100% din fastfood Elevhæfte
mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min GoCookmobil og besøger en masse cool børn. De udfordrer mig med deres seje sport, og jeg udfordrer dem i køkkenet i min GoCook-mobil. På turen mødte jeg Simon. Han var vild med at skate. Jeg viste ham tricks til, hvordan man kan lave sine egne burgere, Simons Danske skate sliders. Du kommer også til at lave burgere og får en masse viden om, hvad fastfood er. Bare kast dig ud i det! vind en eftermiddag med kokken gorm Lav de mest fantastiske burgere eller cup noodles og deltag i en konkurrence sammen med dine klassekammerater. Vinder I konkurrencen, så kommer Gorm ud til jer, og sammen tryller I jeres skolekøkken om til alle tiders restaurant. Find opskrifterne i hæftet og læs mere om konkurrencen på www.gocook.dk/ konkurrencer brug den digitale kokkeskole I elevhæftet og opskriftshæftet finder du flere QR-koder. Skan dem, så kommer du ind til den digitale kokkeskole på www.gocook.dk. Her finder du opskrifter, metodefilm, leksikon og tv-programmer med Gorm. side 2 Har du en smartphone eller en ipad, kan du hente den gratis kokkeskole-app GoCook. I app en kan du finde opskrifter fra undervisningen, metodefilm og leksikon. Skan koden, og hent app en.
simons danske skate sliders navn: Simon interesse At skate dødsret Bønner livret: Burger, pizza og lasagne dødsret! Jeg elsker at skate jeg skater hver dag sammen med mine venner. Mine skatervenner betyder rigtig meget for mig. Skan koden, og se filmen, hvor Gorm og Simon laver Danske skate slides Jeg kan ikke lide smagen af bønner. Gorm og jeg skal prøve at lave burgere med bønner. Så tror jeg godt, at jeg kan lide bønner. Jeg vil kalde dem Danske skate sliders. hvad er fastfood? Kan du lide burgere ligesom Simon? Det er der mange unge, der kan. Burgere kalder man også for fastfood. Fastfood betyder hurtig mad. Det er mad, man kan købe, og som man kun behøver at bruge lidt eller ingen tid på at lave. Her i hæftet kalder vi det hele for fastfood. Det er den færdige mad, som du kan spise med det samme. Fx burgere, shawarma, pølser eller pizza, som du køber i en fastfood-restaurant eller på en fastfood-bar. Den færdige fastfood-mad kan også være salater eller sandwich, som du kan købe i et supermarked. Men fastfood kan også være den halvfærdige mad, som du varmer op og laver færdig derhjemme. Det er fx cup noodles, frosne pizzaer, lasagne eller boller i karry, som du kan købe i et supermarked. Hvad er din yndlingsfastfood? Og har du nogensinde prøvet at lave din egen fastfood? Det kommer du til at prøve senere i dette hæfte. side 3
vild med fastfood? Fastfood er populær, fordi det smager godt, er nemt og hurtigt at få fat i og hyggeligt at spise med vennerne. Hvad tror du er den mest populære fastfood i Danmark? Er det burger, pizza eller måske cup noodles? De fleste vil have pizza. Blandt dem, der vælger burgere, vil de fleste have cheeseburgere. burger ka' du li' burger? pizza Opgave 1: Hvad er din yndlingsfastfood? Hvilken slags fastfood kan du bedst lide? Og hvorfor? Snak om det i klassen. fastfood historie Der har altid været fastfood. Vi har bare ikke altid kaldt det fastfood. I vikingetiden tørrede eller saltede man kød, så det kunne holde sig længe. Vikingerne tog det med, når de fx var af sted på vikingetogt, så de havde noget at spise. I 1950 erne dukkede de første drive-infastfood-restauranter op langs landevejene i USA. Her kunne folk køre forbi, hurtigt købe et måltid mad og køre videre. I Danmark åbnede den første Burger King-restaurant i 1977, mens McDonald s først åbnede en restaurant et par år senere, nemlig i 1981. I 1921 kom de første pølsevogne ud på gaderne i København. Fra 1950-1970 havde pølsevognen sin storhedstid i Danmark. Hvor hurtig kan man lave fastfood? De hurtigste i verden kan: - samle 1053 burgere på en time - lave 206 pizzaer på en time Opgave 2: Hvor kommer retterne fra? Hvilke fastfood-retter kender du, og hvilke lande tror du, at de forskellige fastfood-retter kommer fra? Brug elevark 1. side 4
hvor meget fastfood spiser vi? Du spiser måske fastfood ind imellem? Det gør mange danskere. 8 % af de 11-13 årige piger og 12 % af de 11-13 årige drenge spiser fastfood mere end to gange om ugen. Hvor mange gange om ugen spiser du fastfood? Opgave 3: Hvor mange gange om ugen spiser I fastfood? Prøv at lave en undersøgelse i klassen om, hvor ofte I spiser fastfood, og hvad I spiser. Brug elevark 2. hvordan spiser vi fastfood? Vi vælger tit at spise fastfood, når vi har travlt. Vi spiser både fastfood alene, sammen med vennerne og i familien. Når vi spiser fastfood, er det ofte til aftensmad. Er vi på farten, tager vi forbi en fastfood-restaurant. Vi spiser maden der - eller måske på en bænk udenfor. Er vi hjemme, har vi enten købt fastfood i et supermarked eller kørt forbi fastfood-restauranten og taget maden med hjem. hvordan gør du? Opgave 4: Hvordan spiser du fastfood? Hvordan spiser du fastfood? Spiser du det på farten? Spiser du alene eller sammen med nogen? Hvornår på dagen spiser du fastfood? Hvad gør de andre i din klasse? side 5
hvad mon maden gemmer på? Nu ved du, hvad fastfood kan være. Du ved, hvor den kommer fra, og hvor meget vi spiser af den. Men hvad mon der er i fastfood? Er det god energi for din krop? I fastfood, som fx en burger, er der tit meget fedt, sukker og salt. Det ser vi nærmere på nu. Fedt Fedt er med til at give maden smag. Fedt er også med til at opbygge cellerne i din krop, og det hjælper med at bære nogle vitaminer ind i kroppen. Derfor har du brug for fedt hver dag, men ikke for meget. Fedt kan vi dele op i to typer: Umættet fedt: Umættet fedt kalder man også for det sunde fedt. Der er umættet fedt i fx nødder, fisk og planteolier, som rapsolie og olivenolie. Mættet fedt: Mættet fedt kalder man også for det usunde fedt. Det er, fordi for meget af det usunde fedt kan gøre dig syg. Der er mættet fedt i ost, bacon, cremefraiche-dressing og kød med meget fedt. Synligt og skjult fedt Der er fedt i mange fødevarer. Hvis vi kan se fedtet i fødevaren, kalder vi det synligt fedt. Det kan du se i fx bacon, smør og olie. I andre fødevarer kan vi ikke se fedtet, og derfor kalder vi det skjult fedt. Der er skjult fedt i fx hakket kød, nødder, pommes frites og cremefraiche. Opgave 5: Synligt fedt i kød I mange burgere er der bacon. Gå sammen i grupper og undersøg, hvad der sker med det synlige fedt i bacon, når du steger det. Brug elevark 3. Opgave 6: Fedt i hakket kød De fleste burgere indeholder en bøf, som er lavet af hakket kød. Hvilken slags fedt er der i, og hvor meget? Brug elevark 4. Opgave 7: Skjult fedt i kartofler Spiser du pommes frites eller ovnkartofler til din burger? Undersøg og sammenlign indholdet af fedt i pommes frites og ovnkartofler. Brug elevark 5. side 6
Sukker Måske kender du udtrykket at gå sukkerkold? Hvis du går sukkerkold, bliver du træt og har brug for energi. Sukker giver din krop hurtig energi, men energien varer meget kort tid. Derfor er sukker ikke god energi for din krop. Der er meget sukker i fx sodavand, slik og is. Men ved du også, at der er sukker i fx en burger og en pizza? Vidste du? Vidste du, at hver dansker i gennemsnit spiser 20 kg sukker om året! Det er det samme som 10 pakker sukker med 2 kilo i hver! Sukker er ikke blot energi til din krop. Sukker giver også maden en sød smag. Sukker kan også hjælpe en fødevare til at holde sig i længere tid. Opgave 8: Hvor meget sukker indeholder ketchup? Du skal nu undersøge ketchup og også lave din egen ketchup. Find opskriften på 100% din ketchup i opskriftshæftet, s. 30. Brug elevark 6. Salt Din krop har brug for en lille smule salt, men de fleste spiser faktisk alt for meget. Næsten dobbelt så meget, som kroppen har brug for. For meget salt er ikke sundt. Der er salt i rigtig mange fødevarer, fx pålæg, brød og ost. Det giver maden mere smag, men salt får også maden til at holde længere. Vidste du, at der også er meget salt i fastfood som pizza, burger og cup noodles? Opgave 9: Hvor god er du til at smage salt? Det er forskelligt, hvor gode vi er til at smage den salte smag. Hvor god er du til at smage salt? Det skal du teste nu. Brug elevark 7. side 7
hvor meget fedt, sukker og salt har kroppen brug for? Kroppen har brug for energi. Du skal have den rigtige mængde energi for, at din krop kan fungere bedst muligt. Energi kommer blandt andet fra fedt og sukker. Salt er et mineral og giver ikke energi. Energi i maden måler man i kilojoule (kj). 1 kilojoule er den mængde energi, du skal bruge for at løfte fx et kilo mel en meter op i luften. En dreng og pige på 12 år har i gennemsnit brug for ca. 9000 kj om dagen. I skemaet kan du se, hvor meget du skal have af fedt, salt og sukker i gram per dag. Hvad er der i varen? Når du kigger på en fødevare fra supermarkedet fx frossen pizza eller cup noodles, kan du også se, hvor meget energi, fedt, salt og sukker, der er i varen. Det kan du se på næringsdeklarationen (se billederne). Energi og fedt, sukker og salt: Dit energibehov Fedt Mættede fedtsyrer Sukkerarter Salt Det har du brug for om dagen: 9000 kj 61-97 g Maksimum 24 g Maksimum 53 g Maksimum 6 g pizza nudler Opgave 10: Indholdet af salt, fedt og sukker i en frossen pizza Du skal nu undersøge, hvor meget salt, fedt og sukker, der er i en pizza og sammenlign det med, hvad du har brug for. Brug elevark 8. side 8
lidt burger-historie Ikke kun pizzaen, men også burgeren er populær fastfood. Har du mon tænkt over, hvor burgeren kommer fra? Hvordan den blev opfundet? Måske minder ordet hamburger dig om noget? Ordet ligner navnet på den tyske by Hamburg, og det er ikke tilfældigt. Folk i byen var i 1800-tallet særligt kendt for at stege bøffer af hakket kød. Denne tradition tog nogen af dem med sig, da de flyttede til Amerika. I 1904 dukkede burgeren for første gang op på en fødevare-messe i byen St. Louis i USA. Her var det ikke længere selve hakkebøffen, som var interessant, men måden den blev serveret på, nemlig i en blød bolle med salt, peber og ketchup. Nu var burgeren født, og fastfood-restauranter har siden udviklet på den, så den ligner den burger, vi kender i dag. Rundt om burgeren Blød bolle, hakkebøf, salat, tomat, agurk, ketchup, måske ost og dressing. Hvad får det dig til at tænke på? Den klassiske burger? rundt om burgeren tegn din burger! Opgave 11: Hvordan ser din yndlingsburger ud? Tegn din yndlingsburger og fremlæg for klassen. Brug elevark 9. side 9
du bruger dine sanser, når du spiser Når vi skal finde ud af, om vi kan lide maden, bruger vi sanserne: synssansen, lugtesansen, høresansen, følesansen og smagssansen (se billedet De 5 sanser` på modsatte side). Vi ser på maden og dufter til den. Faktisk lytter vi også til den, når vi tygger på den. Vi mærker om den fx føles hård eller blød i munden (det kalder vi også konsistens). Selvfølgelig smager vi også på den. Du skal nu arbejde med smag. De fem grundsmage Når vi smager på noget, kan vi smage fem forskellige smage: surt, salt, bittert, sødt og umami. Dem kalder vi de fem grundsmage. Selvom to mennesker smager på den samme mad, er det ikke sikkert, at de smager det samme. Det betyder, at smag er individuel altså forskellig fra person til person. I skemaet neden for kan du se de fem grundsmage og eksempler på fødevarer, der smager særlig meget af den enkelte grundsmag. Grundsmage Fødevarer, der smager særligt meget af den enkelte grundsmag sød Sukker Honning sur Citronsaft Eddike salt Salt Soja bitter Rucolasalat Oliven umami Parmesanost Kød hvor mange smage kan du finde? Opgave 12: Grundsmage i burgeren Mange elsker burgeren, men hvorfor? Lav den klassiske bruger og undersøg, hvilke grundsmage, der er i. Brug elevark 10. side 10
synssansen de 5 sanser smagssansen og følesansen lugtesansen høresansen er der retter eller fødevarer, du ikke kan lide? Smag er forskellig fra person til person. Der er noget, vi godt kan lide og noget, vi ikke kan lide. Der kan være flere grunde til, at der er retter, du ikke har lyst til at spise. Det kan være, fordi du ikke har smagt det før. Det kan også være, at du har smagt retten, men ikke brød dig om smagen, lugten, konsistensen eller udseendet. Hvis der er noget, du ikke kan lide, så betyder det ikke, at du aldrig vil kunne lide fødevaren eller retten. Nogen gange skal du smage rigtig mange gange på noget, før du kan lide det. Måske 20 gange! Du kan også prøve at lave den på en anden måde, end du plejer. Simon, som du mødte i starten af hæftet, kan fx ikke lide bønner. Det er hans dødsret. Sammen med Gorm laver han bønnerne om til en bønnecreme. Når bønnerne bliver til bønnecreme, så ændrer de konsistens, duft, smag og udseende. Simon smager på bønnecremen, og synes den smager godt. Simon kan altså godt lide bønner, når bare de bliver tilberedt på en anden måde. dødsret?? Opgave 13: Kan du lide bønner? Tag udfordringen op, og prøv kræfter med Simons nye livret Danske skate sliders, og se om du også kan lide bønner? Brug elevark 11. side 11
mad med numre Du kan købe mange slags fastfood i supermarkedet, fx frossen pizza, cup noodles eller en færdig-blandet salat. Fastfood fra supermarkedet er pakket ind. Men du kan alligevel se, hvad der er indeni, nemlig i ingredienslisten på varen. Den ingrediens, der er mest af i maden, står først i ingredienslisten. Den ingrediens, der er mindst af i maden, står sidst. En ingrediens kan fx være mel eller kyllingekød. Mange slags fastfood indeholder også tilsætningsstoffer. Det er stoffer, man tilsætter maden. Nogle tilsætningsstoffer gør, at maden holder sig længere. Andre tilsætningsstoffer gør, at maden får en flot farve. Du kan kende tilsætningsstoffer ved, at de bliver skrevet med et E og et nummer i ingredienslisten. Se en oversigt med E-numre i elevark 12. Opgave 14: Hvad er der i cup noodles? Vi spiser rigtig mange cup noodles i Danmark, men har du tænkt over, hvad der er i? Gå på jagt efter cup noodles derhjemme eller i butikken. Er der tilsætningsstoffer i? Brug elevark 13. Opgave 15: Lav dine egne cup noodles Gå sammen i hold og lav jeres egne cup noodles uden tilsætningsstoffer. Se opskriften s. 13 her i hæftet. Beskriv smagen. Brug elevark 14. Opgave 16: Hvad er der i mayonnaise? Spiser du mayonnaise til dine pommes frites? Gå på jagt efter mayonnaise i supermarkedet eller derhjemme. Kan du finde mayonnaise med tilsætningsstoffer i? Brug elevark 15. Opgave 17: Lav din egen mayonnaise Du kan købe mayonnaise, men du kan faktisk også selv lave din helt egen mayonnaise. Det skal du prøve nu. Find opskriften på Chili-mayo i opskriftshæftet, s. 31. Brug elevark 16. side 12
cup noodles deluxe 4 elever Du skal bruge Suppe: ½ rød peberfrugt 1 fed hvidløg ½ rød chili 1 spsk. olie 1 tsk. karry 2 dl vand ½ dåse (2 dl) kokosmælk 125 g frosne, grønne bønner 1 forårsløg ½ tsk. salt Nudler: 1 liter vand 100 g nudler 1 knivspids salt Skan koden, og se, hvordan du renser en chili Sådan gør du 1. Vask hænder. 2. Mål alle ingredienserne af. Suppe: 3. Skyl peberfrugten, og skær den over på langs. 4. Skrab kernerne og de hvide sidevægge ud og smid dem ud. 5. Skær peberfrugten ud i 0,5 x 0,5 centimeter tern. 6. Pil, og hak hvidløget fint. 7. Skyl chilien, og flæk den på langs. 8. Skrab kernerne og de hvide sidevægge ud og smid dem ud. 9. Hak chilien fint. Vask hænder. 10. Kom olien i en gryde, og varm den op. 11. Kom peberfrugt i gryden. Svits i 1 minut. Rør rundt. 12. Tilsæt karry, hvidløg og chili og steg i 2 minutter. Rør rundt. 13. Kom vand i gryden. Rør rundt. 14. Åben dåsen med kokosmælk. Rør rundt i dåsen med en gaffel. Kom kokosmælk i gryden. Læg låg på, og bring suppen i kog ved middel varme. 15. Skær bønnerne i 1 centimeter lange stykker. 16. Skyl, og rens forårsløgene, og skær roden af. 17. Skær forårsløgene i 0,5 centimeter lange stykker. 18. Kom de grønne bønner og forårsløg i gryden med den kogende suppe. Sluk for kogepladen, og lad gryden stå på kogepladen. Nudler: 19. Kom vandet i en stor gryde. 20. Stil gryden på en kogeplade, tænd for varmen, og læg låg på. Bring vandet i kog. 21. Kom nudlerne i gryden, og kog dem i 4-5 minutter. 22. Sæt et dørslag i køkkenvasken. 23. Hæld nudler og vand i dørslaget. 24. Kom nudlerne i en skål. Læg et rent viskestykke over, så de holder sig varme. Suppe: 25. Smag suppen til med salt eller soja. 26. Kom nudlerne i suppen. 27. Server suppen i store kopper eller i dybe tallerkner. side 13
burgerboller Du skal bruge 2 dl lunkent vand 25 g gær 1 dl rugmel ½ tsk. salt 3 dl hvedemel 4 burgerboller Sådan gør du 1. Vask hænder. 2. Mål alle ingredienserne af. 3. Kom vand og gær i en stor skål. Rør rundt, til gæren er helt opløst. 4. Kom rugmel i, og rør rundt. Tilsæt salt og 1 dl hvedemel, og rør rundt. 5. Kom resten af hvedemelet i skålen lidt efter lidt. Slå luft i dejen med grydeskeen. 6. Hæld dejen ud på køkkenbordet, og ælt den færdig. Ælt i ca. 5 minutter. 7. Læg dejen tilbage i skålen, og læg husholdningsfilm over skålen. Lad dejen hæve 30 minutter på køkkenbordet. 8. Tænd ovnen på 200 grader. 9. Læg bagepapir på en bageplade. 10. Kom lidt mel på bordet, og læg dejen på bordet. 11. Form dejen til 4 flade burgerboller. 12. Læg burgerbollerne på bagepapiret. 13. Bag bollerne i 15-20 minutter, til de er gennembagte. Tjek, om burgerbollerne er færdige ved at banke let under bunden. Hvis det lyder hult, er bollerne færdige. 14. Lad bollerne køle af på en bagerist. Skan koden, og se, hvordan du ælter dej. side 14
danske skate sliders 4 elever Sliders er små burgere. Se Gorm og 100% din ret, hvor Simon og Gorm laver sliders, som smager dansk, afrikansk og koreansk. Her er opskriften på Simons Danske skate sliders. Gå bare i gang! Du skal bruge Bønnecreme: 1 l. vand 125 g grønne, frosne bønner ½ lime 2 spsk. cremefraiche 18 % 1 knivspids salt Fyld: 150 g spidskål Bøf: 1 rødbede 1 fed hvidløg 5 stilke persille 200 g hakket oksekød ¼ tsk. salt 1 knivspids peber 2 spsk. olie 4 burgerboller Skan koden, og se, hvordan du laver helt flade bøffer til en burger Sådan gør du 1. Vask hænder. 2. Mål alle ingredienserne af. Bønnecreme: 3. Kom 1 liter vand i en gryde. 4. Sæt gryden på en kogeplade, tænd for varmen, og læg låg på gryden. Bring vandet i kog. 5. Kom bønnerne i gryden, og lad dem koge i 2 minutter. 6. Sluk for kogepladen. Sæt et dørslag i køkkenvasken. Hæld bønner og vand ned i dørslaget. 7. Lad bønnerne køle af. Kom bønnerne i en skål. 8. Pres saften ud af en ½ lime. 9. Kom limesaft, bønner og cremefraiche i blenderen. 10. Start blenderen og blend, indtil du har en grøn creme uden klumper. 11. Smag bønnecremen til med salt. Fyld: 12. Pil de yderste blade af spidskålen. 13. Skær spidskålet over på langs. Skær stokken af, og skær spidskålet i meget tynde strimler, indtil du har 150 g. Kom strimlerne i en skål, og gem dem til senere. Bøf: 14. Skyl rødbeden, skræl den, og riv den på den fine side af rivejernet. 15. Pil et fed hvidløg, og hak det fint. 16. Kom koldt vand i en balje. Skyl persillen, og dup den tør i et rent viskestykke. 17. Hak persillen fint. 18. Kom rødbede, hvidløg, persille, oksekød og salt i en skål. Rør det sammen med en grydeske. 19. Del farsen i 4 lige store portioner, og form dem til flade bøffer. Skan koden, og se filmen og billedet 20. Hæld olie i en stegepande, og varm det op. 21. Kom bøfferne på stegepanden. Steg bøfferne i ca. 5 minutter, til de er gyldne. 22. Vend bøfferne, og steg dem i 5 minutter på den anden side, til de er gyldne og gennemstegte. 23. Sluk for kogepladen, og tag bøfferne af stegepanden. Læg dem på en tallerken. 24. Flæk burgerbollerne. 25. Kom ca. 2 spiseskeer bønnecreme på bollens nederst del. 26. Læg bøffen ovenpå. 27. Fordel spidskålen på bøffen. 28. Saml burgeren med den øverste del af bollen. side 15
Opgave 18: Lav 100% dine sliders eller dine cup noodles Udfordr dig selv! Lav din dødsret om til din livret. Lav dine helt egne sliders eller dine helt egne cup noodles lige præcis, som du vil have dem. Beskriv smagen ved hjælp af de fem grundsmage og lav din egen ingrediensliste. Brug elevark 17. www.duedalogko.dk GoCook har en mission om at skabe den første generation af børn, der er bedre til at lave mad end deres forældre. GoCook er et af de mange initiativer under overskriften Coop & Co., der skal sætte gang i de danske madværksteder.