KAPITEL 26 CENTRALUNIVERSETS PLEJENDE ÅNDER Supernaferne er de plejende ånder i Paradiset og centraluniverset; de er den højeste klasse i den laveste gruppe af den Uendelige Ånds børn engleskarerne. Disse plejende ånder møder man fra Paradisets Ø til verdnerne i tid og rum. Ingen større dele af den organiserede og beboede skabelse er uden deres tjenester. 1. DE PLEJENDE ÅNDER Englene er de plejende åndemedarbejdere til de evolutionære og opstigende viljevæsener i hele rummet, og de er også kollegaer og arbejdskammerater til de højere skarer af sfærernes guddommelige personligheder. Englene af alle klasser er tydelige personligheder og højt individualiserede. De har alle en stor evne for påskønnelse af omvekslingsledernes virkefelter. Sammen med Rummets Budbringerskarer tilbringer de plejende ånder perioder af hvile og omveksling; de har en meget selskabelig natur og deres associative formåen overstiger langt menneskenes. De plejende ånder i storuniverset klassificeres som følger: 1. Supernafer. 2. Sekonafer. 3. Tertiafer. 4. Omniafer. 5. Serafer. 6. Keruber og Sanober. 7. Mellemvæsener. De enkelte medlemmer af engleklasserne er ikke helt stationære i spørgsmålet om personlig status i universet. Engle af visse klasser kan blive Paradisledsagere for en periode, en del bliver Himmelske Optegnere, andre stiger op til de Tekniske Rådgiveres rækker. Visse af keruberne kan aspirere til status og skæbne som seraf, mens evolutionære serafer kan nå op til Guds opstigende Sønners åndelige niveauer.
De syv åbenbarende ordner af plejende ånder grupperes for præsentation i overensstemmelse med deres funktioners største betydning for opstigende dødelige: 1. De plejende ånder i centraluniverset. De tre klasser af supernafer tjener i Paradis-Havonasystemet. Første gradens eller Paradissupernaferne skabes af den Uendelige Ånd. Den anden og tredje gradens klasser som tjener i Havona er efterkommere til respektivt Herskerånderne og Kredsenes Ånder. 2. De plejende ånder i superuniverserne sekonaferne, tertiaferne og omniaferne. Sekonaferne, de Afspejlende Ånders børn, tjener i forskellige opgaver i de syv superuniverser. Tertiaferne, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd, bliver til sidst helligede forbindelsestjenesten hos Skabersønnerne og Dagenes Ældste. Omniaferne skabes i fællesskab af den Uendelige ånd og de Syv Højeste Udøvere, og de fungerer udelukkende som tjenere hos de sidstnævnte. Diskussionen om disse tre klasser er temaet for en efterfølgende beretning i denne serie. 3. De plejende ånder i de lokale universer omfatter seraferne og deres assistenter keruberne. Med disse efterkommere til et Univers Moderånd har de dødelige opstigende deres første kontakt. Mellemvæsenerne, som er født i de beboede verdner, hører ikke rigtig til de egentlige engleklasser selvom de ofte funktionelt gruppers blandt de plejende ånder. beretningen om dem præsenteres sammen med en redegørelse om serafer og keruber i de kapitler som handler om anliggenderne i jeres lokalunivers. Alle engleskarernes klasser helligere sig til de forskellige universopgaver og tjener på en eller anden måde de himmelske væseners højere klasser, men det er supernaferne, sekonaferne og seraferne som i store antal anvendes for at fremme den progressive fuldkommelsens opstigningsplan for tidens børn. Når de tjenestegør i centraluniverset, i superuniverserne og i lokaluniverserne udgør de den ubrudte kæde af åndeplejere som den Uendelige Ånd har tilvejebragt for at hjælpe og ledelse af alle som stræber efter at nå frem til den Universelle Fader gennem den Evige Søn. Supernaferne er kun begrænset til deres åndepolaritet hvad angår en fase af deres virke, den som er knyttet til den Universelle Fader. De kan arbejde enkeltvis undtagen når de direkte anvender Faderens eksklusive strømkredse. Når supernaferne befinder sig i styrkemodtagelsen direkte fra Faderen må de frivillig forene sig i par for at synkronisere med den Evige Søns strømkredse. Seraferne kan arbejde alene som afsondret og lokaliserende personligheder; men de er kun i stand til at koble ind til strømkredsene når de er polariserede som forbindelsespar. Når sådanne åndevæsener forener sig som par siger man at den ene komplettere den anden. Kompletterende forhold kan være midlertidige, de er ikke nødvendigvis af bestående natur. Disse strålende lysvæsener opretholder livet med direkte indtagelse af åndelig energi fra de primære strømkredse i universet. De dødelige på Urantia opnår deres lysenergi gennem lysets inkarnation i vækstriget, men engleskarerne er strømkredsindkoblet, de har mad som i ikke ved noget om. De tager også del i de storslået Treenighedens Undervisende Sønners cirkulerende undervisning; de har en måde at tage imod kundskab og indhente visdom som meget ligner deres fremgangsmåde for assimilation af livsenergierne. 2. DE MÆGTIGE SUPERNAFER
Supernaferne er øvet plejere for alle typer af væsener som opholder sig i Paradiset og i centraluniverset. Disse høje engle skabes i tre hovedklasser: første, anden og tredje gradens supernafer. Supernaferne af første graden er efterkommere udelukkende til Samskaberen. De deler deres pleje omtrent ligelig mellem visse grupper af Paradismedborgere og de stadig voksende korps af opstigningspilgrimme. Disse engle på den evige Ø er meget virksomme med at fremme den væsentlige træning af begge grupper af indbyggere i Paradiset. De bidrager med meget som er nyttigt for den gensidige forståelse mellem disse to unikke klasser af universvæsener den ene repræsenterende den højeste type af guddommelig og fuldendt viljevæsen, den anden repræsenterende den fuldkomne evolution af den laveste type af viljevæsen i hele universernes univers. Det arbejde som supernaferne af første graden udfører er så unikt og særpræget at det skal behandles særskilt i den efterfølgende beretning. Supernaferne af anden graden er ledere for de opstigende væseners anliggender på de syv kredse i Havona. De er ligeledes beskæftiget med at støtte undervisningen af de talrige klasser af Paradismedborgere som under lange perioder opholder sig på verdenskredsene i den centrale skabelse, men vi må ikke diskutere denne fase af deres tjeneste. Der findes syv typer af høje engle, hver og en med oprindelse i en af de Syv Herskerånder og hvis natur kun tilsvarer denne. Kollektivt skaber de Syv Herskerånder mange forskellige grupper af unikke væsener og væsen, og de enkelte medlemmer i hver sådan en gruppe er forholdsvis ensartet i deres natur. Men når disse selvsamme Syv Herskerånder skaber individuelt er de klasser som det altid resultere i syvfoldige i deres natur; børnene til hver Herskerånd ligner naturen hos deres skabere og er som følge heraf forskellig fra hverandre. Dette er oprindelsen af supernaferne af anden graden, og englene af alle syv skabte typer tjenestegør i alle aktivitetskanaler som er åbne for hele deres klasse, hovedsaglig på de syv kredse i det centrale og guddommelige univers. Hver og en af de syv planetariske kredse i Havona står under direkte overvågning af en af Kredsenes Syv Ånder, som selv er en kollektiv og nogenlunde ensartet skabelse af de Syv Herskerånder. Skønt de i deres natur ligner den Tredje Kilde og Center var disse syv oprindelige Ånder i Havona ikke en del af det oprindelige mønsterunivers. De begyndte at fungere efter den oprindelige (evige) skabelse men langt før Grandfandas tid. De kom utvivlsomt til syne som Herskeråndernes skabende reaktion på det Højeste Væsens pludselig opstående formål, og de befandt sig værende i tjeneste efter at storuniverset var organiseret. Den Uendelige Ånd og alle hans skabende medarbejdere, synes som universelle koordinatorer at være rigelig begavet med formåen til at komme med egnede skabende reaktioner på de samtidige udviklingsfænomener i de erfaringsmæssige Guddomme og de udviklende universer. Supernaferne af tredje graden har deres oprindelse i disse Kredsenes Syv Ånder. Hver og en af dem, på de enkelte kredse i Havona, får af den Uendelige Ånd formåen til at skabe et tilstrækkelig antal høje supernafiske plejere af tredje graden for
at tilfredsstille behovet i centraluniverset. Mens Kredsenes Ånder afstedkommer forholdsvis få af disse plejende engle førend tidens pilgrimme ankommer til Havona,, så påbegyndte de Syv Herskerånder ikke deres skabelse af anden gradens supernafer førend Grandfanda var landet. Som den ældste af de to klasser, skal supernaferne af tredje graden, derfor behandles først. 3. TREDJE GRADENS SUPERNAFER De Syv Herskerånders tjenere er specialistengle på de forskellige kredse i Havona, og deres pleje strækker sig til både de opstigende pilgrimme fra tiden og de nedstigende pilgrimme fra evigheden. I de en milliard studieverdner i den fuldkomne centrale skabelse er jeres supernafiske medarbejdere af alle klasser fuldt synlige for jer. Der er i alle i den højeste betydning broderlige og forstående væsener med gensidig kontakt og sympati. I vil også genkende og omgås inderligt med de nedstigende pilgrimme. Paradismedborgerne som rejser gennem disse kredse indefra udad, ankommer til Havona gennem styreverden på den første kreds og fortsætter udad til den syvende. De opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser rejser gennem Havona i modsat retning. De ankommer til styreverden på den syvende kreds og fortsætter indad. Der findes ingen tidsbegrænsning for de opstigende væseners fremgang fra verden til verden og kreds til kreds, ligesom der ikke findes noget bestemt tidsrum som vilkårligt er angivet for beboelsen i morontiaverdnerne. Men mens tilstrækkelig udviklede individer kan fritages fra ophold i en eller flere af træningsverdnerne i lokaluniverset så kan ingen pilgrimme undgå at rejse gennem alle syv havonakredse af fremadskridende åndeliggørelse. Det korps af tredje gradens supernafer som først og fremmest er forordnet til tjeneste af pilgrimmene fra tiden klassificeres som følger: 1. Harmoniovervågerne. Det bør være åbenlyst at en eller anden form af koordinerende indflydelse må være nødvendig, selv i et fuldkommen Havona for at opretholde systemet og garantere harmonien i alt arbejdet med at forberede pilgrimmene fra tiden for deres opnåelse i Paradiset. Dette er den virkelige opgave for harmoniovervågerne at se til at alting løber smidigt og hurtigt. De fremkommer på den første kreds, tjener overalt i Havona, og deres tilstedeværelse på kredsene betyder at ingenting kan muligvis gå galt. Deres store formåen med at koordinere en stor mængde forskellige aktiviteter som involverer personligheder af forskellige klasser endda på flere niveauer gør det muligt for disse supernafer at være til hjælp hvor og når det er nødvendigt. De bidrager enormt til den gensidige forståelse mellem pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden. 2. De Ledende Optegnere. Disse engle skabes på den anden kreds men virker overalt i centraluniverset. De registrer optegnelserne i tre eksemplarer og ekspederer dem i Havonas konkrete arkiv, i deres klassers åndelige arkiv og i Paradisets formelle register. Desuden sender de automatisk meddelelse til Paradisets levende bibliotek, kundskabsvagterne af supernafernes første grad, om de vigtigste hændelser som er sand-kundskab. 3. Informationsudsenderne. Børnene til den tredje kreds Ånd fungerer overalt i Havona selvom de officielt er stationeret på planet nummer halvfjerds i den yderste cirkel. Disse teknikkens mestre er modtagere og afsendere af informationsudsendelser
i den centrale skabelse, og de styrer rumrapporterne om alle guddomsfænomener i Paradiset. De kan anvende alle grundlæggende strømkredse i rummet. 4. Budbringerne har deres oprindelse på kreds nummer fire. De gennemrejser Paradis-Havonasystemet som bringerne af alle meddelelser som kræver personlig overførsel. De tjener deres kammerater, de himmelske personligheder, paradispilgrimmene og selv de opstigende sjæle fra tiden. 5. Informationskoordinatorerne. Disse tredje gradens supernafer, børn til den femte kreds Ånd, er altid vise og sympatiske støtter af broderlig association mellem de opstigende og de nedstigende pilgrimme. De tager hånd om alle indbyggere i Havona, i særdeleshed om de opstigende, gennem vedvarende at holde dem informerede om hændelserne i universernes univers. I kraft af deres personlige kontakter med informationsudsenderne og afspejlerne får disse levende aviser i Havona øjeblikkelig fortrolig med alle informationer som går ud over centraluniversets omfattende nyhedsstrømkredse. De samler information med Havonas grafiske metode, hvilket gør det muligt for dem automatisk at modtage lige så meget information på en time af Urantia tid som det ville tage et tusinde år med jeres hurtigste telegrafteknik. 6. Transportpersonlighederne.Disse væsener, som har deres oprindelse på kreds nummer seks, virker sædvanligvis fra planet nummer fyrre på den yderste kreds. Det er dem som transporterer de skuffede kandidater bort som forbigående mislykkes deres guddomseventyr. De er klar til at betjene alle som må komme og gå i deres tjeneste i Havona og som ikke selv kan rejse i rummet. 7. Reservekorpsene. Variationerne i arbejdet med de opstigende væsener, Paradispilgrimmene og andre klasser af væsener som opholder sig i Havona gør det nødvendigt at opretholde disse reserver af supernafer i styreverden i den syvende cirkel, hvor de har deres oprindelse. De skabes uden speciel hensigt og er kompetente til at rykke ind i tjeneste i de mindre krævende faser af alle opgaver som hører til deres supernafiske medarbejdere af tredje graden. 4. Anden gradens supernafer Supernaferne af anden graden er plejere på de syv planetariske kredse i centraluniverset. En del af dem helligere sig til at betjene pilgrimmene fra tiden, og halvdelen af hele deres klasse er forordnet til træningen af Paradispilgrimmene fra evigheden. Disse Paradismedborgere ledsages også, under deres pilgrimsfærd gennem kredsene i Havona, af frivillige fra de Dødeliges Finalitkorps, et arrangement som har været i kraft siden den første finalitgruppe blev fuldført. I overensstemmelse med deres periodiske opgave med at pleje om de opstigende pilgrimme arbejder anden gradens supernafer i følgende syv grupper: 1. Pilgrimmens hjælpere. 2. Højesthedens vejledere. 3. Treenighedens vejledere. 4. Sønnens findere.
5. Faderens vejledere. 6. Rådgivere og konsulenter. 7. Hvilens fuldbyrder. Hver og en af disse arbejdsgrupper består af engle af alle syv skabende typer, og en pilgrim fra rummet vejledes altid af en anden gradens supernaf med oprindelse i den Herskerånd som styrer det superunivers hvor pilgrimmen er født. Når i dødelige på Urantia når frem til Havona vil i helt sikkert blive vejledt af supernafer hvis skabende natur ligesom jeres egen udviklet natur nedstammer fra Herskerånden i Orvonton. Og da jeres vejler nedstammer fra Herskerånden i jeres eget superunivers er de specielt kvalificerede til at forstå, trøste og hjælpe jer i alle jeres anstrengelser for at opnå Paradisets fuldkommenhed. Pilgrimmene fra tiden transporteres forbi Havonas mørke gravitationslegemer til den ydre planetariske kreds af transportpersonlighederne blandt første gradens sekonafer, som virker udgående fra hovedkvartererne i de syv superuniverser. En majoritet, men ikke alle, af de serafer som tjener på planeterne og i de lokale universer og som er blevet akkrediteret for opstigning til Paradiset vil tage afsked med deres dødelige kammerater før den lange rejse til Havona og vil strakt påbegynde en lang og intensiv træning for himmelske opgaver og forventer som serafer at opnå fuldkommen eksistens og højeste tjeneste. Og dette gør de, i håb om at blive genforenet med pilgrimmene fra tiden, for at kunne regnes blandt dem som for evigt følger samme vej som sådanne dødelige som er nået frem til den Universelle fader og er blevet forordnet til Finalitkorpset med dets uafslørede tjeneste. Pilgrimmene lander på modtagelsesverden i Havona, styreverden på den syvende kreds,udrustet med kun en slags fuldkommenhed: formålets fuldkommenhed. Den Universelle Fader har påbudt Vær fuldkomne, således som jeg er fuldkommen. Dette er den forbløffende indbydelse og befaling som er udsendt til de finite børn i verdnerne i rummet. Kundgørelse af denne formaning har sat hele skabelsen i bevægelse i den fælles stræben hos de himmelske væsener for at hjælpe til med at opfylde og virkeliggørelsen af denne utrolige befaling fra den Første Store Kilde og Center. Når du takke været alle hjælpende skarers pleje, som indgår i den universelle overlevelsesplan, endelig afleveres i modtagelsesverden i Havona,ankommer du med kun en slags fuldkommenhed formålets fuldkommenhed. Dit formål har været grundigt prøvet, din tro er testet. Du er kendt for at kunne tåle skuffelser. Ikke engang fejltagelsen til at skelne den Universelle Fader kan ryste troen eller alvorligt forstyrre tilliden hos en opsteget dødelig som har gennemgået den erfaring som alle må gennemgå for at nå frem til de fuldkomne sfærer i Havona. På den tid hvor du når Havona er din oprigtighed blevet ophøjet. Formålets fuldkommenhed og længselens guddommelighed sammen med troens urokkelighed har sikret din indtrædelse i evighedens stabiliserede boliger; din frigørelse fra tidens usikkerhed er fuldstændig og afsluttet, og nu må du stå ansigt til ansigt med Havonas problem og Paradisets uendelighed for at modtage det for hvilket du så længe har trænet i under de erfaringsmæssige tidsepoker i verdnernes skoler i rummet. Troen har vundet for den opstigende pilgrim en formålets fuldkommenhed, som giver tidens børn adgang til evighedens porte. Nu må pilgrimmenes medhjælpere påbegynde arbejdet med at udvikle denne forståelsens fuldkommenhed og denne opfattelsens teknik som er så uundværlig for personlighedens paradisfuldkommelse.
Formåen til at forstå er den dødeliges pas til Paradiset. Villighed til at tro er nøglen til Havona. Accepteringen af sønskab, samarbejde med Retteren i menneskets indre, er prisen for evolutionær overlevelse. 5. PILGRIMMENES HJÆLPERE De første af de syv grupper af anden gradens supernafer som træffes er pilgrimmenes hjælpere, disse væsener med hurtig opfattelse og åbenhjertig sympati som velkommer de meget berejste opstigende fra rummet til de stabiliserende verdner og den velordnet organisation i centraluniverset. Samtidig påbegynder disse høje plejere deres arbejde for paradispilgrimmene fra evigheden, af hvilken den første landede i på den inderste havonakreds styreverden parallelt med at Grandfanda landede på styreverden i den yderste kreds. Tilbage i disse forlængst svundne dage mødtes pilgrimmene fra Paradiset og pilgrimmene fra tiden for første gang i modtagelsesverden i kreds nummer fire. Disse pilgrimshjælpere, som tjenestegør i havonakredsenes syvende cirkel, udfører deres arbejde for de opstigende dødelige i tre hovedgrupperinger. Den først: den højeste forståelse af Paradistreenigheden; den anden: den åndelige forståelse af kammeratskabet mellem Fader og Søn; den tredje: den intellektuelle opfattelse af den Uendelige Ånd. Hver og en af disse instruktionsfaser er inddelt i syv grene, hver og en omfattende tolv mindre grupperinger, som består af halvfjerds undergrupper hver, og hver og en af disse halvfjerds instruktioners undergrupperinger fremlægges inddelt i et tusinde klassificeringer. Mere detaljeret undervisning gives på efterfølgende cirkler, men hovedindholdet af hvert paradiskrav undervises af pilgrimmenes hjælpere. Dette er alså den første eller elementære kursus som de i troen testede og meget berejste pilgrimme fra rummet stilles overfor. Men langt inden disse opstigende børn fra tiden når Havona har de lært sig at feste på usikkerhed, at mæske sig af skuffelse, at henrykke sig over tilsyneladende nederlag, at styrkes i tilstedeværelse af vanskeligheder, at udvise ukueligt mod overfor ufatteligheden, og at udøve uovervindelig tro ved mødet med udfordringen fra det uforklarlige. For længe siden blev stridsråbet for disse pilgrimme: I forbindelse med Gud er ingenting absolut ingenting umuligt. Der findes et definitivt krav til pilgrimmene fra tiden på hver cirkel i Havona, og mens hver pilgrim fortsætter under ledelse af supernafer som af naturen er afpasset til netop at hjælpe den omhandlende type af opstigende væsener, så er den kurs som må beherskes ganske ens for alle opstigende som når centraluniverset. Dette opnåelseskursus er kvantitativ, kvalitativ og erfaringsmæssig intellektuel, åndelig og højst. Tiden har næsten ingen betydning på cirklerne i Havona. På en begrænset måde påvirker den mulighederne for at avancere, men det opnåede resultat er det endelige og højst testet. I samme øjeblik som din supernafiske ledsager bedømmer dig værende kompetent til at blive forflyttet indad til næste cirkel føres du frem foran de tolv adjudanter til den syvende Kreds Ånd. Her kræves det at du klarer cirklens test som er bestemt af superuniverset for din oprindelse og systemet for din fødsel. Guddomsopnåelsen på denne cirkel sker i styreverden og består i den åndelige genkendelse og opfattelse af Herskerånden for den opstigende pilgrims superunivers.
Når arbejdet på den yderste cirkel i Havona er afsluttet og det givne kursus behersket tager pilgrimmenes hjælpere deres åndelige graduerede til styreverden på næste cirkel og overlader dem under beskyttelse af Højesthedens vejledere. Pilgrimmenes hjælpere dvæler altid et stykke tid for at hjælpe til med at gøre overflytningen både behagelig og givende. 6. Højesthedens VEJLEDERE De opstigende fra rummet betegnes som åndelige graduerede når de overføres fra den syvende til den sjette cirkel og placeres under midlertidig overopsyn af Højesthedens vejledere. Disse vejledere bør ikke forveksles med de Gradueredes Vejledere, som hører til den Uendelige Ånds Højere Personligheder og som sammen med deres servitalmedarbejdere betjener både opstigende og nedstigende pilgrimme på alle kredse i Havona. Højesthedens vejledere fungerer kun på den sjette cirkel i centraluniverset. Det er på denne cirkel at de opstigende opnår en ny indsigt om den Højeste Guddommelighed. Under deres lange livsforløb i de evolutionære universer har tidens pilgrimme erfaret en voksende viden om realiteten af en almægtig overvågning af skabelserne i tid og rum. Her på denne Havonakreds nærmer de sig mødet af centraluniversets kilde til enheden i tid og rum Gud den Højestes åndelige realitet. Jeg kan ikke rigtig forklare hvad som hænder på denne cirkel. Ingen personaliseret tilstedeværelse af Højesteheden kan spores af de opstigende. I visse henseende kompenserer nye forhold til den Syvende Herskerånd dette afsavn af kontaktmulighed til det Højeste Væsen. Men uanset vores manglende evne til at forstå selve fremgangsmåden, ser hver opstigende skabt væsen ud til at undergå en transformerende tilvækst, en ny integrering af bevidsthed, en ny åndeliggørelse af formålet, en ny sensitivitet for guddommelighed, hvilket næppe kan forklares tilfredsstillende uden at forudsætte det Højeste Væsens uåbenbarede aktivitet. For dem af os som har observeret disse mystiske foreteelser, synes det som om at Gud den Højeste kærlighedsfuldt overdrager til sine erfaringsmæssige børn, helt ud til den yderste grænse for deres erfaringsmæssige kapacitet, de forhøjelser af intellektuel opfattelse, åndelig indsigt og personlighedsudstrækning som de vil få brug for, i alle deres anstrengelser med at gennemtrænge guddommelighedsniveauet af Højesthedens Treenighed for at nå frem til de evige og eksistentielle Guddomme i Paradiset. Når Højesthedens vejledere anser deres elever som værende modne til at gå videre fører de dem frem foran de halvfjerds kommission, en blandet gruppe hvor medlemmerne tjener som eksaminatorer i styreverden i kreds nummer seks. Efter det at pilgrimmene har tilfredsstillet denne kommission angående deres forståelse af det Højeste Væsen og Højesthedens Treenighed godkendes de for overføring til den femte kreds. 7. TREENIGHEDENS VEJLEDERE Treenighedens vejledere er utrættelige plejere af tidens og rummets avancerede pilgrimme på havonatræningens femte cirkel. De åndelige graduerede betegnes her som kandidater for guddomseventyret, fordi det er på denne cirkel hvor pilgrimmene under ledelse af vejledere til Treenigheden får avanceret undervisning om den guddommelige Treenighed som forberedelse til forsøget på at genkende den Uendelige Åndspersonlighed. Og her begynder pilgrimmene at opdage hvad ægte studium og virkelig mental bestræbelse betyder, samtidig med at de
begynder at skelne naturen af den endnu mere krævende og endnu mere ihærdige åndelige anstrengelse som kræves for at møde kravet om det høje mål som er sat for deres opnåelse i verdnerne i denne kreds. Treenighedens vejledere er de mest trofaste og effektive, og hver pilgrim får den udelte opmærksomhed og nyder hele hengivenheden af en anden gradens supernaf som hører til denne klasse. Aldrig ville en pilgrim fra tiden finde den første tilnærmende person i Paradistreenigheden hvis det ikke fik hjælp og støtte af disse vejledere og skarer af andre åndelige væsener som er engagerede i at instruere de opstigende med hensyn til naturen af og fremgangsmåden i det forekommende guddomseventyr. Efter at træningskursuset på denne kreds er afsluttet tager Treenighedens vejledere deres elever til kredsens styreverden og præsenterer dem for en af de mange treforenede kommissioner som fungerer som eksaminatorer og godkender af kandidater for guddomseventyret. Disse kommissioner består af en repræsentant for finaliterne, en af lederne af adfærd fra klassen af første gradens supernafer og enten en Enlig Budbringer fra rummet eller en Treenigede Søn fra Paradiset. Når en opstigende sjæl virkelig starter til paradiset, er han kun ledsaget af en transittrio: den supernafiske cirkelledsager, den Gradueredes Vejleder og den sidstnævntes altid-tilstedeværende servitalmedarbejder. Disse ekskursioner fra cirklerne i Havona til Paradiset er forsøgsrejser; de opstigende har endnu ingen status i Paradiset. De opnår ikke beboelsesstatus i Paradiset førend de har gennemgået den afsluttende hvile i tiden, efter at de har opnået den Universelle Fader og sidste klaring af Havonakredsene. Ikke førend efter den guddommelige hvile kan de deltage i guddommelighedens væsen og Højesthedens ånd og således virkelig begynde at fungere indenfor evighedens cirkel og i Treenighedens tilstedeværelse. Den opstigendes ledsager i transittrioen er ikke nødvendig for at han kan lokalisere den geografiske tilstedeværelse af Treenighedens åndelige stråleglans, snarere for at yde pilgrimmen al mulig hjælp i hans svære opgave med at opfatte, skelne og forstå den Uendelige Ånd tilstrækkelig for at udgøre en personlighedsgenkendelse. Enhver opstigende pilgrim i Paradiset kan skelne Treenighedens geografiske eller lokaliseret tilstedeværelse, den store majoritet er i stand til at kontakte Guddommenes intellektuelle virkelighed, i særdeleshed den Tredje Person, men alle kan ikke opfatte eller selv delvis forstå virkeligheden af Faderens og Sønnens åndelige tilstedeværelse. Endnu svære er selv den mindste åndelige forståelse af den Universelle Fader. Sjældent hænder det at søgningen efter den Uendelige Ånd ikke fuldbyrdes, og når det er lykkes for pilgrimmene i denne fase af guddomseventyret forbereder Treenighedsvejlederne deres transport til Sønfindernes pleje på den fjerde cirkel i Havona. 8. SØNNENS FINDERE Den fjerde kreds i Havona kaldes blandt andet Sønnernes kreds. fra verdnerne på denne kreds begiver begiver de opstigende pilgrimme sig til Paradiset for at nå en indsigtsfuld kontakt med den Evige Søn, mens de nedstigende pilgrimme i verdnerne i denne kreds får en ny forståelse for Skabersønnernes natur og opgave i tid og rum. Der findes syv verdner i denne kreds i hvilken Paradismikaelernes reservekorps opretholder specielle service skoler for gensidig pleje for både de opstigende og de nedstigende pilgrimme; og det er i disse Mikaelsønnernes verdner
som pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden opnår den første virkelige gensidige forståelse af hinanden. I mange henseender er erfaringerne på denne kreds de mest interessante under hele opholdet i Havona. Sønfinderne er supernafiske plejere for de opstigende dødelige på den fjerde kreds. Foruden det almindelige arbejde med at forberede deres kandidater for en realisation om den Evige Søns treenighedsforhold må disse Sønfindere instruere deres pilgrimme så udførligt at det helt vil lykkes: for det først i en fyldestgørende åndelig opfattelse af Sønnen; for det andet i en tilfredsstillende personligheds genkendelse af Sønnen; for det tredje, i en korrekt skelnen mellem Sønnen og den Uendelige Ånds personlighed. Efter opnåelsen af den Uendelige Ånd udføres der ikke flere eksamener. De indre cirklers tester udgøres af pilgrimskandidaternes præstationer mens de er omfavnet i Guddommenes indhyllelse. Fremskridt afgøres udelukkende af individets åndelighed, og ingen andre end Guderne drister sig til at bedømme indholdet deraf. I tilfælde af mislykkelse angives der aldrig nogen årsag, og ej heller er irettesættes eller kritiseres nogensinde kandidaterne selv eller deres forskellige lærere og vejledere. I Paradiset ses skuffelser aldrig som nederlag; udsættelser betragtes aldrig som skammeligt; tilsyneladende mislykkelser i tiden sammenblandes aldrig med betydningsfulde forsinkelser i evigheden. Det er ikke mange pilgrimme som oplever forsinkelsen af tilsyneladende mislykkelse i guddomseventyret. Næsten alle opnår den uendelige Ånd, skønt det nogen gange hænder at en pilgrim fra superunivers nummer et ikke lykkes ved første forsøg. De pilgrimme som opnår Ånden mislykkes sjældent med at finde Sønnen; af dem som som virkelig mislykkes i det første eventyr nedstammer næsten alle fra superuniverserne nummer tre og fem. En stor majoritet af dem som mislykkes i første eventyr med at finde Faderen; efter at have fundet både Ånden og Sønnen, kommer fra superunivers nummer seks, skønt nogle få fra nummer to og tre ligeledes er uheldige. Og alt dette synes tydeligt at indikere at der findes nogle gode og tilfredsstillende årsager til disse tilsyneladende mislykkelser; i virkeligheden bare uundgåelige forsinkelser. De kandidater for guddomseventyret som har lidt nederlag henføres til forvaltningsområdet for opgavelederne, en gruppe af første gradens supernafer, og sendes tilbage til arbejdet i verdnerne i rummet for en periode af ikke mindre end tusinde år. De vender aldrig tilbage til deres fødselssuperunivers, men altid til den superskabelse som er mest gunstig for deres omskoling som forberedelse for det andet guddomseventyr. Efter denne tjeneste vender de på eget initiativ tilbage til den yderste kreds i Havona, eskorteres umiddelbart til den cirkel hvor deres livsforløb blev afbrudt og genoptager straks deres forberedelser for guddomseventyret. Aldrig mislykkes det anden gradens supernafer ved det andet forsøg med at føre deres pilgrimme frem til succes, og samme supernafiske plejere og andre vejledere har altid hånd om disse kandidater under dette andet eventyr. 9. FADERENS VEJLEDERE Når pilgrimsjælen opnår den tredje cirkel i Havona kommer vedkommende under formynderskab af Faderens vejledere, de ældre, højt udlært og mest erfarne supernafiske plejere. I verdnerne i denne kreds opretholder Faderens vejledere visdomskoler og tekniske højskoler hvor alle væsener bosat i centraluniverset tjener
som lærere. Ingenting negligeres som kan være til nytte for et væsen fra tiden i vedkommendes transcendente eventyr at opnå evigheden. Opnåelsen af den Universelle Fader er passet til evigheden,trods de tilbageværende kredse som skal passeres. Det er derfor en betydningsfuld hændelse i styreverden i cirkel nummer tre når transittrioen forkynder at det sidste vovestykke i tiden står foran sin begyndelse; at endnu et skabt væsen fra rummet søger indtrædelse til Paradiset gennem evighedens porte. Tidens prøvelse er næsten slut, løbet for at vinde evigheden er næsten overstået. Usikkerhedens dage går mod deres ende;fristelsen til tvivl er forsvindende; påbudet om at være fuldkommen er blevet adlydt. Fra selve bunden af den forstandsmæssige tilværelse har tidens væsen med materiel personlighed steget op langs de evolutionære sfærer i rummet og således bevist at opstigningsplanen er gennemførlig, samtidig som vedkommende for altid har demonstreret retskaffen og retfærdighed i den Universelle Faders befaling til sine ydmyge væsener i verdnerne: Vær fuldkommen, således som jeg er fuldkommen. Skridt for skridt, liv for liv, verden efter verden er opstigningskarrieren behersket, og Guddommenes mål opnået. Overlevelsen er afsluttet i fuldkommenhed, og fuldkommelsen er fyldt af guddommelighedens højestehed. Tiden går tabt i evigheden, rummet forsvinder i en dyrkende identificering og harmoni med den Universelle Fader. Informationsudsendelserne fra Havona signalerer fra de ærerige rumrapporter, de gode nyheder at sandelig er de samvittighedsfulde væsener af dyrisk natur og materiel oprindelse gennem evolutionær opstigning, i virkeligheden og for evigt blevet Guds fuldkomne Sønner. 10. RÅDGIVERNE OG KONSULENTERNE De supernafiske rådgivere og konsulenter på den anden cirkel er instruktører for tidens børn med hensyn til evighedens livsforløb. Opnåelsen af Paradiset medfører forpligtelser af en ny og højere klasse, og opholdet på den anden cirkel byder på rigelige muligheder for at tage del i de hjælpsomme råd fra disse hengivne supernafer. De for hvem det ikke lykkes ved første forsøg at opnå Guddommen, flyttes frem fra den cirkel hvorpå de mislykkes direkte til den anden cirkel inden de sendes tilbage til superuniverstjeneste. Således tjener rådgiverne og konsulenterne også som rådgivere og trøstere for disse skuffede pilgrimme. De har netop mødt deres største skuffelse, som ikke på nogen måde adskiller sig andet end i opfang fra den lange liste af lignende erfaringen langs hvilken de er klatret som på en stige fra kaos til herlighed. Det er disse som har tømt det erfaringsmæssige bærer til sidste dråbe, og jeg har observeret at de midlertidigt vender tilbage i tjeneste til superuniverserne som den højeste type af kærlighedsfulde plejere for tidens og de tidsmæssige skuffelsers børn. Efter et langt ophold på kreds nummer to eksamineres de skuffede pilgrimme af fuldkommelsens råd som samles i denne cirklens styreverden, og de får bekræftelse på at de har bestået prøven i Havona; og dette giver dem, hvad angår den ikke åndelige status, samme stilling i tidens universer som om de faktisk havde lykkes i guddomseventyret. Disse kandidaters ånd var helt acceptable; deres mislykkelse var indbygget i en eller anden fase af deres teknik at nærme sig eller i en eller anden del af deres erfaringsmæssige baggrund.
De føres siden af cirklens rådgivere frem foran opgavelederne i Paradiset og tilbagesendes til tjeneste i tiden i verdnerne i rummet, og de rejser med fryd og glæde til opgaverne fra tidligere dage og tidsaldre. En senere dag skal de vende tilbage til cirklen for deres største skuffelse og på ny forsøge sig på guddomseventyret. For de pilgrimme som det er lykkes for på den anden cirkel er stimulansen fra den evolutionære usikkerhed overstået, men det evige opgaves eventyr er endnu ikke begyndt; og samtidig med at opholdet på denne cirkel er helt behageligt og i højeste grad givende, så savnes noget af den forventningsfulde entusiasme fra de tidligere cirkler. Mange er de pilgrimme som i en sådan stund med en glædesfyldt misundelse ser tilbage på den lange, lange kamp og virkelig ønsker at de på en eller anden måde kunne rejse tilbage til verdnerne i tiden og begynde alting på ny igen, præcis som i dødelige, når alderdommen nærmer sig, blandt andet ser tilbage på kampene i de unge år og svundne tider og ærligt ønsker at i kunne leve jeres liv endnu engang. Men gennemkrydsningen af den inderste cirkel ligge lige foran, og snart derefter er den sidste transitsøvn til ende og det evige livsforløbs nye eventyr begynder. Rådgiverne og konsulenterne på denne anden cirkel indleder forberedelsen af deres pilgrimme for denne store og afsluttende hvile, den uundgåelige søvn som altid indtræder mellem de stadier som indebærer adskilte epoker i opstigningsforløbet. Når de opstigende pilgrimme, som er nået frem til den Universelle fader, fuldbyrder deres erfaring på den anden cirkel, udfærdiger deres altid nærværende Gradueredes Vejleder den orden som giver dem tilladelse til den afsluttende cirkel. Disse vejledere fører personlig deres pilgrimme til den inderste cirkel og overlader dem der til pleje hos hvilens fuldbyrder, de sidste af de klasser af anden gradens supernafer som er forordnet at tage hånd om pilgrimmene fra tiden på verdenskredsene i Havona. 11. HVILENS fuldbyrder Meget af en opstigendes tid på den sidste kreds helliges til fortsættelse af studier af de nære forestående problem i forbindelse med ophold i Paradiset. En omfattende skare af forskellige væsener, de fleste uåbenbarede, er permanente eller midlertidige indbyggere på denne inderste ring af verdner i Havona. Og blandingen af disse mangfoldige typer udstyrer de supernafiske hvilens fuldbyrder med en omgivelse rig på forskellige situationer som de effektivt udnytter for at fremme undervisningen af de opstigende pilgrimme, i særdeleshed med tanke på tilpasningsproblemet til de mange grupper af væsener som de snart kommer til at møde i Paradiset. Blandt dem som opholder sig på denne inderste kreds er de Sønner som de skabte har Treenigede. Supernaferne af første og anden gradens er de almindelige beskyttere af disse sønners fælles korps, som inkluderer de treenigede efterkommere til de dødelige finaliter og lignende afkom til Paradismedborgerne. Visse af disse sønner er omfavnede af Treenigheden og tjenstdygtige i superuniverserne, andre er forordnet til forskellige opgaver, men den største majoritet samles sammen i et fælles korps i de fuldkomne verdner i den inderste kreds i Havona. Her forberedes de under supernafernes overvågning for noget fremtidigt arbejde af et specielt og navnløs korps af høje Paradismedborgere, som før Grandfandas tid, virkede som første udøvende assistenter til Dagenes Evige. Der findes mange årsager til at antage at disse to unikke grupper af treenigede væsener kommer til at arbejde sammen i den fjerntliggende
fremtid, ikke mindst på grund af deres fælles skæbne i at tilhøre reserverne i de Treenigede Finaliternes Paradiskorps. På den inderste kreds omgås både de opstigende og de nedstigende pilgrimme med hinanden og med de sønner som de skabte væsener har Treenigede. Ligesom deres forældre så har disse sønner også stor nytte af at associeres med hinanden, og det er supernafernes specielle opgave at understøtte og forsikre den gensidige omgang mellem de sønner som er Treenigede af de dødelige finaliter og de som er Treenigede af Paradismedborgerne. De supernafiske hvilens fuldbyrder er ikke så meget impliceret i deres træning som med at fremme deres forstående samvær med forskellige grupper. De dødelige har fået befalingen fra Paradiset Vær fuldkommen, således som Faderen i Paradiset er fuldkommen. Til disse treenigede sønner i deres fælles korps ophører de overvågende supernafer aldrig med at forkynde: Vær forstående mod jeres opstigende brødre, således som Paradisets Skabersønner kender og elsker dem. Det dødelige væsen må finde Gud. Skabersønnen ophører aldrig med at søge førend han finder mennesket det laveste viljevæsen. Udover al tvivl, så forbereder Skabersønnerne og deres dødelige børn sig på en eller anden fremtidig og ukendt universtjeneste. Begge gennemrejser hele den erfaringsmæssige universets skala og undervises og træner på denne måde for deres evige opgave. Overalt i universerne sker denne blanding af det menneskelige og det guddommelige, sammenflettet af skabte og Skaber. Tankeløse dødelige har henvist til ytringerne af guddommelig barmhjertighed og omsorgsfuldhed, i særdeleshed mod de svage og på vegne af de trængende, som tegn på en antropomorfisk menneskelignende, Gud. Hvilken fejltagelse! Hellere burde sådanne ytringer af barmhjertighed og fordragelighed af menneskevæsenerne tages som bevis for at det dødelige menneske bebos af den levende Gudens ånd, at den skabte, når alt kommer til alt, er guddommelighedsmotiveret. Nær afslutningen af opholdet på den første cirkel træffer de opstigende pilgrimme for første gang hvilens anstifter fra supernafernes første klasse. dette er Paradisets engle som kommer ud for at hilse velkommen til dem som står ved tærsklen til evigheden og for at afslutte deres forberedelse til overgangssøvnen til den sidste opstandelse. Du er i virkeligheden ikke et paradisets barn førend du har gennemkrydset den inderste cirkel og oplevet opstandelsen i evigheden fra den sidste søvn i tiden. De fuldkomne pilgrimme begynder denne hvile, falder i søvn, på den første cirkel i Havona, men de vågner op på Paradisets strande. Af alle som stiger op til den evige Ø er det kun dem som lander på denne måde, som er evighedens børn; de andre rejser dertil som besøgende, som gæster uden beboelsesstatus. Og nu da jeres livsforløb i Havona når sit højdepunkt, når i dødelige falder i søvn på den inderste kreds styreverden, går i ikke alene til hvile som i gjorte i jeres oprindelsesverden, når i lukkede øjnene i den kropslige dødens naturlige søvn, ej heller som da i indtrådte i den lange transitdvale som forberedelse for rejsen til Havona. Nu når i forbereder jer på opnåelses hvile får i ved jeres side jeres langvarige ledsager fra den første cirkel, den majestætiske hvilens fuldbyrder som forbereder sig til at gå i hvile som et med jer, som en garanti fra Havona om at jeres overgang er fuldbyrdet og at i kun afventer at se frem mod fuldkommelsens sidste afpudsning. Jeres første overgang var virkelig døden, jeres anden en ideal søvn, og nu er den tredje forvandling den sande hvile, tidsaldrenes afkobling.
[Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]