AffaldVarme Aarhus, VarmeTransmission Bautavej 1, 8210 Aarhus V cc: Juul Melgaard, AffaldVarme,

Relaterede dokumenter
AffaldVarme Aarhus. Varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af varmen ved etablering af transmissionsledning fra det biomassefyrede anlæg i Lisbjerg

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S

AffaldVarme Aarhus. Varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af varmen ved etablering af transmissionsledning fra det biomassefyrede anlæg i Lisbjerg

Indstilling. Biomassefyret kraftvarmeværk, projektering. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 15.

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industri- og fjernkølingsanlæg 1)

Varmeforsyningsplanlægning

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Projektgodkendelse af Solvarmeanlæg til Holbæk Forsyning A/S

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for industrianlæg og fjernkølingsanlæg

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

PROJEKTGODKENDELSE. Fjernvarmeforsyning af erhvervsområde ved Farremosen. Allerød Kommune. Teknik og Drift

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S. Anlæg til levering af fjernvarme DATO 28/ /16

Notat vurdering af kapacitet og reference

Godkendelse af varmeprojektforslag for nyt 1,5 MW halmanlæg i Ørnhøj

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektgodkendelse til Skårup Fjernvarme a.m.b.a. Solfangeranlæg

Varmeplanlægning. Ved Agnete Nordentoft og Kristian Raun Larsen

Indstilling. Elfyret spids- og reservelastkedel. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 25. juni 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Transmissionsledning og varmeveksleranlæg til Skåde. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

3. Skanderborg Forsyning 3 Et nyt værk må ikke lægge begrænsninger på en evt. fælles biogasproduktion i kommunen.

UDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

NOTAT 28. februar 2013

Godkendelse af projektforslag

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

Takstændringer pr. 1. januar 2017 for AffaldVarme Aarhus

Energi Midt A/S Kølkær Varmecentral

Vedr. Deres klage over Aars Kommunes afgørelse om tilslutningspligt for ejendommen [...]

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for øget varmeforsyning af Aarhus Ø. Marts 2015

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Transkript:

AffaldVarme Aarhus, VarmeTransmission Bautavej 1, 8210 Aarhus V Email: affaldvarme@aarhus.dk cc: Juul Melgaard, AffaldVarme, Email: jume@aarhus.dk Den xx Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Godkendelse efter varmeforsyningsloven af: Projektforslag for udnyttelse af varmeproduktion fra planlag biomassefyret anlæg i Lisbjerg, etablering af ny transmissionsledning samt nedlæggelse af eksisterende transmissionsledning. Fase 1 AffaldVarme Aarhus, VarmeTransmission har ansøgt Aarhus Kommune, Natur og Miljø, om godkendelse af et projekt vedrørende udnyttelse af varmen fra et planlagt biomassefyret kraftvarmeanlæg i Lisbjerg. Der ønskes etableret ny større transmissionsledning og nedlæggelse af eksisterende transmissionsledning fra Affaldscenter Aarhus med tilslutning til Studstrupledningen. Det bemærkes, at idet det biomassefyrede kraftvarmeanlæg får en eleffekt større end 25 MV skal selve kraftvarmeanlægget ikke godkendes efter projektbekendtgørelsen, men kun den del at det samlede projekt, der er knyttet til fjernvarmeleverancen. Virksomheder og Jord Grøndalsvej 1D 8260 Viby J Sagsnr.: 13/032409 Journalnr.: 09.35.00G02 Sagsbeh.: Henning I Hansen Telefon: 8940 2755 Direkte: 8940 4535 Telefax: 8940 4520 E-post: virksomheder@mtm.aarhus.dk Direkte: hih@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Den helt præcise føring af ledningstraceet for den nye transmissionsledning er afhængig af, at detailprojektering er gennemført. Således er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at identificere berørte grundejere. Derfor forudsættes projektbehandlingen faseopdelt i 2 faser. Nærværende godkendelse omhandler fase 1. Fase 1 af varmeforsyningsprojektet omfatter behandling og byrådets godkendelse af projektet for så vidt angår alle punkterne i projektbekendtgørelsen, på nær den endelige og præcise linjeføring af ledningstraceet for den nye transmissionsledning.

Fase 2 omfatter behandling og byrådets godkendelse af den endelige og præcise linjeføring af ledningstraceet for den nye transmissionsledning og herunder arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med berørte grundejere samt forlods høring af berørte grundejere. Faseopdelingen sker jf. 23 stk. 3 i projektbekendtgørelsen. Redegørelse for høring Natur og Miljø har med brev af 26. september 2013 hørt berørte parter om projektet. Der er modtaget høringssvar fra DONG Energy A/S ved brev af 24. oktober 2013. Efterfølgende har Natur og Miljø anmodet om AffaldVarmes bemærkninger til det afgivne høringssvar. Kort opsummering af høringssvar fra DONG Energy og AffaldVarmes svarskrivelse samt Natur og Miljøs bemærkninger fremgår af bilag B. Det er Natur og Miljø s vurdering, at høringssvaret ikke giver anledning til at stille krav om ændringer i projektforslaget og at projektet kan godkendes. Godkendelsen Udnyttelse af varmen fra nyt biomassefyret kraftvarmeværk til fjernvarme vurderes på baggrund af projektforslaget som værende det samfundsøkonomiske og miljømæssigt mest fordelagtige varmeforsyningsalternativ. Projektforslaget har været forelagt Aarhus Byråd, som i møde den xx tiltrådte indstillingen om at godkende projektet. På den baggrund meddeler Aarhus Kommune med hjemmel i 27 i projektbekendtgørelsen 1 godkendelse af udnyttelse af varmeproduktion fra biomassefyret anlæg i Lisbjerg til kollektiv varmeforsyning, etablering af ny transmissionsledning samt nedlæggelse af eksisterende transmissionsledning. Fase 1. Anlægget, kapacitet, placering, produktionsform, forsyningsform og energiform Det biomassefyrede kraftvarmeværk etableres på Ølstedvej 20-36, 8200 Aarhus N, matrikel 15k samt dele af matrikelnumrene 14e og 15m, alle Lisbjerg, Århus Jorder, hvor også AffaldVarme Aarhus, AffaldsCenter er placeret. 1 Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Side 2 af 9

Anlægget får en indfyret effekt på 110 MW, en fjernvarmeeffekt på ca. 79 MW varme (inkl. røggaskondensering) og en brutto eleffekt på 34 MW. Det bemærkes, at nærværende godkendelse ikke omfatter selve kraftvarmeværket, da dette skal behandles og godkendes efter lov om elforsyning. Godkendelsen efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven, herunder projektbekendtgørelsen, omfatter kun den del af det samlede projekt, der er knyttet til fjernvarmeleverancen. Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres som et grundlastanlæg, der prioriteres før Studstrupværket, men efter varmen fra affaldsforbrændingsanlægget Affaldscenter Aarhus. Derudover skal det biomassefyrede kraftvarmeværk indgå i spids- og reservelastkapaciteten. Prioriteringen er overordnet og gældende for årsproduktioner; den aktuelle prioritering foretages i kontrolrummet ud fra en aktuel viden om anlæggenes driftssituation og pris, og således at det altid er det mest økonomiske anlæg, der prioriteres først. Den overordnede, men endnu ikke detailplanlagte, placering af ny transmissionsledning med en dimension på 800 mm og med en længde på ca. 5 km fremgår af figur 6 i projektforslaget. Eksisterende transmissionsledning, som nedlægges/tages ud af drift, fremgår af figur 7 i projektforslaget. Produktionsform er kraftvarme. Forsyningsform er fjernvarme til levering via Varmeplan Aarhus Energiform: Kraftvarmeværket indrettes til 100 % halmfyring og med mulighed for op til 50 % flisfyring. Forsyningsområde Projektet indebærer ikke ændringer i forsyningsområder. Tidsfølge for anlæggets etablering Fase 2 af varmeforsyningsprojektet forventes sendt i høring i løbet af foråret 2014 og godkendt i Byrådet sammen med anlægsbevillingerne i sommeren 2014. Det biomassefyrede kraftvarmeværk forventes idriftsat i efteråret 2016. Anlægsfasen forventes påbegyndt sensommeren 2014. Transmissionsledningen etableres samtidig med det biomassefyrede kraftvarmeværk. Den nordlige del af transmissionsledningen i Randersvej skal være etableret inden 1. april 2015, af hensyn til koordinering med kommende letbane. Bilag 11.2 i projektforslaget indeholder en mere detaljeret tidsplan for projektet. Øvrige tilladelser m.v. Side 3 af 9

AffaldVarme Aarhus er selv ansvarlig for at øvrige fornødne tilladelser efter anden lovgivning indhentes. Orientering Klageberettigede parter orienteres om godkendelsen via kopi af dette brev. Listen over klageberettigede fremgår af bilag A. Klage m.v. Afgørelsen om godkendelse af projektet efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen kan påklages til Energiklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klage skal indgives skriftligt til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København, email: ekn@ekn.dk Med venlig hilsen Anders Maltha Rasmussen / Henning I Hansen Afdelingschef Akademiingeniør Side 4 af 9

BILAG A Berørte parter / klageberettige parter AffaldVarme Aarhus, Varme Transmission, Bautavej 1, 8210 Aarhus V, affaldvarme@aarhus.dk cc: Grethe Hjortbak grfh@aarhus.dk, Allan Peter Lundfald alpl@aarhus.dk, Juul Melgaard jume@aarhus.dk DONG Energy Thermal Power A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk 7000 Fredericia, info@dongenergy.dk Skanderborg-Hørning fjernvarme, Danmarksvej 15, 8660 Skanderborg, cafe@skfj.dk Løgten Skødstrup Fjernvarme A.m.b.A., Bakketoften 7, 8541 Skødstrup, jsb@ls-forsyning.dk Lystrup fjernvarme A.m.b.A Hovmarken 2, 8520 Lystrup, lystrup@lystrupfjernvarme.dk Vejlby Fjernvarmecentral, Tranekærvej 56, Vejlby, 8240 Risskov, vejlby@fjernvarme.net Holme-Lundshøj Fjernvarme Amba, Holmebyvej 14, 8270 Holme, hlf@hl-fjernvarme.dk Rundhøj Fjernvarme (Administreres af Holme-Lundshøj fjernvarme ) Tranbjerg Varmeværk A.m.b.A, Jegstrupvænget 630, 8310 Tranbjerg J, tranbjerg@tranbjergvarme.dk Malling Varmeværk Dampmøllevej 1A, 8340 Malling, mail@malling-varmevaerk.dk Hornslet fjernvarme A.m.b.a. Amaliegårdsvej 7 8543 Hornslet kontoret@hornslet-fjernvarme.dk Odder Forsyningsselskab I/S Skovdalsvej 8, 8300 Odder, info@ofsis.dk Skanderborg Kommune, Rådhuset, Adelgade 44, 8660 Skanderborg, skanderborg.kommune@skanderborg.dk Odder Kommune, Rådhusgade 3, 8300 Odder, odder.kommune@odder.dk Syddjurs Kommune, Hovedgaden 77, 8410 Rønde, syddjurs@syddjurs.dk Side 5 af 9

BILAG B Redegørelse for høring Natur og Miljø har med brev af 26. september 2013 hørt berørte parter om projektet. Der er modtaget høringssvar fra DONG Energy A/S ved brev af 24. oktober 2013. Efterfølgende har Natur og Miljø anmodet om AffaldVarmes bemærkninger til det afgivne høringssvar. Kort opsummering af høringssvar fra DONG Energy og AffaldVarmes svarskrivelse samt Natur og Miljøs bemærkninger fremgår nedenfor. Kort opsummering af DONG Energy s (DE) kommentarer: 1. DE anfører, at anlægget som AffaldVarme Aarhus (AVA) planlægger vil fortrænge varmeproduktion fra det eksisterende centrale kraftværk, Studstrupværket, og får betydning for den fremtidige udnyttelse af kraftværket efter ombygning fra kul til biomasse. Biomasseombygningen af Studstrupværket sker som følge af en aftale indgået imellem AVA og DONG Energy. DONG Energy er bekendt med AVAs ønske om at etablere eget anlæg, og den planlagte ombygning af Studstrupværket tager højde for AVAs plan om eget kraftvarmeanlæg. 2. Vedr. prioriteringsrækkefølge hvor det i projektforslaget fremgår, at Det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres som et grundlastanlæg, der prioriteres før Studstrupværket, men efter varmen fra affaldsanlæggene, hvor det anføres, at godkendelsen bør gøres afhængig af, at prioriteringen af varmeforsyningen i Aarhus følger varmeforsyningslovens principper, og at prisen på den producerede varme afgør prioriteringen i en given produktionsperiode. 3. At idet AVA s biomassefyrede anlæg bliver et centralt kraftværk, jf. kraftværksbekendtgørelsens 12, stk. 3, bør der principielt ikke overføres midler mellem el- og varmeforretning. Derved betvivles muligheden for, at varmekunderne får hele nettofordelen på elsalget. DE mener, at el- og varmeøkonomien bør holdes adskilt for at sikre lige konkurrence. 4. Det er DE s umiddelbare vurdering, at den samfundsmæssige beregning med fordel kunne inddrage andre oplagte alternativer. 5. DE finder det bemærkelsesværdigt, at den samfundsøkonomiske beregning ikke inddrager omkostninger til etablering af kraftvarmeværket, idet værket netop foreslås etableret af hensyn til varmeproduktionen. 6. DE bemærker, at den øgede biomassekonvertering af de centrale kraftvarmeværker, øger de centrale kraftvarmeværkers økonomiske afhængighed af varmemarkedet. DE finder det derfor vigtigt, at dette pres ikke fører til investeringer, der ikke understøtter den grønne omstilling af det samlede danske Side 6 af 9

energisystem, og at nye varmeprojekter ses i sammenhæng med den samlede nationale energiplanlægning. Kort opsummering af Affadvarmes (AVA) bemærkninger i relation til høringssvar fra DE. Ad. 1 AVA anfører: Som DONG Energy skriver i deres høringssvar er aftalen mellem DONG Energy og AffaldVarme Aarhus om træpillefyring på Studstrupværket lavet således, at den tager højde for, at det biomassefyrede kraftvarmeværk opføres. Ad. 2 AVA oplyser flg.: AffaldVarme Aarhus har til fulde til hensigt, at følge varmeforsyningsloven, således at det altid er det mest økonomiske anlæg der prioriteres først. Prioriteringen af den fremtidige varmeproduktion er lavet på baggrund af anlæggenes fremtidige forventede produktionspriser, hvorfor der ikke er tale om at påføre varmeforbrugerne ekstraomkostninger. Prioriteringen er overordnet og gældende for årsproduktioner, den aktuelle prioritering foretages i kontrolrummet ud fra en aktuel viden om anlæggenes driftssituation og pris. Prisprioriteringen i kortere intervaller end år, vil kun ændre marginalt på anlæggenes årsproduktioner, da produktionspriserne kun i ganske få timer vil overlappe hinanden. Det vil således ikke ændre på konklusionen. Ad. 3 AVA anfører følgende: Det biomassefyrede kraftvarmeværk er over 25 MW el og skal derfor godkendes efter elforsyningsloven. Anlægget betragtes på linje med andre større kraftvarmeværker hvortil der er givet bevilling efter elforsyningsloven. Konstellationen hvor varmekunderne ejer et kraftvarmeværk er kendt fra blandt andet Silkeborg Kraftvarmeværk, Hillerød Kraftvarme og Helsingør Kraftvarmeværk. Ligesom på disse anlæg bruges overskuddet ved elforretningen til at nedbringe varmeprisen således at det bliver et hvile i sig selv anlæg. Energistyrelsen har overfor AffaldVarme Aarhus bekræftet, at denne fremgangsmåde er lovlig uanset om anlægget betragtes som et centralt kraftværk eller et decentralt kraftvarmeværk. Ad. 5 AVA anfører følgende: Den samfundsøkonomiske beregning er fortaget ud fra de retningslinjer Energistyrelsen har anvist. Varmemyndigheden har været i kontakt med Energistyrelsen, for at afklare hvor stor en del af det biomassefyrede kraftvarmeværk, der skulle indgå i den samfundsøkonomiske beregning. AffaldVarme Aarhus har derudover lavet en samfundsøkonomisk beregning, hvor hele investeringen til det biomassefyrede kraftvarmeværk indgår. Den viser, at selv med hele investeringen er det en samfundsøkonomisk fordel at opføre det biomassefyrede kraftvarmeværk. Side 7 af 9

Natur og Miljø s (NM) vurdering af det modtagne høringssvar fra DONG Energy og AffaldVarmes bemærkninger dertil. Ad. 1 NM noterer sig DE s kommentarer samt AVA bemærkning dertil. NM finder ikke, at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget. Ad. 2 NM noterer sig DE s kommentarer samt AVA bemærkning dertil. NM finder ikke, at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget. I godkendelsen under beskrivelse af anlæg præciseres: Prioriteringen er overordnet og gældende for årsproduktioner; den aktuelle prioritering foretages i kontrolrummet ud fra en aktuel viden om anlæggenes driftssituation og pris, og således at det altid er det mest økonomiske anlæg der prioriteres først. Ad. 3 NM noterer sig DE s kommentarer og AVA s bemærkninger dertil. NM finder ikke, at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget NM har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som har oplyst, at det er Energistyrelsens vurdering, at det er fuldt lovligt at overskud ved el-forretningen bruges til at nedbringe varmeprisen, og at dette gælder uanset om kraftværket betragtes som decentralt eller centralt jf. lov om elforsyning. Ad. 4 NM noterer sig DE s kommentarer vedr. medtagelse af andre alternativer i den samfundsøkonomiske beregning. NM finder ikke, at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget. NM bemærker, at de dele, som skal godkendes efter varmeforsyningsloven, herunder hvad den samfundsøkonomiske beregning skal omfatte, er nærmere afklaret ved udtalelse, som NM indhentede hos Energistyrelsen (Se ad. 5 nedenfor). I projektforslaget er der regnet på et realistisk alternativ, som tager afsæt i, at det biomassefyrede kraftvarmeanlæg samt ny transmissionsledning mv. ikke etableres, men at varmen i stedet modtages fra de i dag godkendte anlæg, og at der ikke foretages reinvesteringer. Høringssvaret fra Dong Energy angiver ikke andre konkrete alternativer. Ad. 5 NM noterer sig DE s kommentarer mht. den samfundsøkonomiske beregning. NM finder ikke, at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget. Da det planlagte kraftvarmeværk får en elkapacitet over 25 MW skal selve kraftvarmeværket ikke godkendes efter varmeforsyningsloven, men skal i stedet godkendes efter lov om elforsyning. Dog skal varmeforsyningsdelen af projektet og herunder tillige etablering af og nedlæggelse af transmissionsledning mv. godkendendes efter varmeforsyningsloven. Godkendelse efter elforsyningsloven Side 8 af 9

meddeles af Energistyrelsen. NM har i forbindelse med sagens behandling indhentet udtalelse fra Energistyrelsen om hvad godkendelse efter varmeforsyningsloven skal omfatte og herunder i relation til den samfundsøkomomiske beregning. Energistyrelsen har udtalt, at kraftvarmeværker over 25 MW el ikke er omfattet af varmeforsyningsloven og dermed ikke skal godkendes efter varmeforsyningslovgivningen. Dog skal den del, der har med varmeforsyningen at gøre, godkendes efter projektbekendtgørelsen, hvilket i praksis betyder, at selve kraftvarmeanlægget ikke skal godkendes efter projektbekendtgørelsen, men kun den del at det samlede projekt, der er knyttet til fjernvarmeleverancen. Det vil fx være vekslere og transmissionsnet, men kan også være røggaskondensering med varmeudnyttelse og eventuelle spids- og reservelastkedler. Tilsvarende gælder for den samfundsøkonomiske vurdering af projektforslaget. Der tages udgangspunkt i, at værket etableres under alle omstændigheder (der er ikke krav om en samfundsøkonomisk vurdering af et elproduktionsanlæg over 25 MW), således at de samfundsøkonomiske omkostninger kun medregnes for de dele af det samlede projekt, som kan relateres til varmeforsyningsdelen. NM har fulgt anvisningerne fra Energistyrelsen i behandlingen af sagen, og i øvrigt gældende regler og vejledninger på området. Ad. 6 NM noterer sig DE s kommentarer. NM finder ikke at dette giver anledning til krav om ændringer i projektforslaget. Projektforslaget er vurderet og behandlet i henhold til gældende varmeforsyningslov, projektbekendtgørelse, retningslinjer og vejledninger på området samt Energistyrelsens vejledende udtalelser. Natur og Miljø s endelige vurdering Det er Natur og Miljø s endelige vurdering, at høringssvaret ikke giver anledning til at stille krav om ændringer i projektforslaget. Side 9 af 9