DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

Relaterede dokumenter
Vedr.: Høring vedr. forslag til revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter ved Fyn

Institut for Akvatiske Ressourcer

Udkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.

STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Information om særlige regler gældende for fiskeri i Mariager Fjord. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) Samlet aktivitet for Ferskvand

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering

kr kr 2013-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering

Referat af møde i 7 udvalget og møde om fiskeriregulering i Nybøl Nor 2. februar 2016

Handlingsplan 2009 Bilag 1. kr kr 2008-budget

Miljøudvalget L 44 Bilag 1 Offentligt

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Handlingsplan for Fiskeplejen 2015

Temadag om Handlingsplanen for Fiskepleje Flemming Kjærulf Landssekretær DAFF

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Status for havørredbestande på Sjælland, del 2

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 13. november 2012

Vedrørende: Kommentarer til de to fiskeribekendtgørelser for Sjælland og Lolland- Falster

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Projekt hvor bliver havørrederne af?

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni Institution: Fiskeridirektoratet

Handlingsplan for Fiskeplejen 2014

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

NOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241

Handlingsplan 2017 Bilag 1. Økonomisk oversigt. kr kr 2016-budget. Fiskepleje til disposition: (Minimum)

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

Hvor bliver havørrederne af i Gudenå?

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) / FAX (+299)

Handlingsplan 2018 Bilag 1. kr kr 2017-budget

Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune

UDKAST. Bekendtgørelse om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand fra 2009 og følgende år

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 25. marts 2015

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Fiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.

kr kr 2018-budget Fiskepleje til disposition: Fiskepleje samlede udgifter:

Handlingsplan for Fiskeplejen 2012

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Statusrapport for okkerrensningsprojekt vedr.

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st

Badevandsprofil for Egernsund i Sønderborg Kommune

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet. Lyst- og fritidsfiskere NY.PP 28/07/03 9:06 Side 17

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Dato: 27. oktober 2015 Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje ( 7-udvalget) Sagsnr.:

Handlingsplan for Fiskeplejen 2011

Fiskeri i vandløb med bestande af laks

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 15. juni Institution: Fiskeridirektoratet

Badevandsprofil for Rinkenæs Nederby i Sønderborg Kommune

Ulovligt garnfiskeri. langs de danske kyster. Danmarks Sportsfiskerforbund

Handlingsplan for Fiskeplejen 2017

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7 udvalget den 25. juni 2014

Handlingsplan for Fiskeplejen 2016

Værdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

LEJEKONTRAKT. mellem. Kolding Kommune og Kolding Sportsfiskerforening. vedrørende fiskeret i Harte - Donssøerne. Teknisk Forvaltning

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Handlingsplan for Fiskeplejen 2010

Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb

Dansk Amatørfiskerforening Dansk Fritidsfiskerforbund Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den september 2012

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvæksområder i Skallebæk

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Indtjeningen vil relativt let kunne fordobles hvis en række tiltag gennemføres:

Stort fokus på laksefiskeriet

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Husk fisketegn og fornuftig påklædning KNÆK OG BRÆK. FISKESPOTS Langs kysten i Haderslev Kommune

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider.

Stallingen en spændende laksefisk

Badevandsprofil Helnæs Sommerland NØ

Transkript:

NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor NaturErhvervstyrelsen har ved mail af 8. april 2015 anmodet om biologisk rådgivning fra DTU Aqua i forbindelse med mulige fiskerireguleringstiltag i Nybøl Nor. Efterfølgende har et udkast til bekendtgørelse vedr. fiskeriet i Nybøl Nor været i høring i perioden 30. oktober 27. november. Høringen har givet anledning til at NaturErhvervstyrelsen d. 22. december og igen d. 4. januar har fremsendt yderligere ønsker om biologisk rådgivning. Af hensyn til læsbarheden har DTU Aqua valgt at lægge de nye spørgsmål og svar i forlængelse af det oprindelige notat. Biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor af 14. apr. 2015 NaturErhvervstyrelsen har ved mail af 8. april anmodet om biologisk rådgivning fra DTU Aqua i forbindelse med mulige fiskerireguleringstiltag i Nybøl Nor. 1: En biologisk vurdering af hvorledes et tiltag, hvor der indføres to områder (vist på det indsatte kort) med garnforbud i perioden 16. september til 15. marts, vil påvirke fiskebestandene. Der ønskes en vurdering af betydningen for laksefisk samt for andre arter. 2: En biologisk vurdering af hvorledes et tiltag, hvor der indføres et maksimalt antal garn på tre og max tre ruser for alle fiskere, vil påvirke fiskebestandene. Der ønskes en vurdering af betydningen for laksefisk samt for andre arter. 3: En biologisk vurdering af hvorledes et tiltag, hvor der indføres en bag limit på max to havørred pr. fisker pr dag vil påvirke fiskebestandene. Der ønskes en vurdering af betydningen for laksefisk samt for andre arter. Danmarks Tekniske Universitet Charlottenlund Slot Tlf. 35 88 33 00 www.aqua.dtu.dk Institut for Jægersborg Allé 1 Fax 35 88 33 33 Akvatiske Ressourcer 2920 Charlottenlund

Nybøl Nor opstod under seneste istid som et dødishul. I forhold til sin størrelse er det forholds dybt (8 9 m) og over store dele med en forholdsvis smal bredzone. Nybøl Nor afvander til Flensborg Fjord via Egernsund (Fig. 1). Den østligste del af noret er mere lavvandet. I Nybøl Nor foregår fiskeri efter bl.a. ål, ålekvabbe, torsk, fladfisk og havørred. Fiskeriet foretages af Bierhvervs- fritids- og lystfiskere. Figur 1. Nybøl Nor har tilløb af tre mindre vandløb: Hundsbjerg Bæk, Fiskbæk og Adsbøl Bæk. Alle tre vandløb rummer en ørredbestand og udløbene er omfattet af et helårligt fredningsbælte (fig. 2). Havørred trækker til og fra gydeområderne i vandløbene hele året, men det mest koncentrerede træk foregår i efterårsmånederne. Før og efter indtrækket i ferskvand tager de ofte ophold i nærtliggende kystnære områder. Figur 2. 2

Fælles for de tre forslag er at de alle vurderes at ville medføre en direkte eller indirekte begrænsning i fangsten af havørred. Det skal bemærkes, at en begrænsning af fangsten af havørred, uanset hvordan fangsten foregår, vil have en positiv effekt på bestanden. DTU Aqua har ikke gennemført undersøgelser af fiskeri og fiskebestande i Nybøl Nor, hvorfor betydning på bestandene af en begrænsning i fiskeriet ikke kan vurderes. Oplysninger om fiskeriet baserer sig derfor på oplysninger fra Fiskerikontrollen og efter det oplyste, foregår der et fiskeri efter havørred i Nybøl Nor. Der er ikke gennemført undersøgelser der belyser om det alene drejer sig om fisk fra tilløbene til Nybøl Nor, eller om også fisk fra andre dele af Flensborg Fjord tager ophold i noret i vinterperioden. Vedr. spørgsmål 1: Ifølge Fiskerikontrollen foregår der garnfiskeri i hele noret. I de dybeste områder efter torsk og i de mere lavvandede områder efter fladfisk. Et ½-årligt garnforbud i større eller mindre dele af et vandområde vil medføre at færre fisk fanges i garn. Ifølge spørgsmål 1, foreslås indførelse af 2 områder (fig. 3) med garnforbud i perioden 16. september til 15. marts. Middelgrund ud for Fiskenæs er et forholdsvis lavvandet område nær udløbet af Nybøl Nor. Området kan betegnes som en flaskehals for ind og udtræk af fisk. Her sættes garn af såvel bierhvervs-, erhvervs- og fritidsfiskere, formentlig primært efter fladfisk. Fladfiskegarn (65 mm masker) vil kunne fange større ørred (> ca. 55 cm). Undersøgelser af heltgarn i Ringkøbing Fjord viser bifangst af ørred i såvel flydegarn som bundsatte garn, hvor overliget er 1 m. under overfladen. I lavvandede områder vurderes bundsatte fladfiskegarn, derfor også at kunne fange ørred. Mange ørreder der trækker ind og ud af noret vil passere her, og vil derfor være udsat for fiskeri, enten som fangst eller bifangst. Et generelt garnforbud i vinterhalvåret i området omkring Middelgrund må derfor forventes at reducere antallet af ørred, der fanges eller skades i garn i forbindelse med ind og udtræk fra Noret. Den østlige del af Nybøl Nor er generelt et mere lavvandet område. Området udgør skønsmæssigt ca. 40 % af norets areal. Her foregår garnfiskeri, formentlig primært efter fladfisk. Inde i området udmunder Adsbøl bæk. Lavvandede områder med tilløb af ferskvand er ofte opholdssteder for ørred i den koldeste del af året, og det er sandsynligt af en del af norets ørredbestand tager ophold her i vinterhalvåret. Et totalt garnforbud i dette område i perioden 15. september 15. marts må derfor forventes at reducere antallet af ørred der garnfanges/garnskades. Samtidig vil det reducere fiskeriet efter andre arter bl.a. fladfisk. Samlet set må et garnforbud i vinterhalvåret i den østlige del af noret forventes at have en positiv effekt på bestanden af både ørred og fladfisk i Nybøl Nor. 3

Figur 3. Et garnforbud i de nævnte områder og i den nævnte periode vil næppe påvirke garnfiskeriet efter torsk og dermed torskebestanden i nævneværdig grad. Vedr. spørgsmål 2: Et maksimum på tre garn og tre ruser pr fisker (fritidsfiskerreglen) vil ikke nedbringe det aktuelle fiskeritryk fra fritidsfiskerne, da det er det antal redskaber de i dag må sætte. Derimod vil det formentlig reducere antallet af redskaber sat af erhvervs-og bierhvervsfiskere, hvorved fiskeritrykket vil nedsættes. Ifølge oplysninger fra fiskerikontrollen er der i området fire bierhvervsfiskere. Én fisker for det meste i Nybøl Nor, hvorimod de tre andre er der sporadisk. Erhvervsmæssigt fiskes der med åleruser efter ål og ålekvabber forår-efterår og garnfiskeri efter torsk og fladfisk i vinter perioden. DTU Aqua er ikke nærmere bekendt med de pågældende fiskeres garnsætning (fiskeriindsats). Fiskeriet efter torsk foregår med bundsatte garn i de dybeste dele af Nybøl Nor og bifangsten af ørred (og dermed fiskeriets indflydelse på bestanden) må betragtes som absolut minimal. Fiskeri efter fladfisk foregår med bundsatte garn, i de lavere dele af noret og kan i princippet foregå helt ind til 100 m afstandszonen. Fladfiskegarn med en maskevidde på 65 mm vil kunne fange større ørred (fra ca. 55 cm og derover). En regulering af erhvervs- og bierhvervsfiskeres redskabsbrug vil derfor i et eller andet omfang reducere fiskeritrykket på ørredbestanden. Større havørred der fanges i perioden september november vil oftest være gydefisk på vej til gydeområderne (vandløbene). Med et maksimum på tre garn for erhvervs- og bierhvervsfiskere vil erhvervets fiskeritryk på såvel torske- og fladfiskebestanden reduceres og bestandene vil dermed forøges lokalt. 4

Ifølge fiskerikontrollen drives der et fiskeri med ruser efter ål og ålekvabber af både erhvervs-, bierhverv- og fritidsfiskere. Dette fiskeri vurderes at have en minimal bifangst af havørred. Men hvis fisketrykket fra erhvervs- og bierhvervsfiskeriet sænkes på grund af restriktioner i redskabsantallet vil der ske en tilsvarende sænkning i fiskeritrykket på ål og ålekvabbe, med større bestande /bedre overlevelse af bestandene til følge. 3: DTU Aqua har ikke gennemført undersøgelser der vedrører effekterne af såkaldte bag limits. Bag limit er imidlertid et velkendt begreb ved lystfiskeri i såvel put&take vande såvel som i mange vandområder (vandløb og søer) der administreres af lystfiskerforeninger. En bag limit sikrer mod et stort udtag af fisk fra særligt dygtige fiskere / særligt gode fiskedage. En bag limit for ørred vil, som en hver anden begrænsning i fiskeriet og dermed udtag af bestanden, have en positiv effekt på ørredbestandstørrelsen. 5

Supplerende Notat vedr. fiskeriregulering i Nybøl Nor, januar 2016 Som nævnt i indledningen har et udkast til regulering af fiskeriet i Nybøl Nor været i høring, og på baggrund af høringssvar er det besluttet at gennemføre yderlige dialog inden en nyt udkast sendes i høring. På den baggrund har NaturErhvervstyrelsen med mail af 22. december og yderligere d. 4. januar anmodet DTU Aqua om en opdatering af notatet af 14. april 2015. Notatet opdateres ved at belyse de tre tiltag til regulering, som er indgået i udkastet: 1: Garnfri zone i den østlige side af noret: Notatet bedes indeholde en vurdering af effekten af: - en garnfri zone i perioden 16. september - til 16. marts - en garnfri zone i perioden 16. september til 1. maj. 2: Forbud mod alle former for fiskeri ved Middelgrund i perioden 16. september til 15. november. 3. Bag limit med max 2 havørred pr. fisker/båd pr dag Særligt i forhold til den garnfri zone i den østlige side af noret er der i høringssvarene forskellige bud på hvor mange måneder denne skal vare. Notatet bedes derfor indeholde en vurdering af effekten af: Opdatering af bestilling 4. januar 2016: Dansk Amatørfiskerforening har sendt nedenstående ønske til en udtalelse fra DTU Aqua om Nybøl Nor: Notat bedes belyse de spørgsmål, der fremsættes i denne forespørgsel. 4: En udtalelse fra DTU AQUA om, hvor vidt ørredbestanden i Nybøl Nor kan anses for truet og i givet fald hvilke faktorer der er årsag til truslen, og hvilke indsatser der i så fald bedst kan afhjælpe truslen. 5: Foreligger der nogen form for dokumentation for de lokale ørredstammers livscyklus: f. eks forskudte gydeperioder eller smoltudtræk?" Oversigtskort over Nybøl Nor med fredningsbælter og zoner indtegnet. Området ved Middelgrunden er afgrænset af punkterne 1 4. 6

Vedr. spørgsmål 1 Den østlige del af Nybøl Nor er generelt et mere lavvandet område. Området udgør skønsmæssigt ca. 40 % af norets areal. Her foregår garnfiskeri, formentlig primært efter fladfisk. Inde i området udmunder Nybøl bæk. Lavvandede områder med tilløb af ferskvand er ofte opholdssteder for ørred i den koldeste del af året, og det er sandsynligt af en del af norets ørredbestand tager ophold her i vinterhalvåret. Et totalt garnforbud i dette område i perioden 15. september 15. marts må derfor forventes at reducere antallet af ørred der garnfanges/garnskades. Samtidig vil det reducere fiskeriet efter andre arter bl.a. fladfisk. Samlet set må et garnforbud i vinterhalvåret i den østlige del af noret forventes at have en positiv effekt på bestanden af både ørred og fladfisk i Nybøl Nor. Udvides perioden med garnforbud til at gælde fra 15. september 30. april, dvs. en forlængelse på 1,5 mdr. vil det betyde at der yderligere fanges færre ørred med garn i denne del af Nybøl Nor i forhold til ½-års fredningen. Da garnfiskeperioden således reduceres med ¼ vil det ideelt betyde en tilsvarende fangstreduktion på 25 % i området, men da fiskeriintensiteten (antallet af garn i perioden), ørredens lokale trækmønstre m.m. også spiller ind, kan DTU Aqua ikke sætte konkrete tal på effekten af en forlængelse af garnforbuddet frem til og med 30. april, ud over at den positive konsekvens for såvel ørred- som fladfiskebestanden må forventes at være forøget i forhold til ½-års fredningen. Vedr. spørgsmål 2 Middelgrund ud for Fiskenæs er et forholdsvis lavvandet område nær udløbet af Nybøl Nor. Området kan betegnes som en flaskehals for ind og udtræk af fisk. Her sættes garn og kasteruser af såvel bierhvervs-, erhvervs- og fritidsfiskere, formentlig primært efter fladfisk og ål / ålekvabber. Fra kyststrækningerne i området foregår der stangfiskeri bl.a. efter ørred. Fladfiskegarn (65 mm masker) vil kunne fange større ørred (> ca. 55 cm). Undersøgelser af heltgarn i Ringkøbing Fjord viser bifangst af ørred i såvel flydegarn som bundsatte garn, hvor overliget er 1 m. under overfladen. I lavvandede områder vurderes bundsatte fladfiskegarn, derfor også at kunne fange ørred. Mange ørreder der trækker ind og ud af noret vil passere her, og vil derfor være udsat for fiskeri, enten som fangst eller bifangst. Et generelt garnforbud i vinterhalvåret i området omkring Middelgrund må derfor forventes at reducere antallet af ørred, der fanges eller skades i garn i forbindelse med ind og udtræk fra Noret. En periode med forbud mod alt fiskeri fra 16. september 15. november, vil beskytte ørred der trækker ind og ud af noret i denne periode mod fiskeri (formentlig vil der især være tale om indtrækkende ørred på gydevandring). Et forbud mod rusefiskeri i denne periode må dog antages at have en meget begrænset effekt mht. ørred, med de vanddybder der hersker på Middelgrunden. Der er tale om kasteruser og de sættes altid på langs af strømmen. DTU Aqua har ikke oplysninger om at der er væsentlige problemer med bifangst af ørred i kasteruser hverken i området ved Middelgrunden eller i Nybøl Nor generelt. 7

Et krav om brug af odderrist vil kunne løse eventuelle problemer med bifangst af ørred i ruser. Et forbud mod stangfiskeri i området vil betyde at der landes færre ørred, men DTU Aqua har ingen viden om størrelsesordenen. I forhold til ovenfor nævnte forventede positive effekter af en 6 mdr. garn fredning (hele vinterhalvåret) må den positive effekt af den foreslåede 2 mdr. totalfredning antages at være noget mindre. Det skal bemærkes at der i vinterperioden forekommer 2 fredninger der er relevante i området: - Farvet ørred er fredet fra 15. nov. 15. januar. - Skrubbe er fredet fra 1. feb. 30. april i omr. 22. Vedr. spørgsmål 3 DTU Aqua har (som nævnt i det tidligere notat) ikke gennemført undersøgelser der vedrører effekterne af såkaldte bag limits. Bag limit er imidlertid et velkendt begreb ved lystfiskeri i såvel put&take vande såvel som i mange vandområder (vandløb og søer) der administreres af lystfiskerforeninger. En bag limit sikrer mod et stort udtag af fisk fra særligt dygtige fiskere / særligt gode fiskedage. En bag limit for ørred vil, som en hver anden begrænsning i fiskeriet og dermed begrænsning i udtag af bestanden, have en positiv effekt på ørredbestandsstørrelsen. Vedr. spørgsmål 4 DTU Aqua har ikke gennemført undersøgelser der belyser om de havørred der fanges i Nybøl Nor alene drejer sig om fisk fra tilløbene til Nybøl Nor, eller om også fisk fra andre dele af Flensborg Fjord tager ophold i noret i vinterperioden. Nybøl Nor har tilløb af tre mindre vandløb: Hundsbjerg Bæk, Fiskbæk og Nybøl Bæk. Alle tre vandløb rummer en ørredbestand og udløbene er omfattet af et helårligt fredningsbælte. Havørred trækker til og fra gydeområderne i vandløbene hele året, men det mest koncentrerede træk foregår i efterårsmånederne. Før og efter indtrækket i ferskvand tager de ofte ophold i nærtliggende kystnære områder. Vandløbene undersøges rutinemæssigt i forbindelse med DTU Aqua s revision af Planer for Fiskepleje senest ultimo september 2009. I alle tre vandløb er der fundet selvreproducerende ørredbestande med en sådan tæthed at supplerende ørredudsætninger er overflødige og med baggrund i disse undersøgelser kan bestandene ikke anses for truede. I såvel Fiskbæk, som tilløbet Adsbøl Bæk og i Nybøl bæk blev der imidlertid fundet strækninger der enten var eller tidligere havde været forurenet, hvorfor ørredbestanden i disse områder var helt eller delvis fraværende. Endvidere er der strækninger hvor de fysiske forhold kan forbedres. 8

Afskæring eller fjernelse af forureningskilderne og forbedring af de fysiske forhold vil have en positiv effekt på produktionen (antallet) af havørredungfisk (smolt), og dermed på ørredbestanden i Nybøl Nor. Planer for fiskepleje kan læses i deres helhed på Fiskepleje.dk. Vedr. spørgsmål 5 DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser der viser at ørredbestandene i tilløbene til Nybøl Nor skulle have en afvigende livscyklus i forhold til hvad der generelt er gældende for danske havørredbestande. 9