8 OKTOBER 2007 Grønt Miljø 4 Parkdage på heden 12 Produkter og tendenser 26 Den første rigtige planteudstilling 30 Nørrebroparkens mange ansigter 36 Regnvand uden om kloaknettet 44 Motorveje og nye landskaber ved Herning 46 Pragtbiller angriber tjørn 54 Smat 58 Mere miljøvenlig vejsalt 64 Landskab i en potte 68 Prydgræsserne uvurderlige egenskaber GRØNT MILJØ 8/2007 1
A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev 59 59 53 42 Per: 40 55 53 42 Fax: 59 59 59 44 www.pmalmos.dk pmalmos@pmalmos.dk BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF. 48 17 31 26 FAX 48 14 09 86 E-mail: birk-holm@internet.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: info@lars-aarup.dk. homepage: www.lars-aarup.dk produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk www.skag.dk SKÆLSKØR: T 5816 4700 F 5819 0081 Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 4717 4700 F 4717 4353 Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 8/2007
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2... kr. 18,- 300-999 m 2... kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS De kommunale parkforvaltninger har gennem 25 år været præget af stigende markedsorientering med værdibaseret ledelse, BUM, udlicitering og kontraktstyring, det hele sammenfattet i begrebet New Public Management. Men der har også været problemer med dobbeltforvaltning, svag kontakt mellem bestiller og udfører samt en statisk forvaltning med en tendens til at sætte parkernes udvikling i stå. Og bestillerne fik i den udførende organisation en entreprenør der i praksis ikke kunne fyres. Samtidig er der i mellemtiden opstået nye udfordringer knyttet til byfortætning, klimatilpasning, naturpleje og sundhed. Alt sammen noget der kalder på tværgående samarbejde. Pilen peger derfor atter mod enhedsforvaltninger og tværsektoriel organisering. Et godt eksempel er Københavns Kommune der fra nytår igen samler bestiller og udfører i en enhedsforvaltning. Til gengæld deles vej- og parkorganisationen op i ti fagcentre, bl.a. center for park og natur. Men samtidig skal 20% af opgaverne udliciteres - uden at kommunen selv byder med - ligesom der skal benchmarkes med private firmaer og udføres tilfredshedsundersøgelser. Mon ikke eksemplet vil være retningsgivende for de kommende år i danske kommuner? Der var stor politisk enighed om den københavnske ændring som flere politikere beskrev som nytænkende selv om resultatet minder meget om det man havde for 20 år siden. Men der er også meget væsentlige forskellige i forhold til dengang. For det første er i modsætning til før en positiv tiltro at den private sektor har noget at byde på i driften. Den fælles melding fra samarbejdsorganet Den grønne tænketank er at de grønne områders kvalitet og den gode forretning skal løftes i samarbejde. Mistilliden og de sure miner er stuvet væk sammen med mestergrisene og de flade kontrolbud. Det er en tone der blev bekræftet på de kommunale parkforvalteres Danske Parkdage. For det andet har markedsorienteringen været en lærerig skole der har gjort omkostningsbevidstheden til den centrale faktor. Nu ved man som regel hvad tingene koster. Man kan derfor justere budgettet på et bevidst grundlag. Og man kan justere organisationen uden at gå galt i byen. FORSIDEN Herningholms Å i Hernings byrand. For tre år siden var den en farlig kanal med stejle sider. Nu har kommunen i samarbejde med lokale grundejerforeninger genoprettet åen på en 4 km lang strækning. Åen slynger sig i en rytme der er fundet på gamle kort. Et attraktivt bynært ålandskab er der kommet ud af det. Det var et af målene på Danske Parkdage, Kommunale Park- og Naturforvalteres årlige træf der var stærkt domineret af de faglige islæt, herunder ekskursioner til lokale mål i Herning. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.05-30.6.06: 4.221 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. GRØNT MILJØ 8/2007 3
PARKDAGE PÅ HEDEN Fredninger, Dogme 2000, oversvømmelsesplaner, integration af byens og landets forvaltning, sundhedsplanlægning, udlicitering og gamle organiseringer på nye måder. Kommunale Park- og Naturforvaltere holdt sine årlige Danske Parkdage i Herning. Efter strukturreformen står kommunernes grønne forvaltninger med nye organiseringer, en uvant naturforvaltning, politikere der tager forskud på fusionernes rationaliseringsgevinster, og uens forvaltning i de sammenbragte kommuner. Alligevel venter nye udfordringer allerede i kulissen, bl.a. regeringsaftalen om at 25% af de kommunale opgaver skal konkurrenceudsættes og EU-krav om at håndtere biologisk mangfoldighed og oversvømmelser. Samtidig skaber byudvikling og byfortætning et pres på både landskabet og byens grønne områder, samtidig med at klimaproblemerne tårner sig op. Det var under disse vilkår at godt 100 kommunale park- og naturforvaltere mødtes til Danske Parkdage som Kommunale Park- og Naturforvaltere og Skov & Landskab holdt 10.-12. september i Herning. Et ikke helt tilfældigt sted set i forhold til dagens udfordringer. Seks kommuner er slået sammen til en 1300 km 2 stor kommune med 83.000 indbyggere. Kommunen er præget af et meget omfattende motorvejsbyggeri, men også sidegevinster i form af rekreative søer i sidetag der har leveret grus til vejene. Sumpede omgivelser gør byfortætning særlig aktuel i Herning hvor også en forbedring af bymidten hører til de kommende års udfordringer. Kommunen har desuden tilkendegivet et politisk ønske om at samordne planlægningen af byen og de store landdistrikter. Fredning som redskab På Danske Parkdage sidste år var en lov om beskyttelse af byens grønne områder i lighed med bl.a. kolonihaveloven et af de profilerede emner. Der er dog ikke sket væsentlige politiske fremskridt. Spørgsmålet er også om det er nødvendigt. Naturbeskyttelseslovens regler om at beskytte, forbedre og give adgang gælder nemlig også i byen, og ikke mindst fredningsbestemmelserne kan udnyttes. Det er de blevet i Københavns Kommune i en proces der begyndte i 1959, og medførte at de fleste parker blev fredet i 60 erne og 70 erne. Efter en pause i 80 erne fulgte de fleste øvrige. Nu er der kun to sager tilbage hvor flere parker samles i større fredninger, både fredede og ikke-fredede parker. Kun de helt små grønne frimærker fredes ikke. De grønne områder er de bedste og billigste byggegrunde. Der er derfor en god grund til at beskytte de grønne områder med et redskab der er stærkere end kommunen selv, forklarede centerchef Jon Pape. Nok kan grønne områder beskyttes gennem kommune- og lokalplaner, men de kan altid laves om. En fredningssag kan rejses af Miljøministeriet, kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, og det er de domstolslignede fredningsnævn der behandler sagen med Naturklagenævnet som klageinstans. En fredningssag kan let tage to år. Pape havde gode erfaringer med bunkefredninger på kommunens eget initiativ så man selv kunne sætte dagsordenen. Samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening og Grønt råd har dog været guld værd. Pape anbefalede rammefredninger med en stærk formålsparagraf og en 5-10 års udviklingsplan der udarbejdes sammen med parkbrugerråd. På den måde kan parkernes dynamik bedst håndteres. At bruge fredningsinstrumentet forudsætter dog politikernes velvilje. Og de kan være skeptiske fordi kommunen afgiver indflydelse mod at sikre en bestemt brug af arealerne. Fuglsang Sø er en af de syv søer som er opstået i forbindelse med grusgravning til Hernings nye motorveje. På den vestlige side opføres nyt boligbyggeri. I det lave terræn med et højtliggende sekundært grundvandsspejl er det nemt at skabe søer, og badestrandens sand er den lokale tredje sortering efter at vejfolket har taget sit. Søen er cirka 30 ha og op til otte meter dyb. Der er kørt 800.000 m 3 jord væk, men omkring søerne er der også kørt 500.000 m 3 byggejord til så det ellers flade omgivende terræn har fået lidt bevægelse. Beplantningen skal opstå af sig selv, og indtil nu er der meget åbent. Søen består udelukkende af grundvand. Herningsholms Å løber ikke igennem fordi den modtager vand fra overløb i byen og humus fra Knudmosen. Vandet er derfor rent, selv om det bekymrer at der er så mange skaller i vandet. Det anses normalt for at være et dårligt tegn. 4 GRØNT MILJØ 8/2007
Et andet redskab er det Dogme 2000-samarbejde som foreløbigt syv kommuner er med i. Som formanden for samarbejdet, Helle Tiedemann fra Ballerup Kommune, forklarede forpligter man til at forfølge miljømål om en bæredygtig udvikling hvor også byens grønne områder og landskabet inddrages. Arbejdet baseres på grønne regnskaber og en forankring af indsatsen både i lokalområdet i den kommunale forvaltning selv. Det betyder at kommunerne miljøcertificeres, og Albertslund er på vej som den første. Miljørevisorer tjekker desuden om indsatsen i det hele taget lykkes. BUM eller ej I markedsorienteringen af kommunernes forvaltning har adskillelsen af bestiller og udfører (BUM) været standard. Men ikke et populært et, viste reaktionerne på Danske Parkdage. Der blev henvist til problemer med dobbeltforvaltning, svag kontakt mellem bestiller og udfører samt en mere statisk forvaltning. Og at bestillerne i den udførende organisation får en entreprenør der i praksis ikke kan fyres. Nu begynder reaktionen, her som i udlandet. Fra nytår samler Københavns Kommune igen bestiller og udfører i en enhedsforvaltning. Til gengæld deles vej- og parkorganisationen op i ti fagcentre, bl.a. center for park og natur som Pape selv leder. Da effektiviteten stadig skal påvises, skal 20% af opgaverne udliciteres - uden at kommunen selv byder med. Desuden skal der benchmarkes med private firmaer (sammenligning på nøgletal) og udføres tilfredshedsundersøgelser blandt både medarbejdere og brugere. Pape henviste til at der var stor politisk enighed om ændringen som flere politikere beskrev som nytænkende. Som enlig repræsentant for de private entreprenører kunne afdelingschef Carsten Damgaard, HedeDanmark, kun støtte en sådan ændring. Det skulle dog parres med en massiv konkurrenceudsættelse på 50% af alle driftsopgaver, heraf 25% i partnering og de sidste 25% i traditionel udlicitering for at muliggøre benchmarking. En fortaler for BUM-modellen og New Public Management var derimod park- og vejchef Ivan Hyllested Pedersen, Roskilde Kommune. New Public Management har flyttet fokus fra de enkelte udgiftsposter til mere politisk brugbare tal, f.eks. hvad det koster at drive en bestemt park. Man kan se om vi får nok for pengene og om vi får hvad vi ønsker, forklarede han. Dermed kan man også præstere troværdige nøgletal som en forudsætning for benchmarking. Den fandt han i dag af begrænset værdi fordi kommuner opgør nøgletallene på en uens og næppe altid troværdig måde. Før brugte vi en intern timepris til at tjekke buddene. Nu kan vi se at de ikke passede, bemærkede han som eksempel. I det hele taget advokerede han for ikke Mindeparken i Herning blev åbnet i 1951 til minde om besættelsens hændelser. Den 4 ha store park består både af lukkede rum, skovstemning og en åben græsslette. Og af seks sekskantede blomsterhaver bag høje avnbøghække med vinduer og portaler. Hver have har sit tema. På billedet vandhaven. De andre er azaleahaven, rododendronhaven, rosenhaven, vandhaven, højsommerhaven og æble-astershaven. Blomsterhaverne blev i begyndelsen af 90 erne genskabt af landskabsarkitekterne Agnete Muusfeldt og Gunver Vestergaard. at smide barnet ud med badevandet, heller ikke når der reorganiseres. Vi vil gerne have naturen med i vores forvaltning, men vi vil ikke miste vejområdet der bl.a. omfatter stier og byggemodning, sagde Hyllested Pedersen. Han forklarede videre at forvaltningen bevidst holder bemandingen så lav som mulig, og klarer sommerens spidsbelastninger med grønne vikarer. Han fremhævede også den fordel der ligger i at have GRØNT MILJØ 8/2007 5
Herningholms Å i Hernings byrand. For tre år siden var den en kanal med stejle sider. Børnene blev holdt væk af frygt for ulykker. Nu har kommunen i samarbejde med lokale grundejerforeninger genoprettet åen på en 4 km lang strækning. Åen slynger sig i en rytme der er fundet på gamle kort. Skråningerne er til en vis grad bevaret, bl.a. fordi isfuglen ynglede i dem. Under arbejdet blev de nye slyngninger gravet først. Derefter blev jorden skubbet ned i kanalen. På den måde arbejdede dozeren sig op gennem åen. Og da jorden ikke skulle køres væk, var arbejdet billigt, 600.000 kr. Et attraktivt bynært ålandskab er der kommet ud af det. faste husentreprenører med den tillid det giver når man arbejder sammen længe nok, men det er ikke nødvendigvis foreneligt med udbud. I et klimaperspektiv De mest aktuelle følger af klimaproblemerne er især oversvømmelser, fremgik det af indlægget fra projektleder Karsten Arnbjerg, Cowi. De er i første omgang primært lokale forårsaget af mere ekstrem regn, men på sigt spiller det stigende havspejl også en rolle, og så er alle lavtliggende områder ved åer og kyster i farezonen. Jævnfør et nyt EU-direktiv er risikozoner og oversvømmelseskort med byggefelter derfor blevet en del af arealplanlægningen. Ser man bort fra kloakvæsnets områder, er der imidlertid ingen bestemt myndighed der er sat til at løse problemerne. Det kunne blive blive park- og naturforvaltningernes opgave: I har mulighed for at præge situationen og tage ansvar for at problemet ikke ekskalerer, sagde Arnbjerg. Klimaændringerne betyder på vores breddegrader mere tørre og varme somre, mere våde og varme vintre, og i alle tilfælde flere ekstreme hændelser. Samtidig bliver varmeø-effekten i byerne mere udtalt, forklarede professor Stephan Pauleit, Skov & Landskab, der også påpegede mere positive følger, som mere udeliv, længere vækstperiode og færre frostdøgn. Det får betydning for byplanlægningen. Han henviste til en større undersøgelse for Manchester der viste at temperaturen stiger mest hvor der er mindst grønt, fordi planternes fordampning sænker temperaturen. Simuleringen viste at 10% flere eller færre grønne områder havde en klar effekt. Med mere regn Et geografisk inspireret bed med blomster i potter blev i konferencens anledning anlagt uden for Herning Kongrescenter. Efter kongressen delte driftsafdelingens gartnere planterne ud til forbipasserende herningensere. Herning by. Achillea millefolium, røllike. Byens grønne nærområder. Coreopsis verticillata, skønhedsøje. Ring af enge, vandløb mv. Nepeta faassenii, blåkant. Hernings forstæder. Anemone japonica, høstanemone. Kulturlandskabet. Calamintha nepeta, bjergmynte. Grønne ring og kiler. Calluna vulgaris, efterårslyng. 6 GRØNT MILJØ 8/2007
ville også afstrømningen stige. Her kan de grønne områder spille en rolle som recipient, men evnen afhænger af jordens nedsivningsevne. By og land mødes At integrere forvaltningen af by og land er en af de nye muligheder som strukturreformen har medført. De to professorer fra Skov & Landskab, Thomas B. Randrup og Jørgen Primdahl, konkluderede at det åbne land, byranden og byen rummer hver deres udfordringer, men at de også hænger sammen funktionelt og politisk - og derfor rummer mulighed for en helhedsorienteret og integreret forvaltning. Med forvaltningen af by og land mødes to forskellige kulturer og historie. Byens grønne forvaltning er præget af en drifttradition uden love og myndighedsbehandling. Tendensen har i 25 år været markedsorientering med bl.a. værdibaseret ledelse, BUM, udlicitering og kontraktstyring. Men midt i markedsorienteringen har parkernes udvikling stagneret ligesom der rejser sig nye udfordringer knyttet til bl.a. byfortætning og parkernes sundhedspotentiale. På landet har forvaltningen været præget af regler og overordnede politiske beslutninger og markedsforhold der hurtigt kan ændre tendenserne. F.eks. kan stigende kornpriser ændre brakprocenten, flytte markgrænserne og reducere tilplantning og våde enge. Landskabet præges af en fortsat tendens til at blive mere og mere uldent og vådt, især i de bynære landskaber hvor hobbylandmænds planteiver får landskabet til at lukke sig. Længere ude ser man færre, men mere industrielle brug. Differentieringen stiger, også mellem hele regioner. Det aktualiserer ifølge Primdahl om hel landzonebegrebet skal nuanceres. Baggrunden for en integreret og helhedsorienteret forvaltning mellem by og land bør ifølge Randrup og Primdahl baseres på to forhold: den overordnede planlægning og den operationelle drift. Den overordnede planlægning er relationen mellem det grønne og kommunes øvrige planlægning. Her spiller forhold som adgang, tilgang og kvaliteten af de enkelte parker og naturområder en afgørende rolle for brugen. Derfor bør man prioritere samspil mellem kommunens forskellige forvaltninger og kontorer hvor det grønne er samlende, herunder bl.a. byudviklingen, social- og sundhedssektoren og skoleområdet. Et afgørende spørgsmål er her hvor ansvaret for den integrerede grønne forvaltning skal placeres. Randrup og Primdahl stillede spørgsmålet til forsamlingen, og argumenterede for at et sådan ansvar bør placeres hos af park- og naturforvalteren. I forhold til den operationelle drift ser Randrup og Primdahl store muligheder for gensidig udveksling af erfaringer mellem det åbne lands mere naturprægede forvaltning og byens ofte mere kulturprægede drift. De kommunale parkdriftsystemer er endnu ikke udviklet til at fungere effektivt til driftsstyring i det åbne land, men alene dette redskab burde kunne være en anledning til en intensiveret, koordineret og integreret driftstyring. De Geometriske Haver af ni geometriske figurer er den berømte landskabsarkitekt C.Th. Sørensens ide og form. De blev anlagt i 1983 og står nu i deres fulde højde med 5-7 meter høje bøgehække. På besøgstidspunktet er klipningen i gang. Havernes indre er græs, men skal efter planerne have hver deres eget indhold. Sundhed i forvaltningen Kommunerne har overtaget opgaver inden for sundhedsområdet, især de forebyggende. Og de skal tænkes sammen med de opgaver vi har i forvejen, især dem på det grønne område, forklarede formand for sundhedsudvalget i Odense Kommune Stine Willumsen. Sigtet er at indarbejdet sundhed i hele forvaltningen i stedet for at se sundhed som sit eget problem. Derfor er sundhedsudvalget et tværgående udvalg med repræsentanter fra alle forvaltninger. Kommunen vedtog en generel sundhedspolitik i 2007 der definerer sundhed meget bredt som livskvalitet, og antager som et faktum at grønne områder har en positiv effekt. Nu skal sundhedspolitikken omsættes til handleplaner i de enkelte afdelinger. En af de mange livsstilsplager er stress der generelt er som ubalance mellem de ressourcer vi har og den belastning vi udsættes for psykisk og fysisk. Stress er oprindelig en oprustning til kamp eller flugt og derfor stimulerende når den er kortvarig, mens langvarig stress giver sygdomme. Krop og sind har heldigvis en fantastisk evne til at regenerere, så man skal bare skabe mulighederne for det, forklarede afdelingslæge Anne Grethe Claudi, Hillerød Sygehus. At der faktisk er relationer mellem natur og sundhed, understregede lektor Ulrika Stigsdottir, Skov & Landskab. Nogle bliver syge og andre bliver det ikke, og der er ikke altid enkle forklaringer. Men der er en baggrund hvor også parker og grønne områder spiller en forebyggende rolle, forklarede Stigsdottir. At det grønne giver en mental hvile, lader til at være alment kendt. I en undersøgelse blev 1000 mennesker spurgt hvad de ville anbefale en stresset ven. En tur i skoven og hvile ud i en stille park lød to af de tre topsvar i undersøgelsen hvor natursvar generelt lå i top. Andre undersøgelser kæder GRØNT MILJØ 8/2007 7
omfanget af stress sammen med parkbesøgs længde og hyppighed. Jo bedre tilgængelig til grønne områder, desto mindre stress. Har man egen have er det allerbedst. Denne sammenhæng kan også ses på arbejdspladser hvor udsigten til noget grønt er lige så vigtig som at kunne komme ud ud i det grønne. Haver der hjælper En terapihave kan være en hjælp til at få den stressramte i gang igen. En sådan have er bl.a. under udvikling i Hørsholm. Her skal der både gennemføres haveterapi og forskes for at styrke den endnu begrænsede dokumentation for terapiens virkning, forklarede Stigsdottir. Det er dog klart at det ikke kun er det grønne der virker. Det gør f.eks. også lyset, vinden og vandet. Derfor har udemiljøet også betydning om vinteren. Men kølig dokumentation er ikke alt. Vi skal turde tale højt om følelser når vi markedsfører grønne områder. Acceptere det irrationelle, rådede landskabsarkitekt Hanne Bat Finke. Anledningen var den have hun har designet til et vindomsust dæk i Rigshospitalets geometriske betonverden. Haven er anlagt, men endnu ikke vokset til. Når den er det, vil den domineres af to fede takshække der slynger sig i form og højde og spredte ginkgoer. Der er legeområder, opholdsnicher og orange inventar. Både patienter og ansatte har allerede taget haven til sig. Som Bat Finke kunne referere fra en nyopereret patient i haven: Det er dejligt at her ikke dufter af hospital. Plenum efter gruppediskussioner. På tavlen er opgaven stillet: Hvordan skal ansvar og opgaver i den kommunale forvaltning fordeles så det sikres: At de lokale landskaber og bymiljøer er velfungerende og attraktive. At der er sammenhæng i planlægning og drift. Svære spørgsmål en sen eftermiddag. af eg, ask, skovfyr og nogle eksoter som man ifølge Jørgen Edgang dog ikke ville bruge i dag. Desuden blev græsklipningen begrænset til stier og en boldbane. Det oprindelige græs - etableret før miniturfernes tid - fik lov at udvikle sig. Der er nu opstået en frodig opvækst af især eg og tjørn. Nogenlunde samme principper blev brugt i Hinnerupparken hvor man dog også dozede lidt om på terrænet. Her tilsidesatte man med Edgars ord alle gartneriske hensyn med komprimering og muld for kunstigt at skabe ekstreme forhold for urterne. Alligevel opstod en voldsom vækst. Jørgen Edgar konkluderede at en naturpræget park ikke er billigere end en standardpark. Man skal ikke bruge slagleklippere der knuser alt liv. Brændenælder og agertidsler kan blive et problem. At manipulere med vækstgrundlaget, f.eks. ved af tilsætte grus, virker højst i 5-10 år. Vi skal i Odense elske de grove urter, for det er dem der vil gro der. Og hvordan kan bynaturens værdi måles? Man kan jo vælge et antal indikatorarter, sammensætte et indeks og sammenligne. Det er prøvet i undersøgelsen fra 2005 Udvikling af nynaturindeks (BNI) som seniorforsker Flemming Rune, Skov & Landskab, refererede. Der blev lavet to slags indeks, et for bynaturens biologiske værdi og et for den oplevede værdi af bynaturen. For den oplevede værdi blev defineret syv indikatorer (udsigter, farver, vand, store træer, lyde, lugt, frugter/bær) og 12 habitattyper, f.eks. græsdomineret område, kirkegårde og ruderater. Det endte med store indeksforskelle - og god grund til at analysere hvorfor. Det kontroversielle ved undersøgelsen var den rekreative del som er afhængig af smag og behag, men det var den biologiske del jeg fik tæsk for, opsummerede Rune. Han forklarede det med at der i virkeligheden er stor enighed om hvad der er godt og dårligt set med rekreative øjne. beskrivelser og fordi de privates niveau er højnet, forklarede han. Nu er 85% udliciteret. Det er især specialopgaver ( kompetencedrift ) der stadig holdes hjemme, f.eks. formklipning og drift af orangeri, baljeplanter og parterrer. Undervejs blev BUM indført og siden forladt igen. Kontrolbud afløstes snart af nøgletal som sammenligningsgrundlag. Senest er dele af partneringprincippet adopteret, mens bod og bonus er udviklet til gode adfærdsregulerende værktøjer. Bonussystemet kan ifølge Mellergaard også bruges til at give entreprenøren engagement og ejerskab til arbejdet. Udliciteringsperioden er udvidet til fem år og vil nok blive endnu længere. Udliciteringen beskriver Mellergaard som en succes med en 15-30% gevinst på førstegangstilbud. Processen med beskrivelser, plejeniveauer mv. blev overført til egenproduktionen hvis effektivitet derfor også blev hævet. Processen har dog også været meget ressourcekrævende, ikke kun første gang. Det samme gælder den nødvendige kontrol. Til ulemperne hører også svære virksomhedsoverdragelser af medarbejdere. Til hele systemet hører også brugerundersøgelser hvis resultater kan integre- Naturens værdi i parken Når det kan være en fordel at integrere driften af park og Ti år med udlicitering landskab, er årsagen bl.a. at Slots- og Ejendomsstyrelsen parker ofte udvikles i mere og har næsten ti års erfaring med mere naturpræget retning. udbud af grøn drift. En udvikling Ifølge konsulent Jørgen Edgar der begyndte med stor fra Odense Kommune fordi skepsis, ifølge styrelsens chefkonsulent folk ønsker fortrolighed og Niels Mellergaard. nærkontakt med naturen og Kunne de private forstå kompleksiteten fordi der bliver længere og og holde standar- længere til byranden. den? Skulle knowhow på udsalg? Ørbækparken fra 1964 er et Hvad var udbudsegnet? eksempel på en park i Odense Men det er gået i en retning der har fået naturpræg. I 1988 af at langt mere end vi begyndte man at nytænke troede i starten er egnet til udbud. parken med nye plantninger Både på grund af bedre res med bonusordningen. sh 8 GRØNT MILJØ 8/2007
GRØNT MILJØ 8/2007 9
Braklægningen er midlertidigt slut EU s braklægningspligt for høståret 2008 er ophævet sammen med det tilhørende braktilskud. Det vedtog EU s landbrugsministre 26. september fordi kornpriserne er rekordhøje og kornreserverne slunkne. Det får også følger for naturen på landet. Danmark har støttet forslaget fordi obligatorisk brak bremser markedsmekanismen, men ifølge den ny fødevareminister Eva Kjer Hansen må det ikke gå ud over naturen: Faktisk er miljøhensynet så vigtigt at det ikke skal være en tilfældig sidegevinst ved en forældet braklægningsordning, siger ministeren der har bedt Kommissionen om at undersøge følgerne for natur og miljø og iværksætte tiltag der sikrer at brakkens miljøfordele opnås på anden vis. Desuden skal forligspartierne bag Vandmiljøplan III og Pesticidhandlingsplanen drøfte tiltag så beskyttelsesniveauet ikke falder. Fødevareøkonomisk Institut skønner dog at kun 25.000 til 50.000 ha inddrages i landbrugsproduktionen ud af de 187.000 ha der er i brak. Der er i givet fald givet braktilskud til marker der alligevel ikke skulle dyrkes. Reelt er kun 149.000 ha brak, da brakforpligtelsen også kan opfyldes ved at dyrke nonfoodafgrøder. 100.000 ha med miljøvenlig drift 1500 landmænd har i dette års ansøgningsrunde søgt Fødevareministeriet om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. De svarer godt og vel til de 90 mio. kr. som ministeriet har afsat - og derfor bliver alle tilskudsberettigede ansøgninger imødekommet. Dermed kan man opretholde et areal på ca. 100.000 ha med miljøvenlig drift af landbrugs- og naturarealer. At gøre det er ifølge Fødevareministeriet en vigtig forudsætning for fordelingen af midlerne i Landdistriktsprogrammet 2007-2013. I tilskudsordningen forpligtiger landmanden sig til at pleje arealerne i fem år, enten ved afgræsning eller høslæt. De 85% vælger afgræsning. Alle skal kunne købe sig en kolonihave. Det må markedsprisen ikke hindre. Thomas Søndergaard, Polfoto. Haveforeninger må afgøre kolonihavers pris Principiel højesteretsdom fastslår at det ikke er markedet der bestemmer Priserne på kolonihaver må godt fastlægges af haveforeningerne og ikke af markedsprisen. Det fastslår Højesteret efter en principiel afgørelse af en konkret sag den 14. september. De senere år er kolonihaverne steget stærkt i pris hjulpet på vej af det almindelige boligmarked og kolonihaveloven der i 2001 gav de fleste haver varig status. Haver omkring København er handlet for halve og hele millioner - og ejendomsvurderingerne er fulgt med. Det har rejst politisk debat set i lyset af kolonihavernes oprindelige sociale sigte. Kolonihaveforbundet skal ifølge sine vedtægter modvirke enhver form for kapitalvinding i forbindelse med medlemmernes afhændelse af haverne. Sigtet er at gøre kolonihaverne tilgængelige for alle uanset indkomst. Derfor har forbundet sat loft over de priser haverne må handles til. Det sker ved at den lokale kolonihaveforening fastsætter en vurderingspris. Men loftet er ikke blevet respekteret. Derfor indledte Kolonihaveforbundet på tre køberes vegne en sag hvor salgspriserne (163.943, 324.414 og 297.350 kr.) var over vurderingspriserne. Og de har altså fået medhold efter en flere år lang retssag, der endte i Højesteret. Sælgerne skal nu betale prisdifferencen tilbage. Og det kan mange flere komme til, for købere kan nu gå til deres sælgere, henvise til dommen og kræve differencen retur. Mange sælgere er allerede involveret i retssager efter at have fået en stævning fra deres købere mens andre sager har afventet Højesterets afgørelse. Sælgerne er i den senere fase af retssagen støttet af en alternativ kolonihaveforening, Kolonihavernes Fællesrepræsentation, der mener at haverne skal sælges til markedspris. Formanden, Lisa Holm, henviser til at nybyggeri og vedligeholdelse ellers vil gå i stå og at kolonihaverne vil udvikle sig til slum og fattigdomsghetto. Lisa Holm mener også at Kolonihaveforbundet er for sent ude: I 20 år har Kolonihaveforbundet intet gjort for at håndhæve deres forældede regler, og så kommer de efter 20 år og siger: hov, kan I lige gøre som vi siger. Hun mener at mange som i god tro har solgt et hus til markedspris, nu står foran betragtelige efterbetalingskrav, mens andre ikke senere kan sælge uden at lide tab. Lisa Holm overvejer derfor at føre sagen videre ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Lisa Holm mener også at dommen er påvirket af et politisk pres. Hun sigter til at afgåede fødevareminister Hans Chr. Schmidt før dommen bemærkede at Fødevareministe- riet ikke mere vil stille jord billigt til rådighed for kolonihaver hvis de kan sælges til højstbydende og dermed mister deres sociale sigte. Cirka 7000 haver ligger på statsejet jord. I Kolonihaveforbundet er Højesterets afgørelse derimod en lettelse. Hvis de frie markedskræfter havde vundet, ville der ikke have været kolonihaver til de unge mennesker i fremtiden, for så ville de have været alt for dyre, siger formand Preben Jacobsen der afviser at maksimalpriserne vil føre til at ejerne ikke vil investere i haverne og sætte dem i stand. Han lover dog en justering af reglerne så man i større udstrækning kan få dækket sine udgifter, men maksimalprisloftet gælder uanset hvad. En central venteliste anbefales af et udvalg der har set på hvordan man kan komme de høje priser på kolonihaver til livs og den spekulation der følger med. Forslaget deler dog det politiske spektrum. Der er 62.150 kolonihaver i Danmark, halvdelen i hovedstadsområdet. De 53.000 ligger på lejet jord. Med kolonihaveloven i 2001 fik 53.600 kolonihaver varig status. Godt 40.000 kolonihaver er via en lokal forening medlem af Kolonihaveforbundet for Danmark. Dermed er man underlagt et prisloft. Ellers ikke. sh KILDE Diverse artikler på www.politiken.dk. 10 GRØNT MILJØ 8/2007
www.echo.dk Importør Ketner Outdoor A/S Find din nærmeste forhandler på www.echo.dk eller her: 2500 Valby, Contan2, tlf. 36461225 2605 Brøndby, Villemoes- Petersen, tlf. 36752881 2610 Rødovre, BMI A/S, tlf. 36709945 2640 Hedehusene, L.N. Service & Værktøj ApS, tlf. 46138401 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktorservice ApS, tlf. 36497525 2770 Kastrup, Svenningsens Maskinforretning A/S, tlf. 32502902 2800 Lyngby, Sorgenfri Autoværksted ApS, tlf. 45871516 3390 Hundested, Grøn Teknik, tlf. 47980706 3490 Kvistgård, XL Motor, tlf. 49138725 3520 Farum, Nordisk Greenteeth ApS, tlf. 70208144 3670 Veksø, B. Service Søsum ApS, tlf. 47171400 3670 Veksø, Byrgesens Maskinforretning A/S, tlf. 47170121 3730 Nexø, Torben Brandt Motor Service, tlf. 56488445 3751 Øster Marie, Østermarie Autoværksted, tlf. 56470151 3770 Allinge, Nordbornholms Cykelforretning, tlf. 56480291 4241 Vemmelev, Service-gården, tlf. 58382217 4262 Sandved, Sandved Smede- og Maskinforretning, tlf. 55456379 4293 Dianalund, Dianalund Motor, tlf. 58265856 4300 Holbæk, Holbæk Agro Center A/S, tlf. 59434522 4460 Snertinge, Snertinge Maskinforretning A/S, tlf. 59268004 4490 Jerslev Sjælland, Ubby Ny Auto ApS, tlf. 59595205 4500 Nykøbing Sj., Nykøbing Sj. Kædesaveservice, tlf. 59911634 4581 Rørvig, Rørvig Auto ApS, tlf. 59918302 4600 Køge, Erik Jensen Leasing ApS, tlf. 56661988 4660 Store-Heddinge, Frøslev Maskinforretning, tlf. 56501066 4735 Mern, Mern Servicecenter, tlf. 55997148 4760 Vordingborg, Vordingborg Maskincenter, tlf. 55371800 4800 Nykøbing F, LF - Park & Skovservice ApS, tlf. 54820037 4892 Kettinge, TJ Maskinservice, tlf. 54873818 4970 Rødby, Handel & Oliefyrsservice, tlf. 54651072 5100 Odense, C Hansen & Kiilsholm, tlf. 66117532 5290 Marslev, VMM-Service, tlf. 65952030 5450 Otterup, Bladstrup Smedie, tlf. 65955353 5492 Vissenbjerg, Ole Knudsen, tlf. 65968181 5560 Årup, Skydebjerg Smed og Maskinforretning, tlf. 64431135 5592 Ejby, Gremmeløkke Maskinforretning, tlf. 64461556 5600 Faaborg, Øster Hæsinge Smedie, tlf. 62641282 5620 Glamsbjerg, Højrup Auto & Maskiner ApS, tlf. 64731905 5642 Millinge, Svanninge Auto og Traktor A/S, tlf. 62619239 5672 Broby, KN-Teknik, tlf. 62632930 5771 Stenstrup, Firmaet E. Jensen, tlf. 62263056 5771 Stenstrup, Rødme Motorservice, tlf. 62263440 5900 Rudkøbing, Langelands Maskinforretning, tlf. 62511809 6000 Kolding, Kolding Plæneklipper Service ApS, tlf. 75568566 6040 Egtved, Egtved Autoog Traktorværksted ApS, tlf. 75551333 6100 Haderslev, Kestrup Smede- og Maskinforretning ApS, tlf. 74575132 6100 Haderslev, Landlyst Maskinservice, tlf. 74584713 6230 Røde Kro, Kaj Homilius, tlf. 74669532 6230 Røde Kro, KP Elektro ApS, tlf. 74661380 6261 Bredebro, Boi Davidsen, tlf. 74711338 6270 Tønder, Texas Have & Parkcenter Tønder, tlf. 73721616 6310 Broager, Carsten's Maskinværksted, tlf. 74449494 6400 Sønderborg, RT-Service, tlf. 74468625 6430 Nordborg, Hans Jørn Hvid, tlf. 74459689 6630 Rødding, P.N. Maskiner A/S, tlf. 74551114 6710 Esbjerg V, Esbjerg Park & Havemaskiner ApS, tlf. 75150400 6752 Glejbjerg, Glejbjerg Motor og Slibeservice, tlf. 75198312 6760 Ribe, A.P. Jørgensen, tlf. 75420977 6830 Nr. Nebel, Blåbjerg Cykler & Plæneklipperservice, tlf. 75287146 6870 Ølgod, Ole Jakobsen Maskinforretning A/S, tlf. 75245622 6900 Skjern, Lindvig VVS Smede & Maskinforretning, tlf. 97366463 6920 Videbæk, Vibo Maskiner A/S, tlf. 97171677 6950 Ringkøbing, Holmsland Maskinforretning, tlf. 97337211 7080 Børkop, Christian Dalsgaard ApS, tlf. 75867022 7100 Vejle, VS Skov & Have, tlf. 75838300 7160 Tørring, Aale Traktorservice, tlf. 75676009 7200 Grindsted, Bakke Regn, tlf. 75348333 7323 Give, Traktorgården, tlf. 75732295 7400 Herning, A. Flensborg, tlf. 97126300 7400 Herning, Asgers Auto-Traktor, tlf. 97147314 7500 Holstebro, J.B. Motorservice, tlf. 97421066 7570 Vemb, Vemb Smede & VVS, tlf. 97481628 7620 Lemvig, Vestjysk Maskincenter ApS, tlf. 97891300 7700 Thisted, HN Maskiner, tlf. 96170555 7700 Thisted, J. Hundahl Thisted A/S, tlf. 96178400 7870 Roslev, Kaptains Smede & VVS, tlf. 97592544 7900 Nykøbing Mors, Ingemann Larsen A/S, tlf. 97744111 8220 Brabrand, Wilsø Sliberi ApS, tlf. 86260015 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, tlf. 86176577 8260 Viby J, EH Maskinservice, tlf. 86288466 8300 Odder, Odder Diesel A/S, tlf. 86540377 8305 Samsø, Den Gamle Smedie, tlf. 86592411 8444 Balle, Rosmus Smedie, tlf. 86337078 8471 Sabro, Lading Maskinforretning ApS, tlf. 86948466 8600 Silkeborg, Silkeborg Plæneklipper Service, tlf. 86825000 8700 Horsens, Horsens Havepark ApS, tlf. 75629742 8700 Horsens, Aaes Smede- & Maskinforretning, tlf. 75669022 8723 Løsning, K.S.M. Kragelund ApS, tlf. 75893711 8766 Nørre-Snede, Plæneklipperservice, tlf. 75771861 8800 Viborg, Grundvad Maskinhandel A/S, tlf. 86667633 8800 Viborg, Viborg Havemaskiner, tlf. 86613600 8800 Viborg, Viborg Mini Traktor, tlf. 86612499 8830 Tjele, EN-Motor Service, tlf. 86651200 8870 Langå, Langå Mini Motor, tlf. 86461010 8870 Langå, Langå Mini Motor, tlf. 86461010 8900 Randers, GC Auto, tlf. 86441929 8963 Auning, Auning Traktor- & Maskinværksted A/S, tlf. 86483040 8990 Fårup, Asferg Smedeog Maskinforretning I/S, tlf. 86443344 9200 Ålborg SV, S.D. Kjærsgaard A/S, tlf. 98343433 9230 Svenstrup, NJ-Maskiner, tlf. 98383131 9240 Nibe, Vokslev Smede- & Maskinværksted A/S, tlf. 98351729 9320 Hjallerup, Hjallerup Maskinforretning A/S, tlf. 98281411 9362 Gandrup, Øster Hassing VVS-Smed og Maskinforretning, tlf. 98259050 9380 Vestbjerg, Maskin Service Nord, tlf. 98297373 9460 Brovst, Øland Smede og Maskinforretning, tlf. 98236200 9500 Hobro, Agrotek A/S, tlf. 96574700 9510 Arden, Rostrup Maskinforretning, tlf. 98566010 9550 Mariager, Hou Motor og Plæneklipperservice, tlf. 98541713 9560 Hadsund, Ranch's Maskinforretning ApS, tlf. 98571109 9600 Aars, Skovkokken, tlf. 98666613 9640 Farsø, Farsø Maskinhandel, tlf. 98633222 9690 Fjerritslev, HP Autoservice, tlf. 98212287 9700 Brønderslev, Manna Traktor, tlf. 98887611 9700 Brønderslev, Mejlby Agro A/S, tlf. 98821399 9750 Østervrå, Østervrå Motor- og Cykelcenter, tlf. 98951216 9800 Hjørring, J.P.S. Entreprenørmateriel, tlf. 98928382 9850 Hirtshals, Bojes Auto og Knallertdele, tlf. 98971625 9900 Frederikshavn, JM Maskinservice, tlf. 98486777 9940 Læsø, D'Bette Værksted, tlf. 98491011 efterårstilbud til skov- og havefolket ES-start gør det lettere for brugeren at starte sin motorsav end med et traditionelt system. En fjeder trækkes op under start og udløses automatisk så motoren springer i gang. Essystemet er udelukkende mekanisk og vejer kun 30 gram mere end et traditionelt startsystem. CS-4200ES med savtaske og tilbehør 40cc allround sav med 13" sværd. Effektfuld og professionel sav der klarer såvel fældning som afgrening. Saven har ES-start system for let og ubesværet start. Tilbehør: ECHO to-takt olie (100 ml), ECHO kæde olie (1 ltr.), fil med håndtag, filelære, ekstra kæde, ECHO savtaske. Leveres også med 15" sværd. Vejl. pris 3.996,- Spar 1.200,- Kampagne pris 2.796,- ekskl. moms 3 i 1 suge, blæse, snitte ES-2400 Professionel og effektiv udendørs løvsuger/blæsermed patenteret indbygget kniv der snitter blade, grene og affald 12:1. Ekstra stor udstødning for lavt støjniveau. Vejl. pris 2.876,- ekskl. moms GRØNT MILJØ 8/2007 11
Produkter og tendenser På udstillingen Have & Landskab 29.-31. august bød de 233 stande på et væld af produkter. Få et rids af nyhederne og de tendenser udstillingen afspejler. Nye produkter. Eller bare produkter man ikke har set før. Eller produkter man har set før, men først nu er blevet relevante. Have & Landskab kunne i alle tilfælde byde på et stort sortiment, både produkter der har været på markedet i mange år og produkter der er helt nye. Det er et sortiment der - bl.a. i lyset af tidligere udstillinger - også viser nogle faglige tendenser. Både i kraft af nyhedernes karakter og det antal de enkelte produkttyper optræder med. De følgende sider er et forsøg på at tegne et billede af disse nyheder og tendenser. Både i generel form og som nyhedseksempler. Subjektivt, javist. Men også et eksempel på de indtryk udstillingen kunne give. De subjektive øjne sidder i redaktørens hovede (Søren Holgersen), men han har heldigvis fået hjælp af landskabsarkitekt Anne Fischer Stausholm på planteområdet og forstkandidat Jørgen Nimb Lassen på skovområdet. Planter Planteskolerne viste med mange eksempler hvordan tilpasser deres produkter til aftagerne. Man kunne se nye sorter af stauder og nye stedsegrønne hække af thuja hvor sorten egner sig godt til klipning. Man kunne også se store solitærbuske og -træer som kunderne efterspørger. Tilpasningen præger dog mere plantnings- og etableringsprocessen. Der blev vist f.eks. små transportable plantekasser med færdige hække og planteankre der æstetisk er kønnere end de hidtil sete opbindingsmetoder. Der blev vist nye vandingssystemer der letter arbejdet og synliggør vandingsbehovet. Stauderne markerede sig mere end før. Det afspejler den generelle tendens hvor stauderne vinder frem i både privat og offentlig sammenhæng. Der er skabt en række sunde, hårdføre variationsmuligheder hvor af mange er bunddækkende og derfor letter vedligeholdelsen. Prydgræsser ses meget i udlandet, men endnu ikke så meget herhjemme selv om anvendelsesmulighederne er store. Også på Have & Landskab kan man konstatere at prydgræsserne er en bølge der endnu ikke rigtigt har nået Danmark. Hjælpemidler til etablering af træer får flere udformninger, f.eks. som kombineret træbeskytter, rist og rodkumme. Interessant produktudvikling fra Ulefos hvor rodkummen er forsynet med udsparin- Fortsættes side 14 STØRRE HUSQVARNA Husqvarna PT26D er ny og større model fra den svenske producent. Den drives af 26 hk dieselmotor med katalysator som standard, hydraulisk drift, 4-hjulstræk og differentialespærre. Men uden førerhus. Modellen er første led i en serie af større redskabebærere som også får førerhus med GRILL DER HOLDER Solidt kombineret grej til grill og bålplads til bl.a. strande og skove fra The Backyard Company. Der er flere størrelser og udformninger, bl.a. en speciel høj model til kørestolsbrugere. RODHALSBESKYTTER Byggros viste en rodhalsbeskytter der beskytter træet mod kantklippere og græsslåmaskiner. Den består af en 28,5x20 cm stor polythylenplade der klikkes sammen. Ønskes en større diameter klikkes flere plader sammen. Det er ingen køn løsning, men et ærligt design der ikke fylder meget og højden kan reguleres ved at placere rodhalsbeskytteren under jordoverfladen. Oplagt til solitærtræer i græs. AFDÆKNING OG KANT Green & Blue Products ApS viste afdækningsmåtten Greenfix der skaber et mere beskyttet vækstmiljø med mindre ukrudt og lavere fordampning. Måtten er fremstillet af kokosfibre og biofoliemembran der formulder på 3-5 år eller længere hvis den dækeks af flis. Kønt er det ikke, men i en etableringsfase er det en løsning hvor man ved at det vil knibe med vedligeholdelsen. Firmaet viste også Gartenprofil 3000 - et fleksibelt og formbart kantskinne i rustfrit stål der er nem at montere og med sin afrundede kant ikke så udsat for skader fra f.eks. plæneklipperen. Tykkelsen er 7 mm og fås i højder på 15 cm eller 30 cm. Systemet virkede både diskret og robust. Greenfix KNÆKSTYRET MINIDUMPER Ny Barford SX1-2 dumper. Den engelskproducerede knækstyrede minidumper kan laste 1,2 tons og kan med sin højtip vippe indholdet af i 120 cm højde. Import: Maskinhuset Horsens A/S. INVENTAR I KRAFTIGT STÅL Bænk og affaldskurv i meget kraftigt pulverlakeret stål fra amerikanske Victor Stanley. Typisk at amerikanerne dimensioner meget kraftigt. Affaldskurven kan selvfølgelig fås med basketball-top så man fristes til at skyde til måls. Import: Ulefos NV. 12 GRØNT MILJØ 8/2007
Hvad er det nu den hedder? Interessen var stor og publikumtilstrømningen overvældende ifølge udstillerne i planteområdet. Foto: Anne Fischer Stausholm. ATV TIL MERE END SOM SÅ 400 kubik kinesisk ATV under navnet Texas Bison med Texas A/S som importør. ATV en kan monteres med redskaber som bl.a. river, sprøjter og vinterudstyr, men en redskabsbærer er det ikke. Det kinesiske kvalitetsniveau banker op, fastslår man fra Texas. DÆKSLER MED MOTIVER Kloakdæksler med specialmotiver florerer. De leveres bl.a. af Ulefos NV der samarbejder med det franske jernstøberi Noriwco. Odense har bl.a. fået leveret dæksler med motiver fra den nordiske mytologi. Og Slagelse har fået sit nye byvåben med Storebæltsbroen med på dæsklet. LILLE TELESKOPLÆSSER Manitous mindste teleskoplæsser Twisco er kun 165 cm bred og 190 cm høj, men løfter - i sin kraftigste udgave - alligevel op til 2000 kg i fire meters højde. Teleskoparmen kan også monteres med skovle, gafler og koste. Den trehjulede maskine transporteres på trailer. Import: Scantruck A/S. FLIS OG HØJTIPVOGN Linddana A/S viste TP Greenline, en kombination af en TP 230 flishugger med TP skovspil og en 7 m 3 ParkLand højtipvogn. Så kan man med én traktor flise og samle flisen i én operation mens skovspillet trækker træet hen til flishuggeren. Flishuggeren er monteret på tipvognens trækstang, men også sættes i traktorens lift. Med tragten vinkelret på kørselsretningen kan man køre langs en vej og flise det materiale der ligger i rabatten. Ny til det mere rå flisarbejde er TP 400 flishugger med tragt parallelt med kørselsretningen. Den klarer grene op til 40 cm og kan på en arbejdsdag flise op til 350 m 3. Flishuggeren monteres i traktorens 3-punkts ophæng, mens en højtipvogn frontmonteres i traktoren. TP 400 TP Greenline MANGE SMÅ STEDSEGRØNNE PLANTER Verners Planteskole A/S har blev vist stor interese for. De specialiseret sig i stedsegrønne fine eksempler med rækker af planter og viste et bredt udvalg i mindre størrelser. Vi har ke i forskellige sorter havde buskbomhække og thujahæk- planter i en størrelse hvor folk også publikums interesse. umiddelbart kan se sammenhængen mellem størrelse og kirkegårdsfolkene hvilken sort F.eks. betyder det meget for pris, sagde planteskolens indehaver N.C. Thomassen. fordi nogle sorter er nemmere af thuja der bliver anvendt, Blandt nyhederne var en plantekasse med thujahæk som der re at klippe og efterlader et bed- resultat. KLASSIKER I NY STØRRELSE Betonbrostenen (Holmegårdssten, Herregårdssten) fås også i andre størrelser end den klassiske. Ny er Holmegård Kvadrat (28x28x7 cm) der fås i sort og grå. Den er her sammen med en grå kvadratsten (14x14x7 cm). Det er IBF Betonvarer der puster nyt liv i den velkendte sten. Ny i serien er også Holmegaard Makro Kantblok. GRØNT MILJØ 8/2007 13
ger der efter behov kan bankes ud. De praktiske erfaringer med systemet har vi dog endnu til gode. Inventar Inden for inventar ser man tendens til meget kraftige materialedimensioner i stål, træ og natursten - ofte langt mere kraftige end nødvendigt når man ser på vejrlig, slid og hærværk. Dimensionen er blevet en designmode, men forklaringen er naturligvis også frygten for hærværk og at inventaret altid skal stå ude hele året. Farverne er generelt dæmpede med enkelte skrigende undtagelser. De kraftige dimensioner er bl.a. knyttet til amerikanske produkter hvor råstyrken er det afgørende motiv. Fordi det er er muskelsvulmende, behøver det dog ikke at være grimt. Karakteristisk nok ses flere og flere produkter fra USA, typisk meget rubuste sager og ofte med en anderledes praktisk indgangsvinkel end de europæiske og østasiatiske. Det stærke, praktiske viser sig også i grill- og bålpladselementer der virkelig tåler at blive brugt - og misbrugt. Det rå og elegante blandes. Det ser man også i f.eks. kloakdæksler hvor vi i forvejen har en fornem tradition. Brugskunst når det er bedst. Hårdt modstandsdygtigt træ er svært at komme uden om. Det bedste der kan dyrkes i Europa, robinie, er kun repræsenteret i begrænset omfang. Tropisk træ dominerer, og for tiden synes det mørke mahogni at være mest populært. Genbruget af det hårde tropiske træ fra Korsør Havns gamle bolværker er en frisk idé. Inden for hegn og plankeværker kan den rå stil bl.a. ses i form af dyrehavehegn der efterligner de gamle enekæppehegn - men i et nyt og billigere materiale, nemlig thuja hvor en konisk skæring får det til at ligne enekæppene form. Moderne design i det offentlige rum præges af mange kreative løsninger, f.eks. inden for springvand og belysning. Bl.a. i form af nye springvandstyper der reagerer på lyd. Det kunne man dog kun se på Have & Landskab hos et par ud- Fortsættes side 16 NIMOS MED ELEKTONIK Nimos DM-Trac 205 Comfort er ny traktormodel i H.A. Fogs stald. Her er elektronisk styring (af hastighed, PTO mv.) fabriksmonteret som standard og derfor billigere end når det skal monteres ekstraudstyr. Før var det cirka 50% der købte elektronisk styring som ekstraudstyr. Der er desuden fuld hydraulisk drift. Modellen kan betegnes som en landevejs- og kommunemodel når man sammenligner med H.A. Fogs andet kendte traktormærke, den knækstyrede og mere entreprenøragtige Antonio Carraro. INDISKE SANDSTEN Sandsten fra Rajahstan i Indien tages til Danmark af Lithos ApS. Der er fire typer med hver sin grundfarve: Sahara Sandstone (gul), Red Sandstone (rød), Grey Sandstone (lysgrå) og Dark Sandstone (grå-sort). De fås som belægningssten, fliser, trappetrin, kantsten, brosten mv. Med en tykkelse på 3 cm er produkterne kun til mindre belastninger. Trappetrinene er dog tykkere. Der loves streng kvalitetskontrol, herunder garanti mod børnearbejde. En typisk pris er 380 kr./m 2 uden moms. www.lithos.dk. UNIQUE & ARBOFIX Holdens Planteskoles Holdenunique er et nyt koncept baseret på den stadig stigende efterspørgsel efter specielle solitære planter, f.eks. palmer, skulpturelle og sjældne planter. De forhandles hos udvalgte anlægsgartnerfirmaer. En anden nyhed var Arbofix. Smart så træforankringssystemet ud og det virkede også overbevisende. Et jernspyd Arbofix UDLÆGGERTIL GRUSSTIER Hydrema præsenterede en udlægger til 1-2 meter brede grusstier. Udlæggeren kan laserstyres efter kote og fald, men udlæggeren kan dog ikke lave pilhøjde med mindre man sætter særlige plader på. Der er ingen efterkomprimering. Den hydraulisk drevne maskine kan lægge op til 5 km sti om dagen. Maskinen kan også bruges til andre materialer end grus, f.eks. bark til barkbelagte stier. Udlæggeren er en enkelt og billigt alternativ til brugen af egentlige asfaltudlæggere til grusstier. KRAFTIG STÅL OG BETON AØS viste Stole i kraftigt galvaniseret stål og bord med understel i samme materiale og en meget kraftig betonplade. Bordpladen, der er støbt glat, er 2 x 1 meter, men kan leveres i størrelse efter behov. Møblerne skal selvfølgelig stå ude hele året rundt. Holden - unique bankes op i bunden at træets rodklump inden det plantes. Det sikrer derefter klumpens stabilitet i plantehullet, mens kronen har fri bevægelighed. Når træet har fat, skulle spydet være nedbrudt. Eneste ulempe er at det kun kan anvendes til træer med rodklump. LIND I FLERE UDTRYK Kortegaards Planteskole er en af de store planteskoler der leverer fuldt sortiment, men nok er mest kendt for træproduktionen. Planteskolen havde taget lind med i forskellig størrelse. Vi oplever tit at folk bestiller en vare efter højde, men uden andre specifikationer. Vi viser vores række af lindetræer der i forskellige højder. Det er det samme plantemateriale, men udtrykket er meget forskelligt. Det vil vil gerne diskutere med de besøgende, sagde indehaveren Jørn Jørgensen. Planteskolen viste på store plancher et bredt udsnit af leverancer af store træer. Et forhold som en del af de øvrige planteskoler også demonsterede og som gav et godt indblik i fagets formåen. 14 GRØNT MILJØ 8/2007
jeppe reklame-vejen New Holland T3000 Serien - Alsidighed og styrke i kompakt størrelse Med sin store alsidighed løser New Holland T3000 serien en lang række opgaver for golfbaner, anlægsgartnere, kommuner og boligselskaber m.fl. Betjeningsvenlighed og komfort er kombineret med avanceret teknologi og en solid konstruktion. Kabinen er indrettet til lange arbejdsdage med komfortabelt sæde, brede glasdøre og store ruder for optimalt udsyn og lavt vibrations- og støjniveau. Leveres med masser af udstyr som standard i kraft af frontlift og front PTO samt 3 ventiler, klar til masser af opgaver! New Holland T3040 motor og transmission: Motor på 2,0 liter, 4 cylindre og 16 ventiler. Turboladet. 16x16 transmission med krybegear. Kontakt din lokale New Holland forhandler og hør nærmere... www.newholland.dk GRØNT MILJØ 8/2007 15
stillere. Belysningen har altid været underrepræsenteret på udstillingen. Hvorfor, kan godt undre i betragtning af det stærke designfokus der netop er på belysning. Lampas stand var en klædelig undtagelse. Belægninger Nyhederne på betonvareområdet ligger for tiden mest i detaljer, f.eks. nye størrelser af allerede kendte varer. Der er interesse for stadig større fliser, nu oppe i 100x80 cm eller mere. Tendensen er også lyse farver i stedet for de røde og miksede samt flere vådstøbte (glatte) sten. Dominerende udstiller var IBF betonvarer som efter den markante strukturrationalisering i branchen er blevet en dominerende leverandør i Danmark. Klinkemarkedet har ændret sig de senere år, ikke blot fordi det er blevet større efterspørgsel, men også fordi importørog producentstrukturen skifter så flere udenlandske produkter når det danske marked. Nye produkter præsenteres nærmest løbende. Nyt er det f.eks. at det klassiske danske murstensformat igen er til at få. Den danske produktion er i sig selv begrænset. Naturstensmarkedet udvides og udvides, nu ikke bare med de østasiatiske sten. Også østeuropæiske produkter er nu ved at komme med. Udbuddet af de specielle og eksklusive varer præger billedet. Der gås klart efter de velhavende parcelhuskunder. Fair Trade og miljøhensyn i forbindel med import har i den grønne sektor mest været knyttet til tropiske træ. Ikke i forbindelse med f.eks. øversøiske natursten. Et signal om andre tider kan være en ny indisk import af natursten hvor et væsentlig salgsargument er at produktet ikke har involveret børnearbejde. Inden for de løse materialer er der ikke meget nyt - og da slet ikke på Have & Landskab - selv om ikke mindst stabilgrus er blevet en knap ressource der kalder på alternativer. Slotsgrusets glimrende evner som kombineret overflade- og bærelag blev dog præsenteret. Mon man kan håbe på mere af den slags fremover? Hvad Fortsættes side 18 BESKYTTER, RIST & KUMME Ulefos NV fremviste under navnet Alma en kombineret træbeskytter, støbejernsrist og plantekumme. Gedigent, flot design. Største kumme rummer 1,7 m 3. Kummen er i beton med blændede udsparringer som fjernes efter behov så rødderne tillades mere plads og kan dirigeres i en bestemt retning. Et stort træ skal have mere jord og mere plads til stammen, så løsningen er kun til mindre træer hvor der til gengæld opnås en pæn og ensartet løsning der sikrer træet gode vækstbetingelser og beskyttelse mod hærværk. Solitær eller stambusk. Planteskolemanden sagde stambusk, men der var basis for god debat på plantetemaområdet. To nyheder på én gang: En ny siskovl fra Remu og en ny tiltrotator fra Steelwrist. Det vækker interesse. EGHOLM-HÆKKLIPPER Egholm viste et nyt hækklipperaggregat til sin redskabsbærer. Det kan klippe i op til 3,2 meters hækhøjde og række ind over indtil 2,5 meter brede hække. Klipperen, der justeres hydraulisk, støttes af fire hjul så man får jævn klipning trods ujævnt terræn. LILLE KOMPAKT SAV Den nye Stihl letvægts-sav MS 192 C-E er beregnet til småopgaver: brændesavning, lettere juletræsskovning, beskæring, opstamning og fritid. Ifølge Stihl har den en god håndterbarhed. Den er udstyret med et easy-start system som gør den dejlig nem at starte. Desuden har den ny motorteknologi som giver den en væsentlig renere udstødning end en almindelig to-taktmotor. Saven er på 1,8 hk motor, vejer 3,3 kg og har et 35 cm sværd. KØRE IND TIL BORDENDEN Bord- og bænkesæt i kraftige materialer fra The Back Yard Company. Stel i galveniseret stål og flader i planker. Stel og bordpladehøjde er tilpasset kørestolsbrugere. De kan køre helt ind under bordpladen for hver bordende. 16 GRØNT MILJØ 8/2007
WEB-BASERET RÅDGIVNING Dansk Planteskoleejerforening viste et webbaseret rådgivningssystem. Man angiver lokalitet og plantningens formål. Systemet giver derefter forslag til egnede planter efter faldende egnethed. Når art og frøkilde er valgt kan det oplyses hvor planten produceres.. Alle danske frøkilder som er kåret og udpeget til frøavl er medtaget. Herudover er vigtige udenlandske frøkilder medtaget. Systemet er dermed også en database over den aktuelle planteproduktion af skovtræarter, hjemmehørende småtræer og buske. Siden kan fra januar hentes gratis på www.plantevalg.dk. KUNSTGRÆSREDSKABER Prodana Seeds har taget kunstgræsset til sig og viste et komplet redskabsprogram til de plejekrævende kunstgræs. Hertil hører Verti-Groom strigle med kost til hverdagspleje hvor granulatet skal jævne sog løsnes. Med de tykke og stride nylonbørster undgår at skabe varme så græsstråene krøller. Denne maskine anbefales fremfor den enklere trekantbørste. En anden maskine er Verti-Top hvor en hurtigt roterende børste mod køreretningen og et vibrerende sold renser skidtet fra granulatet. det fordrer tørt vejr. Fås også med sug gennem filter for at fjerne støv. Hertil kommer redskaber tild en sjældnere pleje: Verti- Brush til infill af granulat og Verti Air der blæser granulatet igennem og renser det. STÆRKE BØGEPLANTER Skovplanteskolen Holmegaard viste deres specialitet, bøgehækplanter, fra Djursland sandede muld. Bøgene, der udelukkende er baseret på danske provenienser, udvikler her ifølge planteskolens indehaver, Morten Hammer, ejeren et formidabelt rodnet. Han lover derfor en god etablering med hurtig vækst og god forgreningsevne. Forudsætning er dog at pasningen i etableringsfasen er udført rigtig, især vandingen. Planterne sælges til anlægsgartnere og havecentre i størrelserne 50-80 og 80-120. Andre sorteringer kan bestilles. Prisniveauet er som for øvrige bøgeplanter. Verti-Groom med trekantbørsten i baggrunden. Verti-Top med sug. Verti-Brush til infill. LØG LÆGGES MASKINELT Prodana Seeds A/S viste en løglægger, en traktordreven plantemaskine der kan lægge 10.000-25.000 løg i timen afhængig af løgstørrelse. Maskinen åbner og løfter græstørven, lægger løget hvorefter tørven lægges tilbage igen. Det hele i én arbejdsgang. Maskinen er dog ikke velegnet til mindre mønstre. Her må man eventuelt supplere med håndlægning. Maskinen kan bestilles fra oktober. Med løglæggeren er der helt nye perspektiver for et forårsflor af løg og med en anden økonomi end hidtil kendt. ISEKI MED PLADS TIL TO H.C. Petersen & Co. kunne vise flere nyheder inden for Iseekitraktorer. Iseki TH 4330 med 33 hk blev vist med en dobbeltkabine indrettet næsten som en bil. Den er udviklet til arbejdshold der skal rundt mellem forskellige arbejdssteder. Rat og pedaler er flyttet ud til siden, så indretningen er god for begge personer. Der er desuden plads til personligt udstyr bag sæderne og el-stik til køleboks mv. JENSEN FLISMASKINER Jensen flismaskiner, der importeres af 3Rod ApS, er formentlig de eneste, tandhjulsystem på indtrækshjulene, så man kan flise alt fra store stammer, juletræer, småkviste - og bambus og sukkerrør. Samtidig er flyhjulet stort og kraftigt og knivene åbne helt ud i hele længden af skæret. Det gør at det flisede materiale ikke klemmer sig fast ved kniv-enderne. Alle flismaskiner der sidder på traktor og bruger PTO. Den leveres også på trailer, så en mindre traktor der ikke selv kan løfte flismaskinen stadig kan bruges som motor. HOPPENDE SKUMSTRÅLER Fogdal præsenterede nye former, bl.a. hoppende skumstråler der aktiveres gennem lydimpulser. Babysitterspringvand som det også kaldes. Der er et marked for kreative løsninger i det offentlige rum. Også når det gælder springvand. ARMERING MED SPECIALSTEN ELLER GRÆS Skandinavisk Byggeplast præsenterede sin TTE Armering der er plastelementer til belægninger, f.eks. i form af græsarmering. Plastrammerne er 75x75 cm og er forsynet med 75x75 mm huller hvor man kan etablere græs eller hård belægning med en specialfremstillet 47 mm tyk betonsten. Der er også en 50x50 cm model der fungerer uden belægningssten. Elementerne hægtes sammen af trapez-krager. RYGBÅRET TRIMMER Tima viste Hondas program inden for bl.a. hæksakse og trimmere. Man man nu få en rygbåren trimmer, Honda URM 425, der bæres lige som en lille rygsæk, men betjenes fra håndgrebet. Den rygbårne model er cirka 25% dyrere end end traditionel model, men giver at bedre arbejdsmiljø. Hondas redskabet er drevet af firetaktsmotorer forsynet med tryksmøring så redskabet uden problemer kan hælde skråt. GRØNT MILJØ 8/2007 17
komprimering angår må man stadig se i vejviseren efter teknik hvor maskiner giver signal når en given komprimering er nået. Det handler stadig om de velkendte besværlige metoder, proceskontrol og isotopsonder. Produktuviklingen er i stedet fokuseret mod arbejdsmiljøet. Hjælpemidler i form af bl.a. plastelementer til græsarmering mv. ses fortsat. Plastbranchen har efterhånden substitutter for alle træ-, jern- og betonmaterialer, f.eks. også til spuns. Plastspuns har selvfølgelig ikke jernspuns styrke, men forstærket med træpæle har det ikke desto mindre mange anvendelser under knap så voldsomme forhold. Transport Person- og varetransport spiller traditionelt en begrænset rolle på en udstilling som have & Landskab selv om biler formentligt er den langt største udgiftspost i en enhver grøn virksomhed. Der er dog undtagelser. En af dem er trailerleverandører som i anlægsgartnere får en stadig større kundegruppe. Det er tit billigere og mere fleksibelt med biler og vogne end ladvogne. En anden tendens er stigende brug af ATV og små eldrevne servicevogne, selv om det ikke blev afspejlet på Have & Landskab. Mange maskiner bruges også til persontransport fra plads til plads. Som sådan er det logisk når en kommunetraktor som Iseki nu fås med dobbeltsæde. Idéen er så oplagt at man undre sig over at ingen har realiseret den før. Arbejdsmiljøet i fokus Arbejdsmiljøet er et dominerende fokuspunkt når det gælder maskiner og redskaber, og det giver anledning til en markant produktudvikling. Et konkret eksempel trykluftbaseret værktøj, især til beskæring. Det har kendt længe, men slår mere og mere igennem, også til andet og mere end sakse. Og man vinder ikke kun på arbejdsmiljøet, men også på effektivitet. Man kan arbejde længere med redskabet. Det kan man også med de rygbårne græstrimmere. Fortsættes side 20 BETONFLISER MED PRÆG En 35x35x5 cm Symfoniflise har IBF Betonvarer forsynet med et logo - Danske Anlægsgartneres. Det er opstået ved at bruge en skabelon og behandle overfladen på to måder: slibning og kuglehærdning. Det er ikke for at fedte for anlægsgartnerne, men for at vise hvordan overfladerne kan tilføres præg og mønstre. FEJER FUGESANDET NED Easy-Fill fejemaskinen er beregnet til arbejde fugesand ned mellem maskinlagte belægningssten. De vandret roterende koste trækker selv redskabet frem. Arbejdsbredden er 1 meter. Producenten er tyske Probst der også er kendt for sine læggemaskiner. Dansk import: A&O Johansen A/S. BESKÆRING MED TRYKLUFT HedeDanmark Skovudstyr viste beskæringsværktøj fra Campagnola - ikke at forveksle med Campagnolo som cykelryttere ved alt om. Værktøjet drives af trykluft fra en benzindreven kompressor med slanger til værktøjet. Der er flere saksemodeller hvor den kraftigste kan skære grene på op til 50 mm. Saksene kan fastmonteres på forlængerstænger som går fra en ½ til 3 meter. Skal man nå endnu længere er der teleskoprør. De fås også i glasfiber så man ikke risikerer stød under beskæring nær ved el-ledninger. Til trykluftsystemet er der også udviklet en motorsav og hækklipper med selvsmøringssystem. De kræver større krav til kompres- TEREX GRAVEMASKINE Gravemaskinen Terex TC-25 kan med sine 2600 kg nettovægt tages med på trailer, men har med sin 24 hk samtidig en størrelse der sikrer en gravedybde på 280 cm og en rækkeafstand på 470 cm. Larvebåndsmaskinens bredde er 150 cm. Import: Maskinhuset Horsens A/S. LUFTAKROBATIK Folk med erfaring i træpleje, fældning og klatring, og som holder sig ajour med den nyeste viden, klatreteknik og beskæringsprincipper, kunne man møde hos KS TreeCare. Her var fokus på fældning, revitalisering og flytning af træer. I udlandet er der erfaringer med at flytte træer i op til 600 tons klassen. På standen kunne man prøve at klatre op i reb som kan være eneste måde at komme op i træet på. Rebet blev holdt af en kran i 15 meters højde - den højde man holder mesterskaber i. Her kunne forsøge at slå tidsrekorderne. Umuligt for alle - måske undtagen en af standens egne folk der klatrede op som en gibbon-abe i fri dressur. soren. Fordelen i luftbeskæringsværktøjet er at det er meget betjeningsvenligt og driftsikkert, og frem for alt belaster det ikke håndled og arm på samme måde som almindelige sakse og motorsave. MOTORDREVET SÅMASKINE Boby 730 såmaskine, motordreven frem og bak. 73 cm arbejdsbredde. Gittertromle både for og bag, bagerste med differentiale så man kan dreje uden at lave spor. Fås med gødningskasse og pigtromle. En stang i toppen viser hvor meget frø der er tilbage. Import: Sønderup Maskinhandel. ABEKOS ARBEJDSTØJ Softshell-jakke i moderigtig mosgrøn farve fra Abeko der beskriver jakken som vandtæt, men ekstrem åndbar. Abekos udgangspunkt var regntøj som den svenske producent har fremstillet siden 1948. Regntøjet fremstilles bl.a. i i det vandtætte, men åndbare materiale Breetex. 18 GRØNT MILJØ 8/2007
Let stemning omkring motorsavene under fredagens regn. Grønne fagfolk er vant til være ude. MORBARK FRA USA Morbark flishugger blev vist af Kiesel Scandinavia. Typisk amerikansk i muskelsvulmende former, men den er ifølge importøren meget funktionel og stærk, og også de amerikanske maskiner skal nu også leve om til miljø- og brændstofkrav. TOV, TØJ OG STØVLER Dansk Skovkontor viste et nyt træktov der skulle være ligeså stærkt som en 14 millimeter stålwire med en trækstyrke på ca. 16 ton. Det 40 meter lange tov vejer kun 5 kilo hvor en tilsvarende stålwire vejer godt ti gange så meget. Træktovet er bl.a. udviklet til udtrækning af stormfældet træ. Nyt var også en beskyttelsesbeklædning til træklatrere i et rivefast materiale med isoleret inderside. Og hvad med at føre sig frem i et par røde Meindl air stream skovstøvler i stedet for de sædvanlige sorte støvler? Man kan tilmed tage pøsen ud og derved få en bedre udluftning af støvlen. SYVLEDS CYLINDERKLIPPER Der er stadig kommuner og golfbaner der foretrækker cylinderklippere til det finere plænegræs. Ny hos H.A. Fog er denne Nimos 7-ledsklipper der dog også kan fungere som redskabsbærer. Både i indkøb og drift er cylinderklipningen dyrere end rotorklipning. SMALLESTE RODFRÆSER Verdens smalleste rodfræser kalder 3Rod ApS den 67 cm brede Predator 2867 der kan køre gennem døre. Den 28 hk kraftige maskine er på larvefødder som sine storesøstre, 5078 og 7589 hvor de sidste cifre angiver bredden. Larvefødderne kan skubbes ud så stabiliteten øges. Styringen kan foregå manuelt fra maskinens sider eller via radiostyring. Dermed kan man bedre se fræseren arbejde. Skæredybden er 40 cm. For at fjerne vibrationerne er motoren flyttet væk fra svingarmen. Med et Multitip hjulsystem lettes udskiftningen af tænder. En enkelt bolt løsnes og fjernes. FÆRDIGGRÆS MED NET Færdiggræs er ikke kun baseret på det typiske sportsgræs, men på flere græsblandinger tilpasset formålet. Leopolds Rullegræs kan f.eks. byde på en skyggetolerant type, bl.a. med mosebunke i frøblandingen. Greengræs kommer måske også på grogrammet. Firmaet oplyser at færdiggræsset kan lægges hele året, bare der ikke er frost. I køligt vejr kan græsset holde sig 3-5 dage i rullerne. Nyt i sortimentet er færdiggræs med nylonnet (billedet). Det kan sømmes fast og sættes meget skråt eller lodret. Nettet, der har 1,5x3,5 cm store masker, lægges ned i forbindelse med såningen. SPUNS OGSÅ I PLAST Spuns kan også leveres i plast. Plastelementerne kan uden videre vibreres ned i jorden og fungere uden støtte så længe belastningen og spunshøjden ikke er for stor. Er belastningerne større anvendes støttepæle af træ der placeres i de store huller. Kanten kan bagefter dækkes af en særligt overligger der skjuler hullerne. Skandinavisk Byggeplast. GRØNT MILJØ 8/2007 19
En af de mest belastende maskiner er komprimeringsgrejet, hvor produktudviklingen i disse år præges af arbejdsmiljømæssige krav om at dæmpe hånd-arm-vibrationer Miljøfokuseringen rettes også mod brændstoffet. Med syntetisk benzin eliminerer mad udstødningsproblemet bortset fra CO 2. Prisen er desværre den dobbelte. Mere miljøvenlige motorer kommer hele tiden frem, også inden for småmotorer til motorsave og buskryddere. Udviklingen drives frem af de stadig skrappere emissionskrav fra EU. Moderne kunststoffer har samtidig revolutioneret arbejdstøjet. Det er nærmest blevet en svir at arbejde ude. Tungt vådt tøj og frosne, våde fødder er en saga blot. Det kombineres ofte med andre farver end de traditionelle sorte og grønne. Og tøjet har fået elegantere snit. Slut med utjekkede hængerøvede anlægsgartnere. Der er gået mode i arbejdstøjet. Lige nu skal det være mosgrønt, sort, karrygult eller koksgråt. Arbejdsmiljøet kan man i det hele taget ikke komme uden om i maskin- og værktøjsteknikken. Det er blevet en afgørende konkurrenceparameter der driver udviklingen frem. Man kan nærmest ikke sælger større maskiner uden aircondition, ergonomisk sæde, stilbar ratstamme mv. Man kan nu også få motorsave der drives af trykluft via en generator. Og de benzindrevne får nye motorteknikker der lever op til de skærpede emissionskrav. Vibrationsdæmpningen bliver generelt bedre, og vægt-effekt-forholdet ændres løbende i gunstig retning. Trækstarten lettes af nye smarte anordninger. Samme udvikling se sinden for buskryddere og græstrimmere, hvor rygbårne modeller også kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Driftsoptimering Driftsoptimering var et tema på udstillingen, og selv om det kun officielt på enkelte stande, var det gennemgående træk mange steder. Et eksempel er at der kommer flere maskinkombinationer og maskinsy- Fortsættes side 22 SPRINGRING + SIKKERVAND Ved siden af et alsidigt udvalg af sin store planteproduktion. viste Birkholm Planteskole to nyheder. Den ene var Spring- Ring der gør det muligt at containerdyrke store træer til levering hele året. Når træerne leveres fjernes den påsatte ring og klumpen emballeres. Behovet for alternative produktionsmetoder skærpes fordi bygherrens kræver planter hele året. En anden nyhed er vandingssystemet SikkerVand til nyplantede og etablerede træer. Vandet tilføres over jorden enten ved at lægge en vandpose omkring rodhalsen eller stammen. Fra de 50-75 litere store poser drypper vandet ned i jorden med minimal fordampning, og mængden SpringRing kan måles. Systemet har dermed ikke den traditionelle vandings ulemper, men kønt og hærværkssikkert er det ikke. Mest fidus er der i posen der ligger i jordniveau og som kan skjules af bark. SLOTSGRUS BÆRER BARE Slotsgrus har flere år på bagen som stigrus, men det skarpe og velgraderede 0/8 mm materiale er også velegnet som bærelag. Det viser nye målinger Skov & Landskab har gennemført. Gruset blev lagt som overflade- og bærelag på en tungt belastet vej på Have & Landskab. Det bar uden problemer. Mere i et senere Grønt Miljø. STØJHEGN OG DYREHAVEHEGN Bondeskovsgård bød på et støjhegn i træ med stenuldskerne. Elementerne fremstilles i thuja med stolper af kerneeg. Hegnet er ens på begge sider og anvendes både langs veje og omkring terrasser. Den dokumenterede dæmpning på 20 db forklares bl.a. med thujatræets lidt porøse struktur som både fanger lyden, men som også tillader en del lyd at trænge ind i stenuldskernen. Leveres som 180x180 cm moduler til 2800 kr. En anden nyhed er et dyrehegn i træ, også i thuja. De er inspireret af de gamle dyrehavehegn af enebærstokke som nu er næsten umulige at skaffe. Stokkene er skåret konisk og spidsede i toppen ligesom enebærstokkene var det. 900 kr. pr. løbende meter. For begge hegn anslås en gennemsnitlig levetid på 40 år. UDEN FARLIGE AROMATER Interessen for miljøet slår også igennem i brændstofferne. Aspen Benzin præsenterede en miljøvenlig benzin der mest er udviklet af arbejdshygiejniske grunde. En benzin herlig fri for aromater som benzen og toluen samt svovl og oliefiner - hvilket dæmper sundhedsrisikoen når man arbejder i benzindampe og udstødningsgas. Benzinen fremstilles syntetisk fra gasser der fås ved raffinering af råolie. Ved forbrænding danner den rene benzin kun kuldioxid og vand. Benzinen fås til både totakts- og firetaktsmotorer. Den er omtrent dobbelt så dyr som anden benzin, men man sparer på miljøsiden og ventiler og stempler holdes fint rene. REDSKABER I ROBINIETRÆ Gyngestativ i massiv ungarsk robinietræ. Aktiv Ude fremstiller en række forskellige legeredskaber samt shelter i den langtidsholdbare og hårde træart. Til nogle produkter anvendes også andre træarter. Produkterne leveres som ubehandlede samlesæt til bl.a. Green Græstage der sørger for montering. LØFTERIGE VACUUMPLADER Vacuumpladen fra Probst monteres på en gravemaskine eller lignende og kan løfte 4 ton. Suget skabes af en benzinmotor. Der er dog også mindre udgaver, herunder udgaver der er eldrevne. Største eludgave løfter op til 400 kg og virker i otte timer på en opladning. Hjulene i toppen bruges kun når redskabet skal trilles på plads. Inport: A & O Johansen A/S. 20 GRØNT MILJØ 8/2007