Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Transkript

1 Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016

2 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning Konklusion på 15 års studier

3

4

5

6

7

8 Odder: Bestand: individer i Danmark (usikkert skøn). Samlet potentiel fiskekonsumption: 650 tons. Vigtige prædatorer

9 Rapporter om mange oddere Undersøgelse viser høj prædation på udsatte ørred Undersøgelser fra Gudenåen, viser høj prædation på vild ørred Rapporter om ændret adfærd Ikke megen viden, men potentielt et lokalt problem

10 Mink: ca individer (undslupne). Der nedlægges/fanges om året. Potentiel fiskekonsum: 1095 tons/år.

11

12

13 spættede sæler i danske farvande De æder årligt: Ca tons fisk I Østersøen er der ca gråsæler. I danske farvand omkring 5000, der årligt æder: Ca tons fisk Sæler I alt: tons fisk, primært fra kystnære områder Til jämnföring æder skarven ca tons

14 Sæler jager i elvmundinger og oppe i elven Hvor mange fisk skades for hver, der bliver ædt? Sæl 10 km oppe i Karup Å

15 Hvor mange fisk skades? Op til 30 % af den vilde laksen

16 Mellemskarven

17 Fra Thomas Bregnballe Bestandsudvikling (ynglepar) i Danmark

18 Max antal fugle høst Min antal fugle: vinter Større tæthed end i Sverige!

19 Kyst fiskere (bundgarn) Fritidsfiskere Sportsfiskere Biodiversitet? Hvem har problemerne?

20 Sverige: Mange konflikter på kysten, ikke i ferskvand Finland: Nye konflikter op langs kysten i takt med at skarven søger nordpå UK: Konfliker i ferskvand Frankrig: Konflikter, men ingen undersøgelser??? Tyskland: Langvarige konflikter i ferskvand, ørred og stalling Schweiz, Tjekkiet, Østrig: Som Tyskland Holland: Dokumenteret invirkning på fiskene, men ikke konflik Italy, Poland, Baltic Countries, Spain, Portugal:??????

21 Overblik 80 erne 90 erne Traditionel bundgarnsfiskeri næsten væk Få, store skarv-kolonier De største kolonier kolapser ( ) Flere, men mindre kolonier Flere overvintrende fugle (mest fra Sverige og Finland) 2009/10, 2 kolde vintre ændret adfærd, indland og mindre sky Seneste 5 år meget større konflikter i vandløb Stalling (harr), Bækørred og Snæbel er truede

22 Kyst: Ålekvabbe (tånglake) næsten forsvundet Dokumenteret indflydelse på skrubber Dokumenteret indflydelse på ål Dokumenteret stor indflydelse på laks

23 Skarv i fjorde og å-mundinger

24 Observationer af skarv, fra mundingen Karup Å

25 År Antal mærked e Døde i åen Nåede fjorden Fundet i skarv kolonien Gedde Skarv (8 %) (6 %) Total 77 5 (7 %) - 24 (92 %) 10 (42 %) 8 (16 %) 40 (78 %) 15 (38 %) 8 (10 %) 64 (83 %) 25 (39 %) Smoltenes skæbne i Ringkøbing Fjord (Koed et al. 2006) Senere undersøgelser med akustiske sendere viste at under halv af laksene overlever gennem fjorden og næsten ingen af ørredern Ingen anden dødelighed!

26 Depth: 0-10 m North Sea Areal: 300 km 2 Sluices Skjern River nests

27 Commercial catch Flounder (1000kg) Eel (100 kg) Cormorants Number of nests Commercial catch statistics from Ringkøbing Fjord and cormorant counts

28 10,000 eel were cw-tagged and released in the Fjord in 2003 and CW tagged 1-year salmon were released in Skjern River

29 4,000 flounders (7 20 cm) were caught and cw-tagged in 2004

30 x 1000 Resultater fra ørestens analyser fra spybollar

31 Resultater fra Ringkøbing Fjord Radiotagging (2000, 2002): Laksesmolt % af mærkerne blev fundet i kolonien på Olsens Pold CW-tagging (2003): 25 % af de mærkede lakse smolt blev ædt I den 3 uger lange smolt vandrings periode % af de mærkede ål blev ædt det første år. CW- tagging (2004): Alle (100%) mærkede små skrubber blev ædt på 15 dage, og igen blev 25 % af de mærkede smolt ædt. Gylp analyser: lakse smolt, 1,4 millioner skrubber, ål og formentlig en betydelig del af rekrutteringen for andre arter blev spist på en sæson.

32 Andre undersøgelser: Effekt af Tofte Sø koloni på skrubbe-bestanden i Kattegat Hald Sø-ørreder (20 50 % smolt spist af skarver) Lille effekt på torske-bestanden Laks- og havørred smolt i Randers Fjord (lav prædation ) Mange PIT-mærke forsøg med høj prædation (Fyn og Mariag ECOPATH modellering, Limfjorden og Ringkøbing Fjord

33 Skarver i vandløb et nyt fænomen?