Fremtidens Energiforsyning



Relaterede dokumenter
Session 2 - Energimaterialer

Fremtidens energi er Smart Energy

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Dansk Sammenfatning Nov A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Verdens første brintby

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Alternative drivmidler

Behov for el og varme? res-fc market

H2 Logic brint til transport i Danmark

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Energforsyning koncepter & definitioner

Elværkernes rolle i brintvisionen

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Analyser af biomasse i energisystemet

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Vindkraftens Markedsværdi

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Baggrund og introduktion til fagområder

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU

Resultater, forudsætninger og analyseramme for ADberegningsværktøjet

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Fremtidens energisystem

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Brint til transport Planer & rammer

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning

Fremtidens energisystem og gassens rolle

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Regeringens energiplan for har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Muligheder på trafikområdet

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Fremtiden for el-og gassystemet

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

Energiproduktion og energiforbrug

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Opfølgningg på Klimaplanen

Charles Nielsen, TREFOR Greentech den 31. maj maj :54 1. Energi Resillience

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Vindmøller i Danmark. Møde i Darum 25 februar Niels-Erik Clausen DTU Wind Energy

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Fremtidens brændstof - kan laves af træ

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

50 % VE er ikke målet - det er bare en milepæl på vejen VE-Net workshop 3.feb. 2010

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Verdens bedste energikilde

Energiscenarier for 2030

Varmepumpefabrikantforeningen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Det Fremtidige Energisystem

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

Transkript:

Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of Denmark WWW.CINF.DTU.DK

Hvorfor ændre noget der fungerer? Hvad er Problemet? Mangel på fossile resurser Selvforsynende - Uafhængighed af totalitære styrers forgodtbefindende? Drivhus-effekten? Hvad er løsningen? Vedvarende og bæredygtig energi: Sol { } Ustabile Biomasse Vind og altid varierende Hydrogen kommer ind her som en udjævnende energibærer men er ikke en energikilde

Knaphed på fossile resurser? Kendte Fossile Reserver 1997 (1977) Olie: 141 x 10 9 t (89 x 10 9 t) Naturgas: 130 x 10 9 t (64 x 10 9 t) Kul: 1030 x 10 9 t Reserver/produktion/år Olie 41 år } Faktisk burde 80$ være max. Naturgas 62 år ~ 90 år Kul: 143 år (men energiforbruget vil stige!) Transportsektoren kan køre på naturgas! Kul (naturgas) kan vha. Fischer-Tropsch omsættes til diesel ( -: 700.000 t/år) Forsyningssikkerhed altid et godt argument

Det store eksperiment Allerød perioden

Det store eksperiment 370 ppm CO 2 Allerød perioden Vi er på vej ud i ukendt farvand. Måske andre forklaringer men??

Størrelsen af vort problem Forudsætning: samme carbon mix 1998: 13 TW 2050: 28 TWMængden af fosil brændstoffer hvis CO 2 6 billion people ~9 billion ikke må komme over 750 ppm

Problemets størrelse Verdens energiforbrug er i dag ca. 14 TW og er stigende. Lad os acceptere en fordobling af atmosfærens CO 2 indhold i 2050 (750 ppm) og så skal det falde dvs. ingen yderligere emission: Den eneste måde vi med sikkerhed kan gøre det på i dag er med kernekraft, men det kommer jo med sit eget sæt af problemer: Konventionel fission er der kun 235 U til ca. 12-15 år, formeringsreaktorer vil være nødvendige herefter (Plutonium teknologi) Affaldsproblemet Spredning af kernekraft og dermed potentialet for atomvåben Vi skal med andre ord bygge ca. 7000 2 GW kernekraftværker inden 2050 eller 3 om ugen!!!!

Reduktion af CO 2 Emission Central omsætning af kul/gas 30-40 % energitab CO2 sequestration (skal ske centralt og helst ikke fra røg-gassen) Brint, el og varme: H 2 for transport uden CO 2

The Steam Reforming Process til H 2 Strongly Endothermic Exothermic Ni, 1000 o C CH 4 + H 2 O CO + 3H 2 Cu, 200 o C CO + H 2 O CO 2 + H 2 1 mio. ton CO 2 per year since 1996 Kapaciteten i Utsira er ca. 800 billion ton CO 2 eller 200 år fra Europa

Vedvarende energi nu (2007) Hvordan ser det ud nu: Fossile brændstoffer 83 % Affald 4 % Sol-energi (ustabilt) 0 % Vind-energi (ustabilt) 3 % Bølge-energi (ustabilt) 0 % Geothermisk energi (stabilt) 0 % Biomasse (rimeligt stabilt) 10 % Kernekraft???? 0 % Fusion kunne løse det hele - men hvornår - stadig 50 år?? Man er nødt til at have en energi-buffer, og her kunne brint komme ind! Energi- el- elektrolyse- brint- lager- distribution- brændselscelle- el-energi Men der er show-stoppers:

Vedvarende energi på langt sigt Hele jorden Danmark Human relateret energiforbrug: 3,8E20 J/år 8,2E17 J/år Total solenergi på jord: 3,8E24 J/år ca. 1,6E20 J/år Total elproduktion: 4,6E19 J/år 1,2E17 J/år Vi får altså på årsbasis 200 gange mere end vi bruger (hele jorden 10000) Vindenergi dækker i dag ca. 3%. Vi skal altså have ca. 50 gange så mange vindmøller som i dag eller ca 500 gange Horns rev! Kan man det? Fotosyntesen er ikke særlig effektiv i DK ca 0,3% kan dog komme op på 1% når alt optimalt. Godt til transportsektor Mest effektive er solceller (21-24%) og måske fotokatalyse, men det er alt for kostbar endnu og vil også kræve betydelige arealer. Vi får brug for alle kilder!

Hvis sol-energi høstes med 10% effektivitet 6 arealer på 400x400 km 2 med 3.3 TW hver Middel indstråling: 200 W/m 2 3.3x10 12 W/(2x10 2 W/m 2 x 10% Efficiency) = 1.6x10 11 m2

Så fremtiden kun køre på El + brint Fremtidens CO 2 -fri energiforsyning??? Her er transportsektoren et problem MeoH? Stærkt decentralt Langt sigt CO 2 H 2 Brint distribution og lager Transportsektoren

Elektrolyse Cathode: 2(H + +e - ) H 2 Anode: H 2 O ½ O 2 +2 H + Total: H 2 O ½ O 2 +H 2 G 0 =2.46 ev (1.23 ev/electron) Reversible brændselsceller kunne være måden at udjævne energien fra vindmøller (30%) I DK ~ 20% power fra vind alene ~3 % af det totale Energiforbrug! Horns rev 80 x 2MW

Smart teknologi: Kemisk energi direkte til el Helt forureningsfri Absolut lydløs Potentiel høj effektivitet Måske reversibel Samme gælder i øvrigt batterier Brændselscellen

Brændselscellen er specielt fordelagtig i biler Efficiency 130km/t ~3000rpm belastning Brændselscelle 45% Benzin motor (ca 20-25%) Drop due to internal resistance Bemærk vejtransport udgør 20% af vort energiforbrug Men brændseslcellen er i hård konkurrence med batterier (hybrid biler). Årlig Pt produktion 200 ton Biler: 0,5g Pt per kw lig 4 million biler/år!

Udfordringen i Transportsektoren Der kan udvikles teknologier der gør det mere direkte (Lys til brændsler. Mest sandsynligt er at der produceres elektricitet - Og det er upraktisk med en lang ledning!!! Brint brændselsceller Elektrolyse 70% Kompression 90% Distribution 90% Brændselscelle 45% Kan forbedres Batterier Distribuering 90% Lokal transformator 90% Op/Afladning 80% Total effektivitet 0,7*0,9*0,9*0,45= 25% Svært at lagre Ingen Infrastruktur Total effektivitet 0,9*0,9*0,8 = 65% Kapacitet er et problem Op/Af ladning langsom

Udfordringen I dag får vi så 17% af vor energi fra vedvarende energi. Dette tal skal vokse og vi vil så få mere biomasse som relativt nemt kan laves til flydende brændstof. Mange nye teknologier vil producerer elektricitet som har den store fordel at det kan bruges til alt undtagen transport. Da vi således har 83% som skal erstattes og hvoraf vejtransport kun udgør 20% så lad os bruge vedvarende energi på de 63% hvor elektricitet kan bruges umiddelbart. Pointen er at hvis brinten eller elektriciteten ikke er er lavet fra vedvarende energi er det hele lige meget! Selv bioetanol er yderst tvivlsomt!

Konklusion I Vi vil bruge fossile brændstoffer i mange år endnu! Brint er en energibærer: Ingen brint resurser! Elektricitet er formodentlig primær energibæreren Vi får brug for alle energikilder: Vind, sol, bølger, bio... Brændselsceller er potentielt effektive og forureningsfrie. (Hvis brinten altså fremstilles rigtigt) Platin metaller vil blive en showstopper Manglende effektive brintlagringsmetoder Transportsektoren er problematisk: Energieffektivitet ~0,3 bedre for batterier, men igen er modne til at tage over.

Konklusion II Vedvarende energi skal hjælpes! Fossile brændstoffer er for rigelige og billige. Vedvarende energi bør bruges hvor vi fortrænger mest CO 2 (prissæt CO 2 ) og løsningerne skal være globale Demonstration har naturligvis sin berettigelse, men bør være særdeles velgennemtænkte. Hvor fortrænger man mest CO 2? Hvorfor skal hvert Europæisk land vise at de kan lave en brintbil? Vindmøller giver mening hvis og når CO 2 prissættes højere og internationalt. 5212 vindmøller støttes med 315.000 DKK per styk/år (2007)