Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Transkript

1 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen. Birkerød Sø er en knap 9 ha stor, lavvandet sø (max. dybde ca. 5 meter). Søen er omgivet af villahaver og offentlige parkarealer. Der foretages en del lystfiskeri i søen. Tilsyn gennem de seneste år viser, at søen er uklar i sommerhalvåret og uden egentlig undervandsvegetation. 17. oktober 213 Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø Tlf [email protected] Metode Der blev sat 6 biologiske oversigtsgarn (4 bundstående garn og 2 flydende garn) af typen modificeret Ny-Nordisk-Norm, der er 35 meter lange, 1,5 meter høje og består af 14 forskellige sektioner med maskestørrelser mellem 5 og 85 mm. Desuden blev der fisket med 1 stormasket bundstående garn på 9 meter, bestående af 5 sektioner med maskevidder mellem 85 og 135 mm. Garnene blev sat mellem kl. 16 og 18 om eftermiddagen og røgtet den efterfølgende morgen mellem kl. 6 og 8. Placeringen af garnene fremgår af figur 1. Figur 1. Placeringen af garnene ved fiskeundersøgelsen d august. Garn 1 6 var almindelige biologiske oversigtsgarn; Garn 7 var et stormasket garn på 9 meter. B = bundstående garn; F = flydende garn.

2 Regnløje 17. oktober 213 Resultater Ved undersøgelsen blev der fanget i alt 2.21 fisk med en samlet vægt på 31,2 kg. Fangsten fordelte sig på 9 arter (se tabel 1). Der blev fanget 2 fisk i det stormaskede garn (1 brasen og 1 sandart), mens de resterende fisk blev fanget i de biologiske oversigtsgarn. Fangst i de biologiske oversigtsgarn Figur 1 viser den vægtmæssige og antalsmæssige fordeling af fangsten i de 6 biologiske oversigtsgarn. Både antals- og vægtmæssigt dominerede skalle, med aborre som den næstvigtigste art. Tilsammen udgjorde disse to arter antalsmæssigt mere end 9 % af fangsten, og ca. 75 % af den vægtmæssige fangst. 8% 6% 37% 56% 24% 7% 51% 4% (g) Figur 1. Fordelingen af fangsten i de biologiske oversigtsgarn, både antals- og vægtmæssigt. Bemærk at der i diagrammerne kun er angivet %-satser for arter der udgør mere end 4 % af det samlede antal / vægt. Fangst i det stormaskede garn Det stormaskede garn gav en fangst af to individer, henholdsvis en brasen på 39,8 cm og 1.6 gram og en sandart på 79 cm og 4.77 gram. 2

3 17. oktober 213 Længdefordelinger Nedenfor findes længde-frekvens diagrammer for de hyppigst forekommende arter (kun fangster fra de biologiske oversigtsgarn er vist) ,5 2 1,5 1, Figur 2. Længde-frekvens diagrammer for de dominerende arter i Birkerød Sø, august 213. (figuren fortsættes på næste side) 3

4 17. oktober 213,9,8,7,6,5,4,3,2,1 1, ,8,6,4,2 1, ,8,6,4, Figur 2 (fortsat). Længde-frekvens diagrammer for de dominerende arter i Birkerød Sø, august

5 17. oktober 213 Vurdering af fiskebestanden Birkerød Sø indeholder en stor bestand af planktivore fisk, domineret af aborrer og skaller under 1 cm, samt en del brasen mellem 1 og 15 cm. Bestanden af rovfisk i form af gedde, sandart og rovlevende aborre er ikke særlig stor, dog med enkelte større individer af gedder og sandart. Fiskebestanden synes således karakteristisk for en næringsrig, uklar sø, hvilket tidligere målinger af næringsstofindhold og sigtdybde, samt en undersøgelse af undervandsvegetationen, understøtter. Sammenligning med fiskeundersøgelse fra 29 Den overordnede fordeling af fisk i Birkerød Sø har ikke forandret sig særlig meget siden 29. hvor den seneste fiskeundersøgelse blev udført. Begge år var bestanden således domineret af skalle, aborre og brasen (se figur 3). Langt størstedelen af individerne var små med størrelser på eller omkring 1 cm (se eksempelvis længde-frekvens diagrammer for 213 i figur 2) % 61% 7% Karusse 9% 17% 9% 57% 11% 213 8% 6% 37% 56% 24% 7% 51% 4% Figur 3. Artsfordelingen af fangsten ved fiskeundersøgelserne i 29 og 213, både antals- og vægtmæssigt. 5

6 Karusse Regnløje Karusse Regnløje 17. oktober 213 En mere detaljeret sammenligning af fangsterne i 29 og 213 kan ses i tabel 1. De vigtigste hovedpointer der kan udledes herfra er: bestanden er i 213 større end i 29, hvilket skyldes en kraftig stigning i mængden af de helt små aborrer, der overskygger et mindre fald i antallet af store aborrer. Der er sket et fald i antallet af små brasen, men en stigning i antallet af større brasen. bestanden er i 213, i højere grad end i 29, domineret af små fisk. Bestanden af sandart kunne se ud til at være i fremgang, idet der i 213 blev fanget væsentligt flere fisk end i 29. Forekomsten af større individer er dog fortsat lav (se figur 2). Bestandene af karusse, hork, regnløje og suder er forholdsvis små i Birkerød Sø. bestanden er vanskelig at vurdere ud fra de foretagne undersøgelser, idet der ikke er foretaget elektrofiskeri i 213. (CPUE) < 1 cm > 1 cm 29 38,2 19,5 4,2,7,3 34, ,,8 1,3,2 171, 29 4,,8,2 1,,3,3 75, ,5 9,7,5 1, 2,3 4, 35,7,2 (CPUE) < 1 cm > 1 cm Tabel 1. Fangsten pr. garn (CPUE-værdier) for fisk henholdsvis mindre end og større end 1 cm, ved undersøgelserne i 29 og 213. Øverst vises den antalsmæssige fangst og nederst den vægtmæssige. 6

7 17. oktober 213 Tidligere undersøgelser Der er i 1979 og 1987 foretaget undersøgelser af fiskebestanden med elektrofiskeri, garnsætninger og ruser. På daværende tidspunkt var fiskebestanden domineret af skaller på 8 15 cm, små og mellemstore aborrer, samt en del karusser på cm. Den største ændring i forhold til undersøgelserne i 1979 og 1987 er, at karussebestanden er gået kraftigt tilbage. Det kan naturligvis skyldes metodeforskelle ved undersøgelserne, men ved elektrofiskeriet i 29 blev der ikke fanget en eneste karusse, på trods af at dette var den mest effektive metode både i 1979 og 1987 (obs: der blev ikke foretaget elektrofiskeri i 213). I 1979 og 1987 blev der fanget aborrer mellem 2 og 38 cm. r i denne størrelsesklasse er ikke blevet fanget i 29 eller 213, hvilket kunne indikere at bestanden af rovlevende aborrer er reduceret. er fanget i både 29 og 213, men ikke tidligere end dette. Dette hænger formentlig sammen med at der siden undersøgelserne i 1979 og 1987 er udsat sandart, som nu har dannet en naturligt reproducerende bestand. 7