Hvorfor lugter gylle så slemt?

Relaterede dokumenter
Maskiner og planteavl nr FarmTest. Lugt fra gylle udbragt i vinterhvede

Laboratorie test af ozon og gylleadditiver

Test og demonstration af Proxy Composting

Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

Hvad er lugt og hvordan måles det? ENVINA kursus d. 14/ Karen Sørensen, Teknologisk Institut

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Baggrund for udvikling af SyreN

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Udbringning af gylle i afgrøder - lugt, udbytte og køreskader

Medicin Fra ide til tablet

Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

FJERN LUGTEN! PROTOX LUGTFRI PROTOX HYSAN PROTOX ABSCENT

Reduktion af lugt ved nedfældning af gylle i vinterhvede

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat om SyreN-projekt

Stærk, hurtig og varende lugtsanering SOS PLETVÆK

Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm

UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR EMISSIONSBASERET REGULERING AF HUSDYRPRODUKTIONEN

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

AFPRØVNING AF AGRI AIRCLEAN LUFTRENSER I SLAGTESVINESTALD MED PUNKTUDSUGNING

Salte, Syre og Baser

Test din viden H-forløb

Case fra Ebeltoft Kommune Pumpeledning fra Tirstrup

Sensorisk bedømmelse af afgasning fra betonelementer

Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg

Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Baggrund for udvikling af SyreN

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: mt@biocover.dk Web: CVR No:

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

DAKOFA LUGT. Kasper Rovsing Olsen FORCE Technology. 21. maj 2019

Lugtreducerende tiltag

Brandforløb og overtænding. Forbrændingsteori, brandforløb, overtændinger og slukningsteknik

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Appendix D: Introduktion til ph

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Konkret OML-beregning på husdyrbrug og tolkning af output. ENVINA kursus d. 15/ Karen Sørensen, Teknologisk Institut

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Grundstoffer og det periodiske system

Udviklingsfaser

FarmTest - Bygninger nr Lugt fra stalde med mekanisk eller naturlig

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Gyllekøling BAT-konference

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/materialet: Produktkode: 2026 Produktregisternummer: - Dato:

Et skridt nærmere online overvågning af biogasanlæg

Dansk Selskab for Indeklima

SIKKERHEDSDATABLAD. Glasrens

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Erfaring med RAS og Modeldambrug

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

Grundstoffer og det periodiske system

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Ryttermarken Svendborg Tlf

Indeklimavurdering i praksis. Indeklimaets Temadag på Teknologisk Institut den 25. september 2018

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Transkript:

Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005

Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter vi disse lugte som slemme? (fysiologisk & psykisk)

Hvad er lugt? Lugt er den sanseoplevelse vi får, når vores lugtsanseapparat påvirkes af lugtstoffer med den efterfølgende behandling i hjernen Kemisk set er lugtstoffer små og flygtige molekyler Kun få grundstoffer lugter Kulstof, ilt, svovl og kvælstof indgår som regel i lugtstoffer

Urhjernen (det limbiske system)

Hvordan måles lugt? Der er tre forskellige metoder: Fortynding til tærskelværdi Lugtenheder per kubikmeter (LE/m3) 1 LE/m3 er per definition den koncentration, hvor halvdelen af en gruppe lige netop kan lugte stoffet (detektionsgrænsen) NB: Er en lineær skala Intensitet Ofte 6-punktsskala Fra ingen lugt til kraftig lugt Acceptabilitet (hedonisk karakter)

Lugtpanel Et lugtpanel: består typisk af 6 personer panelet bliver præsenteret for en række fortyndinger af lugtprøven først høje fortyndinger (dvs. lave koncentrationer) den koncentration hvor halvdelen af panelet med sikkerhed kan adskille prøven fra en ren luft, findes. Fortyndingen er lig lugtkoncentrationen (lugtstyrken)

Lugtintensitet Odour intensity versus odour concentration 5 Odour intensity (6-points scale) 4 3 2 1 Finisher 0 0 10 20 30 40 50 Odour concentration (OU/m3)

Lugtintensitet Odour intensity versus odour concentration 6 Odour intensity (6-points scale) 5 4 3 2 1 0 Finisher Farrowing Nursery 0 10 20 30 40 50 Odour concentration (OU/m3)

Lugtstoffer Lugt består af en eller flere luftstoffer Kemisk bestemmelse af lugtstoffer: Identifikation af lugtstoffer Kvantificering Kan ske ved flere metoder, men en særdeles velegnet er GC-MS.

Adsorptionsrør LT 0013 >> Luft

Analysesystem Pumpe MS GC ATD-rør TD

GC-MS Sniff

GC-MS Sniff Abundance 380000 360000 340000 320000 300000 280000 260000 240000 2.95 2.34 TIC: 11130306.D 14.84 220000 8.66 200000 180000 160000 140000 120000 100000 2.53 2.04 4.22 4.13 80000 60000 40000 20000 2.833.93 3.39 5.69 16.44 2.00 4.00 6.00 8.00 10.00 12.00 14.00 16.00 18.00 20.00 22.00 24.00 Time--> Abundance 3e+07 Signal: 11130306.D\AIB1A.CH 2.13 2.46 2.62 4.30 5.80 8.18 8.75 13.41 13.87 14.03 14.1515.94 16.54 19.03 19.5520.77 2.5e+07 2e+07 19.09 1.5e+07 1e+07 5000000 Time--> 0 2.00 4.00 6.00 8.00 10.00 12.00 14.00 16.00 18.00 20.00 22.00 24.00

Lugtbidrag fra enkeltstoffer Lugttærskel (µg/m3) Lugtbidrag (LE/m3) Staldluft Lugtstof (µg/m3) Ammoniak 8.000,0 4.073,8 2,0 Svovlbrinte 500,0 25,7 19,5 Trimethylamin 50,0 5,9 8,5 Methanthiol 10,0 2,1 4,8 Dimethylsulfide 23,5 47,9 0,5 Dimethyldisulfid 19,7 74,1 0,3 Eddikesyre 894,7 363,1 2,5 Propansyre (propionsyre) 436,7 109,6 4,0 2-Methylpropansyre (isosmørsyre) 58,7 72,4 0,8 Butansyre (smørsyre) 343,3 14,5 23,8 3-Methylbutansyre (isovalerianesyre) 35,2 10,5 3,4 Pentansyre (valerianesyre) 100,4 20,4 4,9 4-Methylphenol (p-cresol) 27,9 8,3 3,4 Indol 2,4 3,2 0,7 3-Methyl-1H-indol (skatol) 3,6 3,1 1,2

Lugtstoffer fra gylle Afgasning af lugtstoffer ved gylleudbringning afhænger af: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring...) Gyllebehandling (forsuring, bioforgasning, beluftning ) Opløselighed af det enkelte luftstof i gylle (ph, ionstyrke, temperatur ) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder

Svovlholdige lugtstoffer Et lille sidespring. Lugter svovlbrinte fordi det indeholder reduceret svovl? Svovl indgår i en række ildelugtende stoffer svovlbrinte (kloak, rensningsanlæg, lagret gylle) methanthiol (rådden kål, tilsætning til bygas) Kan dog også indgå i ikke-ildelugtende stoffer 2-methyl-3-furanthiol (kogt kød) 3-methyl-2-butene-1-thiol (ristet kaffe)

Kropslugt Hvorfor lugter vi? Faktisk er vi konstrueret så vi lugter mest muligt (hår sammen med lugtkirtler)! Dannelse af kropslugte starter i puberteten (kønsmodningen) Modvilje mod kropslugte er delvis kulturelt betinget andre aber udviser ikke afsky overfor kropslugte små børn viser ikke afsky for afføring m.v nogle kvinder i Afrika putter dyrefæces i håret Vi har som regel intet imod vores egen kropslugt!

Hvorfor lugter gylle slemt? Der er sammenfald imellem nogle af kropslugtene og gyllelugte. Et bud er givet af Michael Stoddart, zoolog ved University of Tasmania De tidlige mennesker levede i flok. Giver en fordel i jagt på større dyr Lugt signalerede hvornår en hun havde ægløsning Fede flygtige syrer dannes i skeden (tilhører de lugte vi i dag finder generede i modsætning til andre aber)

Stoddarts teori Der investeres mere tid i yngelpleje (større børn ved fødsel, længere afhængighed) Hjernen vokser (krav til koordinering af jagt og brug af værktøj) Hunnen har brug for hannen mad beskyttelse transport

Stoddarts teori Sex ændrer status fra at sikre slægtens videreførsel til et redskab til at knytte partner til sig Sexstatuslugt undertrykkes maskeres (brug af parfume m.v.), hvor der ofte indgår stoffer, der virker som feromoner eller signalstoffer hos dyr og planter, fx trøffel der dannes andre lugte, fx i armhuler (smart når man går oprejst) Den undetrykkelse medfører ubehag ved visse lugtstoffer. (Andre stoffer lugter fordi de tilfældigvis ligner vigtige lugtstoffer.