Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde

Transkript

1 Undersøgelse af danskernes lugtopfattelse Tekniske muligheder for reduktion af lugtproblemer ved svinestalde Af seniorforsker Hisamitsu Takai, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm Få testet din lugtesans og deltag i et videnskabeligt forsøg samtidig, var et af tilbuddene til gæsterne på landbrugsmessen Agromek i januar Det benyttede 261 personer sig af, og resultaterne foreligger nu. Lugtesans og lugtopfattelse De, der blev testet, fik undersøgt både lugtesans og lugtopfattelse. Der er tale om to helt forskellige ting, idet lugtesansen er rent fysisk, mens lugtopfattelsen afhænger af følelserne. Af samme grund kan mennesker opfatte den samme lugt helt forskelligt, afhængigt af, hvad de forbinder med den pågældende lugt. Testen Inden testen skulle deltagere besvare spørgsmål om blandt andet deres alder, erhverv, bolig og rygevaner. Hensigten med at spørge til erhverv og bolig var at undersøge, om der er forskel i lugtopfattelse hos mennesker, som arbejder med eller bor på en gård med svin, sammenlignet med grupper, som ikke har med svin at gøre. Selve testen bestod i at lugte til seks forskellige duftstoffer i en meget svag opløsning. Hvert duftstof var afsat på to ud af fem papirstrimler, og forsøgspersonen skulle så snuse sig frem til, hvilke af strimlerne der var forsynet med duftstof. Den ene af de seks duftstoffer blev testet lidt anderledes, idet der skulle lugtes til fem flasker, hvoraf de to afgav lugt. Ved hver af de seks lugte blev forsøgspersonen samtidig spurgt, om han eller hun opfattede lugten som behagelig, ubehagelig eller neutral. Testen var en kombination af en japansk og en dansk test. Et par af lugtene, isovalerianesyre og skatol, findes i de fleste svinestalde. De seks lugtstoffer Lugtstofferne befandt sig forskellige steder i lugtcirklen, som omfatter lugt- og smagsstoffer med basis i sødt, surt, salt og bittert og alle tænkelige mellemformer og kombinationer. Lugt Beskrivelse Stof Koncentration A Blomster- eller honningagtig β-phenylethyl alkohol, C 8 H 10 O B Nødde- eller karamelagtig Methylcyclopentenolon, C 6 H 8 O C Harsk eller stinkende Isovalerianesyre, C 5 H 10 O D Frugtagtig eller muldjord γ-undecalacton, C 11 H 20 O E Rådden eller fordærvet Skatol, C 9 H 9 N F Medicinsk eller spritagtig n-butanol, C 4 H 10 O

2 A. Resultater fra Agromek 2002 undersøgelsen Test din lugtesans Testpersoner I alt 261 personer, 168 mænd og 93 kvinder. Gennemsnitsalder 37.6 år, med en spredning på Gennemsnitsalder for mænd 39.7, med en spredning på Gennemsnitsalder for kvinder 33.6, med en spredning på 12.7 (M & K, signifikant forskel, p=0,0017). 68,5% angav, at de aldrig havde røget. Det svarer ret godt til gennemsnittet, idet 67,7% af danskerne ikke ryger (kilde: PLS Consult og Kræftens Bekæmpelse, tal for 2001). Der var ikke signifikant forskel mellem testens tre rygergrupper. Testpersonerne fordelte sig på følgende grupper: 42 svineproducenter 16 ikke-landmænd, som boede på en ejendom med svin 36 landmænd uden svin 167 ikke-landmænd Resultater Lugtesans Som det ses af figuren, var det lugtene A og D, der viste sig at være vanskeligst at erkende. % rigtigt besvarede A B C D E F Lugtstof 47% af testpersonerne svarede rigtigt alle 12 gange. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne, men flere kvinder end mænd svarede rigtigt (p=0,047).

3 Undersøgelsens resultater og vor opfattelse af samtaler med testpersonerne tyder på, at der er relativ stor variation i lugtesansen. Der er behov for en mere detaljeret undersøgelse med flere koncentrationsniveauer i lugtprøverne for at kunne belyse dette forhold. Luftopfattelse Kun de testpersoner, som svarede rigtigt alle 12 gange, er medregnet i analysen. De fordeler sig på 19 svineproducenter, 15 landmænd uden svin og 84 ikke-landmænd. Der var ikke signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til opfattelsen af de seks stoffer. Dog varder en svag tendens til, at flere landmænd syntes, at stof E, skatol, lugtede ubehageligt (p=0,054). Det er interessant, at 10 ud af 118 testpersoner opfattede stof E positivt eller neutralt. Lugtopfattelse er dosisafhængig, det vil sige, et ildelugtende stof kan opfattes som behageligt, bare koncentrationen er tilstrækkeligt lav. De testpersoner, som ikke opfattede skatol negativt, har muligvis reduceret lugtesans overfor stoffet. Konklusion Lidt under halvdelen af testperosnerne har en tilstrækkeligt god lugtesans til, at de eventuelt kan benyttes i et lugtpanel. Det svarer til forventningerne. De, som svarede rigtigt på alle12 spørgsmål, havde stort set samme opfattelse af lugt, se figur 2-7. Langt de fleste opfattede stof C og E, som blandt andet produceres ved nedbrydningsprocesser i gylle, som ubehagelige. Stof A Stof B

4 Stof C Stof D Stof E

5 Stof F B. Tekniske metoder til at reducere lugtgener fra stalde De tekniske metoder kan deles i tre grupper: 1) Reduktion af kildestyrke, 2) Rensning af ventilationsluften og 3) fortynding. Det følgende er eksempler på metoder, ikke et udtømmende katalog over muligheder: Reduktion af kildestyrke Aerobisk proces til nedbrydning af husdyrgødning: Tilførsel af ilt, kompostering af fast gødning. Reduktion af emissionsareal: V-formede gyllekanaler, forbedret rengøringsniveau af gulv, staldinventar og ventilationsskorsten, olielag på gylleoverfladen. Nedsættelse af temperaturen: Afkøling af gyllekanal med skraber, lav staldtemperatur (åben stald, to-klimastald). Styring af luftstrømning: Ingen eller reduceret luftstrøm ved gylleoverfladen. Hurtig fjernelse af gødningen: Hyppig tømning af gyllekanaler. Separation af ajle og fast gødning: Gulvudformning til dræning af ajle. Rensning af ventilationsluften Biofilter, reducering af støv, luftvasker, ozonanlæg. Fortynding Forøgelse af afkastningshøjde og -hastighed af ventilationsluft. Vindskærm og læhegn. Forøgelse af ventilationsluftmængden.

6 Opgaver Vi mangler viden til at vurdere effekten af forskellige tekniske metoder til at reducere lugtgenerne, og vi mangler også en praktisk anvendelig og pålidelig metode til at estimere lugtimmission og lugtgener. I øjeblikket er den eneste sikre metode at se på afstand og placering af stald og gylletank i forhold til nabo, og den metode er ikke altid anvendelig.