2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013
Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er der lavet en fremskrivning af CO 2 udledningen i en ny scenarieanalyse. Kortlægningen er lavet for kommunen som geografisk område i 2011 og den viser, at det går den rigtige vej med CO 2 udledningen. Den viser også, at Næstved Kommune med en fortsat indsats bør kunne nå Klimaplanens mål på 30% reduktion i 2020 og 50% i 2030. Dette tillæg til Næstved Kommunes Klimaplan præsenterer en del af resultaterne fra CO 2 kortlægningen og beskriver samtidig scenarieanalysens hovedpunkter. CO 2 kortlægning Den samlede CO 2 udledning i Næstved kommune som geografisk område er faldet med 12% fra 2007 til 2011. Den største CO 2 reduktion er sket i tilknytning til Elforbrug (31%), Affaldsdeponi og Spildvand (18%) samt Individuel opvarmning og procesvarme (10%). Ton CO 2/år 2007 2011 % Ændring Elforbrug 228.689 157.628-31 % Fjernvarme 27.298 27.822 2 % Individuel opvarmning og procesvarme 165.417 148.463-10 % Transport og øvrige mobile kilder 181.132 178.419-1 % Landbrug 85.674 93.785 9 % Affaldsdeponi og spildevand 15.894 12.980-18 % Total 704.103 619.097-12 % Tabel 1. Næstved Kommunens samlede CO 2-udledning i 2007 og 2011. Selvom CO 2 udledningen fra el og individuel opvarmning er faldet markant over perioden, kommer hovedparten af CO 2 udledningen i 2011 fortsat fra El (25%), Individuel opvarmning (24%) samt Transport (29%). CO 2 -udledning 2011 2% El 29% 15% 24% 25% 5% Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport og øvrige mobile kilder landbrug Affaldsdeponi og spildevand Figur 1. Næstved kommunens samlede CO 2-udledning 2011 fordelt på kilder. I kortlægningen er der også gjort status på andelen af vedvarende energi (VE) af det primære energiforbrug 1. Andelen af VE er steget med 8% over perioden og er nu på 34%, godt på vej mod en realisering af målet på 45% i 2030. 1 Se en forklaring på det primære energiforbrug på side 4. 2
Indsatsområder 2007-2011 I Klimaplanen fra 2009 blev reduktionspotentialet fordelt på følgende indsatsområder: Indsatsområde Reduktionspotentiale Energiforsyning 45% Transport 13% Energibesparelser 30% Landbrug 12% Tabel 2. Indsatsområder og reduktionspotentiale fra Klimaplanen 2009. Kortlægningen har da også vist, at det først og fremmest er energiforsyning og energibesparelser der har banet vejen for den faldende udledning. Energiforsyning Faldet i CO 2 udledningen skyldes først og fremmest, at CO 2 emissionsfaktoren for el på landsplan er faldet på grund af en øget andel af vedvarende energi i den nationale elforsyning. En anden væsentlig faktor er kommunens vindmøller, idet den CO 2 neutrale elproduktion fra møllerne godskrives kommunen. Herudover er der sket en række konverteringer fra naturgas til fjernvarme. Konverteringerne betyder, at fjernvarme nu udgør en større andel af den samlede varmeforsyning og at der udledes mindre CO 2, end hvis samme energimængde blev produceret på naturgas. Det skyldes, at CO 2 udledningen fra fjernvarme per energienhed er mindre end for naturgas. Energiforbruget Det samlede energiforbrug (el og varme) er faldet med knap 4% over perioden. 2007 2011 2007-2011 Sektor MWh/år MWh/år % Ændring Offentlige institutioner 139.796 140.680 0,63% Handel og service/private virksomheder 131.322 122.573-6,66% Husholdninger 699.054 701.862 0,40% Industri 490.229 436.049-11,05% Landbrug og gartnerier 38.941 42.973 10,35% Total 1.499.342 1.444.137-3,68% Tabel 3. Næstved Kommunens samlede energiforbrug (el og varme) i 2007 og 2011 fordelt på sektorer. Faldet i det samlede energiforbrug skal tilskrives et fald i varmeforbruget på godt 8% mens elforbruget er steget med tilsvarende 8%. Stigningen i elforbruget ses i alle sektorer, dvs. Offentlige institutioner (kommunale, regionale og statslige), Handel og service, Husholdninger, Industri samt Landbrug og gartneri. Grundet den føromtalte CO 2 emissionsfaktor er der dog ikke sket en tilsvarende stigning i CO 2 udledningen. Dette fremgår, når man sammenholder ændringen i elforbruget med ændringen i CO 2 udledningen. 2007 2011 2007-2011 MWh MWh MWh % ændring CO 2 % ændring El 434.907 468.378 7,7% -31,1% varme 1.064.435 975.759-8,3% -8,5% Tabel 4. Udviklingen i el- og varmeforbruget sammenholdt med udviklingen ico 2-udledningen 2007-2011. 3
Landbrug På landbrugsområdet er udledningen steget med omkring 10%. Der er ikke fundet nogen entydig forklaring på udviklingen, men det kan skyldes, at andelen af dyrket landbrugsjord er steget på grund af EUs stop for brakforpligtelsen i 2008. Transport Antallet af kørte kilometer er af metodiske årsager status quo og det betyder, at udledningen er sat lig udledningen i 2007. Dette skyldes metodevalget. Vedvarende energi (VE) Den samlede VE-andel af kommunens primære energiforbrug er steget med 8% og udgør per 2011 34%. Det primære energiforbrug er mængden af energi fra kul, olie og naturgas samt energien fra sol, vind og biomasse, der bruges til produktion af el og varme samt benzin og diesel til at dække Næstved kommunes behov. Denne produktion kan finde sted både indenfor og udenfor Næstved kommunes grænser. VE andel af primær energiforbrug 2007 2011 2007-2011 MWh/år MWh/år % Ændring Total primær energiforbrug 2.461.000 2.559.000 3,9% VE-andel af primærforbrug 631.000 866.000 37,2% VE-andel af primærforbrug (%) 25,6% 33,8% 8,2% Tabel 6. Den samlede VE-andel af Næstved kommunes primære energiforbrug i 2007 og 2011. Den vedvarende energi, der produceres indenfor Næstved kommunes grænser er steget med 4,5 %. Den stammer fra vindmøller, deponigas på Ydernæs, biomasse samt affaldsforbrænding. Hertil kommer den individuelle opvarmning baseret på biomasse. VE andel i energiproduktionen 2007 2011 2007-2011 MWh/år MWh/år % Ændring El Vindmøller 72.041 108.741 50,9% Ydernæs deponigas 287 347 20,9% I alt 72.328 109.088 50,8% Varme Fuglebjerg varmeværk (biomasse/overskudsvarme) 30.471 30.903 1,4% Individuel opvarmning (biomasse) 68.117 37.772-44,5% Fasan affaldsforbrændingsanlæg 140.504 147.646 5,1% I alt 239.092 216.321-9,5% Total VE-energiproduktion 311.420 325.409 4,5% Tabel 7. Den samlede VE-andel af Næstved kommunes energiproduktion i 2007 og 2011. Fremskrivning - Baseline og scenarieanalyse I forlængelse af den nye CO 2 kortlægning er der også lavet en ny fremskrivning af CO 2 udledningen. Baseline er den udvikling, der forventes at ske uafhængigt af kommunens indsats og handler for eksempel om emissionen fra elproduktion på landsplan samt udledningen fra køretøjer forårsaget af ny teknologi og brændstofsammensætning. Scenarieanalysen er den udvikling, der forventes at ske, når man kombinerer baseline med kommunens egen indsats. Scenarieanalysen er således et udtryk for, om og hvordan Næstved kommune kan nå målsætningen på 30% reduktion i 2020 og 50% i 2030. 4
Den overordnede konklusion er, at målet i 2020 og 2030 kan nås, hvis emissionsfaktoren for el på landsplan og udledningen fra køretøjer falder som ventet og kommunen fortsætter indsatsen på samme niveau som de sidste fire år. Det vil sige, at der fortsat skal opsættes vindmøller, konverteres til fjernvarme samt arbejdes for at reducere energiforbruget. Energiforsyning Ligesom energiforsyningen de sidste fire år har været bærende for reduktionen i CO 2 udledningen, vil den også være det de kommende år. Det skyldes dels, at emissionsfaktoren for el på landsplan fortsat forventes at falde, dels at det er det indsatsområde, kommunen bedst kan påvirke. Det kan den først og fremmest gøre gennem en fortsat opsætning af vindmøller samt konverteringer fra naturgas, olie og elradiatorer til fjernvarme og biomasse. Energibesparelser Som kortlægningen viser, er elforbruget steget, mens varmeforbruget er faldet de sidste fire år. Fremskrivningen viser dog, at der skal regnes med et samlet stigende energiforbrug fremover grundet tilflytning og nybyggeri. Internt i kommunens egne bygninger gøres der allerede en stor indsats for at reducere energiforbruget. Dette forbrug udgør dog kun en mindre del af det samlede energiforbrug i kommunen som geografisk område og det er derfor vigtigt også at have fokus på at reducere eller fastholde energiforbruget i private husholdninger og erhvervslivet. På trods af begrænsede muligheder for at stille krav til energiforbruget i private husholdninger og erhvervslivet, er det fortsat et vigtigt indsatsområde. For jo mere energi der bruges, jo mere energi skal der produceres og jo større bliver udfordringen med at producere det som vedvarende energi. Af samme grund går den nationale plan for et fossiltfrit Danmark i 2050 på to ben, et der handler om energireduktioner og et der handler om produktion af vedvarende energi. Transport Fremskrivninger viser, at antallet af kørte kilometer vil vedblive at stige indtil 2030, men at emissionen pr. kørt kilometer vil falde. Området er traditionelt svært for kommunen at arbejde med, da transportområdet er meget afhængigt af nationale beslutninger og teknologiudviklingen på området. Næstved Kommune kan dog fortsat arbejde for at fremme cyklismen samt se på muligheden for at fremme hybridbiler, el- og brint biler samt infrastrukturen omkring disse transportløsnigner. Landbrug Det forventes i fremskrivningen, at der ikke sker betydelige ændringer i udledningen, men der er indregnet et let faldende landbrugsareal, når arealer inddrages til for eksempel bebyggelse. Landbruget er et af de områder, der i høj grad reguleres af national og international lovgivning og hvor Næstved Kommune ikke har den helt store indflydelse. En mulighed er dog at tage arealer ud af drift til for eksempel naturprojekter, skovrejsning eller lignende. En anden mulighed er at tilbageføre lavbundsarealer til oprindelig tilstand, da det begrænser nedbrydningen af organisk materiale og dermed CO 2 udledningen. Et indsatsområde i klimaplanens projektkatalog er etablering af biogasanlæg, men undersøgelser peger på, at der ikke umiddelbart er basis for store anlæg i kommunen. Små nabovarmeanlæg i mindre udstykninger er dog en mulighed. 5
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk 6