skolevæsenets Omraade saaledes ogsaa paa andre kommunale Omraader er Bedsteborgersystemet det raadende. Enhver vil selv ved Eftertanke kunne drage en P a-
7 ralel imellem det kommunale S tyre i de fleste af vore Kobstoeder og det Styre, som raadede i den Forbrugsforening, vi omtalte. Vi fer faaledes paa Sagen, at alle Borgere, der virker og arbejder til Sam fundets Gavn, yder sit Bidrag til Kommunen og Arbejderne ikke mindst, om end ikke ved direkte Skatteydelfe, saa derved, at de ved deres Arbejde scetter andre i Stand til at yde den storre Skat. T ro r man, at Byens Bedsteborgere kunde yde denne, hvis Arbejdernes Arbejde ikke v ar? Arbejderen har en R e t til at kroede sin Andel i S ty re l sen. Arbejderen har en Pligt mod sig selv og sin Stand til at gore sin Indflydelse goeldende og styrte det B e d s t e b o r g er s y s t e m, der i alt for mange Aar har saaetlov til at brede sig i vore Kobstceders Styrelse. Betcenk, at Byraadet forvalter Arbejdernes og Smaaborgernes dyreste Interesser. Det er og bor ikke vcere nogen Arbejder ligegyldigt, hvorledes Skolevæsenet, Fattigvcesenet, Byens Sundhedsvæsen (der al Tid er flettest i Arbejderforhold), Alderdoms understøttelsen, de Legater, der er henlagte under Byraadet, Byens Hospitaler og offenlige Sygepleje samt de mangfoldige andre Institutioner, som B yraadet administrerer, bliver rogtede. B liver de flet forvaltede eller forvaltede fra et ensidigt Klassesynspunkt, d a gaar det i s orste Roekke ud over Arbejderne. Det er heller ikke Arbejderne ligegyldigt, hvorledes Kommunens Arbejderforhold er. I mange Kommuner er de inhumane. Medens Kommunen med Hensyn til gode Forhold for ime egne Arbejdere burde gaa i Spidsen, sjokker den som Regel langt bag efter de private Arbejdsgivere baade med Hensyn til Arbejdstid, Arbejdslon og- Humanitet over for Arbejderne r Henseende til Ulykkesforsikring og Omsorg for Arbejderne under Arbejdet. ^ > S e blot i Sommer under den store Uoclc-om. Alle Bysad, som om det ikke kom dem ved, at store M asser af Byens Befolknmg berovedes Erhvoervet. De lod Kommunens Arbejder hvile og flottede derved Arbejdsgiverne i deres Angreb ^ O ^ e s d e r n o, trods at det selvfolgelig gik ud over Kommu- ^ a n flk ved den Lejlighed et ganske godt Billede ^^Bedsteborgersystem, der raader i vore Kobstceders Styrelse. ^ B -jan u ar skal der afholdes Valg til Byraadet. Arbejderne har denne Gang Valgret, og de bor huske paa, at d a Valget goelder for 6 Aar, vildeforstom 6 Aar atter faa indflydelse paabyraadets Sammen-
8 scetning De kan, hvis de vil, bescette Byraadets'ene Halvdel med Mcend, der er Modstandere af Vedsteborgersystemet. De kan, om de vil, scettemcend af deres egen Midte ind i Byens Raad. vcere- ^ Losenet ved de kommende Valg bor Ned med Bedsteborgersystemet Frisindede Mrend og Socialdemokrater ind i Byraadet! 1 Valgret til B yraadet har enhver, der er fyldt 2 5 Aar og r A aret 1899 h ar ydet direkte S kat til Kommunen, n aar han ellers opfylder Betingelserne for at vcere Vcelqer til Folketinget. o Betingelserne for at kunne deltage i B yraadsvalqet i J a n u a r er altsaa folgende: 1. Vcelgeren skal vcere fyldt 25 Aar. 2. Have ydet direkte S k at til Kommunen. 3. M aa ikke ved Dom vcere funden skyldig i en i den offenlige M ening vancerende Handling. 4. M aa ikke staa i privat Tjenesteforhold med mindre han h ar sin egen Husstand. 5. M aa ikke nyde eller have nydt ossenlig Fattighjcelp, med mindre den enten er tilbagebetalt eller eftergivet. 6. M aa ikke vcere under Vcergemaal eller have sit Bo under Fallitbehandling. 7. S k a l have haft Bopcel i Byen i hele Aaret 1899. Mod! Mod og stem ved B yraadsvalget. Husk hvad det gaelder! Din Stands og dermed dit eget Velsaerd. Aldrig faar D u din Ret, naar D u ikke selv vil krceve den og virke for den.