Europaparlamentsvalget s. 2 12 DF er sled seks borgmestre op s. 13 Århus fik Skive s. 15 Ulve, får og vogtere s. 27

Nr. 2 maj 2014 18. årgang Europaparlamentsvalget s. 2 12 DF er sled seks borgmestre op s. 13 Århus fik Skive s. 15 Ulve, får og vogtere s. 27

Leder FODEN PÅ BREMSEN Søndag den 25. maj får europæiske vælgere en sjælden mulighed for at sende EU et signal, en chance for at sætte foden på bremsen. Det er dagen, hvor stedet, man sætter sine krydser er afgørende for, om vi i Danmark får mere EU med turbo på eller mindre EU og til gengæld mere Danmark. Et kryds ved Dansk Folkeparti ved valget til Europa-Parlamentet den 25. maj er et kryds for vedholdende, ja stædigt, arbejde for i Parlamentet i Bruxelles at mindske EU s indflydelse i Danmark og til gengæld øge danskernes indflydelse i eget land. Og et nej tak til EU s Enheds-patent og EU s Patentdomstol ved afstemningen samme dag er en bremse på at afstå mere dansk suverænitet. Et nej 25. maj vil sende et klokkeklart signal til både de danske unions-partier Socialdemokratiet, de Radikale, SF, Venstre, Konservative og Liberal Alliance om, at nok er nok og til EU-systemtet om, at farten skal sættes ned. De seneste 10 år forekommer det, at tempoet i Den Europæiske Union for mere union, mindre national selvbestemmelse, flere medlemslande og Euro alle vegne er øget. Både i 2004 og 2008 udvidede EU medlemskredsen med fattige, østeuropæiske lande, der i dag giver os stribevis af problemer med en indvandring til ikke mindst Danmark af østarbejdere. EU-systemet og de danske unionspartier kæmper fortsat for mere EU. De seneste firefem måneder har nogle af dem godt nok iført sig en retorik, så man skulle tro, at de var ved at blive sunde EU-skeptikere, når der i Folketinget og medierne har været debatteret østeuropæisk EU-pres på de danske velfærdsydelser som SU og børnecheck. Men det skal man ikke lade sig narre af! Hvis man som Venstre-vælger eller tilhænger af Liberal Alliance og de Konservative tror, at de to partier efter den 25. maj både herhjemme og i Europa-Parlamentet vil gøre noget synderligt ægte og effektivt for at bremse EU s tromlen, så må man tro om igen. De partier ér super-europæiske, og selv om deres formænd måske ikke som statsministeren holder kiksede festtaler i Europa-Parlamentet om, at de er Europeans by heart, så tag ikke fejl: De tror fuldt og fast på MERE EU! Man må mene, hvad man vil. Det må statsministeren selvfølgelig også. Men konsekvensen af mere EU, f.eks. en bankunion med det formål at redde det skrantende, økonomiske og politiske misfoster, Euro en, er altså mindre Danmark. Og hér har vi et klart valg: Mere EU og mindre Danmark? Eller mere Danmark og mindre EU? Så enkelt kan valget den 25. maj gøres op. Derfor er omdrejningspunktet i Dansk Folkepartis kampagne her i maj op til både valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om EU s enheds-patent også det enkle budskab: Mere Danmark. Mindre EU. Vi kommer ikke ud af EU, og det skal vi heller ikke. Det tjener ikke Danmarks interesser nu, og et stort flertal af danskerne, knap 70 procent - ønsker at forblive i EU. Men det er afgørende, at unions-skeptiske partier får øget tilslutning både i Danmark og i resten af EU, så der er kan sættes en fod på bremsen. Tempoet skal sænkes i EU, EU skal blande sig mindre i de enkelte landes forhold, og de nationale parlamenters indflydelse, i Danmark Folketinget, skal øges. Så enkelt er det. Og dét får man ikke ved bevidstløst at klappe ja til endnu en EU-domstol. Der ér fordele ved det europæiske enhedspatent. Men som Morten Messerschmidt formulerede det i TV2 Nyhederne i slutningen af april: Det ser ud til, at mange virksomheder har blikket stift rettet imod, hvor let det kan blive at tage et europæisk patent. Men de glemmer, hvor svært det kan blive at vinde en eventuel rets-tvist ved EU s Patentdomstol bagefter. Når det kommer til danskernes selvstændighed og eventuelle risici for danskere og danske virksomheder, vælger Dansk Folkeparti det sikre: nej tak til unødvendige risici. Danmark kan altid på et senere tidspunkt tilslutte sig Enheds-patentet, hvis det viser sig funktionsdygtigt og fornuftigt. Det står i aftalen. Men vi kan ikke altid komme ud af det igen, hvis det, som vi frygter, viser sig at blive en frygtelig klods om benet på danske virksomheder. Og med i billedet hører altså, at det er 1-2 procent af danske virksomheder, der har brug for patenter. Så spar os for unions-partiernes og Dansk Industri s evige kværuleren om vækst og arbejdspladser og Danmarks antageligt snarlige undergang, hvis danskerne skulle stemme nej 25. maj. Skræmmekampagner har på forunderlig vis altid været en del af EF- og EU-unionisternes kampagner, selv om deres dommedagsprofetier aldrig har passet. Danmark var også spået svære tider i år 2000, hvis danskerne sagde nej til Euro en og ja til at beholde kronen. Det blev som bekendt et ja tak til den danske krone og det er alle herhjemme vist mere end glade for i dag! Dansk Folkeparti er i de kommende uger synlige landet over på billboards rundt om, på stationer, på nettet, facebook og i biografen. Fra den 10. maj kører vores kampagne-lastbil rundt i landet indvendigt med en god, dansk kolonihave! og vi deler lakridspiber og kanelsnegle ud. Men husk: det vigtigste er at få danskerne ud at stemme. Det er en søndag i maj, grill-sæson, kirketid og haven kalder. Men få familie, venner og naboer ud at stemme. Det er vigtigt! Godt valg den 25. maj! Sønd. 2

Nyhedsbrev Kristians ABC A EP-valget den 25. maj. Nu gælder det! Valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om patentdomstolen den 25. maj rykker tættere på. Valgkampen går nu ind i de afgørende uger. Vi har for nylig lanceret vores EU-kampagne med sloganet Mere Danmark mindre EU - og lige nu og frem til valget turnerer vi rundt i landet for at sprede det gode budskab. Begge valg er vigtige for Danmark. Det er helt afgørende, hvilket budskab der bliver sendt til de ledende politikere. EU forsøger via direktiver og forordninger og gennem en aktivistisk domstol at tvinge medlemslandene til at blive mere ens. Også selvom befolkningerne ønsker et mangfoldigt Europa, hvor der er plads til forskelligheder i respekt for den historie og kultur, der er i de enkelte lande. Et grelt eksempel på dette er EU s efterhånden mange beslutninger om, at EU-borgere herunder østeuropæere har mulighed for at trække danske velfærdsydelser ud af landet uden forud for dette at have haft et reelt ophold i Danmark og dermed bidraget. Det handler ikke kun om børnechecken, men om en lang række andre offentlige ydelser. Flere medier har på baggrund af regeringsnotater beskrevet, at over 120 forskellige offentlige ydelser kan være omfattet! Et andet eksempel er EU s beslutning om at oprette en bankunion. Regeringen pønser på, at Danmark skal tilsluttes, men melder nok først endeligt ud efter valget til Europa- Parlamentet den 25. maj. For dette spørgsmål vil regeringen ikke sende til folkeafstemning i Danmark. Men vi vil ikke acceptere, at man fra EU s side kan beslutte, om en dansk bank skal lukkes. Det bør vi selv afgøre. Og endeligt her skal nævnes EU s beslutning om at indføre en fælles europæisk patentdomstol. Denne skal vi stemme om den 25. maj, da det handler om at afgive mere suverænitet til EU. Det fremgår klart af aftalen om patentdomstolen, at den ses som endnu et skridt på vejen til et stadigt mere integreret europæisk fællesskab. Der er mange usikkerheder ved en fælles patentdomstol. Specielt for de små og mellemstore virksomheder. De store skal nok klare sig uanset et ja eller nej. Men også spørgsmålet om, hvad der kan patenteres vækker debat. De IT-ansattes fagforbund anbefaler eksempelvis et nej, da de frygter, at EU vil indføre patenter på ting, der ikke i dag kan bevilges patenter på. Ligesom da vi skulle tage stilling til euroen, er det en god ide med lidt is i maven. Ofte viser det sig efterfølgende, at en vent og seholdning kan være bedst for Danmark. Vi kan altid senere tilslutte os patentdomstolen, men aldrig forvente at kunne trække os ud, hvis først vi har sagt ja. Også derfor siger vi i DF pænt nej tak den 25. maj. Vi vil gerne have muskelkraft i EU til at presse systemet til at lytte mere til befolkningerne. Men meget kan afhænge af, om danskerne overhovedet stemmer. EU-valg i Danmark har ikke stor tradition for høje stemmetal. Men vi har brug for opbakning. Så derfor: Stem den 25. maj og få venner og bekendte til at gøre det samme! B Konsekvens over for udenlandske kriminelle! Er der plads på tyveholdet?. Sådan lød overskriften på en historie i Berlingske den 22. april om, at den organiserede indbrudskriminalitet begået af østeuropæere her i landet er stærkt stigende. Avisen bragte et konkret eksempel med en herboende kriminel rumæner, som blev ringet op af en ven i hjemlandet, der spurgte, om han også kunne være en del af hans tyvebande i Danmark. Udenlandsk kriminalitet er et kæmpeproblem, og på det seneste har der været flere eksempler på kriminelle udlændinge, som har undgået udvisning til trods for at de har begået grov og personfarlig kriminalitet. Vi har i den grad behov for en debat om, hvad vi i Danmark skal finde os i! Hvad er vores ansvar over for de udenlandske kriminelle? Dansk Folkeparti ønsker, at flere kriminelle udlændinge skal udvises! Der skal være en konsekvens, så flere af de personer, som begår kriminalitet, ikke har en fremtid i Danmark. Regeringen har et medansvar for denne udvikling. Udlændingepolitikken er blevet lempet siden sidste folketingsvalg. Den skal normaliseres og tilbage på sporet, så vi kan få trygheden tilbage! C Stigende energiomkostninger omkostningerne må ned! Gennem de seneste mange år har der i Danmark været en massiv satsning på vedvarende energi. Det har haft til hensigt at gøre Danmark til en af klimaduksene i verden. Men denne store satsning har samtidig resulteret i markant stigende omkostninger for danske virksomheder og forbrugere, hvis man sammenligner med mange andre lande. De såkaldte PSO-afgifter er på to år steget fra 4,7 mia. kr. til over 7 mia. kr.. Havvindmølleparker har været dyre for danskerne, men alligevel planlægges der nye. Dansk Folkeparti er en del af det store energiforlig fra 2012, og dengang kæmpede vi for at få omkostningsniveauet ned. Den ambition har vi stadig og med de nyeste beregninger fra de miljø-økonomiske vismænd, forsøger vi nu sammen med andre partier at få genåbnet dele af energiforliget og få en reel diskussion om omkostningerne for danskerne. Vismændene vurderer, at en al for stor satsning på vedvarende energi frem mod 2020 vil være særdeles bekosteligt for staten og dermed for danskerne. Danmark har brug for fokus på vækst. Brug for at sikre, at danske arbejdspladser bliver i Danmark. Det er vigtigere end en ny storstilet satsning på vedvarende energi, som vil fordyre tingene for danskerne i forhold til vores konkurrenter. Foto: Carsten Lundager 3

Mere Danmark mindre EU Sådan lyder sloganet fra Dansk Folkepartis spidskandidat ved Europaparlamentsvalget den 25. maj 2014, Morten Messerschmidts Danmarks Tour, som indeholder 59 arrangementer på 84 dage - plus det løse Af René Teige Fra Allerød til Aalborg, Aabybro og Aarhus, fra Esbjerg via Odense til København, Vejle, Viborg og Vordingborg, Randers, Rødding og Rødovre for nu bare at nævne enkelte stoppesteder på Morten Messerschmidts valgkampsturné. Jo, det har været et kæmpe arbejde at få touren til at gå op. Der har også været en enorm efterspørgsel på besøg, så mange at jeg har været nødt til at takke nej til adskillige. Dem har jeg så til gengæld sendt videre til de andre gode DF-kandidater. Men det har da været et større logistisk arbejde at få det hele til at passe, så vi kunne komme rundt til så mange steder, mennesker, foreninger og organisationer som muligt, siger Morten Messerschmidt i en af sine for tiden sjældne, stille stunder. Og der er virkelig tale om en sjælden stille stund Morten Messerschmidt har været på markeder, i teaterbygninger og musikhuse, biblioteker, gymnasier og højskoler, forsamlingshuse, messer, bryghuse og gadekampagner. Selvom de fl este nok allerede via ovennævnte geråder i åndenød, er der mere. MEGET, MEGET MERE! For Morten Messeschmidt har også taget sig tid til at deltage i Ekstra Bladets Nationens debatmaraton. Hvor han sammen med Socialdemokratiets Christel Schaldemose er fælles om at varme op til EP-valget med hele 42 indlæg. De to politikere skriver simpelthen debatindlæg hver anden dag frem til valget. Tre gange Morten: Messerschmidt, Helveg Petersen og Løkkegaard har sat hinanden 210x137-Ud&Se-DFEU-2.indd 1 10/04/14 10.27 4

stævne ved en række møder, hvor de debatterer så det fyger. De to førstnævnte Morten er har ligefrem skrevet en bog, som udkom 3. marts. Titlen er Det er (ikke) sort/hvidt. De to er klare modsætninger, men de respekterer hinanden. Morten Messerschmidt har da også svaret rede, da han bliver spurgt om, hvorfor han har valgt at debattere med Morten Løkkegaard og Morten Helveg Petersen. Måske i særlig grad med sidstnævnte: Morten Helveg og jeg har lavet et samarbejde. Netop fordi vi jo udgør de diametrale modsætninger, al den stund at Det Radikale Venstre ønsker, at EU skal blande sig i mere og DF, at EU skal blande sig i mindre. Det er for at illustrere de forskelle, at vi har lavet bogen, siger Morten Messeschmidt. Jeg kender ham jo fra min tid i Folketinget, hvor vi arbejdede sammen og faktisk lykkedes med at lave nogle aftaler og levere politiske resultater., selvom vi er mere eller mindre uenige om alt. Morten Messerschmidt, der ved seneste EPvalg i 2009 fik hele 284.500 personlige stemmer, er spidskandidat og som sådan højt profileret. Men ved det kommende EP-valg har han ni øvrige kandidater fra DF som medspillere. Det bedste hold nogensinde Det synes jeg. Det er en utroligt god, facetteret og engageret liste af kandidater, som vi stiller med denne gang. Det har også været dejligt at opleve, at alle har været rundt til debatmøder, skriver debatindlæg og er aktive. Det betyder utroligt meget for mig som spidskandidat at vide, at det er et helt hold og ikke en enmandshær, vi stiller med. Nummer to på listen, som i meningsmålingerne ser ud til at blive valgt, Anders Vistisen får også et flot skudsmål: Anders har vist sig som en helt forrygende kammerat og en fremragende repræsentant for Dansk Folkeparti. Jeg synes, han har gjort det enestående godt i de debatter, hvor jeg har oplevet ham. Vi har kunnet udgøre et godt team. Det vil vi fortsætte, forhåbentlig også efter valget, siger Morten Messerschmidt. Og han er fortrøstningsfuld: Om man stemmer på Socialdemokratiet eller Venstre eller Radikale, så er det mere eller mindre den samme surdej. De ønsker alle sammen, at Danmark skal tættere på EU, og at EU skal have mere magt. Så den 25. maj er der kun to valg. Der er kun to partier at stemme på. Der er Dansk Folkeparti og så er der de andre, siger han. Morten Messerschmidt har i øvrigt endnu en trumf i ærmet, når han skyder THE KLAR TALE TOUR i gang den 10. maj. En veritabel DF-truck vil nemlig starte på en tur Danmark rundt. Og trucken er lastet med masser af overraskelser. Læs mere om The klar tale-tour andet steds i bladet! 5

The klar tale tour Dansk Folkeparti er her, der og alle vegne i valgkampen op til Europaparlamentsvalget den 25. maj 2014. Nu kan Dansk Folkeblad løfte sløret for en stor kampagne, der involverer en kæmpetruck, Danmarks største rullende kolonihave og masser af aktiviteter Af René Teige Den er ikke til at overse DF-trucken, som lørdag den 10. maj til 24. maj retter køleren mod 17 danske destinationer. Det enorme køretøj, prydet at kæmpestore billeder af Dansk Folkepartis spidskandidat til det kommende EP-valg, bliver endda endnu større. Den fleksible kæmpe kan nemlig udvides, når nøglen er drejet og kæmpen parkeret med hele hundrede procent. Det betyder, at der indenfor er plads til Danmarks største rullende kolonihave, hverken mere eller mindre SÅDAN(SK). Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl og DF s spidskandidat til EP-valget, Morten Messerschmidt er til stede på flere af de annoncerede stop. THE KLAR TALE TOUR Lørdag den 10. maj Vordingborg kl. 10-12 Stege kl. 13-15 Søndag den 11. maj Hillerød kl. 11-13 København kl. 14-17 Mandag den 12. maj Slagelse kl. 16-19 Tirsdag den 13. maj Roskilde kl. 16-19 Onsdag den 14. maj Ringsted kl. 16-19 Torsdag den 15. maj Odense kl. 16-19 Fredag den 16. maj Dølle-Fjelde kl. 12-15 Lørdag den 17. maj Vejle kl. 10 -? Søndag den 18. maj Kolding kl. 11-14 Mandag den 19. maj Herning kl. 15-19 Tirsdag den 20. maj Århus kl. 12-17 Onsdag den 21. maj Ålborg kl. 15-19 Torsdag den 22. maj Randers kl. 15-21 Fredag den 23. maj Esbjerg kl. 15-21 Lørdag den 24. maj Sønderborg/Dybbøl (tidspunkt endnu ikke fastsat) DF s kandidater til valget den 25. maj er naturligvis også at finde, hvor DF-trucken parkerer. Det gør den ganske mange steder på sin i alt 1665 kilometer lange tur i øvrigt en distance, der svarer til Vejle/Bruxelles t/r. Så du røgen Ud over valgets to dele: Valg til Europaparlamentet og NEJ til patentdomstolen er der også plads til et par drilske indslag. EU har det som bekendt med at blande sig i både stort og småt. I sidstnævnte kategori er de seneste påfund, regulering af kanelindhold i snegle og forslag om forbud mod lakridspiber. Disse for europæerne så vigtige beslutninger markerer DF ved at byde på netop kanelsnegle og lakridspiber. Der bliver serveret DF-bolsjer, uddelt vindmøller og flag (og det er ikke dem med gule stjerner på, red.) Valgmateriale, politisk debat og besvarelse af spørgsmål er også på programmet. Dette kan i øvrigt ses på www.danskfolkeparti.dk 6

Mission: De unge skal stemme Anders Vistisen, nr. 2 på DFs kandidatliste til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj har haft travlt, meget travlt. Sammen med nr. 2 på De Radikales liste har han på tyve dage deltaget i mere end 50 arrangementer landet over Af Lars Ohlsen Som du kan se, er der plads til forbedringer, siger 26-årige Anders Vistisen, mens han peger på et billede, der viser, at blot en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år stemte ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2009. Det er ikke imponerende, når man tænker på, at valgdeltagelsen blandt alle danskere var lige omkring de 60 procent. Men Anders Vistisen er en mand, der handler. Så for at få flere unge til at stemme slog han i april de politiske pjalter sammen med nr. 2 på De Radikales liste, Christian Kjølhede på 22. Ud til de unge Først og fremmest var planen, at Christian og Anders skulle ud til de unge i hele landet. Derfor var en vigtig del af turen besøg på en lang række uddannelsesinstitutioner og på alle universiteter. Det var helt forrygende. Vi er hinandens politiske modsætninger, så standpunkterne var og er trukket klart op mod hinanden, og det giver selvfølgelig nogle levende diskussioner. Men jeg må så også sige, at jeg oplevede de studerende som både vidende og nysgerrige, siger Anders Vistisen. Skaber velfærd Også virksomheder fik fornøjelsen af at få besøg af Christian Kjølhede og Anders Vistisen. Blandt andet kom de to forbi Aalborg Portland og Dansk Dekommissionering (der varetager bortskaffelsen af radioaktivt materiale ved Risø, red.), lige som det også blev til lidt virksomhedspraktik i form af en tjans som gæstebartendere på Toga Vinstue i København. En stor del af EU s politik handler jo om reglerne for erhvervslivet, og så er det godt at komme ud til virksomhederne og høre, hvordan de ser på sagen. Det er jo dem, der skaber arbejdspladser, som så igen er med til at skabe vores velfærd, understreger Anders Vistisen. Lærte Obamas tricks Et møde i form af en middag med USA s nye ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, blev det også til. De tre spiste sammen i Aarhus, og det var en stor oplevelse for Anders Vistisen. Anders Vistisen Dansk Folkeparti vs. Christian Kjølhede Radikale Venstre De to kamphaner, nummer 2 på DF s kandidatliste Anders Vistisen og ligeledes nummer 2, men på De Radikales liste, Christian Kjølhede nåede 50 arrangementer på 20 dage. Torsdag d. 3. april: Fredag d. 4. april: Odense Roskilde Tirsdag d. 22. april: Onsdag d. 23. april: Horsens/Viborg/Skive Silkeborg/Skive Det er Søndag altid godt d. 6. at april: møde interessante Aarhus personer, Torsdag d. 24. april: Holstebro/Herning men Onsdag netop Rufus d. 9. april: Gifford Aarhus var særlig spæn- Fredag d. 25. april: Aarhus Torsdag d. 10. april: Nordsjælland Mandag d. 28. april: Hadsten dende for os. Han stod nemlig for en del af den deriksborgs Amtsavis. Men de to bruger ikke amerikanske præsident Barack Obamas valgkampagne, alene de traditionelle medier, også og især de hvor han udførte et stort arbejde for moderne af slagsen. at få flere unge til at stemme ved det amerikanske Det er jo vigtigt at møde de unge der, hvor valg. Netop den samme mission, som vi /EUtourDK er de er. Derfor bruger vi begge internettets mu- ude på, siger Anders Vistisen, der dog ikke vil afsløre, hvilke tricks han fik med sig hjem. Det må være en forretningshemmelighed, siger han med et skævt smil. Bruger medierne Det er dog ingen hemmelighed, at de to unge EP-kandidater fik fin presseomtale af deres turné rundt i landet. Det blev blandt andet til et indslag i TV2 Nord og en forside på Fre- ligheder. Det er sådan noget som film på Youtube, Facebook og beskeder på Twitter, som vi bruger meget for at få vores budskaber ud til så mange som muligt, slutter Anders Vistisen, hvis kampagne til Europa-Parlamentsvalget naturligvis slet ikke er slut endnu. Den er først lige begyndt! 7

10 DF ere klar til EP-valget Dansk Folkeparti nu klar med hele holdet til Europaparlamentsvalget I Dansk Folkeparti er den lokale opstilling af europaparlamentskandidater nu tilendebragt, og det betyder, at alle de 10 kandidater, der skal forsvare partiets farver ved Europaparlamentsvalget den 25. maj, er fundet. Kønnene er ligeligt repræsenteret på listen med fem kvinder og fem mænd. De fem øverste kandidater er udpeget af hovedbestyrelsen i nævnte rækkefølge. De følgende fem kandidater er valgt ved lokale opstillingsmøder og placeret på listen i alfabetisk orden efter efternavn. De 10 kandidater er opstillet på sideordnet liste, der ser ud som følger: 1. MEP Morten Messerschmidt, cand.jur., 33 år, Gentofte, fhv. medlem af Folketinget 2005-2009 2. Anders Vistisen, cand.jur., juridisk konsulent, 26 år, Randers, gruppeformand for DFs gruppe i Region Midtjylland, medlem af Randers Byråd, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom 3. Rikke Karlsson, lærer, 48 år, Rebild, gruppeformand for DFs gruppe i Region Nordjylland, medlem af Rebild Byråd, første stedfortræder til Europaparlamentet 4. Karsten Lorentzen, cand.mag., EU-konsulent, 43 år, Roskilde, medlem af Roskilde Byråd 5. Tilde Bork, studerer til finansøkonom, 20 år, Herning 6. MF Jørn Dohrmann, automekaniker, 45 år, Kolding, medlem af Kolding Byråd, miljøordfører for Dansk Folkeparti 7. Susanne Eilersen, merkonom, 49 år, Fredericia, medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, medlem af Danske Regioners bestyrelse, gruppeformand for DF i Fredericia Byråd 8. Kristina Jørgensen, HD i økonomi, 25 år, Kolding 9. Githa Nelander, sales manager, 53 år, Næstved, medlem af Næstved Byråd 10. Danni Olsen, elektriker, 29 år, Albertslund, medlem af Albertslund kommunalbestyrelse Morten Messerschmidt er begejstret for de ni kandidater, der skal hjælpe ham til at opnå et godt resultat for DF ved valget den 25. maj. Jeg glæder mig over den liste, der nu er sat sammen. Det er kvalificerede kræfter, og jeg føler, at dette giver mig og Dansk Folkeparti et rygstød forud for valget den 25. maj. Meget står på spil i forhold til Danmarks selvstændighed og fremtid. Jeg forudser, at temaer som velfærdsturisme, grænsekontrol, euro-krisen og ikke at forglemme enhedspatentet vil være i fokus. Jeg glæder mig til sammen med de ni øvrige kandidater at komme rundt i landet og forklare, hvorfor der er brug for et forandret EU og for at føre områder tilbage fra EU til Folketinget, siger Dansk Folkepartis spidskandidat. 8

EU EU Agurketid året rundt Intet er for stort og intet for småt til EU-lovgivning Af René Teige Agurketiden var rent faktisk, selvom man ikke havde opdaget det i Bruxelles - rindet ud, da EU i august 2013 barslede med et direktivforslag om, at imitationer af tobaksprodukter var djævlens værk. Chokolade- og tyggegummicigaretter, lakridspiber eller plastikefterligninger af tobaksvarer udi de fæle, mørke kroge af legetøjsproduktionen, skulle forbydes. Nu har EU-parlamentet så uden forklaring skoddet den idé indtil videre..! Der er også mange andre væsentlige sager at kaste sig over, blandt andet kanelsnegle og urinaler! Lad os alle bage på det populære stykke wienerbrød først. For her er der tale om grænseværdier på højere plan. Kanelsneglen kan nemlig ikke mere betegnes som traditionelt bagværk. Når den beslutning bliver ført til protokol, går de hidtidigt tilladte grænseværdier nemlig helt i kage. Den nu utraditionelle kanelsnegl må indeholde 15 milligram Kumarin (naturligt aromastof, som i store mængder kan give leverskader, red.) pr kilo. Dengang, sneglen havde status som traditionelt bagværk, måtte kanelen indeholde hele 50 milligram??? EU s utrættelige engagementer tæller også et opgør med utilstedelige skyl i urinaler Kommissionen skriver blandt andet: Hvad angår stand-urinaler med separat gulvafløbsrende, omfatter den fulde skyllemængde det vand, der skylles ned over en 60 centimeter bred fortløbende væg. Man kan næsten ikke holde sig af bare grin. 10 millimeter pr. 10 centimeter De grinagtige eksempler tog for alvor fart, da EU kastede sig over agurkers krumning. I 1995 vedtog EU nemlig noget så fornemt som guidelinjer for over 40 frugter og grøntsager. Og de skulle følges. Hvis avlerne ikke leverede grøntsager, der fulgte reglerne, måtte de smides ud, eller avlerne måtte spise dem selv. Altså måtte de stakkels avlere have styr på både naturen og øjemålet. Hvis agurkerne krummede mere end 10 millimeter pr. 10 centimeter måtte de ikke sendes videre til forbrugerne. Der skulle gå 15 år, før EU måtte æde den urimelighed. I 2010 blev nemlig en del af direktivet, blandt andet agurkediktatet trukket tilbage. Farlige balloner Og så er der lige ballonerne. De hører til som pynt ved enhver børnefødselsdag, skulle man mene. Men næ, nej. Det gælder alene fra otteårs fødselsdage. Børn under otte år må nemlig ikke puste balloner op. Med mindre, far, mor, bedstefar eller bedstemor puster med. Og ikke nok med det. Et EU-direktiv instruerer ligefrem legetøjsfabrikanter til at sætte advarsler om farerne for kvælning af børn på ballonpakkerne. Man får helt ondt i maven Det har der hidtil været tradition for at kunne klare med gamle husråd: Et par svesker om dagen, klarer sagen. Men nej. Det har EU også blandet sig i. I 2011 vedtog man i EU, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at svesker har en afgørende virkning på stoppet mave. Det har European Food Standards nemlig lovgivet om. Senest har EU så udvirket, at man ikke engang kan reagere, når støvet har lagt sig EU mener nemlig, at støvsugere skal være knap så effektive som hidtil. Fra 2014 må støvsugere kun trække 1.600 Watt, og fra 2017 blot 900 Watt. Nu venter vi spændte på nye regler for strygejern, kaffemaskiner og brødristere..! 9

Danskerne lader sig ikke s De prøvede at skræmme danskerne med uvederhæftige trusselsbilleder for at få vælgerne til at skrotte kronen til fordel for euroen. Det lykkedes som bekendt ikke. Nu forsøger de så igen med patentdomstolen Af René Teige Kan I huske, da vi vandt kronen? Danske vælgere sendte et rungende NEJ til EU på trods af en massiv skræmmekampagne. Den 25. maj skal vi igen til stemmeurnerne. DF anbefaler igen et NEJ! Her følger en række citater fra afstemningen i 2000: 1. Poul Nyrup Rasmussen: Et nej til euroen vil koste 20.000 job. (BT torsdag 21. september 2000) 2. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Et nej vil betyde, at rentespændet mellem den danske rente og eurorenten vil være 0,6 procent større end efter et ja. (BT torsdag 21. september 2000) 3. Poul Nyrup Rasmussen forudser, at udlandet vil være tilbageholdende med at investere i Danmark efter et nej. (Kristeligt dagblad 24. august 2000) 4. SFs formand Holger K. Nielsen: Jasiden sætter alt på et bræt. De vil blandt andet lokke med højere realløn og bedre pension. Poul Nyrup søgte at skræmme danskerne med tab af tusindvis af arbejdspladser, hvis danskerne sagde nej til euroen. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Det bliver ikke et kønt syn. (Ritzau 21. september 2000) 5. Tre fremtrædende S-politikere (Ritt Bjerregaard, Henrik Dam Kristensen og Svend Auken) advarer om, at Danmark risikerer at miste indflydelse på EU-beslutninger om miljø og fødevarer, hvis danskerne stemmer nej til euroen. (27. september 2000, business.dk) Nej et blev belønnet Et år efter euroafstemningen kunne Børsen skrive, at ja-sigernes dommedagsprofetier Foto Carsten Lundager holdt som den berømte ispind i helvede Renten er ikke højere end før euro-afstemningen. Kronen blev heller ikke lagt ned af globale valutaspekulanter, selv om de forsøgte. Valget af kronen kom heller ikke til at koste 20.000 arbejdspladser. Tværtimod faldt ledigheden med næsten 10.000 personer. Endelig fik danskernes euro-nej ikke udenlandske investorer til at miste lysten til at investere i Danmark. Rent faktisk steg antallet af investeringer. 338 milliarder kroner sparet 14 år efter det danske euro-nej viser det sig, at fordelene ved at stå udenfor euroen er endnu større. Christian Blaabjerg, senior strateg i Nordea Investment, tidligere cheføkonom i FIH Erhvervsbank udtalte til Jyllandsposten i juli 2012, at et ja ville have resulteret i en enorm regning. Helt kontant ville Danmark have hæftet for 338 milliarder kroner mere, end vi aktuelt gør. Årsagen er, at vi ikke er tvunget til at sende penge til gældsplagede EU-lande. Sporene skræmmer altså. Skræmmekampagner igen - igen Og nu gælder det så et ja eller nej til en europæisk patentdomstol. Det er Dansk Folkeparti, som har sikret, at danskerne bliver spurgt i Danskheden groede i nederlagets Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, DF s Værdiordfører Pia Kjærsgaard og medlem af Sydslesvigudvalget, MF Martin Henrisken var sammen med en række lokale DF-politikere på Dybbøl for at være med til at markere 150 året for nederlaget ved Dybbøl og det Danmark, som groede af krigsulykken Af René Teige Den 18. april 1864 for 150 år siden angreb en voldsom overmagt af omkring 40.000 veludrustede preusiske og østrigske soldater Dybbøl fæstningsværk med en regn af granater og kugler de cirka 9.000 danske soldater, som var klar til at forsvare den danske grænse. Men modstandernes antal var for stort. Danskerne led et blodigt nederlag. Mere end en tredjedel af danskerne faldt og resterne af den danske hær måtte flygte til Als og lægge grænsen blot for fjenderne. Danmark mistede både Slesvig og Holstein og skrumpede betragteligt til Kongeåen ved 10

kræmme Væksten i den danske eksport er størst udenfor EU. Derfor er det snarere her, der skal sikres patent og ikke i glaspaladset i Bruxelles. denne sag, som regeringen og blandt andre V og K helst ville have kørt igennem Folketinget, uden at spørge danskerne. Som ved euroafstemningen er der også denne gang sat skræmmekampagner i gang. Danmark mister arbejdspladser. Desuden vil det koste patentansøgere svimlende summer, at stå udenfor. Og det vil gå hårdt ud over eksporten. For nu at tage sidstnævnte først. Væksten i den danske eksport er størst udenfor EU. Samlet går 61,6 procent af eksporten til EU. 38,4 procent går til lande udenfor EU. Og det er netop til lande udenfor EU, at vækstpotentialet for dansk eksport ligger.. Her er de lande, hvor eksporten er vokset mest (de første tre kvartaler i 2013) Brasilien 58,4 pct., Sydafrika 40,4 pct., Irland 27,3 pct., Finland 23 pct., Kina 11,8 pct., Tyrkiet 10,2 pct., Tyskland 8 pct., Belgien 7,8 pct, Holland 6,7 pct. og Norge 5,7 pct. (kilde: Eksportrådet og Politiken) Arbejdspladser bliver Truslen om at et dansk nej vil hindre, at nye arbejdspladser kommer danskerne til gode, holder ikke. Snarere tværtimod. For hvis vi siger nej til at være en del af Patentdomstolen, sker der det, at danske virksomheder som hidtil kan søge om patent i Europa. Danske virksomheder kan altså nyde godt af det europæiske system under alle omstændigheder. Jeremy Philpott fra Den Europæiske Patentmyndighed ( EPO) i München skærer det ud i pap. Det gør han på Folketingets EU-oplysnings hjemmeside: Danmark behøver ikke at sige ja til en europæisk patentdomstol for at give danske virksomheder en gevinst ved det nye system, siger han.»danskere vil stadig få den samme juridiske beskyttelse på én gang i en enkelt, meget billigere procedure. Patentet kommer bare ikke til at gælde i Danmark. Groft sagt kan man koge spørgsmålet om Foto: DF-phot dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol ned til, at hvis Danmark tilslutter sig, skal patentsager for en domstol i et europæisk land, og hvis vi stemmer nej, skal de prøves ved danske domstole. Endelig vil danske virksomheder ved et ja risikere at blive trukket for en rumænsk dommer ved en eventuel patentstrid Hvis vi siger nej, har vi yderligere mulighed for at se til fra sidelinjen, når Patentdomstolen bliver åbnet, og de første sager bliver afviklet. Viser det sig, at patentdomstolens arbejde er attraktivt, kan Danmark jo bare tilslutte sig. Så er du i tvivl, STEM NEJ! stund Kolding. Dermed mistede Danmark 40 procent af sit areal. Samtidig måtte et par hundredetusind danskere blive tyske. 50 år tidligere havde Danmark mistet Norge Det var én gang for alle slut med at være en krigspolitisk storspiller. Men landets politiske og militære nederlag skabte stædig trods. Danskerne rykkede sammen og groede en nationalfølelse, som et værn mod vore mægtige naboer. Det var dengang man kom frem til, at hvad udad tabes skal indad vindes Og belønningen kom i 1920, hvor man efter to folkeafstemninger kunne fejre genforeningen, som kom til at gælde for den nordlige del af det tabte land. Sønderjylland kom hjem til Danmark, men der er fortsat et dansk mindretal syd for grænsen, som vi ikke må glemme..! Derfor var den 18. april både en dag at mindes og en dag, hvor stolt nationalfølelse blev markeret. 11

Står DF på listen til EP-valget for sidste gang? Ved Europaparlamentsvalget i 2019 skal de danske partier stille op under navnet for det europæiske parti, som de er medlem af, lyder et forslag, som Europaparlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender har vedtaget. Illustration : Peter Espersen fra hvilken 25 europæere repræsenterende minimum en tredjedel af medlemslandene skal vælges. Når danske vælgere skal stemme ved europaparlamentsvalg, vil der fremover skulle stå opført, hvilket europæisk parti, det danske parti tilhører, ligesom det europæiske partis logo skal aftrykkes. Således vil der eksempelvis ved partiet Venstre fremover skulle stå ALDE og ved partiet Det Radikale Venstre ligeledes ALDE. Begge partier tilhører nemlig det samme europæiske parti ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) det vil givetvis skabe lidt forvirring blandt vælgerne, at det samme pan-europæiske parti optræder to gange på stemmesedlen. Forslaget udgør dog en endnu større udfordring for de partier, der som Dansk Folkeparti ikke er medlem af et egentligt europæisk politisk parti men et samarbejde mellem uafhængige partier i Europaparlamentet. Disse partier vil heller ikke kunne udpege kandidater til den fælleseuropæiske valgliste. Når vi fremover skal stemme ved europaparlamentsvalg vil det stå opført, hvilket europæisk parti, det danske parti tilhører. Af Kenneth Kristensen Berth GUE/NGL. ALDE. EPP. De fleste danskere vil sikkert ligne store spørgsmålstegn stillet over for disse forkortelser. Men i 2019 kan virkeligheden meget vel være, at det er disse forkortelser, der møder de danske vælgere, når de skal stemme til Europaparlamentsvalget. I Europaparlamentet arbejder stærke kræfter således for at europæisere europaparlamentsvalgene, som det hedder på bureaukratsprog. Det betyder, at de nationale partier ikke længere skal være de toneangivende i europaparlamentsvalgkampene det skal derimod de europæiske overbygningspartier. Tankerne er senest bragt til torvs i en rapport, støttet af et flertal af medlemmerne i Europaparlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender, som Morten Messerschmidt i øvrigt har sæde i dog ikke Dansk Folkeparti. ALDE, V eller R Tanken var, at ændringerne skulle introduceres allerede ved dette europaparlamentsvalg, men det var der ikke stemning for i Europaparlamentet. Som led i reformen vil der fremover skulle stemmes dels på nationale valglister men også på en fælleseuropæisk valgliste Ønske om europæisering af EP-valg Formålet lægger forfatteren til oplægget, det britiske liberaldemokratiske medlem af Europaparlamentet, Andrew Duff, ikke skjul på: Vælgere fra store og små lande får muligheden for at støtte en kandidat fra et andet land og mit gæt er, at det vil mange gøre. Det er essensen af det post-nationale Europa, sagde Duff i forbindelse med præsentationen af forslaget. Tilhængerne af valgreformen mener, at en europæisering af europaparlamentsvalg vil betyde, at langt flere vælgere vil gå til stemmeurnerne, når man i stedet for de kedelige gamle nationale partier, skal stemme på spændende for vælgerne nye konstruktioner som f.eks. S&D og Greens/EFA. Samtidig lægger valgreformen op til at lave fælleseuropæiske regler for, hvordan kandidaterne på listerne skal opstilles, kønsmainstreames og vælges, ligesom partierne skal opstille EUborgere, der ikke er fra deres eget land, på listerne. Det er EU-traktaten, der giver Europaparlamentet, mandat til at fremsætte forslag om afviklingen af Europaparlamentsvalgene, som i øvrigt senest blev revideret i 2002. 12

40 år i byrådet DF er har slidt seks borgmestre op Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl mødte op på Horsens Rådhus for at være med til at hylde Ole Pilgaard Andersen. Dansk Folkepartis medlem af først Brædstrup- og siden Horsens Byråd, Ole Pilgaard Andersen fejrede 4. april 40 års jubilæum. Af René Teige En kold forårsvind blæste ubarmhjertigt over den store, åbne rådhusplads i Horsens. Men indenfor var der varme i både bogstavelig og overført betydning. Venner, familie, politikere og embedsmænd var strømmet til for at markere DF-kæmpens 40 års jubilæum som byrådsmedlem. Vælgerne har haft 11 chancer for at stemme mig ud. Det har de ikke gjort, så jeg tillader mig at tro på, at de har været tilfredse med min indsats, siger jubilaren med et bredt smil. Han sad i Brædstrup Byråd frem til kommunalreformen i 2007, hvor Brædstrup, Gedved og Horsens blev lagt sammen. Jeg har slidt seks borgmestre op, siger Ole Pilgaard Andersen, der dog toner de politiske bråvallaslag en anelse ned. Om den politiske slagmark er blevet hårdere? Njah, man kan vel sige, at vi er blevet hårdere mod os selv end mod hinanden. Og så har den kommunale arbejdsplads ændret sig. For år tilbage var politikerne med i sagsbehandlingen. Politikerne havde flere kompetencer. I dag er kompetencerne embedsmændenes, siger han, inden jeg må lægge pen og blok til side for at give plads til de mange gæster, som står i kø for at hilse på jubilaren. Bossen, som Ole Pilgaard Andersen kalder formanden for DF-lokalforeningen i Horsens, Ib Christensen, står ved et af de mange runde, hviddugsklædte borde med et tilfreds smil. Han går altid foran At være boss for sådan en gammel ræv... Jo, Ole stiller jo store krav. Der skal være styr på tingene, og samarbejdet skal være prioriteret. Til gengæld går han selv foran. Eksempelvis bruger vores øvrige byrådsmedlemmer Ole meget. Snakken falder på den store medlemsfremgang, især af unge. Det er naturligvis en opgave at organisere medlemmer hen over aldersgrupperne. Men det går flot for sig. Eksempelvis har vi i Horsens en næstformand på 28 år, som også er medlem af DF Ungdom, siger Ib Christiansen, der glæder sig over den flotte fremgang, som DF i Horsens fik ved valget i november sidste år, hvor partiet gik fra 9,4 til 11,2 procent af stemmerne samt fik yderligere et byrådsmedlem, så DF nu har tre. Til der ikke er flere S er Ole Pilgaard Andersen startede sin kommunalpolitiske karriere i 1974, hvor han var medlem af Brædstrup Byråd for Fremskridtspartiet. Fra 1995 har han repræsenteret Dansk Folkeparti. Han var i en årrække fast dirigent ved Dansk Folkepartis årsmøder. Han nåede at være medlem af næsten alle kommunale udvalg frem til Brædstrup Kommunes sammenlægning med Horsens Kommune i 2007. Også her har han forvaltet en lang række udvalgsposter og formandskaber. Senest er han blevet formand for Teknik og Miljø samt for Børn og Unge. Han har desuden været medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet 1977-82 Kommunaldirektør Niels Aalund havde påtaget sig at holde styr på talerrækken, som omfattede kommunaldirektører, nuværende og tidligere borgmestre samt politiske modstandere og kampfæller. Fra den socialdemokratiske borgmester Peter Sørensen lød det, at man skal stå tidligt op for at følge med jubilaren. Så borgmesteren indrømmede, at han stod op kl. 05.00. I øvrigt har Ole Pilgaard Andersen ved flere lejligheder bedyret, at han først stopper i politik, når der ikke er flere socialdemokrater. Det fik nogle af de fremmødte S er til at udtale, at de så forventede mange års yderligere samarbejde med Dagens Mand. 13

Mindeord Farvel du gæve kæmpe MINDEORD: Jesper Marquard Langballe sov ind den 14. marts 2014. Dermed har vi mistet en hædersmand, en værdikriger og en politisk kæmpe, som igennem 10 år fra november 2001 til september 2011 satte uslettelige aftryk på dansk politisk historie. Feteret blandt medspillere og dybt respekteret blandt selv de argeste modstandere. Når Jesper Langballe hvæssede sin skarpe pen og skrev af karsken bælg, læste og lærte man. Når han indgik i muntre lag og det gjorde han ofte, var han humørspreder og attraktiv samtalepartner. Utroligt vidende, menneskekender, ærlig, troværdig og respekteret. Jesper Langballe blev valgt til Folketinget for DF i november 2001. I øvrigt sammen med Søren Krarup, som man ikke kan undlade at nævne, når Jesper Langballes politiske liv og levned skal beskrives. Sammen gik de to under fællestitlen Fætrene Jesper Langballe blev professionel politiker i en ganske sen alder som 62-årig. Han blev rekrutteret af DF s næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen, som dengang var partiets pressechef. Jesper Langballe grinede altid, når talen faldt på rekrutteringen og hvad han kaldte Søren Espersens skamløshed. Det var nemlig ved et møde med Pia Kjærsgaard, Poul Nødgaard, Søren Espersen, at han blev opfordret til at stille op for DF. Sammen med fætter Krarup. Jesper Langballe havde ellers udtalt, at præster ikke skulle være medlem af et parti. Man er præst for alle også socialdemokrater, grinede han med et fast bid om sin elskede pibe. Men pludselig var der et Dansk Folkeparti, hvor jeg kunne være helt ærlig, lød forklaringen fra præsten, debattøren, journalisten og forfatteren. Og Jesper Langballe gik på med krum hals. Han fik som sit partis udlændinge- og integrationsordfører stor indflydelse på VK-regeringens flygtninge- og indvandrerpolitik under statsminister Anders Fogh Rasmussen. Jesper Langballe var af gode grunde ikke vant til at geråde i politiske forhandlinger, hvor man giver og tager og respekterer spillets regler. Sammen med fætter Krarup satte han fut under udlændingedebatten efter i mange år at have markeret sig i kampen mod masseindvandringen. Jesper Langballe foreslog Pia Kjærsgaard, at han med sin fætter blev skiftet ind som DFforhandlere om udlændingepolitikken med integrationsminister Bertel Haarder Ministeren fik en besked om, at DF stemte gult til VK-regeringens udlændingestramninger. Jesper Langballe fortalte siden, at ministeren så helt forfærdet ud over at risikere at komme i mindretal. Og så kom der skred i forhandlingerne. Pludselig sad Jesper Langballe i det politiske maskinrum med fingeren på stopknappen. DF fik sin udlændingepolitik igennem. Et resultat, som Jesper Langballe betegnede som sin største politiske sejr. Lige efter denne fulgte oprettelsen af koldkrigscentret med Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. Han glædede sig til udgivelsen af Koldkrigscentrets Bent Jensens bog om den kolde krig. Han nåede lige præcis ikke at få bogen i hænderne. Den gæve kæmpe sov ind den 14. marts 2014, 74 år gammel. tei- Jesper Langballe 1939-2014. Jesper Marquard Langballe blev født 1939 i København. Han tog realeksamen i 1955 fra Randers Statsskole. Siden begyndte han en journalistuddannelse på Skive Venstreblad i 1959 og fuldførte denne på Ringkøbing Amts Dagblad i perioden 1962-63. I perioden 1964-1972 var han beskæftiget som kulturjournalist, blev bagsideredaktør med politisk satire som speciale på Jyllands Posten. I 1972 begyndte han præsteuddannelsen, som han afsluttede i 1975. Jesper Langballe blev i 1975 sognepræst ved Thorning-Grathe Sognekald i Thorning, digterpræsten Steen Steensen Blichers gamle sogn. Som forfatter har han blandt andet skrevet en bog om Steen Steensen Blicher samt en om dennes far Niels Blicher. I 2000-2006 var han Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Viborg kredsen og fra 2007 I Silkeborg Nordkreds. Han sad i Folketinget fra 20. november 2001. til valget den 15. september 2011. 14

DF s første rådmand Aarhus fik Skive Dansk Folkeparti fik et forrygende kommunal- og regionsvalg den 19. november 2013. Aarhus blev den kommune, som procentuelt i forhold til stemmetal fik størst fremgang, hvilket udløste DF s første rådmandspost. Af René Teige En fremgang på 47,7 procent i kraft af et stemmetal, som steg fra 8.879 til 13.117 er ikke så ringe endda, for nu at udtrykke det med jysk beskedenhed. De gæve DF ere i Aarhus fik oven i købet kronet den knaldhårde valgkamp med tildeling af en rådmandspost (svarer til en borgmesterpost i København, red.) til Jette Skive. Netop Jette Skive fik med 4.238 personlige stemmer et kanonvalg. Rent faktisk var nævnte stemmetal det 4. højeste blandt de 256 DF-mandater, der blev valgt. DF s lokalformand i Aarhus, Knud N. Mathiesen fulgte op med 1.205 personlige stemmer og opnåede dermed plads i byrådet sammen med Jette Skive. Jeg er ufatteligt glad. Rådmandsposten er kronen på værket efter 18 års kamp. Jeg er stolt på partiets vegne, siger Jette Skive, der er blevet rådmand for sundhed og omsorg, to af DF s kerneområder. Man sætter sig ikke lige ned og fatter det. Der gik rent faktisk en måned, så meldte spørgsmålet om, hvorvidt jeg kunne klare det og leve op til de forventninger, som partiet nu kunne stille. Jeg var godt nok bekymret, men nu har jeg siddet i stolen i et stykke tid, og det går. Fint endda. Forskellen er overraskende stor Jette Skive indrømmer, at hun har været og er overrasket over opgavens karakter og størrelse. Jamen det er også fordi, jeg jo ikke som andre af mine kolleger kan se tilbage og trække på tidligere, lignende erfaringer. Det her er første gang for Dansk Folkeparti, siger Jette Skive. Hun er til gengæld overrasket over den magt også med hensyn til budgettet, som positionen som rådmand har afstedkommet. Det er rigtigt meget, man kan beslutte som rådmand. Det er måske en af de største overraskelser, valget har medført. Men Jette Skive er langt fra blevet tromlet. Hun har siddet i først amtsrådet, siden regionsrådet og byrådet siden 1997. Man kan måske nok sige, at forskellen på almindeligt byrådsarbejde og arbejdet som rådmand er overraskende stor. Man har blandt andet en hel forvaltning, der står på hovedet for én. DF s første rådmand husker tydeligt valgdagen og aftenen og da det stod klart, at DF fik en rådmandspost. Min søn, svigerdatter og to børnebørn fulgte med på tv. Og mit yngste barnebarn på seks år reagerede ved at sige: Hold da op farmor, må jeg se den rådmandspost, du har fået Efter 122 dage Jette Skive tænker også tilbage på det første magistratsmøde. Da fik jeg meldt ud, at der var en række ting, jeg ville have ændret. Der skal simpelthen tænkes anderledes efter at SF havde haft Rådmandsposten i forvaltning de seneste 14 år. I dag, 122 dage efter det flotte valg, sidder Jette Skive på rådmandskontoret på Rådhuset i Aarhus, som ene kvinde i kurven. Det har jeg det fint med. De kender mig jo fra mange år i byrådet, siger Jette Skive. Hun takker i øvrigt Birthe Skaarup, erfaren DF-profil, som har siddet i både amts- og byråd i Aarhus samt i Folketinget og senere i Københavns Borgerrepræsentation. Hun har været min mentor og er min veninde, siger DF-rådmanden, der også er glad for besøg fra MF eren Liselott Blixt, mens flere andre har meldt deres ankomst, deriblandt Kim Christiansen og Morten Marinus. Det er jeg glad for og ser frem til. Og der er flere af DF s MF ere, som har meldt, at de kommer på besøg, siger Jette Skive, som i sin nye stilling har godt 7.000 ansatte og et budget på 4,4 milliarder kroner. Og lige præcis med hensyn til ansatte, har DF rådmanden allerede sat et markant fingeraftryk. Fremover skal jobansøgere fremvise straffeattest. Det har Jette Skive som den første fået gennemført. Kravet om straffeattest trådte i kraft pr. 1. maj 2014. 15

Lokalportræt DF-Holbæk: Garant for en ansvarl Af Karsten Lorentzen Wrap - Fischeye Vallensbæk Når DF-Holbæk afholder generalforsamling, kan foreningen byde på noget af det bedste smørrebrød, Dansk Folkeblads udsendte længe har set. Dansk Folkeblad er denne gang mødt frem på aftenen for den årlige generalforsamling i foreningen, og måske er det netop den liflige duft fra smørrebrødet, der bevirker, at vi spiser, inden formand Finn Nielsen aflægger sin beretning. Men først giver Dansk Folkepartis meget travle regionsmedlem og kredsens folketingskandidat - Jeppe Jakobsen fra Region Sjælland en gennemgang af aktiviteterne i Region Sjælland, og så skal han videre til byrådsmøde i Kalundborg. En del er bekymrede for, om han kan nå frem uden at overtræde hastighedsbestemmelserne, men det er Jeppe Jakobsen overbevist om. Mellem 30 og 35 af foreningens medlemmer er mødt frem og senere viser det sig at spørgelysten er stor ikke mindst i forhold til det oplæg om EU, jeg selv har fornøjelsen af at fremlægge i egenskab af kandidat til Europa-Parlamentet. Det samme gør sig gældende efter formandens beretning, og da byrådsmedlem og formand for Holbæk Kommunes miljø- og teknikudvalg, John Harpøth, fortæller om arbejdet i byrådet. Han svarer detaljeret og tålmodigt på samtlige spørgsmål. Fremgang til DF Byrådsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i DF-Holbæk samlet til den årlige generalforsamling på Holbæk Rådhus. Men hvad er Holbæk Kommune for en størrelse? I 2007 blev den daværende Holbæk Kommune sammenlagt med Jernløse, Svinninge, Tornved og Tølløse kommuner og opnåede dermed et indbyggertal på næsten 70.000 omtrent en fordobling. Ved det seneste kommunalvalg i november opnåede Dansk Folkeparti 4635 stemmer, hvilket var en fremgang på 1083 stemmer. Målt i procent gik man fra 10,2 til 12,3 procent, og det rakte til fire byrådsmedlemmer, som foruden viceborgmester John Harpøth er Finn Nielsen, Inge Riis Langseth og Peter Hansen. Under gennemgang af foreningens aktiviteter bliver det tydeligt, at der er tale om en aktiv forening, der har været god til at gøre opmærksom på Dansk Folkepartis politik. Som et af årets store events fremhæver Finn Nielsen et debatmøde i det gamle elværk sidste forår, hvor partiformænd som Kristian Thulesen Dahl, Margrethe Vestager og andre toppolitikere deltog. På grund af lærerkonflikten var der mødt 400 frem, og udenfor var der næsten lige så mange. Det næste store møde er der lagt op til den 30. april, hvor Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt skal debattere EU med andre spidskandidater. Endvidere er partiet til stede på næsten samtlige markeder i området. En presset økonomi Men Holbæk Kommune er i en vanskelig situation. Selv om den befinder sig omkring 60 kilometer fra København, er visse dele af kommunen præget af problemer, som er typisk for udkantsområder. Dansk Folkeparti gik i november til valg på en økonomisk ansvarlig politik, forklarer John Harpøth mig, efter at generalforsamlingen er afsluttet. Vi gik til valg på at have en langsigtet og stærk økonomi. Det har sin baggrund i, at kommunen har et kæmpe projekt, som hed- 16

ig politik der Holbæk Arena, der spøger, og som rykker tættere og tættere på. Her har det været Dansk Folkepartis udgangspunkt, at kommunens økonomi ikke er robust nok til, at vi involverer os i sådan et kæmpeprojekt. Vi har lavet fire såkaldte omstillingsgrupper, som hver især skal finde ca. 21 millioner kroner, altså i alt omkring 83 millioner kroner, og så skal administrationen finde et tilsvarende beløb. Han tilføjer, at man ser nødt til at se kommunens økonomi som en helhed, og derfor er det nødvendigt med en stærk og holdbar økonomi. Vi ved jo godt, at det indebærer, at man også kommer til at lukke skoler, og så kan vi simpelthen ikke være med til et projekt, der er vurderet til at komme til at koste et sted mellem 300-400 millioner kroner. Harpøth forklarer, at Holbæk Byråd står over for mange andre udgiftskrævende opgaver i den kommende periode. Blandt andet hænger man på en del af udgifterne til at skabe tilgængelighed for trafikanterne, når dele af jernbanen mellem Holbæk og Kalundborg gøres tosporet og byer som Vipperød, Soderup og Tølløse skæres midt over, og der er heller ikke fulgt ekstra penge med til flygtninge. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at kommunerne skal betale gildet for, at staten har dikteret, at jernbanen gøres dobbeltsporet. Hvis man kender budgetterne i kommunerne, så er der skåret helt ind til benet. Vi får færre og færre penge fra Christiansborg, og vi bliver sat over for effektiviseringskrav, siger John Harpøth, der tilføjer, at der ikke er flere penge at tage af på trafikområdet, hvilket betyder, at der f.eks. ikke er penge til nye cykelstier i 2014. Viceborgmester John Harpøth redegør for arbejdet i byrådet. Den samme problematik gør sig gældende i forhold til de flygtninge, som skal fordeles rundt omkring i kommunerne. Her er det ifølge John Harpøth helt i orden, at kommunerne medvirker til at løfte opgaven. Men problemet er, at der ikke følger penge med til de administrative opgaver. Vi har fået en del børn til kommunen, og meget ofte skal der afsættes en administrativ medarbejder pr. flygtningebarn. Der følger ingen penge med, og hvor skal vi så tage dem fra? Ja, dem er vi nødt til at tage fra de andre velfærdsområder. En solid position Snakken falder også på lokalforeningen i Holbæk for trods et højt aktivitetsniveau savner John Harpøth flere unge medlemmer, så dem søger man med lys og lygte efter. Ellers er det nemlig Tordenskjolds soldater, der er med hver gang. Ganske vist havde man nogle unge på listen til kommunalvalget, men det var måske ikke alle de mest robuste, som han udtrykker det. Men ellers er det hans fornemmelse, at Dansk Folkeparti håndterer det rigtigt godt i Holbæk. Vores borgere ved, at vi er der, og at de altid kan få fat i os. Jeg vil faktisk sige, at jeg mere eller mindre besvarer telefonopkald og mails på alle tidspunkter af døgnet. Det er overordentligt vigtigt at være tilgængelig som politiker, siger John Harpøth, der har erfaring som byrådspolitiker siden 2001, da han blev valgt til byrådet i den gamle Tølløse Kommune. Selve magten i kommunen er bredt konstitueret forklarer han. Det er sådan set kun Enhedslisten, der står uden for. Kernen dannes af Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Radikale, mens Socialdemokratiet fungerer som en livline for kernen gennem en samarbejdsaftale. Formand Finn Nielsen, der også er medlem af byrådet tilføjer, at Dansk Folkeparti har en solid position, som kan bruges til at føre DFpolitik. Vi kunne være gået til rød eller blå side, og sidder dermed lidt som de radikale gjorde i gamle dage, så vi har faktisk lidt at skulle have sagt. Men vi skal naturligvis altid huske, at vi bestemmer ikke det hele, da der skal 16 mandater til at danne et flertal i byrådet, og de 16 må vi så håbe, at vi finder mod Holbæk Arena, siger han. 17

Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172 Eilersen, Susanne susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490 Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221 Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 Larsen, Merete Dea meretedl@roskilde.dk - 4035 8723 Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 Skaarup, Peter, dfgibu@ft.dk - 3337 5113 Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185 Vistisen, Anders Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737 Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161 DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137 Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105 Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122 Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148 Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126 Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118 Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109 Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112 Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5107 Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134 Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110 Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114 Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 Skaarup, Peter dfgibu@ft.dk - 3337 5113 Dansk Folkeparti Christiansborg 3337 5199 1240 København K. Fax: 3337 5191 df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: 0032 228 45738 morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox 2297 1025 København K Tlf.: 2193 0093 DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 18. årgang, nr. 2/2014. ISSN: 1397-3975 Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Lorentzen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33375199. Fax: 33375191. www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk KALENDER DF s Grundlovsfest DF s formand Kristian Thulesen Dahl og DF s værdiordfører Pia Kjærsgaard er talere ved Dansk Folkepartis traditionsrige Grundlovsfest på Lykkesholm Slot, Lykkesholmvej 20 5853 Ørbæk torsdag den 5. juni 2014. Dagens program indledes kl. 14.00 og varer til kl. 15.50. DF på Danmarks største marked Dansk Folkeparti er traditionen tro med ved landets største markedsbegivenhed, nemlig Hjallerup Marked. DF har en stor stand, hvortil der plejer at være stor søgning. Både folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer samt DF-Ungdom har allerede meldt deres ankomst. Markedet finder normalt sted fredagsøndag (første weekend i juni). Men i år varer markedet fire dage fra Kristi Himmelfartsdag den 29. maj til og med søndag den 1. juni. Det er lokalforeningerne DF-Frederikshavn og DF-Brønderslev, der står for det store arrangement. Klummen KALENDER Tag med på marked DF-Dragør, DF-København, DF-Frederiksberg og DF-Tårnby er gået sammen om at sætte markedsstemningen i højsædet ved Dragør Marked 2014, som finder sted fra den 6.- til 9. juni. Arrangørerne lover masser af aktiviteter fra kræmmerboder og dansetelte til musikgrupper, ponyridning og legeland. De fire nævnte DF-lokalafdelinger sørger for, at det politiske også bliver en fest naturligvis med Dansk Folkeparti i en fremtrædende rolle. Alt sammen på stadeplads D-22. DF Hillerød varmer op til EP-valget Dansk Folkepartis lokalafdeling i Hillerød sætter den store slutspurt ind op til valget til Europaparlamentet samt naturligvis afstemningen om dansk fravalg af Patentdomstolen. Så har du spørgsmål eller vil du vide mere om valgene den 25. maj, kan du møde op på Torvet i Hillerød lørdag den 17. maj og lørdag den 24. maj begge dage fra klokken 10.00. Her kan du møde bestyrelsen fra DF-Hillerød, lokalforeningsmedlemmer samt repræsentanter fra DF-Ungdom. Alle er velkomne. I en ny Megafon-måling (ultimo april) opfatter 36 procent af vælgerne Thorning som borgerlig, mens 29 procent ser hende som socialdemokratisk. De resterende 35 procent summer måske over et helt andet og mere socialistisk fremtidsscenarie: Hvor stor indflydelse får de mange SF ere, herunder nylige eksministre, som kan opnå mf-status som socialdemokrater ved næste valg. Der er hele 11 SF ere, som har skiftet til S. Heraf de ni siden seneste valg. I den forbindelse sagde SF s nu tidligere formand, Annette Vilhelmsen i e-bogen Det røde felt : Det er tankevækkende, at to af vores ministre skifter parti den dag, de finder ud af, de ikke skal være ministre længere. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan man kan stille op for et parti og være minister, og den næste dag være medlem af et andet parti, siger Vilhelmsen tei- Næste nr. udkommer fredag 27. 06 2014 Deadline for kalender o.l. er 26. 05 2014 Forsidefoto: Carsten Lundager Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Beklagelse I kampens hede fik vi rettet spøg for alvor i klummen i Dansk Folkeblad nr. 1. Vi citerede finansminister Bjarne Corydon for at have anvendt følgende vredesudbrud pr. sms: så fat det bitch og få styr på din kælling. Citaterne var ved en fejl hentet fra Politikens satireside Helt normalt 18

KALENDER KALENDER KALENDER Turen går til Frøslev DF i Skive, Viborg og Silkeborg arrangerer udflugt til Frøslev lørdag den 24. maj 2014. Arrangementet indeholder både foredrag om stedet samt tid på egen hånd. Desuden vil MF for Dansk Folkeparti, Christian Langballe, fortælle om EU. Der er opsamling på Skive Banegård kl. 07.30, på Viborg Banegård kl. 08.10 på Statoil i Kjellerup kl. 08.30 samt i Silkeborg v/ Shell kl. 08.50. På turen bliver serveret kaffe og rundstykker, som foreningerne giver. På turen tilbage, kører bussen over grænsen, så det er en god idé at huske pas. På hjemturen bydes på aftensmad på Skamlingsbanken. Prisen er 150 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest den 5. maj 2014 til: Grethe Sørensen Viborg, tlf. 24 84 35 90 Inge Lise Lyse, Skive, tlf. 51 24 55 13 Harry E. Madsen, Silkeborg, tlf. 27 50 65 31 Grundlovsmøde på vikingebopladsen Lokalformand John Adelsteen, DF-Frederikssund, inviterer på vegne af fire DF-lokalforeningerne, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Hillerød til grundlovsmøde på vikingebopladsen i Frederikssund 5. juni 2014 kl. 13.00. Gæstetalere er MF Peter Skaarup, MF Pia Adelsteen og Tobias Weische fra DF Ungdom. Alle er velkomne. Grundlovsmøde på Marsvinslund MEP Morten Messerschmidt, MF. Liselott Blixt og MF. Christian Langballe taler ved det traditionelle grundlovsmøde på Marsvinslund, som finder sted den 5. juni fra kl. 14.00 på den smukke, gamle herregård Marsvinslund, Marsvinslundvej 10, Demstrup - 8620 Kjellerup. ( Følg flagene fra A13 og fra Demstrup ) Tag venner og bekendte med og få en dejlig eftermiddag. Arrangørerne sørger for skygge ved bragende sol, og læ, hvis det bliver regnvejr. Der serveres kaffe og kage i pausen. Arrangør: Ikast- Brande lokalforening, Viborg lokalforening og Silkeborg lokalforening Opstilling af Folketingskandidater Lokalforening/-er: DF Thisted og DF Morsø Valgkreds: Thistedkredsen Tid og sted: Fredag den 23. maj 2014 kl. 19.30 på adressen Skyumvej 73, 7752, Snedsted. Henvendelse til: Lokalformand DF Thisted, Kaj Kirk tlf. 40 96 48 51 kajkirk.mail@ gmail.com og lokalformand DF Morsø Vita Jensen, tlf. 97 76 46 76/ 25 37 16 67 - vitajensen@karby.dk Lokalforening/-er: DF Ringsted og DF Sorø Valgkreds: Ringstedkredsen. Tid og sted: Mandag den 26. maj 2014, kl. 19.00 i Anlægspavillonen, Havestuen, Tværallé 5, 4100 Ringsted Henvendelse til: Lokalformand DF Ringsted Jeanie Nørhave, tlf. 33 37 51 80 og lokalformand DF Sorø Michael Pihl, tlf. 61 28 19 66. Lokalforening/-er: DF Ikast-Brande Valgkreds: Ikastkredsen Tid og sted: Mandag den 26. maj 2014 kl. 19.00 på Hotel Medi, Rådhusstrædet 8, 7430 Ikast Henvendelse til: Lokalformand Charlotte Sigurdsson, Mobil: 28 13 69 53 eller mail: thornvig87@gmail.com Lokalforening/-er: DF-Silkeborg Valgkreds: Silkeborg Sydkredsen Tid og sted: Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 19.30 i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg (lille sal nr. 3). Henvendelse til: Lokalformand Harry E. Madsen tlf. 27 50 65 31 eller anni.madsen@ mail-telia.dk Lokalforening: DF Lyngby-Taarbæk Lokalforening. Valgkreds: Lyngbykredsen. Tid og sted: Mandag den 2. juni 2014 kl. 19.00 på Lyngby Rådhus, mødelokale 1, 1. sal, Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby Henvendelse til: Lokalformand Anette Skafte, mobil 20 14 54 55, mail: netto0808@hotmail.com Lokalforening/-er: DF Esbjerg Valgkreds: Esbjerg Bykredsen. Tid og sted: Tirsdag, den 3. juni, kl. 19.00 i Sædding Centret, Mødestedet, Fyrvej 34, 6710 Esbjerg V. Henvendelse til: Lokalformand Freddy Hyldgård, mobiltlf. 26 22 10 64/ næstformand Maiken H. Pedersen mobiltlf. 61 66 08 64. Lokalforening/-er: DF Svendborg og DF Langeland Valgkreds: Svendborgkredsen Tid og sted: Onsdag den 4. juni 2014 kl. 18.15 på Ørkildskolen, afdeling byen, Skolegade 2, 5700 Svendborg.(Indgang overfor teatret). Henvendelse til: Lokalformand Langeland Elisa Hansen tlf. 62 59 12 84 Lokalformand Svendborg Henning Duvier Stærmose tlf. 25 11 69 81 Lokalforening/-er: DF Haderslev Lokalforening. Valgkreds: Haderslevkredsen. Tid og sted: Onsdag, den 11. juni 2014, kl. 19.00 på Den Gamle Kro, Slotsvej 47, 6510 Gram. Henvendelse til: Lokalformand Per Hauritz, mobil 31 16 12 10. Lokalforening/-er: DF Rødovre og DF Herlev Valgkreds: Rødovrekredsen. Tid og sted: Onsdag den 11. juni 2014, kl. 19.00 i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Henvendelse til: Lokalformand DF Rødovre, Per Brun tlf.nr. 22705035 og lokalformand DF Herlev, Kim Kristensen tlf.nr. 41 67 59 55 Lokalforening/-er: DF Hovedstaden Valgkredse: Østerbrokredsen, Sundbyvesterkredsen, Indre Bykredsen, Sundbyøsterkredsen, Nørrebrokredsen, Utterslevkredsen, Brønshøjkredsen, Valbykredsen, Vesterbrokredsen. Tid og sted: Mandag den 8. september 2014, kl.19.00 i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus, indgang bag Rådhuset overfor Brandstationen. Henvendelse til: Lokalformand Arvin Storgaard, mobil 23 61 75 20, e-mail: arvinstorgaard@ofir.dk 19

Nyt fra Borgen Overvældende tilslutning V. René Teige Dansk Folkerpartis formand, Kristian Thulesen Dahl, spidskandidat til Europaparlamentsvalget, MEP Morten Messerschmidt og organisationskonsulent Steen Thomsen indbød til EU-kurser i både København og Horsens henholdsvis den 16.- og 30. marts. Her blev fortalt om EU s nye patentdomstol. I det hele taget blev deltagerne klædt godt på til valgkampen om Mere Danmark - Mindre EU. Kurserne trak et overvældende antal medlemmer. Flere end 400 mødte frem for at høre om børnecheck til børn, der bor i udlandet, manglende grænsekontrol og om Unionens alt for store magt. Mal for en sag Landsforeningen BMI Brikken, som hjælper overvægtige børn og deres forældre, opfordrede Pater Skaarup til at donere et maleri til organisationens store landsdækkende arrangement til indsamling af midler til BMI-Brikkens arbejde. Og i år er overskriften: Mal for en sag. Peter Skaarup har sammen med blandt andre Alphabeat, Lis Sørensen og Mads Langer, Lars Løkke Rasmussen, Therese Glahn og Rikke Hørlykke sagt ja til at deltage. BMI Brikken udstiller første gang de donerede malerier lørdag den 10. maj 2014 i Idrætscenter HG Herlufsholm, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved 10 år på Borgen Dansk Folkepartis partisekretær, Poul Lindholm Nielsen har netop markeret sit 10 års jubilæum. Han er uddannet merkonom i markedsføring, og rundt om i DF s lokalforeninger er han kendt, som manden, der har styr på partiets organisation sammen med organisatorisk næstformand Carl Christian Ebbesen og organisationskonsulent Steen Thomsen. Det betyder, at Poul Lindholm Nielsen løfter opgaver, som opstår lokalt, men han er også efterspurgt som dirigent ved generalforsamlinger og opstillingsmøder. Han er medlem af partiets arrangementsudvalg, kursusudvalget Poul Lindholm Nielsen har netop fejret 10 års jubilæum. og kontaktudvalget for Sæd Grænsestation. Desuden er Poul Lindholm Nielsen sekretær for hovedbestyrelsen. Endelig er han med til at arrangere Dansk Folkepartis årsmøder, grundlovsarrangementer og Folkemødet på Bornholm. 20