Ansøgning af motorløb hos myndighederne.

DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby, Danmark Ansøgning af motorløb hos myndighederne. Hvilken paragraf i Færdselsloven vedrører motorløb Myndighederne kan ved ansøgning om motorløb vælge at anvende 2 væsentlige paragrafer i færdselsloven. 37 som bemyndiger politiet til at give tilladelse afhængig af løbstype. 92 som bemyndiger kommunen til at give tilladelse. Enkelte politikredse har nægtet at give tilladelse, med henvisning til den nye paragraf. Vi anbefaler at arrangøren i givet fald kan få det på skrift. 92 er indført i færdselsloven i 200, for at give kommunerne større selvbestemmelse. Hvad er forskellen. Afholdelse af motorløb er reguleret forskellige steder, alt efter hvilken form for motorløb, der er tale om. Er der tale om motorløb på vej (typisk Rally), findes bestemmelserne herom i færdselslovens 37, stk. 3 og 4, og Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 62 af 26. juni 1985. Motorløb uden for vej (typisk bane) er reguleret i færdselslovens 37, stk. 6 og 7, samt Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 827 af 20. november 1998, med seneste ændring i 2000. 37 Stk. 3 henvender sig primært til rally og her skal arrangøren opfylde kravene i Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej fra 1985. Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb udenfor vej fra 2000, henvender sig primært til banesporten, men den kan dog også anvendes af rallysporten. Det skal dog bemærkes at der er væsentlige forskelle på hvilke krav der stilles til arrangørerne. Rallyudvalget anbefaler at der i ansøgningen til myndighederne gøres udtrykkeligt opmærksom på at der ansøges om tilladelse i henhold til 37 stk. 3, og Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 62 af 26. juni 1985 Eksempel på indhold i ansøgning Ansøgning på hele arrangementet vil blive indgivet til Rigspolitiet og Dansk Automobil Sports Union, når alle beboere har givet deres tilsagn samt tilladelse til afspærringen og afviklingen af hastighedsprøverne fra de berørte kommuner og politikredse foreligger. Tilladelsen ansøges i henhold til 37 i Færdelsloven med tilhørende cirkulære 62 af 26/06/1985 om afholdelse af motorløb på vej. Rallyudvalget 2002 Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 1 af 8

Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. CIS nr 11318 af 26/06/1985 (Gældende) LBK Nr. 783 af 15/10/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. (* 1). Justitsministeriet bemyndiger herved politiet til at meddele tilladelse til at afholde de i færdselslovens 37, stk. 3, omhandlede internationale motorløb, orienteringsløb og præcisionsløb samt hastighedskonkurrencer med motorkøretøjer og knallerter. I. Internationale motorløb og motorløb over 300 km. Tilladelse til afholdelse af internationale motorløb og nationale motorløb over 300 km kan kun meddeles af rigspolitichefen. Sådanne tilladelser kan kun gives til foreninger, der gennem deres union er tilsluttet Dansk Motorsports Råd (DMR). II. Andre motorløb. Tilladelse til afholdelse af andre motorløb på vej gives af politimesteren i den kreds, hvorfra løbet udgår, efter forhandling med politimesteren i de kredse, som løbet skal passere. Hver politimester fastsætter betingelser og vilkår for afviklingen af løbet gennem den pågældende kreds. Tilladelsen kan alene meddeles foreninger, af hvis vedtægter det fremgår, at løbsledelsen under løbet skal skride effektivt ind mod medlemmer, der overtræder færdselslovgivningen eller vilkår og betingelser for tilladelsen. Endvidere skal det af vedtægterne fremgå, at foreningens ledelse har beføjelse til at iværksætte de fornødne sanktioner - herunder eksklusion - over for deltagere, der har gjort sig skyldige i sådanne overtrædelser. Foreninger, der er tilknyttet DMR, opfylder disse betingelser. III. Ansøgning. Det kan kræves, at ansøgning indgives på en af DMR udarbejdet og af rigspolitichefen godkendt blanket eller på en blanket, som er ganske tilsvarende. Politiet kan afvise at behandle en ansøgning om motorløb, hvis nedennvænte ansøgningsfrister er overskredet: For ansøgninger, som skal indgives til rigspolitichefen, 2 måneder, og for andre ansøgninger 1 måned. Til brug for behandlingen skal foreligge: 1. Skriftlig ansøgning med angivelse af de personer, der er ansvarlige for, at der i givet fald skrides ind over for løbsdeltagerne. 2. Oplysning om det maksimale deltagerantal, rutens længde, løbets varighed og gennemsnitshastigheden for hele løbet og de enkelte etaper. 3. Kort, hvorpå ruten er indtegnet. 4. Rutebeskrivelse med angivelse af tidskontroller, samt angivelse af områder til brug for eventuelle hastighedskonkurrencer (manøvre- og specialprøver). 5. Oplysning om navn og opholdssted under løbet for en eller flere personer, der på politiet begæring kan standse løbet. 6. For ansøgninger, som skal indgives til rigspolitichefen: Samtykke til løbets afholdelse fra politimestrene i de kredse, løbet skal passere. IV. Almindelige vilkår for tilladelsen. 1. Der må ikke samtidig afholdes flere løb, der helt eller delvis følger samme rute, eller hvis ruter skærer hinanden, hvis gennemførelsen må antages at volde problemer eller give anledning til ulempe. 2. Ved meddelelse af tilladelse skal der tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser for de omkringboende. En ansøgning bør afslås, hvis det må påregnes, at gennemførelse af løbet i og ved bebyggelse vil virke forstyrrende, jfr. færdselslovens 38. Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 2 af 8

Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. Der skal endvidere tages hensyn til konsekvenserne for det naturgivne miljø. Til brug ved vurderingen af disse hensyn kan politiet indhente en udtalelse fra den pågældende amtskommune. 3. Såfremt afviklingen af løbet kan medføre reguleringsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer, kan politiet kræve, at der midlertidigt for arrangørens regning opsættes særlig afmærkning med forbud mod parkering og standsning. Sådanne vilkår bør navnlig fastsættes, såfremt der skønnes at være risiko for, at vejen ikke kan holdes åben for udrykningskøretøjer. Der bør på offentlig vej ikke tillades opsat afmærkning, der giver løbsdeltagerne en fortrinsstilling frem for andre trafikanter. Det skal sikres, at der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser uden for kørebane ved start og mål. 4. Tilladelsen gives med angivelse af løbets rute, løbets længde og køretøjernes gennemsnitshastighed samt særlige vilkår og følgende generelle bestemmelser: a. Deltagende køretøjer skal under hele løbet være i overensstemmelse med udstyrskravene i registreringslandet. Dog må udstødningssystemets støjniveau ikke på noget udenlandsk køretøj overstige det for danske køretøjers fastsatte niveau. b. Løbsledelsen skal inden løbets start sikre sig, at førerne lovligt kan føre køretøjerne, herunder kontrollere, om de er i besiddelse af gyldigt kørekort. c. Deltagerne skal overholde den for hvert enkelt etape anførte gennemsnitshastighed, og løbet skal være planlagt således, at dette er muligt. d. Hastighedsbegrænsninger skal nøje overholdes, og færdselslovens 41, stk. 1, hvorefter et køretøjs hastighed til enhver skal være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, skal indskærpes deltagerne af løbsledelsen, inden løbet påbegyndes. Overtrædelse af færdselsloven skal medføre strafpoint og i gentagelsestilfælde altid eksklusion for løbet. Politiet skal ved færdselslovsovertrædelser have mulighed for at skride ind med anmærkninger, som medfører strafpoint. En deltager, på hvis køretøj statens bilinspektion konstaterer mangler eller fejl af betydning for sikkerheden eller fejl vedrørende støj- og røgafgivelser, skal udelukkes fra at fortsætte løbet. e. Passage af en kontrolpost før den foreskrevne tid skal altid medføre strafpoint. f. Der må ikke foretages private færdselsregulerende foranstaltninger over for trafikanter, der ikke deltager i løbet. 5. De ovennævnte almindelige vilkår m.v. finder kun anvendelse på tilladelser til afholdelse af hastighedskonkurrencer i det omfang, det er foreneligt med løbets karakter. V. Særlige vilkår for tilladelsen. Politiet kan udover de nedennævnte vilkår fastsætte yderligere vilkår. A. Orienteringsløb. Orienteringsløb må kun krydse hovedlandeveje eller befare hovedlandeveje på kortere strækninger, hvor det skønnes rimeligt af hensyn til løbets tilrettelæggelse. Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer. Hele løbslængden må højst være 240 km, for knallertløb dog højst 120 km. Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 30 km i timen, for knallertløb dog kun 15 km i timen. Udover hemmelige tidskontroller skal der være mindst 1 bemandet tidskontrol for hver påbegyndt 20 km. Start skal ske med mindst 2 minutters interval. I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed. B. Præcisionsløb. 1. Pålideligheds- og økonomiløb. Pålideligheds- og økonomiløb skal være tilrettelagt således, at løbsdeltagerne kan falde ind i den naturlige trafikrytme. Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer. Løbets længde må højst være 400 km, for knallerter dog 120 km. Gennemsnitshastigheden for biler og motorcykler må ikke overstige 80 km i timen på motorvej, 50 km i timen på landevej uden for tættere bebygget område og 40 km i timen på det øvrige vejnet. Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 3 af 8

Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. Gennemsnitshastigheden for knallerter må ikke overstige 15 km i timen. Der skal være mindst 1 hemmelig tidskontrol for hver påbegyndt 60 km. Kontrolposterne skal være placeret således, at gennemsnitshastigheden for hver enkelt vejkategori kan overvåges. Start skal ske med mindst 1 minuts interval. I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed. 2. Rallyer. Rallyer skal være tilrettelagt således, at løbsdeltagerne kan falde ind i den naturlige trafikrytme. Anvendelsen af mindre veje bør undgås. Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 80 km i timen på motorveje, 50 km i timen på veje uden for tættere bebygget område og 40 km i timen på de øvrige veje. Der skal for hver påbegyndt 100 km være anbragt en bemandet tidskontrol. Kontrolposterne skal være anbragt således, at gennemsnitshastigheden for hver enkelt vejkategori kan overvåges. Start skal ske med mindst 1 minuts interval. I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed. Der må ikke deltage over 125 køretøjer i løbet. C. Hastighedskonkurrencer. Ved hastighedskonkurrencer forstås motorløb (manøvre- og specialprøver) med enkeltstart, hvorunder de kørende får point efter, hvor hurtigt de kan gennemkøre en bestemt strækning. Efter færdselslovens 37, stk. 3, nr. 3, kan der undtagelsesvis afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje. Der sigtes herved navnlig til mark- og skovveje samt mindre kommuneveje. Herudover kan sådanne prøver tillades afholdt på militære øvelsesområder, flyvepladser, fabriks- og udstillingsarealer, grusgrave eller tilsvarende arealer. Det er en betingelse for tilladelsen, at prøvestrækningen på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, jfr. færdselslovens 37, stk. 3, nr. 3. Politiet kan stille krav om, at der etableres sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere. Opmærksomheden henledes på, at sikkerhedsforanstaltninger navnlig kan være påkrævede ved start og mål samt i sving og kurver. Det skal endvidere fastsættes som vilkår, at hele prøvestrækningen overvåges af løbsledelsens repræsentanter, der har pligt til omgående at standse løbet, såfremt uvedkommende skaffer sig adgang til prøvestrækningen, eller hvis der er livsvigtig trafik til eller fra de berørte ejendomme. Ved alle indkørselsveje til prøvestrækningen skal der placeres mandskab med radio- eller telefonkontakt til prøvelederen. Inden tilladelsen gives, skal det godtgøres, at ejeren, vejmyndigheden og beboerne med direkte adgang til prøvestrækningen har givet samtykke til det påtænkte arrangement. Ved meddelelse af tilladelse til hastighedskonkurrencer skal der ud over de i pkt. IV 2, nævnte hensyn til de omkringboende og til konsekvenserne for det naturgivne miljø navnlig tages hensyn til vejens trafiktæthed og de heraf følgende ulemper ved afspærringen. D. Ræveløb (radiopejleløb). Der kan ikke gives tilladelse til afholdelse af ræveløb, hvis det fremgår af bestemmelserne for løbet, at konkurrencen drejer sig om på kortest mulig tid at komme frem til den placerede radiosender. Opmærksomheden henledes på ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 100 af 21. marts 1985 om privatradioanlæg og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets bestemmelser om amatørradiostationer. VI. 77-eftersyn. Eventuelle 77-landevejseftersyn af deltagende biler bør så vidt muligt foretages før løbets begyndelse, i fastsatte pauser eller umiddelbart efter de enkelte køretøjers gennemførelse af løbet. Undersøgelsen bør være tilrettelagt således, at der kan foretages støjmåling efter standmålemetoden. Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 4 af 8

Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. VII. Afmærkning. Justitsministeriet har intet at indvende imod, at politiet i forbindelse med afvikling af et motorløb tillader privat afmærkning med skilte og flag, der opfylder følgende betingelser: 1. Skiltet (flaget) skal være udformet som en ligebenet trekant med benlængde på højst 35 cm og en grundlinie på højst 25 cm. 2. Skiltet (flaget) skal ved grundlinien være fastgjort til en stander, der opstillet ikke må være højere end 75 cm. 3. Skiltet og standeren må ikke være af rød eller rødlig farve. 4. Der må ikke anvendes reflekterende eller spejlende materiale. 5. Skilt (flag og stander) må kun være forsynet med et stempel (til afstempling af kontrolkort) eller et enkelt bogstav, men ikke med tal. 6. Skiltene (flagene) skal opsættes umiddelbart før løbets afholdelse og skal nedtages umiddelbart efter. De skal anbringes i en sådan afstand fra kørebanen, at de ikke kan være til fare eller ulempe for færdselen. 7. Anden afmærkning må ikke anvendes på offentlig vej, jfr. dog pkt. 8. 8. Uanset reglerne i pkt. 1, 2 og 3 kan der ved rallyer anvendes den internationale afmærkning for åben tidskontrol som anført i DASU's rally-sportsreglement. Afmærkningen skal være anbragt på en firkantet stofdug udspændt mellem to standere. Dugens overkant må højst være 1 m over jordoverfladen. VIII. Afsluttende bestemmelser. I et kalenderår skal der til foreninger, der er tilsluttet DMR, højst gives tilladelse til 16 præcisionsløb (rallyer) (12 for biler og 4 for motorcykler) som omtalt ovenfor under pkt. V B, 2. DMR har påtaget sig at påse, at antallet ikke overskrides. Politimestrene indsender løbende oplysninger til rigspolitichefen om afholdte hastighedskonkurrencer, samt om løb, der har givet anledning til klager, ulempe m.v. Rigspolitichefen sender hvert år i okotber måned indberetning til justitsministeriet om stedfundne løb. Klager over politiets behandling af løbsansøgninger afgøres af justitsministeriet. Politiet forelægger i tvivlstilfælde sager om løbsansøgninger for justitsministeriet. IX. Ikrafttrædelse. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1985 og finder anvendelse på ansøgninger, der modtages af politiet efter denne dato. Samtidig ophæves justitsministeriets cirkulære nr. 67 af 19. april 1983. Erik Ninn-Hansen /B.O. Jespersen Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 5 af 8

Uddrag af færdselsloven Uddrag af færdselsloven 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Denne skal bl.a. betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og at start og opløb foregår uden ulempe for den øvrige færdsel. Politiet kan forbyde træningskørsel på visse veje og visse tider. Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelse af motionsløb for cyklister. Stk. 3. Trafikministeren kan tillade, at: 1) internationalt motorløb passerer dansk område, 2) der afholdes orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter, og at 3) der undtagelsesvis afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel. Stk. 4. Al anden kap- og væddekørsel på vej må ikke finde sted. Lovforslag L 156, som er vedtaget nævnes I 37, stk. 3, indsættes som nr. 4: Stk. 4. der undtagelsesvis afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.«. Stk. 5. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for eventuel politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet under afviklingen af de i stk. 1-3 nævnte løb. Stk. 6. Motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun finde sted med politiets tilladelse og på en af politiet godkendt afspærret bane. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om politiets godkendelse af baner til motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, og meddelelse af tilladelse til afholdelse af sådanne løb samt de nærmere vilkår herfor. Der kan endvidere fastsættes regler om adgangen til at påklage politiets afgørelser, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 7. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved kap- eller væddekørsel uden for vej. Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb udenfor vej Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 6 af 8

Uddrag af færdselsloven Uddrag af LOV nr. 292 af 28/04/2000 11. 92 ophæves, og i stedet indsættes:» 92. Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Vejmyndigheden for en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens 13, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om 1) parkering og standsning, 2) etablering af fodgængerfelter og 3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader. Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde. 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen, for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens 13, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om 1) indførelse af ubetinget vigepligt og 2) påbud om ensrettet færdsel. Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen, og, for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens 13, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden. Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2. 92 b. Afgørelser efter 92 og 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab. Sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 7 af 8

Uddrag af færdselsloven 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren. Stk. 2. Afgørelser i henhold til 92 og 92 a kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret. Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i 92 og 92 a nævnte beføjelser. Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13, 5, stk. 2, 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse. Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.«sammenfatning af gældende lovgivning 2002 Side 8 af 8

Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej I medfør af 37, stk. 6 og stk. 7, og 118, stk. 5, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som ændret ved lov nr. 317 af 17. maj 1995, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes: Godkendelse af bane Sikkerhedsforanstaltninger m.v. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved motorløb på afspærret bane uden for vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved træningskørsel eller for udlejningsgokarts. 2. Ansøgning om godkendelse af afspærret bane til afholdelse af motorløb uden for vej skal indgives til politiet. Ansøgningen skal vedlægges: 1) de fornødne tilladelser i henhold til miljøbeskyttelsesloven, vejloven og planloven, og 2) et godkendt reglement for banesikkerheden for den pågældende banetype, jf. 3. Stk. 2. Godkendelse af afspærret bane, der permanent benyttes til afholdelse af motorløb, har et års gyldighed, dog 5 år for baner, der udelukkende anvendes til motorløb uden offentlig adgang. Ved ændring af banens indretning eller sikkerhedsforhold skal der ansøges om fornyet godkendelse. For andre baner har godkendelse kun gyldighed for det pågældende arrangement. 3. For hver banetype skal der udarbejdes et reglement for banesikkerhed. Reglementet skal indeholde detaljerede regler for, hvorledes baneafspærringen og øvrige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum, løbsdeltagere og andre der færdes på eller ved banen, skal være udformet. Stk. 2. Baneafspærringen skal på passende måde være gennembrudt med låge eller lignende. Banen skal i øvrigt være indrettet således, at udrykningskøretøjer har fri passage til og fra gennembrydningen, og have skiltning for adgangsveje for tilkommende udrykningskøretøjer. Stk. 3. Færdselsstyrelsen godkender de i stk. 1 nævnte reglementer for banesikkerhed. Der må ikke foretages ændringer i reglementets bestemmelser om banesikkerhed uden Færdselsstyrelsens forudgående godkendelse. 4. Politiet afgør, om banen er i overensstemmelse med reglementet for banesikkerheden for den pågældende banetype. Stk. 2. Politiet kan til enhver tid kontrollere, om banen fortsat opfylder betingelserne for godkendelse. 5. Politiet kan til brug for sagens behandling pålægge ansøgeren at indhente en udtalelse fra Statens Bilinspektion eller en anden sagkyndig. Tilladelse til afholdelse af motorløb 6. Ansøgning om tilladelse til afholdelse af motorløb indgives af arrangørerne til politiet senest 1 måned før løbet. Ansøgningen skal vedlægges kopi af godkendelsen af banen eller samtidig ansøgning om godkendelse af banen. Navn og adresse på den i 11 nævnte teknisk kyndige person samt oplysning om den pågældendes tekniske kvalifikationer skal fremgå af ansøgningen.

Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej Stk. 2. Ansøgningen skal endvidere vedlægges dokumentation for, at de i 9-10 nævnte forsikringer er tegnet, og at præmien herfor er betalt. Stk. 3. Ansøgningen kan omfatte flere motorløb, der ønskes afholdt i banegodkendelsens gyldighedsperiode. 7. Er arrangøren en forening, kan tilladelse alene meddeles, hvis det af vedtægterne for foreningen eller vedtægt eller reglement for en sammenslutning, som foreningen er tilknyttet, fremgår, at arrangøren har beføjelse til at iværksætte de fornødne sanktioner over for deltagere, der overtræder de i 12 nævnte regler eller vilkår for tilladelsen. 8. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte yderligere vilkår for tilladelsen. Forsikring 9. Til dækning af de skader, der kan opstå i forbindelse med afholdelse af motorløb, skal arrangørerne tegne en ansvarsforsikring, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ansvarsforsikringen skal pr. motorløb dække skader på indtil: 1) 2 mio. kr. for løb, hvor der benyttes køretøjer med motorer på højst 85 cm3 (knallert, motorcykel og gokart), 2) 5 mio. kr. for løb, hvor der benyttes køretøjer med motorer på over 85 cm3 og højst 500 cm3 (motorcykler, gokarts og crosskarts), 3) 10 mio. kr. for løb, hvor der benyttes køretøjer med motorer på over 500 cm3, bortset fra lastbiler, (motorcykler og biler), 4) 20 mio. kr. for løb, hvor der benyttes lastbiler. Stk. 3. Ansvarsforsikringen kan tegnes kollektivt af foreninger og sammenslutninger. Stk. 4. For de ved motorløbets afholdelse af arrangørerne beskæftigede personer dækker den i stk. 2 nævnte forsikring alene den del af skaden, som skadelidte ikke får dækket efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 5. Ansvarsgrundlaget for den i stk. 1 nævnte ansvarsforsikring er dansk rets almindelige erstatningsregler. Stk. 6. De i stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb. Færdselsstyrelsen bekendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted. 10. Til dækning af personskader, der ikke dækkes af den i 9 nævnte ansvarsforsikring eller en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, skal der være tegnet en ulykkesforsikring for skader, der forvoldes ved motorløbets afholdelse, på publikum og personer, der medvirker ved motorløbets afholdelse, jf. dog stk. 3 og 5. Stk. 2. Ulykkesforsikringen kan tegnes kollektivt af foreninger og sammenslutninger. Stk. 3. Ulykkesforsikringen skal ikke dække skader på kørerne. Stk. 4. Ulykkesforsikringens dækning skal være af mindst samme omfang som efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 5. Kravet om, at der skal være tegnet en ulykkesforsikring, gælder ikke for afholdelse af motorløb uden offentlig adgang.

Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej Motorløbets gennemførelse 11. Køretøjerne skal inden motorløbets afholdelse kontrolleres og godkendes af en teknisk kyndig person, f. eks. en af motorunionerne udpeget teknisk kyndig person. 12. Arrangøren skal forud for hvert motorløb indskærpe hver enkelt af de kørende, at de registrerede køretøjer, der deltager i motorløb uden for færdselslovens område, skal bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i Detailforskrifter for Køretøjer, før de atter benyttes på områder, der er omfattet af færdselsloven. Stk. 2. Arrangøren skal samtidig tilkendegive de kørende, at overtrædelser af det under stk. 1 nævnte kan medføre udelukkelse fra fremtidige motorløb. 13. Arrangøren skal standse et motorløb, såfremt der opstår betydelige skader på baneafspærringen, eller hvis publikum overskrider tilskuerafspærringen. 14. Der skal under afholdelse af motorløb være en uddannet samarit til stede, og der skal forefindes et samaritterrum. Ved motorløb med offentlig adgang skal der desuden være en læge og en ambulance til stede. Stk. 2. Ved uddannet samarit forstås i denne bekendtgørelse en person, der har bestået prøve på et af førstehjælpsorganisationerne godkendt kursus, minimum på niveau med de samaritterkurser, der udbydes af Dansk Røde Kors, Arbejder Samaritter Forbundet - Dansk Folkehjælp (ASF) og Beredskabsstyrelsen. Stk. 3. Ambulancen skal opfylde kravene i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om ambulancer (ambulancebekendtgørelsen), herunder være tilknyttet den pågældende amtskommunes (sygehuskommunens) ambulancetjeneste. 15. Indehaveren af tilladelsen skal med regelmæssige mellemrum efterse banen og udbedre eventuelle skader. Klageadgang 16. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straf 17. Med bøde straffes den, der: 1) afholder motorløb uden godkendelse eller tilladelse, jf. 2 og 6, 2) overtræder 3, stk. 2 og 9-15 eller 3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse, der er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse. Ikrafttræden m.v. 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999. Stk. 2. Samtidig ophæves Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 1029 af 15. december 1995 om afholdelse af motorløb uden for vej. Stk. 3. Godkendelse af baner meddelt efter de hidtil gældende regler bevarer deres gyldighed. Trafikministeriet, den 20. november 1998 Sonja Mikkelsen /Conni Jensen

VEJ nr 11282 af 23/05/2000 (Gældende) Vejledning om bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane Ændring af bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej Ændringer Efter vedtagelsen af en ændring af færdselsloven (lov nr. 292 af 28. april 2000) kan der undtagelsesvis tillades afholdelse af cityløb, dvs. motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til færdsel af en eller flere færdselsarter. Færdselsstyrelsen har i den anledning udstedt en bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 827 af 20. november 1998 om afholdelse af motorløb uden for vej (bekendtgørelse af 18. maj 2000). Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2000. Inddragelsen af cityløb har medført at bekendtgørelsens titel er ændret til Bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane. Derudover er der ikke længere krav om, at ambulancer skal være tilknyttet den pågældende amtskommunes (sygehuskommunens) ambulancetjeneste. Vejledning Bekendtgørelsen regulerer alle motorløb på afspærret bane, dvs. ved egentlige motorløb, og således ikke ved træningskørsel. Dog er den træning, der indgår som led i selve motorløbet, det vil sige træning, warm-up og tidtagning mv., der indgår som led i konkurrencen (fx når startrækkefølgen bestemmes af, hvem der har kørt hurtigst under tidtagningen), tillige omfattet af begrebet "motorløb". Motorløb omfatter med andre ord konkurrenceprægede aktiviteter, fx baneløb, clock-racing, drag-racing, folkerace, hill-climb, karting, motocross, road racing, slalom, speedway, sprint og trials, hvori der er flere deltagere. Udlejningsgokarts er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men alene af normalpolitivedtægtens 48. Hjemlen til at tillade cityløb, dvs. motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til færdsel af en eller flere færdselsarter, kan ikke anvendes til at tillade jævnlig afholdelse af 1/4-mile-konkurrencer, jf. "undtagelsesvis". Godkendelse af bane, sikkerhedsforanstaltninger mv. 2, stk. 2, medfører, at permanente baner, der udelukkende anvendes til motorløb uden offentlig adgang, kan godkendes for 5 år ad gangen. Ved ændring af banens indretning eller banens sikkerhedsforhold skal der dog ansøges om fornyet godkendelse. Reglen skal ses i sammenhæng med 6, stk. 3, hvorefter ansøgning om tilladelse til afholdelse af motorløb kan omfatte flere motorløb, der ønskes afholdt i banegodkendelsens gyldighedsperiode. Ved motorløb uden offentlig adgang forstås motorløb, hvortil der ikke er adgang for andre tilskuere end de kørendes pårørende og bekendte. Ansøgning om godkendelse af bane skal efter 2, stk. 1, nr. 2, vedlægges et af Færdselsstyrelsen godkendt reglement for banesikkerheden for den pågældende banetype. For indeværende har Færdselsstyrelsen godkendt reglementer for banesikkerheden fra Dansk Automobil Sports Union (DASU), Danmarks Motor Union (DMU), Dansk Moto Cross Union (DMCU), Ishøj Motor Center (IMC) og Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion (LUKS) for følgende banetyper:

VEJ nr 11282 af 23/05/2000 (Gældende) Vejledning om bekendtgørelse om afholdelse af motorløb på bane Ændring af bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej Asfaltbaner: DASU, DMU. Kartingbaner: DASU, IMC. Jordbaner (rally og autocross): DASU. Folkeracerbaner: DASU. Speedwaybaner: DMU, LUKS. Motocrossbaner: DMU, DMCU, LUKS. Tilladelse til afholdelse af motorløb, forsikring mv. Efter 6, stk. 3, kan ansøgning om tilladelse til afholdelse af motorløb som nævnt omfatte flere motorløb, der ønskes afholdt i banegodkendelsens gyldighedsperiode. Dvs. der kan i princippet ansøges om tilladelse til afholdelse af motorløb for 5 år ad gangen for permanente baner, der udelukkende anvendes til motorløb uden offentlig adgang. Forsikringskravene er gradueret efter de enkelte motorløbs karakter, jf. 9-10. Det er samtidig præciseret, at forsikringerne kan tegnes kollektivt af foreninger og sammenslutninger. Forsikringdækningen under ansvarsforsikringen er afpasset de enkelte løbs karakter (motorstørrelse), og beløbsgrænserne vil blive reguleret årligt i henhold til lov om en satsreguleringsprocent. ambulance præciseret i bekendtgørelsens 14. Således skal en "uddannet samarit" have bestået prøve på et af førstehjælpsorganisationerne godkendt kursus, der som minimum skal være på niveau med de samaritterkurser, der udbydes af Dansk Røde Kors, Arbejder Samaritter Forbundet Dansk Folkehjælp (ASF) og Beredskabsstyrelsen. Ambulancen skal opfylde kravene i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. december 1994 om ambulancer (ambulancebekendtgørelsen). Kun ved motorløb med offentlig adgang kræves tilstedeværelse af en læge og en ambulance. Med denne vejledning ophæves samtidig vejledning nr. 188 af 20. november 1998 om ny bekendtgørelse om afholdelse af motorløb uden for vej. Færdselsstyrelsen, den 23. maj 2000 Ib Rasmussen Løb uden offentlig adgang er undtaget fra kravet om tegning af en ulykkesforsikring. Skader på kørerne er endvidere undtaget fra kravet om tegning af en ulykkesforsikring. Ved ansøgning om tilladelse til afholdelse af motorløb skal dokumentation foreligge for de ovennævnte forsikringer. Vedrørende sikkerhedsberedskabet er kravene til en "uddannet samarit" og en