Rapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm
|
|
- Filippa Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4 Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder frasortering af lugtende hangrise 1, har der været drøftet alternative metoder til skatolanalysen. I de tilfælde, hvor skatolanalysen ikke er praktisk mulig at udføre, må en alternativ metode tages i anvendelse. Dette praktiseres på nogle slagterier i form af en human-nose test, der anvendes til den daglige kvalitetskontrol af hangrise mht. kønslugt. Efter aftale med Jesper Larsen, Klassificeringskontrollen er der foretaget en uvildig vurdering af en af de human-nose testmetoder, der allerede anvendes på et dansk slagteri - ikke på slagtelinjen, men i laboratorium. Prøverne udtages dagen efter slagtning og bedømmes under laboratorieforhold. Med udgangspunkt i denne metode/procedure og efterfølgende vurderinger/anbefalinger er der udarbejdet en protokol, der beskriver proceduren for lugttest af hangrise samt en vurdering af, om metoden vil være egnet til implementering på slagterier generelt. Den praktiske del af protokollen er tillige lavet i en kortfattet udgave til brug i laboratoriet. Protokol Protokollen omfatter følgende: Hangriselugt og faktorer af betydning for lugttest Procedure for udtagning af spækprøver Forbehandling/opvarmning af prøver Gennemførelse af lugttest Bedømmelsesskema Vurdering af resultat (godkendelse eller frasortering) Udvælgelse og træning af lugtbedømmere Løbende kontrol af lugtbedømmere Vurdering af metodens egnethed til implementering som standardmetode på slagterier generelt 1 Det forudsættes, at der er tale om et begrænset antal hangrise - dvs. halvorner, små orner og orner - og dermed også et meget begrænset antal lugtende hangrise. 1
5 Hangriselugt og faktorer af betydning for lugttest Det er hovedsageligt to kemiske stoffer, der er ansvarlige for hangriselugt, nemlig androstenon (5α-andros-16-ene-3one) og skatol (3- methylindol) samt muligvis bidrag fra andre kemiske stoffer som f.eks. indol. Hangriselugt er en afvigende lugt, der ofte beskrives som urin, sved og fækal, hvor androstenon oftest relateres til urin, mens skatol ofte beskrives som lugt af gødning. Begge stoffer er flygtige. Skatol er både vand- og fedtopløselig, mens androstenon kun er fedtopløselig. Ved opvarmning stiger intensiteten af hangriselugten. Skatol har relativt større betydning for lugten ved opvarmning til en lavere temperatur, mens androstenon bidrager mest til lugten ved opvarmning til en højere temperatur. For eksempel har forsøg vist, at lugtbidraget fra skatol er størst ved varmebehandling til ca. 68 C, mens androstenon er mest udtalt ved varmebehandling til ca. 80 C. Menneskets næse reagerer forskelligt på hangriselugt, og tærskelværdien varierer bl.a. afhængig af køn. De fleste mennesker er sensitive overfor skatol, og der er forskel på, hvor følsom man er, mens sensitiviteten varierer meget i forhold til androstenon. Generelt er kvinder mere følsomme overfor hangriselugt end mænd. Ved gentagne bedømmelser over tid kan det ikke udelukkes, at der sker en adaption overfor disse lugte. Det er derfor vigtigt, at lugtbedømmere løbende kontrolleres for at sikre, at de er i stand til lugte disse lugte. Procedure for udtagning af spækprøve På slagtedagen eller dagen efter slagtning udtages en prøve fra nakkespækket, ca. 20 g. Prøven lægges i en plastikpose og mærkes med et ID-nummer, der refererer til hangrisen. Umiddelbart efter afleveres prøven til laboratoriet, der skal gennemføre lugttesten. Hvis lugttesten ikke gennemføres umiddelbart efter, lægges prøven på køl, indtil bedømmelsen kan gennemføres (helst i løbet af et par dage) Forbehandling og opvarmning af prøver Af den modtagne spækprøve fraskæres et stykke på ca. 10 g, som skæres i småstykker og lægges i en 100 ml glaskolbe. Umiddelbart før bedømmelsen skal finde sted, hældes kogende vand i kolben til 100 ml-mærket (brug evt. en elkedel). Et stykke stanniol lægges over og klemmes til, hvorved det fungerer som låg. Kolben placeres enten på en varm kogeplade (middelvarme) eller en bunsenbrænder, indtil vandet koger (bobler). Kolben fjernes straks fra varmekilden og henstår ca. ét minut, inden bedømmelsen gennemføres. Prøven må ikke være for varm, da varm damp kan give en brændende fornemmelse i næsen, hvorefter det så vil være svært at bedømme prøven. Denne metode anvendes allerede på et slagteri. 2
6 Gennemførelse af lugttest og antal dommere Stanniolen fjernes fra kolben, og der gennemføres en lugtbedømmelse. Det anbefales at anvende 3 lugtbedømmere. Det optimale vil være, at hver dommer får sin egen kolbe, men dette vil nok i praksis være urealistisk, hvis der er mange prøver til bedømmelse. Den enkelte lugtbedømmer anvender et bedømmelsesskema, og der tales ikke sammen om prøverne under bedømmelsen. I bilag 1 er vist to eksempler på bedømmelsesskemaer. Før dagens bedømmelse anbefales at lugte til en 0-prøve uden hangriselugt (spæk fra en sogris). Bedømmelseslokale Bedømmelsesskema Det anbefales at stå et neutralt sted uden forstyrrende lugte og støj. Sørg evt. for udluftning inden påbegyndelse af lugttesten. I bilag 1 er vist to eksempler på bedømmelsesskemaer. Bedømmelsesskema 1 er et skema med en vurdering af, om der kan konstateres hangriselugt eller ej (godkendt eller ikke godkendt). I bedømmelsesskema 2 er der anvendt en graduering af hangriselugten. Fordele/ulemper ved anvendelse af de to bedømmelsesskemaer Skema 1 er hurtigt at anvende, idet der blot skal tages stilling til, om der kan registreres hangriselugt eller ej. Derimod bedømmes ikke, hvor kraftig lugten er. Skema 2 giver en bedømmelse af, hvor lidt eller hvor meget hangriselugt, der kan registreres. Se kommentarer i næste afsnit Vurdering og aflevering af resultat. Vurdering og aflevering af resultat Den ansvarlige for lugttesten gennemgår resultaterne af dagens lugttest og foretager en samlet beregning/vurdering af resultaterne mht. frasortering eller godkendelse af de bedømte prøver. Uanset valg af bedømmelsesskema skal der træffes en beslutning om, hvordan håndtering af tvivlsfælde gennemføres. Eksempel Kan en prøve godkendes, hvis blot én af de tre lugtdommere ikke godkender prøven (skema 1) eller bedømmer svag hangriselugt (skema 2)? I et sådant tilfælde foreslås indkaldelse af en til to nye personer til bedømmelse af prøven, hvorefter beslutningen tages. Resultatet af lugttesten afleveres til produktionen. Det anbefales at arkivere kopi af resultatet. 3
7 Udvælgelse og træning af lugtbedømmere For at kunne anvende et panel på 3 lugtbedømmere anbefales at udvælge og træne 6-8 lugtbedømmere, så der er mulighed for at anvende en substitut i tilfælde af fravær på testtidspunktet. Panelerne kan evt. bedømme på skift, f.eks. en uge eller en måned ad gangen, afhængig af, hvad der passer bedst ind i dagligdagen. Forslag til program for screening af personale De udvalgte deltagere til screeningen skal testes for evnen til at kunne lugte skatol og androstenon. Der startes f.eks. med 10 personer. Som testmateriale anvendes dels en neutral olie tilsat hhv. skatol og androstenon samt hakket kød uden fedt fra en sogris, f.eks. kammusklen. Der tilsættes hhv. skatol og androstenon og en blanding heraf til kødet. Beskrivelse af fremstilling og varmebehandling af olieog kødprøver er beskrevet i bilag 2. Olieprøver: 1) Reference = ren solskikkeolie 2) Solsikkeolie tilsat 10 ppm androstenon 3) Solsikkeolie tilsat 1 ppm skatol Bedømmelsen foregår på den måde, at lugtbedømmeren præsenteres for to gange to prøver. Den ene prøve er en referenceprøve, mærket REF, og den anden er en kodet prøve tilsat enten skatol eller androstenon. Lugtbedømmeren skal først lugte til REF-prøven og dernæst den kodede prøve. Der anvendes et bedømmelsesskema, som er vist i bilag 3. Lugtbedømmeren skal gerne finde forskel i lugt mellem REF-prøven og den kodede prøve i begge serveringer. Kødprøver 1) Referenceprøve (sogris uden tilsætning) 2) Prøve med androstenon 3) Prøve med skatol 4) Referenceprøve (som 1) 5) Prøve med androstenon og skatol Bedømmelsen foregår på den måde, at lugtbedømmeren præsenteres for en referenceprøve eller 0-prøve (prøve 1) og får at vide, at det er en reference uden afvigende lugt. Derefter serveres de fire prøver i nævnte rækkefølge, hvor lugtbedømmeren så skal beskrive lugten i de nævnte prøver i forhold til referencen samt angive, hvor stor forskellen er. Der anvendes et bedømmelsesskema, som er vist i bilag 3. 4
8 For at kunne blive udvalgt til videre træning skal lugtbedømmeren kunne skelne mellem referencen og hhv. prøve 2, 3 og 5 uden at finde forskel i forhold til prøve 4. Det kan være svært at sætte beskrivende ord på afvigelsen, men det vigtigste er, at de kan skelne. Det er oftest prøve 2, der kan være et problem, fordi alle ikke er sensitive overfor androstenon. Er der efter denne screening ikke fundet dommere nok, gentages screeningen med nye deltagere. Herefter skal de udvalgte dommere gennemgå et kort træningsprogram. Forslag til træningsprogram Præsentation af de samme 5 kødprøver som til screeningen og en fælles diskussion af, hvordan prøverne beskrives med ord. Her tages udgangspunkt i en ordliste, der er anvendt til sensorisk bedømmelse af hangriseprøver med et trænet dommerpanel (bilag 4). Prøverne serveres en ad gangen og diskuteres løbende, da prøverne skal være varme ved bedømmelse og diskussion. Der skal gerne opnås konsensus om lugten i prøverne. Deltagerne skal ikke nødvendigvis være enige om, at det f.eks. er urin, sved eller gødning i den enkelte prøve. De skal blot kunne genkende/finde nogle af de lugte, der er beskrevet i bilag 4. Derefter serveres prøverne igen som kodede prøver, og der medtages en ekstra referenceprøve uden lugt, så det bliver i alt 6 prøver, der skal bedømmes. Der gennemføres 2-3 gentagelser for at vurdere, om lugtbedømmerne er i stand til at gentage deres bedømmelser. I bilag 4 er vist et resultat fra en bedømmelse af tilsvarende prøver, der anbefales anvendt til screening og træning. Som afslutning på træningsprogrammet foreslås, at der gennemføres en lugttest af f.eks. 10 spækprøver, hvoraf de 8 er fra hangrise og de 2 er fra sogrise (0-prøver). Af de 8 hangrise skal de 5 prøver være fra frasorterede hangrise. Hvis det er muligt, gennemføres en dobbeltbedømmelse af prøverne. Resultatet gennemgås for deltagerne, og det vurderes, om der vil være behov for yderligere træning, før de kan starte som lugtdommere. Som supplement kan prøverne evt. også bedømmes af DMRI s trænede panel. Løbende kontrol af lugtbedømmere Det anbefales at få fastlagt en procedure for en løbende kontrol af de personer, der gennemfører lugttestene. Denne kontrol skal bidrage til, at lugttestene ikke bliver personafhængige og til at fastholde bedømmelsesniveau over tid. 5
9 Forslag: En gang hvert kvartal - eller med en anden hyppighed - indkaldes alle godkendte lugtdommere til en bedømmelse af f.eks. 5 prøver, hvoraf de 3 skal være lugtende og de 2 ikke lugtende. Det kan f.eks. praktiseres ved, at der udtages ekstra spæk af frasorterede hangrise. Prøverne pakkes i passende portioner og fryses ned. Der laves således en bank af prøver til kalibrering af dommere. Denne kalibrering kan varetages af DMRI, herunder også håndtering af prøvebanken. Formålet hermed er at sikre en uvildig kontrol af virksomhedens bedømmelser. Vurdering af metodens egnethed til implementering på slagterier generelt Umiddelbart vurderes, at metoden vil være anvendelig til bedømmelse af et begrænset antal hangrise. Spørgsmålet er bare, hvor mange prøver, der kan bedømmes pr. gang eller tidsenhed, uden at det går ud over lugtesansen. Der findes ikke et entydigt svar, da denne metode ikke er afprøvet i praksis med rigtig mange prøver. Erfaringer fra bedømmelser på et slagteri med et begrænset antal slagtninger er, at op til 25 prøver kan gennemføres uden problemer. Det vurderes at være muligt at gennemføre det dobbelte antal bedømmelser, hvis der blot holdes en pause mellem de to sæt bedømmelser. Vurderingen er foretaget ud fra praksis og erfaring ved anvendelse af trænede dommere hos DMRI. Håndtering af screening og træning af personale i praksis - tidsplan Det forventes, at forberedelse af prøver, screening og træning kan gennemføres som følger: Forberedelse og fremstilling af prøver: En dags arbejde. Screening: En formiddag (ca. 2 timer afhængig af antal personer). Træning1: Bedømmelse af hakkede prøver tilsat lugtstoffer inkl. diskussion, ca. 2 timer. Træning 2: Bedømmelse af prøver med gentagelser samt efterfølgende diskussion, ca. 2 timer. Træning 3: Bedømmelse af 10 spækprøver med en gentagelse samt efterfølgende diskussion, ca. 2 timer. Sammenfattende vil tidsplanen være: Dag 1: Forberedelse og fremstilling af prøver Dag 2 (formiddag): Screening Dag 2 (eftermiddag): Træning 1 Dag 3 (formiddag): Træning 2 Dag 3 (eftermiddag): Træning 3 6
10 Bilag 1 Bedømmelsesskema 1 - Lugttest af hangrise Navn: Dato: Lugt først til referenceprøven (0-prøven) og vurdér derefter prøverne Prøve nr. 0 Ingen lugt af hangris (godkendt) 1 Lugt af hangris (ikke godkendt) Kommentar: Bedømmelsesskema 2 - Lugttest af hangrise Navn: Dato: Lugt først til referenceprøven (0-prøven) og vurdér derefter prøverne for intensitet af hangriselugt Prøve nr. 0 Ingen 1 Svag 2 Tydelig Skala: 0 = ingen hangriselugt, 1, = svag hangriselugt, 2 = tydelig hangriselugt Kommentar: 7
11 Fremstilling og forbehandling af prøver til screening og træning af lugtdommere Bilag 2 Indkøb og fremstilling af stamopløsninger: Androstenon kan købes hos Steraloids Inc. Skatol kan købes hos Sigma. Skatol Skatol (3-methylindol): 10 mg + 99,9 g solsikkeolie blandes i en målekolbe (100 ppm). Androstenon (5α-andros-16-ene-3one): 10 mg + 99,9 g olie blandes i en målekolbe (100 ppm). NB: det kan være svært at afveje mængderne helt nøjagtige. Derefter stilles kolberne i ultralydsbad i 20 min. Når de er færdige, hældes de i bluecap flasker og stilles i køleskab, indtil de skal bruges Olieprøver: Androstenon: 20 ml af en 10 ppm opløsning i solsikkeolie hældes i en 100 ml glaskolbe med glasprop og opvarmes på kogeplade til ca. 60 C. Skatol: 20 ml af en 1 ppm opløsning i solsikkeolie hældes i en 100 ml kolbe med glasprop og opvarmes på kogeplade til 60 C. Reference: 20 ml solsikkeolie hældes i en 100 ml kolbe med glasprop og opvarmes på kogeplade tilsvarende de to øvrige olieprøver. Kødprøver: Der anvendes hakket sogrisekød til fremstilling af prøver med forskellig tilsætning. Der anvendes stamopløsninger (stamopl.) af hhv. androstenon (100 ppm) og skatol (10 ppm). Denne fremstilles ved at lave en fortynding af opløsningen på 100 ppm. Pr. 1: Reference: 250 g hakket kød Pr. 2: 1,5 g stamopl. af androstenon (A) + 13,50 g olie g hakket kød (0,6 ppm) Pr. 3: 2,5 g stamopl. af skatol (S) +12,50 g olie g hakket kød (0,10 ppm) Pr. 4: Reference: 250 g hakket kød Pr. 5: 1,5 g stamopl. (A) + 2,5 g stamopl. (S) + 11 g olie g hakket kød (0,6 ppm A +0,10 ppm S) Kommentar: Ved beregning af de tilsatte mængder af hhv. skatol og androstenon til hakket kød er der taget udgangspunkt i (ud fra erfaring), at kødprøver tilsat de rene stoffer (skatol og androstenon) afgiver mere lugt end tilsvarende rene spækprøver med de samme koncentrationer af skatol og androstenon. Derfor er der valgt relativt lave koncentrationer (ppm). Det forventes derfor ikke, at f.eks. en spækprøve med et skatolindhold på 0,25 ppm vil have samme lugtintensitet som en hakket kødprøve tilsat 0,25 ppm skatol. Sammenhængen mellem de tilsatte indholdsstoffer i hakket kød og spæk med de samme koncentrationer i spæk kendes ikke. 8
12 Samtlige prøver æltes godt for at få stofferne fordelt i det hakkede kød. Prøverne vakuumpakkes i portioner pr. prøve og fryses ned, indtil de skal anvendes. Forbehandling/varmebehandling og servering: Prøverne lægges til optøning dagen før bedømmelse. Der forberedes en kolbe pr. dommer som følger: 1. Ca. 10 g hakket kød lægges i en 100 ml kolbe 2. Umiddelbart før bedømmelse hældes kogende vand i til 75 ml mærket (*) 3. Der lægges et stykke stanniol over, og der klemmes til 4. Prøven henstår ca. 1 minut før servering og bedømmelse 5. Prøven lugtbedømmes som beskrevet under lugtbedømmelse (*) Metoden er afprøvet uden at opvarme kolberne, og den fungerer fint med det hakkede kød. 9
13 Bilag 3 Bedømmelsesskema til screening og træning af lugtdommere Først bedømmes REF-prøven. Derefter bedømmes den anden prøve i forhold til denne. Navn: LUGT: Afviger prøven fra REFprøven: ja nej Kommentarer (hvis ja) Kode Hvor stor er afvigel sen fra REF-prøven: Ingen Netop Svag Tydelig Stærk afvigelse erkendbar afvigelse afvigelse Afvigelse afvigelse Kode 10
14 Bilag 4 Ordliste til beskrivelse af hangriselugt Beskrivelse af lugt LUGT Svinekød Intensitet af svinekødslugt Lidt ----> Meget LUGT Syrlig Intensitet af syrlig lugt (frisk syrlig) Lidt ----> Meget LUGT Gris Intensitet af griselugt Lidt ----> Meget LUGT Skarp Intensitet af skarp, stikkende lugt Lidt ----> Meget LUGT Kemisk Intensitet af kemisk lugt Lidt ----> Meget LUGT Sved Intensitet af svedagtig lugt Lidt ----> Meget LUGT Urin Intensitet af urinagtig lugt Lidt ----> Meget LUGT Gødning Intensitet af gødning, staldlugt Lidt ----> Meget Eksempel på resultat af en intensitetsbedømmelse af hangriselugt, bedømt af 7 smagsdommere fra DMRI, der er trænet i hangriselugt (de samme prøver, som anbefales anvendt til screening og træning) (skala: 0 = ingen lugt og 15 = høj lugtintensitet) REF A S A+S 2 0 Skarp Kemisk Sved Urin Gødning REF = sogris, A = tilsat androstenon, S = tilsat skatol og A+S = tilsat begge stoffer 11
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereFor god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.
Klassificeringskontrollen 9. november 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning
Læs mereFor god ordens skyld skal det anføres, at beskrivelsen af denne godkendte metode ikke udelukker, at andre metoder ligeledes kan blive godkendt.
Klassificeringskontrollen 21. februar 2011 JLa Beskrivelse af en godkendt metode til lugttest af små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin (Uddybning af pkt. 40 i Regler for registrering, afregning
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereAnalyseforskrift. Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden
Analyseforskrift Bestemmelse af hangriselugt i svinespæk med kolbemetoden 20. september 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne forskrift beskriver, hvorledes påvisning af hangriselugt i svinespæk
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereHangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereHangriselugt reduktion i praksis
Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereRapport. Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng
Rapport Anvendelse af kød fra lugtende hangrise Hangriseatlas Lene Meinert og Margit Dall Aaslyng 25. marts 2014 Proj.nr. 2001444 LME/MDAG/MT Baggrund Hensigtserklæringer om stop for kirurgisk kastration
Læs mereHangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser
Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer
Læs mereOphør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af kød fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 28. august 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 2 MDAG/EBHR/MT Sensorisk kvalitet Sammendrag
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT
Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereHANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017
HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.
Læs mereRapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse
Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT
Læs mere63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
Læs mereKatalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Læs mereAKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT
Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereAndrostenon-indol-skatol-protokol.
Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereProj.nr Hangrise i industriel anvendelse
15. december 2016 Rapport Proj.nr. 2004282 Hangrise i industriel anvendelse Version 1 MDAG/AGLK/MT Maskering af ornelugt og -smag i ålerøgede skinker Margit D. Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Maskering af ornelugt og -smag i pulled pork Version 1 LHHR/MT Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Sammendrag Det er tidligere vist, at flere krydderier kan
Læs mereKvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET
Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred
Læs mereSmør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv
Smør og blandingsprodukter i et sensorisk perspektiv Birthe Madvig Sørensen, teamleder sensorisk afdeling Udgangspunkt Udgangspunktet er kvalitetskontrol af Lurpak produkter - Sensorisk kontrol på 15 points
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereRapport. Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England
9. januar 2018 Rapport Proj.nr. 2004282-17 Version 1 MDAG/AGLK/MT Betydning af ornelugt og -smag Forbrugerundersøgelse af gammons i England Margit Dall Aaslyng og Anette Granly Koch Baggrund Sammendrag
Læs mereØvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise Kødkvalitet for sæson 2007 28. juli 2008 Proj. nr.: 01863 45377.4 CCM Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små hangrise
Læs mereHangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Læs mereRapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge
Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereMælkesyrebakterier og holdbarhed
Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal
Læs mereRapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede
Rapport Røgning som strategi for anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrise i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng & Anette Granly Koch 24. januar 2016 Projektnr. 2004282 Version 1 MDAG/AGLK/MT
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereAnvendelse af propolis
Egenskaber ved propolis Propolis er meget lidt opløselig i vand, men bedre i alkohol. Ethanol er den mest almindelige alkohol, men også glycerol anvendes til opløsning af propolis. Propolis smelter ved
Læs mereRapport 15. december 2017
Rapport 15. december 2017 Proj.nr. 2004282 Forbrugerundersøgelse og sensorisk bedømmelse af krydret LHHR/MT gryderet med hangrisekød Louise Hededal Hofer Baggrund og formål Det er tidligere vist, at flere
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereRapport 8. december 2017
Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af
Læs mereRapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen
Rapport QEMP WP4 Økologiske sæsongrise 14. januar 2010 Proj.nr. 01863 Version 1 CCM Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen Sammendrag Kødkvaliteten for sæsonproducerede økologiske små
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereSammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereØvelse med tarmkræftceller i kultur.
Øvelse med tarmkræftceller i kultur. Baggrund Hver 3. dansker bliver ramt af kræft, inden de er blevet 75 år. Tyktarmskræft er den 3. hyppigste kræftform hos både mænd og kvinder, hvor henholdsvis 7.3
Læs mereForsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Læs mereVed en produktion på 17 mio. slagtesvin, hvor 90% af hangrisene ikke kastreres, er der foretaget beregninger for tre scenarier:
Rapport Værdisætning af hangriseproduktion Baggrund for udvikling af regneark til fastsættelse af den økonomiske betydning for slagterierne af produktion af hangrise fremfor galtgrise Margit Dall Aaslyng
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereRapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader
Rapport Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader Kirsten Jensen 3. marts 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereRapport. Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød. Kvalitetssikring af hangrisekød. Mari Ann Tørngren. Baggrund.
Rapport Kvalitetssikring af hangrisekød 3. maj 2010 Proj.nr. 1378600 Version 1 MATN/MT Litteraturstudie - Anvendelse af lugtende hangrisekød Mari Ann Tørngren Baggrund Det overordnede formål med projektet
Læs mereHvorfor lugter gylle så slemt?
Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereRapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter
Rapport Optimeret produktion af forædlede kødprodukter 8. marts 216 Proj.nr. 22983 Version 1 LNG/MT Varmebehandling af hamburgerryg til lavere kernetemperatur mhp. at reducere svind og procestid samt forbedre
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereTabel 1. Økologiske foodservice-produkter testet i forsøg 1 og forsøg 2. 5. Kamsteg med sprød svær 2. Krebinetter (hakket kød)
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Optimeret sous vide-tilberedning af økologisk svinekød Svinekam, krebinetter, culotte og schnitzler (Forsøg 1) 9. juli 2014 Proj.nr. 2002284-14 Version
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereKonkurrence mellem to bakteriearter
1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs merePRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT
PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT
Læs mereKontrolskema 1 Varemodtagelse
Kontrolskema 1 Varemodtagelse Dato Leverandørnavn & varetyper F. eks. køle-, frost- eller kolonialvarer Temperatur v/modtagelse Sæt hvis det ikke er OK (brug fejlskema) Signatur Danske Slagtermestres branchekode
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereAKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT
AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt
Læs mereProj.nr Opdatering af Råvaredatabasen. Formål Beskrive data til validering og udvidelse. I de to andre bovskæringer er ændringerne minimale.
20. februar 2019 Notat Proj.nr. 2007087 Opdatering af Råvaredatabasen Version 01 Kemisk sammensætning, validering og analyser anno 2018 MAHD/MT Baggrund Råvaredatabasen blev udviklet i perioden 2000-02.
Læs mere15 Svind under tilberedning og frem til servering
15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereKalibrering og modtagekontrol. ved Erik Øhlenschlæger
Kalibrering og modtagekontrol ved Erik Øhlenschlæger 4.6 Eksterne ydelser og leverancer Laboratoriet skal have en beskrevet procedure for valg og indkøb af eksterne ydelser,, der kan påvirke kvaliteten
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereKonkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.
Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,
Læs mereBiokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea
1. Omfang og anvendelsesområde Biokemisk oxygenforbrug over 5 døgn (BOD 5 ) på lavt niveau med tilsætning af N-allylthiourea 2. udgave Godkendt: 28-05-2019 Denne metode beskriver måling af biokemisk oxygenforbrug
Læs merePizza & bagesten OS Stone. Opskrifter & brugsanvisning. Vores leverandør har godkendelse fra:
Pizza & bagesten OS Stone Opskrifter & brugsanvisning Vores leverandør har godkendelse fra: Info om Out-Standing s pizza- og bagesten: OS Stone er et unikt redskab til bagning på grill. Stenens egenskaber
Læs mereCikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereDen søde tands venner
Den søde tands venner Ferskenkonfekt* ¾ dl mandler skoldes, smuttes og hakkes groft. 1 dl tørrede ferskner klippes i stykker, der blendes groft i en køkkenmaskine. 1 dl havregryn ristes på en tør stegepande
Læs mereSilikoneposer. Produktinformation
Silikoneposer da Produktinformation Kære kunde! I dine nye silikoneposer kan du både holde madvarer friske, fryse og marinere dem og du kan endda også opvarme og tilberede retter i poserne. Silikoneposerne
Læs mere