O L I K I K I ^ I O I L ^

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3 ^S'^L^^S^LIL ^

4 K0KI6^I_I6k 6I6I_I01'kK Z015 2

5 En Sang om de M crnd, som med Guds B iita n d og Standhaftighed gjennemgik Reformationen <om blev begyndt U a r 1517 a f M o r te n L u th e r i W ittenberg. 1536, den 50te Oktober, vandt den kjekke T a u sen Seler fo r os Danske i Kjsbenhavn, som Sangen kan udvise. Sammensat af M ads NicolaLseir ved Hedensted Kirke. Horsens Trykt hos A. C. Fo ah.

6

7 M e l.: Nu bsr ei Synden mere. 1ste VerS. I! u kan ei Paven mere Med M agt og Herredom; T h i vi ved Luther ere N u fuld forvisset om: A t vist vor Gud og Fader Udi hans hellig' O rd, OS Synden v il forlade, W i fsr gav Penge for. 2det VerS. N u mange Aar er runden, Wi alle Christne var; Trehundred' Aar tilfulde, W i Lyset ffuel har,

8 Som rucher for vs tcrndte O g mandig stredet for, A t vi Guds O rd det rette For Sine alle har 3die Vers. Fjortenhundrede vi skrive Og tre og fiir Snees Aar, D a fodtes Morten Luther I fattig Bjergmands Kaar. Elsleben udi Saxen, Det var hans Fodebye. Femtenhundrede og Sytten Reformationen blev begyndt. 4de Vers. Forst maatte Luther mode T il Augsburg i Forhor, T il Vorm s han og maa mode, HanS Venner det forbod. H an ffulde derfra blive, Som Huss han der maa dse; Han dem det S va r mon give: D et har vel ingen Nod!

9 5te Bers. E r der saa mange Djaevle, Som Tagsteen udi L a l, Zeg mig ei fra dem stjaeler, Jeg mig forsvare skal. Mod Aslad maa jeg stride, O g Sjaele-Messe med; Folk maae for Penge kjobe, L i l Pavens Pengescek. 6te Vers. B i kan ei Gud fuldtakke, A t han stod Luther bi, Og Lyset for os flabte Og vi blev Alle fri For Pavens vrange Mening. Udi vor Christendom Kan vi i Guds Forening Forladelse bekom'. 7de DerS. Udi de tydfle Lande, B a r LutherS Lcere nu; En Praest lod Luther vandre, T il Danmark fra sig ud.

10 Femtenhundrede og Tyve Mester M a rth in her indkom. V o r Konge romte Riget, D g vi kceste Evangelium. 8de DcrS. I Fyens Land vi finder E t fa ttig t Bondesolk, Ved Staden Kjertcminde B le v fodt af samme F olk: En Son, HanS Tausen kaldet, Som blev omsider Munk, Antvorsko Kloster kaldet, D e rfra bad sig forlov. yde Vers. Udenlands at reise, Ham dog forbuden blev, E i gaae paa Luthers Beie D g ei til Luther felv. D et Lofte han ei holdte, Tre A ar ved Luthev blev, D g Luthers Loere voldte, A t han da fcrngslet blev.

11 Fra A ntvorflo han maatte, T il V iborg sendes hen, Og der i Fcrngsel haarde Han prcrdiker for dem, Som Guds Ord gjerne hotte; Han dog losladen blev; Fra een Gravsteen man horte Ham proedike med Fynd. ilte Vers. Kong Frederik den Forste S tod Lausen altid bi; Men han fortid lig dode, Der gik et Aar forbi, F or end vi fik en Konge. Det A ar for Tausen var, O g de catholfle Domme, F or ham var meget svar. 12te Vers. En Ret de da nedsatte Udi vor Konges S tad, H vor Tausen mode maatte, Han var vel ikke glad.

12 D er blev det ham forbuden, E i meer at prædike, O g Landet desforuden, E i vcrre noget Stev. 13de Vers. Den Ret den var saalcrnge For Stadens Borgere; Raadhuset de i Mcrngde, L H a ft bestormede, F o r Tavsen fr i at have. H an ftrax t il dem udkom, De alle vare glade, Guds rene O rd fik R um. 14de Vers. Ronnov, hans verste Fjende, Forlod Forsamlingen, Kom Borgerne ihcrnde, Og Tausen blev hans Ven, Fordi at han ham frelste, Gik med ham til sin D o r; S aa from var Tavsens Hjerte, S in Fjende godt han gjor.

13 15de Vers. Kong Christian den Tredie S it Indtog holde lod, I Staden for at troede, Med M agt at sonderstaae Paven med Bisper alle Og derts Loerdom med, B i Lulhers Loerdom alle Modtog, Gud ZEre skee! ISde Vers, Den Tredivte October, Det var paa Gammeltorv, D a maatte de Kathelste Foruden Skaansel bort. B i da, Gud voere loved, A f Morket alle kom, Og Lyset for os svceved', Tak skse dig Herre from! 17de Vers. Tak for din Fodselsgloede O sode Zesu Christ! Tak for din blide Loere, N u isender v i den vist,

14 Tak for din haarde Pine, Tak for din blodig Sved, Tak for du Gravens Stene S aa kraftig gjennembrsd. 18de Lers. Tak for Apoftler dine, Som med dig vandrede, T il du til Himmerige D in Himmelfart lod ffee; Ta? for du tog dit Scede Ved Faderens hoire Haand, D a kom 2lpost'lens Lcere V id t om i mangt et Land. 19de Vers. Som D u de maatte blode, O g Mange efter dem, Ved Guds O rd at indfore- T h i det gik langsomt frem. V i skulde Christo kjende, Forend vi christnet blev, Og Guds Ord fik ihaende, Det kosted' Mangens Liv.

15 20de Vers^ D a Seiercn var vunden- D i alle Christne var, Kom Paven og i Grunden, Det flet formsrked har; Hos ham vi flulde kjsbe V o r Syndsforladelse, L g Skjersild at undlobe, S kul Sjælemesse flee. '21de Vers. Tak vcrre dig Gud-Fader Guds Son og Helligaand- Treenig Gud og Fader, Skee Tak af alle Mand- For du gav os ihcende Bibelen, dit hellig' Ord, Som loerer os at kjende, Hvad v i her leve for. 22de Vers. F or dette Liv alene V o r Vandring ei bestaaer; Men for dig Gud at tjene- D g nsies med vor Lod.

16 V o r Ncrfte bor vi tjene, Det er dit vise Bud, Og ved dit Ord det rene V i komme kan til Gud! 23de Vers. Trehundred' A ar tillige H a r Lyset blandt os Boe, Gud lad det og vedblive, A t lyse Fred og Roe. Udi vor christne Lande, Det er vor B on til Gud: A t leve med hverandre I Fred til Dodens B ud! 24de Vers. Det Bud vi da kan fslge I Jesu C h rifti Navn, I Graven med ham folge, V o r Brudgom v il vor Gavn. Med sig v il han os tage Op t il sin Fader god, D er synge vi saa glade H os ham i Englechor.

17

18