Procedure for behandling af Farlig skolevej

Transkript

1 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Lov- og regelgrundlag Procedure for behandling af Farlig skolevej... 6 BILAG 1. Skema til vurdering af Farlig Skolevej i åbent land BILAG 2. Skema til vurdering af Farlig Skolevej i kryds BILAG 3. Koncept til besvarelse 2

3 1. Indledning Ifølge 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, påhviler det Kommunalbestyrelserne, udfra nærmere angivne betingelser af elevernes alder og afstand mellem hjem og skole, at sørge for befordring. Hvis elever har en kortere skolevej end angivet i de alm. betingelser; men at hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet, kan Kommunalbestyrelsen afgøre, om der skal ydes befordring. Afgørelsen træffes på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. I den anledning skal Kommunalbestyrelsen indhente en udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Som vejbestyrelse vil Vejdirektoratet få mange henvendelser om vurdering af Farlig skolevej, herunder henvendelser fra politikredsene om at medvirke til disse vurderinger. Erfaringerne fra tidligere viser, at behandlingerne af skolevejsvurderinger har været meget forskellige fra vejbestyrelse til vejbestyrelse henholdsvis mellem politikredsene. Det findes derfor nødvendigt at etablere procedure og ensartet metoder til at der på Statens veje kan foretages en vurdering af skolevejen. 3

4 2. Formål Formålet er, at sagsbehandlingen i forbindelse med vurdering af skolevejens farlighed vurderes ensartet i hele Vejdirektoratet. Til det formål er udarbejdet et forslag til procedure for sagsbehandlingen, ligesom der udfra et større erfaringsgrundlag er opstillet en vejledende metode til udpegning af Farlig skolevej ( BILAG 1og 2.) samt koncept for besvarelse BILAG 3. Ved at arbejde ud fra en fælles videnbase, lettes det administrative arbejde i forbindelser med udtalelser til Kommunalbestyrelserne, uden at kvaliteten af udtalelserne dermed forringes. 4

5 3. Lov- og regelgrundlag Uddrag af Færdselsloven Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001 Færdselsloven 3, Stk. 3 Politi og Vejmyndigheden skal efter samråd med skolerne træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på skolevejen. - Bek. 25 af 10. jan om befordring af elever i folkeskolen 1, Stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet eller dettes nærhed af 1) elever, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasser og på klassetrin, 6 km på klassetrin, 7 km på klassetrin og 9 km i 10. klasse og 2) elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. 3, Stk. 1 Kommunalbestyrelsen afgør, om der skal ydes befordring efter 1, stk. 1, nr. 2, på grundlag af et skøn over de trafikale forhold på skolevejen, elevens alder og udviklingstrin og evt. andre konkrete omstændigheder. Kommunalbestyrelsen afgør spørgsmålet på grundlag af udtalelser om vejens farlighed fra politiet og vejmyndighederne. Der henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje. Sikring af skoleveje Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr af 13. april

6 4. Procedure for behandling af Farlig skolevej ( skolevejens farlighed ) Hvem anmoder: Kommunen (f.eks. Afdelingen for Skole og kultur) fremsender en anmodning til Vejdirektoratet om at foretage en vurdering af en nærmere angivet strækning på vores vejnet. Hvad behandles: Anmodninger om at behandle en hel kommunes vejnet under et bør afvises, bl.a. på grund af den store sagsbehandling, og findes heller ikke at være i overensstemmelse med cirkulæret. Konkrete strækninger for konkrete elever behandles. Vurdering af skolevejens farlighed i relation til elevernes alder kan ikke vurderes nøjere af Vejdirektoratet. Begrundelse her må være, at alle elever ikke er ens udviklet, bl.a. til at opfatte farlige trafiksituationer, og derfor kræver anden ekspertise. Vurdering af skolevejens farlighed ( Farlig skolevej ): Generelt: Som udgangspunkt for Vejdirektoratets vurdering af en skolevejs farlighed er følgende praksis fra ministeriet indarbejdet: Justitsministeriet har fundet det hensigtsmæssigt med baggrund i nogle konkrete sager at give oplysning om nogle af de hensyn af helt generel karakter, som man har tillagt betydning ved afgørelsen i sager, der har været forelagt ministeriet. Ved bedømmelsen af, om der på en skolevej eksisterer sådanne faremomenter, at iværksættelse af særlige foranstaltninger bør overvejes, foretager justitsministeriet en samlet vurdering af især - oversigtsforholdene - vejens udbygning - kørehastigheden - trafiktætheden - trafikkens sammensætning - uheldstallene set i relation til børnenes alder Det påses særligt, om børnene skal krydse andre veje på steder med manglende oversigt, og om vejen indeholder skjulte faremomenter. 6

7 Vurdering af Farlig skolevej i åbent land: Udfra de præmisser der har dannet praksis for sagsbehandlingen i Ministeriet, samt den praksis der har fundet sted indenfor vejbestyrelser og politiet, er der opstillet en model for udpegning af Farlig skolevej uden for byområder (BILAG 1.). Modellen er tænkt anvendt som en grov-vurdering af strækninger, hvor det må antages, at hvis de trafikale- og sikkerhedsmæssige forhold på strækningen er til stede som angivet i modellen, vurderes strækningen umiddelbart at kunne betegnes som trafikfarlig for skolebørn. Der er her lagt særlig vægt på de risici der vurderes at være for bløde trafikanter langs veje med en given kørebanebredde i forhold til trafikmængde, herunder andelen af tunge køretøjer. Udover vurderingerne for den samlede vejstrækning, bør specielt krydsningsstederne undersøges nærmere, herunder vurdering af skjulte faremomenter. Såfremt de givne vej-, trafik- og uheldsdata falder udenfor de angivne parameter i bilag 1. vurderes strækningen ikke at være trafikfarlig. Det skal dog sikres, at der ikke er skjulte faremomenter på strækningen/kryds. Den endelige vurdering drøftes med politiet inden afsendelse. Vurdering af Farlig skolevej Indenfor byområde: For vejstrækninger i bymæssig bebyggelse vil man normalt skulle vurdere strækningerne enkeltvis og ved besigtigelse på stedet. Normalt i byer med fortov og evt. cykelsti vurderes strækningen som ikke trafikfarlig. Vurdering af Farlig skolevej i kryds: Ansøgninger om Farlig skolevej for skolebørn der skal krydse en statsvej i et specifikt kryds, må vurderes ud fra de trafik- og sikkerhedsmæssige forhold på stedet, herunder og især om der er skjulte faremomenter. Til hjælp for denne vurdering er givet en huskeliste i BILAG 2. 7

8 BILAG 1 Metode til udpegning af farlig skolevej i åbent land. Kørebanebredde under 6 meter ÅDT Lastvogn % Yderareal Oversigtsforhold Risiko Over middel > 2500 og Uoverskuelige > 2500 og < 1 meter 3000 og 15 % 3500 Kørebanebredde imellem 6 meter og 7 meter ÅDT Lastvogn % Yderareal Oversigtsforhold Risiko Over middel > 2500 og Uoverskuelige > 2500 og < 1 meter 3500 og 15 % 4000 Kørebanebredde imellem 7 meter og 9 meter ÅDT Lastvogn % Yderareal Oversigtsforhold Risiko Over middel > 2500 og Uoverskuelige > 2500 og < 1 meter 5000 og 15 % 5500 Kørebanebredde er bredden af det asfaltbelagte areal incl. eventuelle kantbaner. ÅDT Årsdøgntrafik bestemmes som 1/365 af samlet trafikmængde. Lastvognsprocent Andel køretøjer med totalvægt over 6 tons. Yderareal Afstand fra kørebanekant til kronekant eller faste genstande. Oversigtsforhold er uoverskuelige hvis der over længere strækninger ikke er stopsigt. Risiko hvis faktisk antal uheld er højere end forventeligt antal uheld. Eller hvis der forekommer flere personskader med bløde trafikanter end normalt (1 pr. 6 km. pr. 5 år) Eksempel 1: En vej med højere uheldsantal en forventet karakteriseres altid som farlig skolevej. Eksempel 2: En 8 meter bred vej med ÅDT = 4250 og Lastbilprocent på 25 betegnes ikke som trafikfarlig 8

9 BILAG 2 Besigtigelse af kryds (Forhold der bør indgå i vurderingen af farlig skolevej ) Vurdering af: Der lægges særlig vægt på: Oversigtsforhold? Opfyldes vejreglernes krav 1) Kørehastighed? Relative høje hastigheder på primærvejen Trafikkens sammensætning og tæthed? Høj tæthed og høj lastvognsprocent 2) Uheld? Er der sket uheld med bløde trafikanter 3) Særlig komplicerede forhold? Krydset overskuelighed 4) Andre faremomenter Særlige vurderinger ved besigtigelsen 1) Oversigtsforhold j.fr. vejreglerne 2) Vurderes som i bilag 1. 3) Er der inden for 5 år sket uheld med fodgænger eller cyklister vurderes krydset som Farligt 4) Krydsets udformning vurderes, herunder mange kørebaner, manglende støtteheller, signalanlæg uden særlige faciliteter for bløde trafikanter medføre komplicerede forhold for bløde trafikanter og evt. skjulte fare momenter. 9

10 Koncept til besvarelse BILAG 3 [ ANSØGER ]: Ansøger [ INDLEDNING ]: Hvem har anmodet om en vurdering af skolevejens farlighed, og hvilken strækning/kryds er vurderet. [ DOKUMENTATION ]: En beskrivelse af de uheldsmæssige -, trafik- og vejtekniske samt øvrige forhold der indgår i vurderingen. [ AFGØRELSE ]: På ovenstående grundlag finder Vejdirektoratet, at pågældende strækning/kryds [ vurderes som Trafikfarlig skolevej/ikke trafikfarlig skolevej ]. Der er ikke i vurderingen af skolevejens farlighed taget hensyn til skiftende årstiden, ligesom de enkelte børns alder og formåen i trafikken ikke indgår specifikt i denne vurdering. Vejdirektoratet finder det principielt uheldigt, at de overordnede statsveje indgår som en del af skolevejen. Såfremt der sker væsentlige ændringer i de forhold vurderingen er begrundet i, kan der foretages en ny vurdering om skolevejens farlighed. [ AFSENDER ]: 10