Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS

Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS Juni 2004

Førstegangsaflæggelse af årsrapport efter IFRS IFRS 2005 First time adoption of International Financial Reporting Standards

Udgiver: PricewaterhouseCoopers Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Produktion: PwC InHouse Tryk: Datagraf Auning A/S Oplag: 3.000 ISBN: 87-983098-3-8 2004 PricewaterhouseCoopers. All rights reserved. PricewaterhouseCoopers refers to the Danish firm of PricewaterhouseCoopers. 2. udgave

Indhold 1. Indledning... 7 2. Overgangen til IFRS ledelsesmæssige overvejelser... 9 2.1. Regelsættet for aflæggelse af årsrapporter i børsnoterede selskaber... 9 2.2. Forskelle mellem IFRS og dansk regnskabspraksis... 11 2.3. Valg af overgangstidspunkt og kommunikation til aktiemarkedet... 14 2.4. Indvirkningen på låneaftaler, udbytte m.v.... 15 2.5. Andre ledelsesmæssige overvejelser... 16 3. Hvilke selskaber er omfattet af pligten til at aflægge årsrapport efter IFRS?... 17 4. Hvilke selskaber skal benytte IFRS 1 om førstegangsanvendelse af de internationale regnskabsstandarder?... 19 5. Reglerne for førstegangsanvendelse af IFRS... 21 5.1. De generelle principper... 21 5.2. Overgangsdato og rapporteringsdato... 22 5.3. Hvilke standarder skal benyttes i overgangsåret?... 22 5.4. Reglerne om indregning og måling i åbningsbalancen... 24 5.5. Anvendelsen af regnskabsmæssige skøn og estimater... 24 5.6. Hoved- og nøgletalsoversigt... 25 6. Udvalgte praktiske problemstillinger ved udarbejdelsen af åbningsbalancen efter IFRS... 27 6.1. Materielle anlægsaktiver (IAS 16, senest ændret i december 2003)... 28 6.2. Leasing (IAS 17, senest ændret i december 2003)... 28 6.3. Personaleydelser (IAS 19)... 29 6.4. Valutaomregning (IAS 21, senest ændret i december 2003)... 31 6.5. Kapitalisering af låneomkostninger (IAS 23)... 33 6.6. Koncernregnskaber (IAS 27, senest ændret i december 2003)... 34 6.8. Regnskabsmæssig behandling af investeringer i joint ventures (IAS 31, senest ændret i december 2003)... 35 6.9. Klassifikation af gælds- og egenkapitalinstrumenter (IAS 32, senest ændret i december 2003)... 36 6.10. Nedskrivning af aktiver (IAS 36, senest ændret i marts 2004)... 37 6.11. Immaterielle aktiver (IAS 38, senest ændret i marts 2004)... 37

6.12. Indregning og måling af finansielle instrumenter (IAS 39, senest ændret i marts 2004)... 39 6.13. Aktiebaseret aflønning (IFRS 2)... 43 6.14. Virksomhedssammenslutninger (IFRS 3)... 44 6.15. Anlægsaktiver der besiddes med henblik på videresalg og ophørte aktiviteter (IFRS 5)... 47 6.16. Oplysninger... 47 7. Lempelsesmuligheder i IFRS 1... 51 7.1. Materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver og investeringsejendomme (IAS 16, IAS 38 og IAS 40)... 51 7.2. Pensionsforpligtelser (IAS 19)... 52 7.3. Valutakursomregning af udenlandske enheder med en anden funktionel valuta end moderselskabets (IAS 21)... 53 7.4. Klassifikation af sammensatte finansielle instrumenter (IAS 32)... 53 7.5 Sammenligningstal vedrørende transaktioner omfattet af IAS 39... 54 7.6. Ophør med indregning af finansielle instrumenter (IAS 39)... 54 7.7. Aktiebaseret aflønning (IFRS 2)... 55 7.8. Virksomhedssammenslutninger (IFRS 3)... 55 7.9 Anlægsaktiver, der besiddes med henblik på videresalg (IFRS 5)... 60 8. Oplysninger og præsentation af ændringerne i overgangsåret... 61 9. Delårsrapporter i overgangsåret... 63 10. Proces ved overgang til IFRS... 65 10.1 Fase 1 Forstudie... 66 10.2. Fase 2 Etablering og gennemførelse af den indledende konverteringsproces... 66 10.3. Fase 3 Ekstern rapportering... 67 Appendiks 1 Eksempel på præsentation af praksisændringer i den første IFRS årsrapport (2005)... 69 Appendiks 2 Eksempler på anvendelse af undtagelsesbestemmelserne for regnskabsmæssig afdækning... 73 Appendiks 3 Eksempel på anvendelse af undtagelsesbestemmelsen for virksomhedssammenslutninger... 77 Andre regnskabspublikationer fra PricewaterhouseCoopers... 81

1. Indledning I februar 2004 gennemførte Folketinget en række ændringer af årsregnskabsloven. Disse ændringer implementerede bl.a. regler om brug af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i børsnoterede selskabers årsregnskaber. Hertil kommer regler om andre virksomheders brug af IFRS. De vedtagne regler supplerer derved EU s IFRS-forordning, der i forvejen foreskriver, at børsnoterede selskabers koncernregnskaber skal aflægges efter IFRS fra og med 2005. De nye regler indebærer, at børsnoterede selskabers årsregnskab foruden koncernregnskabet også skal aflægges efter IFRS. Kravet for årsregnskabet gælder dog først fra og med 2009. Indtil da kan årsregnskabslovens regler følges i årsregnskabet. For andre virksomheder end børsnoterede indebærer reglerne, at disse virksomheder frivilligt kan vælge at følge IFRS. Også her gælder, at såfremt IFRS følges i koncernregnskabet, skal også årsregnskabet fra og med 2009 aflægges efter IFRS. Har et selskab alene noteret gældsinstrumenter og ikke aktier på en børs, udskydes kravet om IFRS i koncernregnskabet i alle tilfælde til 2007. Det må forventes, at enkelte internationalt orienterede ikke-børsnoterede virksomheder vil benytte muligheden for at aflægge IFRS-årsrapporter. Det forhold, at der er tale om et sæt globale standarder, som i højere grad giver mulighed for at sammenligne indtjening og udvikling med andre virksomheder inden for samme branche, vil nemlig skabe et bedre grundlag for tiltrækning af nye investorer eller forretningspartnere. IASB udsendte i juni 2003 udsendt en ny standard IFRS 1, First-time Adoption of International Financial Reporting Standards som regulerer førstegangsanvendelsen af IFRS. Et hovedformål med IFRS 1 er at sikre, at de mange europæiske virksomheder, der skal overgå til at aflægge koncernregnskab efter IFRS fra 2005, kan gøre dette på en ensartet, men samtidig ikke alt for byrdefuld måde. Formålet med denne publikationen er at give en oversigt over regelsættet ud fra en praktisk synsvinkel og at bidrage med generelle overvejelser om overgangen, herunder de ledelsesmæssige overvejelser som en effektiv overgang vil kræve. Siden udsendelsen af IFRS 1 har IASB udsendt en række nye og ændrede standarder. I den sammenhæng er nogle af bestemmelserne i IFRS 1 ændret. I denne 2. udgave af publikationen er disse ændringer indarbejdet. 7

Vi håber, at publikationen kan være til hjælp i de virksomheder, som skal overgå til IFRS. For en nærmere gennemgang af de seneste ændringer af de internationale regnskabsstandarder henvises til PricewaterhouseCoopers publikation IFRS 2005 bliv klar til de internationale regnskabsstandarder. Har De spørgsmål eller bemærkninger, er De velkommen til at kontakte PricewaterhouseCoopers Regnskabsfaglige afdeling på telefon 3945 3945. PricewaterhouseCoopers 8

2. Overgangen til IFRS ledelsesmæssige overvejelser 2.1. Regelsættet for aflæggelse af årsrapporter i børsnoterede selskaber Med den nye årsregnskabslov og udsendelsen af en række nye danske regnskabsvejledninger er der på de fleste områder skabt overensstemmelse mellem dansk regnskabspraksis og IFRS. På en del områder har IFRS dog betydeligt mere detaljerede regler. Det indebærer, at der i mindre grad er mulighed for fortolkning. I enkelte tilfælde er der konflikter mellem IFRS og årsregnskabsloven hhv. de danske regnskabsvejledninger. Hertil kommer, at IASB har igangsat et omfattende program for udstedelse af nye standarder og ajourføring af eksisterende standarder. Et væsentligt formål med programmet er at opnå overensstemmelse med US GAAP. Moderniseringsprogrammet vil sandsynligvis føre til et forøget antal forskelle i forhold til de nuværende danske regler. 2.1.1. Aflæggelse af årsrapport indtil 2004 De børsnoterede selskaber, der vælger at overgå til IFRS inden 2005, vil fortsat være omfattet af årsregnskabslovens regnskabsbestemmelser og indtil Københavns Fondsbørs måtte fastsætte andet bestemmelserne i de danske regnskabsvejledninger. I de få tilfælde, hvor der opstår en væsentlig konflikt mellem årsregnskabsloven og IFRS, må selskabet nødvendigvis vælge IFRS bestemmelse på det pågældende område, eftersom fuld overholdelse af IFRS er en betingelse for, at en virksomhed kan anses for at aflægge årsrapport efter IFRS. En fravigelse af årsregnskabslovens enkeltbestemmelser med henblik på at opnå overensstemmelse med IFRS synes da også at opfylde de kvalitetskrav, som loven har opstillet til, hvorledes selskabet bedst opnår et retvisende billede. I den konkrete situation kan der derfor være grundlag for at fravige de pågældende bestemmelser i loven. En sådan fravigelse skal beskrives udførligt. Som led i beskrivelsen skal selskabet begrunde, hvorfor årsregnskabslovens regler ikke fuldt ud overholdes. Herunder skal den beløbsmæssige indvirkning af fravigelsen på selskabets aktiver, passiver, den finansielle stilling samt resultatet oplyses. Denne beskrivelse kan hensigtsmæssigt placeres på et fremtrædende sted i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis. På en række områder indeholder IFRS mere restriktive bestemmelser end årsregnskabsloven. Tilsvarende kan der på enkelte områder findes mere lempelige bestemmelser i de danske regnskabsvejledninger end i IFRS. Disse bestemmel- 9

ser er i sagens natur uproblematiske for de danske selskaber, eftersom de blot skal følge de mere restriktive IFRS-regler. På enkelte områder giver IFRS valgmuligheder, hvoraf den ene metode vil være i strid med årsregnskabsloven. Dette vil heller ikke medføre særlige problemer for selskaberne, eftersom de blot kan vælge den metode, som ikke er i strid med loven. 2.1.2. Aflæggelse af årsrapport fra og med 2005 For regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2005 eller senere, vil de børsnoterede selskaber generelt være undtaget fra årsregnskabslovens indregnings-, målings- og oplysningsbestemmelser i deres koncernregnskab. Det er dog inden for forordningens rammer muligt at fastsætte yderligere nationale krav på områder, der ikke reguleres af IFRS. De supplerende krav må imidlertid ikke være af en sådan karakter, at de indskrænker valgmulighederne i IFRS. I EU-regi drøftes mulighederne for supplerende krav for øjeblikket. Det må forventes, at de alene vil omfatte oplysningsbestemmelser, herunder krav til ledelsesberetningen og oplysninger af betydning for vurderingen af Corporate Governance, f.eks. oplysninger om beslutningsstrukturen, aktionærinvolvering og risikostyringssystemer. Det forventes, at en kommende bekendtgørelse om de yderligere krav, som danske virksomheder, der skal aflægge IFRS-årsrapport skal overholde, bl.a. vil opretholde bestemmelserne om f.eks. ledelsespåtegning, ledelsesberetning, revisionspåtegning og bestemmelserne om offentliggørelse og undersøgelse af årsrapporter m.v. Endvidere må det forventes, at der vil blive stillet yderligere oplysningskrav, herunder om aktionærforhold, dattervirksomheder og associerede virksomheder, om egne aktier m.v. Vælger en virksomhed frivilligt at anvende IFRS f.eks. i moderselskabsregnskabet vil der gælde de samme regler. Så snart der foreligger en afklaring af, hvilke supplerende krav der stilles, vil vi informere herom i vort elektroniske nyhedsbrev Fagligt Fokus (www.fagligtfokus.dk). Kravene forventes fortsat i 2. halvdel af 2004. 2.2. Forskelle mellem IFRS og dansk regnskabspraksis I det følgende omtales kort eksempler på forhold, der kan give anledning til væsentlige forskelle mellem den nuværende regnskabspraksis og regnskabspraksis under IFRS. Omfanget af forskelle afhænger naturligvis af den konkrete virksomheds forhold. 10

2.2.1. Indregning og måling i balance og resultatopgørelse IFRS indeholder en koncerndefinition, som kan indebære, at omfanget af konsolideringen i koncernregnskabet kan være forskelligt fra dansk praksis. IFRS koncerndefinition er udelukkende baseret på økonomisk kontrol, mens den efter årsregnskabsloven er en kombination af økonomisk og juridisk kontrol. Det indebærer f.eks., at en såkaldt Special Purpose Entity (SPE) dvs. en virksomhed, der er etableret med et afgrænset og nøje defineret formål, og som besiddes af en eller flere tredjemænd i henhold til IFRS skal anses som en dattervirksomhed af det regnskabsaflæggende selskab, hvis det reelt er det, der har kontrollen over virksomheden og dermed de fordele og risici, der knyttes til ejerskabet heraf. Sådanne SPE er ses f.eks. benyttet i forbindelse med leasingarrangementer. Omvendt betragtes en virksomhed, over hvilken det regnskabsaflæggende selskab besidder flertallet af stemmerettigheder, men hvor det alligevel ikke kan udøve bestemmende indflydelse, ikke som en dattervirksomhed efter IFRS. Det kan være tilfældet, når der foreligger en aftale med de øvrige aktionærer om, at indflydelsen udøves i fællesskab. IFRS indeholder detaljerede og restriktive krav til, hvornår regnskabsmæssig afdækning (sikring) kan benyttes. Reglerne kan medføre, at et selskab ikke læn- gere kan benytte regnskabsmæssig afdækning på visse transaktionstyper. Hertil kommer, at en del selskaber formentlig vil overveje, om de vil ofre de betydelige ressourcer, som kan være nødvendige for at leve op til IFRS dokumentationskrav m.v. Alternativet til at leve op til disse krav er accept af, at de ikke længere kan benytte regnskabsmæssig afdækning og dermed alt andet lige vil være udsat for en større resultatmæssig eksponering for udsving i f.eks. valutakurser og rentesatser. IFRS indeholder detaljerede bestemmelser om, hvornår et finansielt instrument udgår af balancen. Det kan f.eks. være relevant ved factoring-ordninger og lignende finansieringsordninger eller ved salg af værdipapirer med tilbagekøbspligt eller -ret. Reglerne er komplekse og vil f.eks. kunne medføre, at aktiver, der under den hidtidige regnskabspraksis er klassificeret som off-balance-sheet poster, skal indregnes i balancen. IFRS indeholder regler om opdeling af såkaldte sammensatte finansielle instrumenter, dvs. instrumenter, der har såvel et egenkapital- som et gældselement. Det får bl.a. den konsekvens, at konvertible obligationer skal opdeles i en optionsdel, der skal klassificeres som egenkapital, og en gældsdel, der klassificeres som en forpligtelse. At kreditor har mulighed for konvertering til selskabskapital indebærer, at selskabet kan opnå et lavere forrentet lån, f.eks. med en effektiv 11

rente på 5% i stedet for normalt 7%. Fordelen for selskabet svarer til værdien af optionselementet i instrumentet. Opdelingen medfører, at virksomheden indregner en større renteomkostning målt i procent af lånet, end den ville have gjort, hvis denne opdeling ikke var foretaget. Aktiebaseret aflønning indregnes i resultatopgørelsen til dagsværdi over den periode, hvor medarbejderne opnår den endelig ret til de pågældende instrumenter efter følgende principper: Er der tale om aktie- og tegningsoptionsordninger, hvor medarbejderen ikke kan kræve kontant differenceafregning, opgøres dagsværdien (på grundlag af en optionsværdiansættelsesmodel) på tildelingstidspunktet og indregnes som en omkostning over optjeningsperioden, dvs. fra tildelingstidspunktet indtil det tidspunkt, hvor medarbejderne opnår endelig ret til optionerne. Omkostningen modposteres på egenkapitalen. Der reguleres ikke for efterfølgende kursudsving på de underliggende aktier, således at sådanne udsving ingen indvirkning har på den samlede omkostning, der indregnes i resultat opgørelsen Er der tale om ordninger, der giver medarbejderne ret til kontant udbetaling hvad enten der er tale om fantomaktieordninger eller aktie-/tegningsoptionsordninger, hvor medarbejderen har ret til at vælge kontant differenceafregning i stedet for at købe eller tegne aktier indregnes disse i balancen som forpligtelser og måles løbende til dagsværdi (på grundlag af en optionsværdiansættelsesmodel). Det indebærer, at efterfølgende kursudsving på de underliggende aktier har indvirkning på den samlede omkostning, der indregnes i resultatopgørelsen Ved tildeling af medarbejderaktier omkostningsføres forskellen mellem tegningskursen og markedskursen på tildelingstidspunktet. Omkostningen modposteres på egenkapitalen. Der er netop udsendt en ny standard om virksomhedssammenslutninger, som medfører væsentlige ændringer til den regnskabsmæssige behandling heraf. De væsentligste ændringer er: Alle virksomhedssammenslutninger skal behandles efter overtagelsesmetoden, dvs. det er ikke længere tilladt bortset fra ved koncerninterne sammenslutninger at sammenlægge virksomhederne til bogførte værdier Der skal ikke længere afskrives på goodwill. I stedet skal goodwill underkastes en årlig nedskrivningstest Immaterielle aktiver skal i højere grad end hidtil indregnes som aktiver adskilt fra goodwill. 12

Negativ goodwill skal indtægtsføres straks Omstruktureringshensættelser baseret på det overtagende selskabs planer kan ikke længere indregnes i overtagelsesbalancen. Endvidere kan en netop udsendt standard vedrørende anlægsaktiver, der besiddes med henblik på videresalg, medføre forskelle i forhold til nuværende regnskabspraksis. De nye bestemmelser kan medføre, at der generelt er flere aktiver og aktiviteter, der skal præsenteres som ophørende/ophørte. Omvendt vil det tidspunkt, fra hvilket de skal præsenteres som sådanne, sædvanligvis blive udskudt i forhold til de nuværende regler. Endvidere medfører de nye regler, at dattervirksomheder, der udelukkende besiddes med henblik på videreoverdragelse, ikke længere kan holdes ude af konsolideringen. I stedet præsenteres aktiverne hhv. forpligtelserne i ét beløb på hhv. aktiv- og passivsiden. IFRS indeholder detaljerede bestemmelser om, hvorledes ydelsesbaserede pensionsforpligtelser dvs. pensionsordninger, hvor virksomheden garanterer medarbejderen en bestemt pension og samtidig påtager sig risikoen på pensionstilsagnet skal indregnes og måles. Dette område er først og fremmest af praktisk betydning for virksomheder med udenlandske datterselskaber, eftersom der ikke i Danmark er praksis for at etablere ordninger, hvor virksomheden bærer nogen form for risiko. Der er set eksempler på, at IFRS regler kan have en ganske betydelig indvirkning på størrelsen af forpligtelsen. 2.2.2. Præsentations- og oplysningskrav IFRS indeholder ikke på samme måde som årsregnskabsloven krav til en bestemt opstillingsform af resultatopgørelse, balance m.v. Omvendt indeholder den specifikke krav til, hvilke poster, der må og kan medtages, ligesom visse poster klassificeres anderledes. IFRS indeholder oplysningskrav, der går ud over bestemmelserne i årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Det gælder bl.a.: Finansielle instrumenter, herunder regnskabsmæssig afdækning Nedskrivning af aktiver Pensionsforpligtelser Segmentoplysninger Oplysning om ophørende/ophørte aktiviteter. 13

2.3. Valg af overgangstidspunkt og kommunikation til aktiemarkedet Med udsendelsen af en lang række nye standarder og ændringer til eksisterende standarder har IASB nu fået etableret den såkaldte stable platform. Det betyder, at regelsættet, der gælder for 2005, nu er endeligt fastlagt. I det omfang det er tidsmæssigt muligt, vil der således ikke være nogen umiddelbare ulemper forbundet med at overgå i 2004 frem for at vente til 2005. Henset til, at der er tale om et betydeligt antal ændringer til regelsættet, er det dog vigtigt, at man har det fornødne overblik over alle ændringer, inden man overgår. Selskabet bør nøje overveje, hvorledes en overgang til IFRS skal meddeles til aktiemarkedet. Det kan være hensigtsmæssigt først at meddele dette på et tidspunkt, hvor selskabet har så stor klarhed over de regnskabsmæssige konsekvenser ved overgangen, at det er muligt at opgøre indvirkningen på resultat, balance og egenkapital for det igangværende regnskabsår. I den sammenhæng skal man være opmærksom på den i december 2003 udsendte anbefaling fra CESR (den af EU-kommissionen nedsatte komité for fondsbørsregulatorer) til sine medlemmer dvs. de europæiske fondsbørser om den information, der anses for at være passende og nyttig i forbindelse med børsnoterede selskabers overgang til de internationale regnskabsstandarder. I henhold til denne anbefaling bør der i 2004-årsrapporten oplyses om den beløbsmæssige effekt af overgangen til IFRS, selv om overgangen først sker i 2005. Er dette ikke muligt, bør der som minimum gives generelle oplysninger om hvorvidt virksomheden er med processen. Endvidere bør de væsentligste forskelle, som er identificeret, angives. For virksomheder, der overgår i 2005, anbefaler CESR, at indregning og måling følger IFRS i hele 2005, dvs. også i den første delårsrapport, der aflægges i 2005. Vælger et selskab, der overgår i 2005, at meddele sin overgang i forbindelse med afgivelse af årsregnskabsmeddelelsen for 2004, vil årsregnskabsmeddelelsens tal naturligvis fortsat være efter hidtidig praksis. Imidlertid bør udmeldingen om den forventede udvikling baseres på IFRS-regnskabspraksis, da det ellers kan være nødvendigt efterfølgende at justere til det forventede resultat alene som følge af en ændret regnskabspraksis. Endvidere bør den talmæssige indvirkning på den netop afsluttede årsrapport oplyses. Vælger selskabet derimod at meddele overgangen ved aflæggelse af den første kvartalsrapport i overgangsåret, vil regnskabstallene i sagens natur være efter 14

ny praksis. Aflæggelse af delårsrapport er omfattet af IAS 34. For tiden er anvendelse af denne standard frivillig, men det forventes, at der på EU-niveau vil komme krav herom. Det forventes dog, at de enkelte fondsbørser kan vente med kræve dette indtil 2006. Aflægges delårsrapporten efter IAS 34, skal den indeholde en række afstemninger af regnskabstallene for det foregående regnskabsår i forhold til den hidtidige regnskabspraksis eller en henvisning til et andet dokument, hvor denne afstemning er medtaget. Der henvises til afsnit 9, der omhandler krav til indholdet af delårsrapporter i overgangsåret, hvis man vælger at følge IAS 34. En alternativ model vil være at meddele overgangen i årsregnskabsmeddelelsen uden angivelse af indvirkningen på årsrapportens tal og i stedet udsende en separat fondsbørsmeddelelse inden offentliggørelsen af den første kvartalsrapport i det nye regnskabsår omhandlende overgangen. En sådan meddelelse vil indeholde en beskrivelse af ændringerne i den anvendte regnskabspraksis, afstemninger mellem gammel og ny praksis og en angivelse af det forventede resultat under den nye praksis. Metoden har den fordel, at angivelse af regnskabstal under den nye praksis holdes helt adskilt fra den eksisterende praksis. 2.4. Indvirkningen på låneaftaler, udbytte m.v. En ændret regnskabspraksis kan have indvirkning på finansielle nøgletal, som afgør rentesatsen på et lån, eller om en låneaftale kan forlænges. Det må nøje undersøges, om overgangen til IFRS kan medføre, at visse af disse lånebetingelser ( debt covenants ) bliver påvirket i negativ retning. Det kan f.eks. være balancesummen og dermed soliditetsgraden, der ændres væsentligt som følge af ændringer i konsolideringsomfanget (f.eks. medtagelse af Special Purpose Entities). Der kan ligeledes forekomme en forskydning mellem resultat før finansielle poster (EBIT) og de finansielle poster. Vurderes det, at den ændrede regnskabspraksis kan få en negativ indvirkning på selskabets lånebetingelser, bør selskabet på forhånd sikre sig, at kreditgiver accepterer en fortsat opgørelse på grundlag af den hidtidige praksis, eller mere hensigtsmæssigt at lånebetingelserne justeres, så der tages hensyn til effekten af den ændrede regnskabspraksis. Den ændrede regnskabspraksis kan ligeledes have indvirkning på en bonusaflønning over for ledelse og medarbejdere. Også her forekommer det hensigtsmæssigt i god tid at ændre de indgåede aftaler. Vælger et selskab at aflægge moderselskabsregnskabet efter IFRS, kan en ændret regnskabspraksis også få betydning for størrelsen af de frie reserver i årsregnskabet. Derved ændres det beløb, der kan uddeles som udbytte, eller som kan benyttes til opkøb af egne aktier. 15

Overgangen til IFRS kan endvidere have en afledt effekt på, hvorledes sædvanlige kommercielle aftaler bør indgås. Indgås sådanne aftaler på forkerte betingelser, kan det nemlig have utilsigtede regnskabsmæssige konsekvenser. Det gælder f.eks. indgåelse af bindende aftaler (køb, salg, løbende ydelser) i tredjelandsvaluta, dvs. i en valuta, som hverken er danske kroner eller modpartens valuta. Et sådant valutaelement skal nemlig skilles ud og behandles som en valutaterminskontrakt med en deraf afledt indvirkning på resultatopgørelsen. Er denne problemstilling relevant for virksomheden, bør den overveje en politik om, at sådanne aftaler som udgangspunkt ikke må indgås i en tredjelandsvaluta. Alternativt kan den have en politik om at indgå terminskontrakter til sikring imod værdiudsving i sådanne tilfælde. 2.5. Andre ledelsesmæssige overvejelser Overgangen til IFRS kan være en yderst ressourcekrævende proces og vil ofte omfatte betydelige dele af virksomheden, såvel hvad angår berørte forretningsenheder som funktioner. Det er væsentligt, at ledelsen på forhånd bevilger de nødvendige ressourcer. Det er ligeledes væsentligt, at ledelsen bidrager til at skabe forståelse for betydningen af projektet. Denne forståelse skal ikke alene skabes hos den centrale regnskabsfunktion, men også hos de driftsfunktioner, der bliver berørt i form af ændringer i systemer, processer og procedurer, herunder løbende rapportering og budgettering. Det omfatter først og fremmest datterselskaber, men kan f.eks. også omfatte udviklingsfunktionen og treasuryfunktionen. Det må også tidligt i processen overvejes, om virksomheden har den tilstrækkelige kompetence internt, eller om det er nødvendigt med ekstern bistand. I disse overvejelser indgår også vurdering af hvilket kompetenceniveau, der er nødvendigt i de enkelte forretningsenheder, f.eks. i udenlandske datterselskaber. Det er endvidere væsentligt at have et beredskab, der sikrer, at konsekvenserne af nye standarder og udkast hertil løbende identificeres. Det gælder både vedrørende effekten på regnskabstallene som på indvirkningen på systemer og processer. Også her må det overvejes, om beredskabet skal etableres internt, eller om der i et vist omfang skal søges ekstern bistand. 16

3. Hvilke selskaber er omfattet af pligten til at aflægge årsrapport efter IFRS? EU-forordningen omfatter alle selskaber, hvis aktier er noteret på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads i et EU- eller EØS-land. Endvidere omfatter den alle selskaber, hvis obligationer eller andre gældsinstrumenter er noteret på en sådan fondsbørs. Forordningen omhandler alene aflæggelse af koncernregnskaber for børsnoterede selskaber. Forordningen træder i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2005 og senere. Det er muligt for de enkelte medlemsstater at supplere forordningens krav med krav om, at også børsnoterede selskabers årsregnskaber skal aflægges efter IFRS fra og med 2005. Tillige gælder for andre end børsnoterede selskaber, at medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at også disses årsregnskaber og/eller koncernregnskaber skal følge IFRS. I Danmark er forordningen implementeret således: Børsnoterede selskaber Koncernregnskabet skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2005 eller senere. Har selskabet alene noteret gældsinstrumenter på fondsbørsen i praksis obligationer kan selskabet vente til regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2007 eller senere. Årsregnskabet for børsnoterede selskaber skal også aflægges efter de internationale regnskabsstandarder. Dette krav træder dog først i kraft for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2009 eller senere. Øvrige selskaber Kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskab og koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Fra 2009 kræves dog, at såfremt koncernregnskabet aflægges efter de internationale standarder, skal årsregnskabet også aflægges efter standarderne. 17

4. Hvilke selskaber skal benytte IFRS 1 om førstegangsanvendelse af de internationale regnskabsstandarder? IFRS 1 er trådt i kraft for regnskabsår, der påbegyndtes 1. januar 2004. De virksomheder, der overgår til IFRS fra og med 2004, skal således benytte standarden. IFRS 1 finder anvendelse ved udarbejdelsen af den første årsrapport, som et selskab aflægger efter de internationale regnskabsstandarder. Den første årsrapport, som et selskab aflægger i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, er den første offentligt tilgængelige årsrapport, som: opfylder alle de relevante bestemmelser i de internationale regnskabsstandarder og tilhørende fortolkningsbidrag (SIC/IFRIC), og hvor det i årsrapporten udtrykkeligt angives, at den er aflagt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (jf. IAS 1 s krav herom). Har et selskab således tidligere aflagt årsrapport i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, men ikke udtrykkeligt angivet dette i årsrapporten, er selskabet at anse som en førstegangsaflægger. Samme forhold er gældende, hvor et selskab tidligere har fulgt alle bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder på nær en enkelt standard, f.eks. kravet om segmentoplysninger eller kravene til finansielle instrumenter. Det samme gælder, hvor der i det hele refereres til standardernes indregnings- og målingsbestemmelser, men hvor ikke alle oplysningskrav er opfyldt. Først det år, hvor selskabet opfylder alle kravene og positivt angiver dette i årsrapporten, anses årsrapporten som aflagt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Modsat finder bestemmelserne i IFRS 1 ikke anvendelse, når et selskab allerede er overgået til IFRS og har udarbejdet den første årsrapport efter disse regler, og det positivt er angivet, at denne årsrapport er udarbejdet efter IFRS. Et datterselskab kan i tidligere perioder have rapporteret til sit moderselskab efter IFRS, uden selv at have udarbejdet en årsrapport efter IFRS. Det kan have været tilfældet, hvis moderselskabet har aflagt årsrapport efter IFRS. Her finder IFRS 1 anvendelse for den første årsrapport, som datterselskabet aflægger i henhold til IFRS, eftersom denne ikke tidligere har aflagt sin egen årsrapport efter IFRS. Standarden indeholder dog en lempelsesmulighed, hvorefter datter- 19