SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. Oktober årgang nr. 7

Relaterede dokumenter
SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. November årgang nr. 9. Danmark Den nye regering Vores nye ministre

SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. April årgang nr. 3

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 2. marts 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

2.1 Meddelelser fra formanden Kirsten Feld orienterede om pjecer fra Slagelse Ældreråd, som også er tilsendt til Ældrerådet.

Referat af Ældrerådets møde mandag den 4. september 2017 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

BESLUTNING Der indsættes et nyt punkt 3.14 om invitation til frivillig fredag Dagsorden godkendt.

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev oktober 2016

ÆLDRERÅD. Folketinget har bestemt, at alle kommuner skal have et folkevalgt ældreråd. Vælges mindst hvert 4. år

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 12. januar 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 7. september 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

2.3 Meddelelser fra forvaltningen. Mette Olander orienterer om sundhedscentre og sammenlægning af områder.

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 13. april 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

ÆLDRERÅDET. Årsberetning 2010

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

BESLUTNING Nyt punkt 3.10 om henvendelse fra Veje og Grønne områder om ny tilgængelighedsplan Dagsorden godkendt.

SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. November årgang nr. 8. S-tog til Roskilde?

Ældrerådet. Referat fra Ældrerådets møde mandag den 3. oktober 2016 kl , Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 14. august 2017 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Ø-posten, 1. udgave juli Leder Regionsrådsvalg Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Referat fra Ældrerådets møde mandag den 5. september 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

2.2 Meddelelser fra andre Jacob Thielsen har fået nyt telefonnummer, som er

Distriktet 4, årsmøde onsdag d. 24. april af 6 Gert Skouman Beretning om distriktets virksomhed i Dagsordenes pkt. 3(Formandens indlæg.

Ældrerådet. Halsnæs Kommune. Referat

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. August/september årgang nr. 7

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019

Referat fra Ældrerådets møde mandag den 8. september 2014 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Vi får 13 mandater... I det nye byråd.

Ældrerådets møde mandag den 1. oktober 2018 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Bestyrelsens beretning

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. Januar årgang nr. 1

Ældrerådets møde mandag den 3. juni 2019 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Referat af Ældrerådets møde mandag den 17. august 2015 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Ældrerådets møde mandag den 3. december 2018 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Referat af Ældrerådets møde mandag den 30. januar 2017 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A

Referat arbejdsudvalgets temadag

Referat. Ældrerådet. Mødedato: 26. februar Mødetidspunkt: 09:00. Sted: Bælum Ældrecenter, Møllevangen 1, 9574 Bælum. Møde slut: 12.

Ældrerådet. Referat af Ældrerådets møde mandag den 31. oktober 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. februar 2016 kl , Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3B

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Referat af Ældrerådets møde mandag den 5. december 2016 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018

BESLUTNING Der tilføres et ekstra dagsordenpunkt 3.4.a Dialogmøde med Sundheds- og Omsorgsudvalget den 7. april Dagsorden er godkendt.

Referat af møde nr. 7. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune

Struer Kommune. Kommunalvalg Struer Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59577

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade København V.

Viborg Ældreråd. Viborg Ældreråd. Dagsorden

Ny skolegård efter påskeferien.

Kom i dybden med arbejdsglæden

Maj Årgang Nr. 1

Om eleverne på Læringslokomotivet

Årsplan for Københavnsbestyrelsen

Klimabarometeret. Februar 2010

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

ÆLDRERÅDET. Dato: 5. marts 2013 Dokument: Årsberetning 2012

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/03 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

Endelig dagsorden. Fra organisationsbestyrelsen deltog: (7 repræsentanter iht. vedtægterne)

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

N Y H E D S B R E V. fra Frivilligcenter Middelfart

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Socialdemokraterne i Aarhus Centralafdelingen

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

NYT 75 ÅRS JUBILÆUM PÅSKELEJR SOMMERENS HOLD. Marts 2014

Afbud: Svend Aage Sørensen, Henrik Høgh, Vagn Kofoed og Jørgen Melskens. Eksterne deltagere: Morten Lindkjær Jensen og Hanna Christensen fra DGI.

S8-NYT. Socialdemokraterne i Valby 8 Kreds. Nr 1 April 2015

Referat. Ældrerådet. Støvring Ældrecenter, Mastruplundvej 2L, 9530 Støvring, Salen

Plejecentret Bøgevænget. Nyhedsbrev sommer Kære borger og pårørende

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev april 2016

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene og hvad er vigtigste temaer for 2013

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Ældrerådet. Ældrerådets møde mandag den 8. januar 2018 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. August/September årgang nr. 6. Grundlovsdag Læs side 8-9

Referat. Ældrerådet. Mødedato: 29. januar Mødetidspunkt: 09:00. Sted:

Gallup om KV13. National prognose. Gallup om KV13. TNS Dato: 18. november 2013 Projekt: 59618

Referat af møde i Ældrerådet d

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober Kære læser af mit nyhedsbrev

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Vedtægter for Ældrerådet 2014.

Referat af ordinær generalforsamling i NeMo. Søndag den 6. marts 2016 kl Kløvervænget 18B, 5000 Odense C.

Stærke værdier sund økonomi

Ældrerådet. Referat fra Ældrerådets møde mandag den 28. september 2015 kl , Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 3A

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

MØDEINDKALDELSE. Skolebestyrelsesmøde. Børn og Unge - Uddannelse og Læring - Højen Skole. 19.august Personalerummet

SENIOR - BØRN Medl APRIL _ MAJ E OG UNGE NYT emsblad for DUI Le- JUNI.-JULl2018,. / /"" _,.' o _ virke.&' Støtt e f orenln en

Transkript:

SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE Oktober 2013 23. årgang nr. 7 Ny meningsmåling viser udbredt tilfredshed med Joy som borgmester og der forudses et solidt rødt flertal ved det kommende kommunalvalg. Mange er forundret, for dette er stik modsat lands-tendensen. Måske kan Christiansborg lære lidt af Roskilde?...mener 87% af adspurgte Roskildevælgere Læs mere på side 4 og 5 og ikke mindst formandens leder, der dog maner til besindighed.

SOCIALDEMOKRATEN udgives af Socialdemokratiet i Roskilde. Artikler og indlæg til bladet modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i teksten (forkorte), herunder evt. at afvise indsendte artikler. Redaktionen består af: Redaktør (ansv.h) Flemming Lönqvist Anne-Lise Larsen Dyssegårdsvej 15 Drosselvej 10 4621 Gadstrup 4000 Roskilde Tlf. 4619 1074 Tlf. 4637 3024 BEMÆRK: At alle web og mailadresser i bladet er aktive link i PDF-udgaven. Bare klik! Næste nummer af Socialdemokraten forventes udgivet ca. 1. november 2013. Deadline for diverse beretninger og artikler til redaktionen inden den 15. oktober. Husk inden deadline at meddele redaktionen om arrangementer for min. de 3 efterfølgende måneder. Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise. Få bladet i farver som PDF-fil. Du får bladet mindst 1 uge hurtigere og du sparer foreningen for bladporto. Tilmeld dig ordningen hos kassereren Anne-Lise Larsen. Om partiforeningen: Formand: Næstformand: Kasserer Henning Sørensen Kristoffer Okholm-Naut Anne-Lise Larsen Valmueengen 20. Hedegade 2 Drosselvej 10 4130 Viby Sjælland 4000 Roskilde 4000 Roskilde tlf.: 2149 8809 Tlf. 2916 0941 Tlf. 4637 3024 formand@a-roskilde.dk kristoffernaut@gmail.com kasserer@a-roskilde.dk Socialdemokratiets mødelokale: Københavnsvej 32, C. Alle oplysninger om Socialdemokratiet i Roskilde finder du på hjemmesiden: www.a-roskilde.dk Kommunalreform, politireform, retsreform osv. Alle reformer skulle give besparelser og/eller bedre service. Har vi oplevet det? Kommunalreformen har snart 8 år på bagen. Er skatten sænket? Er servicen blevet bedre end den var? Er de mange færre politikere kommet tættere på borgerne og er de nok inde i de sager de skal tage beslutninger om? Til alt dette vil den almindelige borgere umiddelbare svare: Nej, tværtimod. 2 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Den er ikke hjemme endnu Af formand Henning Sørensen agen før valget til Folketinget i D 1998 udtalte Venstres daværende leder Uffe Ellemann-Jensen til Ekstrabladet: Den er hjemme illustreret med et billede af ham med et glas whisky i hånden. Han tabte som bekendt valget knebent. Helt præcist med 1 mandat som følge af 176 færøske stemmer. Det var den gang Socialdemokratiet fik knap 36 procent af stemmerne på landsplan. Det var tider. Hvad betyder den historie for kommunalvalget i Roskilde 2013? For mig er den en vigtig påmindelse om, at valget ikke er vundet, før den allersidste stemme er afgivet og vi kan konstatere den nødvendige opbakning fra vælgerne. Den viser samtidig, at enhver stemme tæller og har betydning, både dem der er afgivet og dem der ikke er afgivet. I den sidste ende kan det blive afgørende, at vi har gjort os lige den ekstra umage for at få eksempelvis nogle sofavælgere til stemmeurnerne eller gjort nogle unge mennesker begribeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilket parti de stemmer på. I foråret gennemførte Lorry en meningsmåling, hvor resultatet viste fin opbakning til Joy som borgmester i Roskilde. Dagbladet Politiken havde for nylig en vurdering af mulige valgresultater i landets kommuner. Også her var forventningen, at det nuværende flertal i Roskilde kommune ville fortsætte. Lorry har lige lavet en ny meningsmåling og uanset jeg ikke kender resultatet i skrivende stund, forventer jeg også her et optimistisk billede af valgresultatet i Roskilde kommune. Min appel er, at det ikke skal blive en sovepude for os, at meningsmålingerne ser gode ud lokalt. Kandidaterne og medlemmerne skal ikke læne sig tilbage og sige, at Joy hun gør det så godt med den kæmpeindsats hun yder alle ugens dage og lidt til, at det er tilstrækkeligt til at sikre sejren. Tværtimod skal vi tage udgangspunkt i, at hver en ekstra stemme har betydning og derfor skal vi hver især bidrage med det vi kan for at skrabe så mange stemmer sammen som det overhovedet er muligt. Jo mere indflydelse får vi på den politik, der bliver ført i Roskilde kommune i de næste fire år. Det er opgaven og vi glæder os først over sejren dagen efter valget hvis den er hjemme! er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 3

Alle er glade for Joy Der er et stort rødt flertal i Roskilde, i følge ny valgprognose fra Lorry i andre vidste det jo, men nu lader V det til at den bevidsthed også er kommet til Roskildes borgere, idet der ifølge en ny meningsmåling, som firmaet Jysk Analyse har foretaget i Roskilde for TV-Lorry, viser at alle er glade for vores borgmester Joy Mogensen. Ifølge Roskilde Avis, som vi her citerer, har hele 87 procent blandt et repræsentativt udsnit af over 1.000 borgere, der er blevet spurgt i perioden 11.-16. september, ment, at hun har klaret det godt eller meget godt. Ingen har svaret, at hun har gjort det dårligt, mens 6 procent svarer hverken eller og 7 procent har svaret ved ikke. Analysefirmaet har spurgt vælgere i Roskilde, hvem de vil stemme på ved kommunalvalget. Her viser svarene også et stort flertal for de partier, der vil genvælge Joy Mogensen som borgmester. S-SF-R har tilsammen 57% og hvis Enhedslisten også regnes med, er 'det røde flertal' helt oppe på 64%. Dvs. næsten to ud af tre vælgere i Roskilde. Mærkelige tal Der er en statistisk usikkerhed ved metoden i denne type undersøgelse, for umiddelbart virker tallene mærkelige og lidt usandsynlige. På landsplan ligger Venstre i øjeblikkets meningsmålinger helt oppe på 30 procent, så dette resultat i Roskilde er overraskende lavt. Det samme gælder faktisk for Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten. Omvendt klarer SF sig i denne undersøgelse overraskende godt i Roskilde, efter at partiet har været gennem en hård periode. Men måske har den slagkraftige kultur- og sportsminister, Birgit Pedersen, allerede her sat sit aftryk, efter at hun overtog ledelsen for et halvt år siden. Roskilde Byråd har 31 medlemmer. Dvs. at et mandat kræver godt 3 procent af stemmerne, men i det færdige resultat kan valgteknisk samarbejde, som alle partier har indgået med nærtbeslægtede, også få betydning. Partierne Analyseinstituttet har også spurgt vælgere i Roskilde kommune om, hvilket parti de regner med at stemme på 19. november. Her er svarene i procent: Socialdemokraterne: 36 De Radikale: 4 De Konservative: 4 SF: 17. Liberal Alliance: 2 Dansk Folkeparti: 8 Venstre: 21 Enhedslisten 7. 4 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Joy Mogensen har fremgang i Roskilde Vi har også fanget denne tekst fra Lorrys hjemmeside: 18-09-13 20.22 af Lorry En helt ny meningsmåling, som Jysk Analyse har lavet for Lorry, viser, at socialdemokraten Joy Mogensen ser ud til at beholde og endda styrke sit røde flertal i Roskilde Byråd. Byens unge borgmester ser ud til at få et overraskende godt valg. Hun har været borgmester i blot to år, men hun ser ud til at sikre Socialdemokratiet et bedre resultat end ved kommunalvalget i 2009, hvor hendes forgænger, Poul Lindor Nielsen, stadig sad på posten. I 2009 fik Socialdemokratiet 29,7 procent af stemmerne. Ifølge den dugfriske meningsmåling står partiet nu til 36 procent af stemmerne i Roskilde Kommune. Valgforsker Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet siger, at det er overraskende, fordi Joy Mogensen er en ny borgmester, og fordi Socialdemokratiet klarer sig så relativt ringe på landsplan. Meningsmålingen er foretaget blandt 1002 stemmeberettigede og repræsentativt udvalgte borgere i Roskilde Kommune. Sammenlagt 63 procent mener, at Joy Mogensen har klaret det godt eller meget godt som borgmester. Kun sammenlagt tre procent svarer dårligt eller meget dårligt. Valgforsker Robert Klemmensen udtaler, at det er en meget, meget stærk borgmesterkandidat, der går til valg i november. Den borgerlige opposition går samlet set tilbage i meningsmålingen, og Venstres borgmesterkandidat, Bent Jørgsen, udtaler i den forbindelse, at det jo er et øjebliksbillede af, hvordan det går, men det er klart, at der er lang vej igen, hvis vi skal sikre os et flertal til kommunalvalget. Det arbejder vi benhårdt på. Joy Mogensen udtaler selv, at hun er ydmyg overfor opbakningen, og at hun vil søge en bred konstituering. Valgforsker Robert Klemmensen siger afsluttende, at med mindre der sker noget meget radikalt i løbet af valgkampen, så er det svært for mig at se, hvordan oppositionen skal kunne vælte Joy Mogensen af pinden. Se TV-indslaget på: http://www.lorry.dk/arkiv/2013/9/19?video_id=83231 er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 5

Til Lykke med de 90 år Et prægtigt menneske, en håndværker med hjertet på rette sted fylder rundt. Det drejer sig om vort æresmedlem Kurt Mølgaard fra Viby. Kurt blev udlært møbelsnedker; opgaven til svendebrevet var et diplomatbord. Det indkasserede Kurt en sølvmedalje for. Urban Planen på Amager skulle opføres, Kurt blev sjakbajs som bygningssnedker ved dette store socialdemokratisk planlagte byggeri. Som faglig aktiv blev han Syns- og Skønsmand i Bygningssnedkernes Fagforening, og hans største ærgrelse var, når egne kolleger lavede noget bras. Sygdom i starten af 70-erne ændrede Kurts arbejdsbane. Han fortsatte som beskæftigelsesvejleder indtil sin pension. Kurts base var en 2-værelses lejlighed på Finsensvej på Frederiksberg sammen med sin Inge. Med en kolonihave oveni. Men i 1990 skete der noget. Sønnen Torben boede i Viby og der var mulighed for at købe en andelsbolig i Gl. Viby. Herfra lærte jeg Kurt og Inge at kende. Engagerede pensionister både til sammenkomster og i lokalsamfundet. De havde fået det så godt i Viby. Vi møder så mange mennesker, sagde de så tit. Inge faldt væk i 2008. Kurt kunne trods skrøbeligt helbred stadig spille petanque, jeg tabte hver gang, når vi i Byrådet spillede mod Viby Idrætsforening. Kurt har altid været en aktiv socialdemokrat. Derfor var det såre naturligt at udnævne ham til Æresmedlem i den gamle forening. Og nu bliver han 90 år, vi takker, fordi vi kender ham. PLN 6 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Det tredje valg (pr. brev) Alle Roskildeborgere, der er fyldt 60 år, har mulighed for at stemme til et tredje valg den 19. november 2013. Det fremgår af Retssikkerhedslovens 30, stk. 1 og 2 at alle kommuner skal have et folkevalgt ældreråd. Ældrerådet er talerør for alle ældre i kommunen - både dem, der har behov for hjælp og dem der kan klare sig selv. Ældrerådet medvirker aktivt i udformning af kommunens ældrepolitik. Rådgiver og styrker politikernes beslutningsgrundlag. Deltager i høringer og dialogmøder. Kommer med ideer til politikere og forvaltning. Formidler viden til politikere og forvaltning om ældres vilkår i kommunen. Ældrerådet behandler ikke enkeltsager og er underlagt offentlighedsloven om tavshedspligt. I den forløbne periode har vi oplevet respekt og lydhørhed overfor Ældrerådet. Der har været en god dialog med politikere og forvaltning. Vores råd er ikke altid blevet fulgt, men vi kan alligevel tydeligt genkende Ældrerådets fingeraftryk i den udvikling, der har været i perioden. Kandidater til ældrerådsvalget stiller op som enkeltpersoner. Der skal vælges 13 medlemmer til ældrerådet, der konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer/ sekretær. Ældrerådsvalget bliver et brevvalg. Valgmaterialet sendes ud til alle borgere i Roskilde, der er fyldt 60 år den 19. november 2013, det sendes ud i slutningen af oktober. Sidste frist for at aflevere sin stemme er den 19. november. Det er en del af vores demokratiske rettigheder at vi kan stemme, det gælder til ældrerådsvalg såvel som til kommunevalg og til regionsvalg. Jo flere der stemmer, des stærkere mandat giver du Ældrerådet - og det giver mere respekt om Ældrerådets arbejde. Ældrerådet bliver talerør for alle kommunens ældre. Din stemme kan sikre, at de rigtige personer bliver valgt. Ann Marie Cordua Fritz Voss Marie Jørgensen Kirsten Feld Nuværende ældreråd genopstiller: Fra venstre Marie Jørgensen, Ann Marie Cordua, Kirsten Feld og Fritz Voss er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 7

Gruppeformanden har ordet Budgettet for 2014 blev 1. behandlet i byrådet d. 4. september. Udsigten til, at der for en sjælden gangs skyld ikke skal spares millioner prægede alle partiers indlæg på mødet. Også Frede Lærke glædede sig på Socialdemokraternes vegne. Her følger hans budgettale. Det har været en skøn sommer. Solen har skinnet på os alle, gjort os glade og vi har nydt den blide medvind. Endelig brød solen igennem efter flere års gråvejr kan man sige. I det billede skal vi nu 1. behandle Roskilde kommunes budget for 2014. Det var tungt, trist og trivielt i årene med gråvejr, regn og rusk. Det var ikke let, det var ikke populært, men det VAR nødvendigt og rigtigt, at holde frakken knappet stramt for at holde kulden ude. Resultatet ses af budgetoplægget, som vi står med nu. Det er gået i +! Solen skinner og vinden er mild. Og nu er der nogen der inviterer til fest! Ikke dem, der tog ansvar da skyerne var tunge og vinden imod! Nej, invitationen kommer pudsigt nok fra dem, som ikke var hjemme da vi ringede på for at komme i læ sammen. Socialdemokraterne takker pænt nej tak til at deltage i dét gilde. Men vi glæder os over, at vi nu er kommet i balance + og at vi i det videre forløb skal prioritere i positive reguleringer i stedet for reduktioner. Det ser vi frem til. Men jeg må på Socialdemokraternes vegne også sige, at ønskelisten i sin helhed ikke kan realiseres med vores deltagelse, og vi tillader os at regne med, at vores realitetssans deles af flere andre partier. For ønskelisten repræsenterer ganske enkelt meget mere end vi faktisk kan. Det handler jo ikke kun om 2014. Vi kan se på overslagsårene, at vi allerede i 2015 har underskud. Driftsudvidelser i 14 slår direkte igennem i 15, 16, 17 osv. Logik. Nogle ønsker produktivitetsstigningen i 2013 og 2014 rullet tilbage fuldt og helt. Det vil betyde et voldsomt spring i servicerammen og tvinge det nye byråd til indgreb allerede næste år. Det vil vi ikke være bekendt. Det er uansvarligt og det vil føre til den stop and go-politik, som er totalt ødelæggende for den økonomiske stabilitet og robusthed, som vi målrettet har tilstræbt og opnået. Men vi er opmærksomme på, at regnskaberne for 2012 og prognosen for indeværende år indikerer, at påpasseligheden er så fremtrædende, at vi på trods af besparelser kommer i mål med pæne overskud. Det rejser jo spørgsmålet, om vi på enkelte områder ubevidst kommer til at ligge under det politisk besluttede serviceniveau. I disse bemærkninger skal lægges, at vi er parate til at se på produktivitetsraten i 2014. Ikke en fuldstændig tilbagerulning, men en intelligent og differentieret regulering. 8 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Skolereformen kommer til at fylde rigtig meget i 2014. Der er penge med fra den centrale aftale om kommunernes økonomi, og oplæg til, at vi selv bidrager yderligere. Socialdemokraterne går med fuld styrke og vilje ind i samarbejdet med alle parter for at give skolerne det bedste muligheder for at løse de store udfordringer, som de kommende forandringer medfører. Vi har sympati for mange af de fremsatte ønsker til driftsbudgettet i øvrigt. Alt er i spil også efter i dag og de kommende forhandlinger bliver en øvelse i prioritering, tilvalg og fravalg. Om anlægsbudgettet vil jeg kort sige, at vi ser det som et fint oplæg. Næsten 195 mio. Det er noget der rykker også i henseende til beskæftigelsen i lokalområdet. Meget er helt nødvendigt og andet er hårdt tiltrængt. Heller ikke her er socialdemokraterne låst, selvfølgelig ikke. Vi er klar til forhandlinger med fokus på projekter som fremadrettet understøtter vores politikker og strategier, og projekter som afhjælper de efterslæb som vi har vedr. fremkommelighed og vedligeholdelse. Dog vil jeg konkret nævne Stændertorvet, som et af de projekter vi prioriterer højt. Ikke gå i detaljer men nævne, at netop dét projekt har vakt offentlighedens interesse. Vi har set et forslag om rindende vand på Stændertorvet. Vi synes nu, at det er mere spændende med et bassin, som man kan svømme i - apropos offentlig bevågenhed. Og det bringer mig videre til kommunens gode likviditet, som også er høstet da vi var plaget af dårligt vejr. Socialdemokraterne har det grundsynspunkt, at vi ikke skal lege Joakim von And med kassebeholdningen. Den skal være et vigtigt strategisk værktøj, som skal bruges med omtanke og hjælpe os til at realisere vores visioner både på kort og lang sigt. Derfor er vi åbne for at finansiere nogle aktuelle projekter med kassetræk. Kontant betaling har altid været en økonomisk fordel. Strategiske opkøb, når prisen er fornuftig, ekstraordinær gældsafvikling er andre muligheder, som vi gerne tager med i forhandlingerne. Nu skal budgettet præsenteres for vores høringsparter. Jeg gætter på, nej jeg ved, at der også i de kredse er opbygget en vis forventning. Fra de tidligere års høringssvar husker vi mest kritikken og bekymringerne forståeligt nok. Denne gang vil vi gerne appellere til parterne, at de giver respons, som hjælper os til at prioritere forslag med optimal nyttevirkning. Tak på forhånd og god fornøjelse! Til sidst skal jeg på Socialdemokraternes vegne anbefale, at byrådet beslutter, at sende det samlede budgetoplæg i høring, at videreføre det til andenbehandlingen, som indstillet i 5 punkter af flertallet i Økonomiudvalget. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 9

Sponsorer der gør bladet billigere: 8-9 kr. er prisen for udsendelse af et medlemsblad. Hvis du ønsker at sende et beløb til sponsor-kassen kan det stadig lade sig gøre til Arbejdernes Landsbank reg.nr. 5396 konto 0369352, eller personligt til en fra bestyrelsen. Vi takker for dit bidrag. 2012: Fra nr. 8: Jørgen Birkegaard, Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 9: Henning Nielsen, Karl Marx Klubben, Anders W. Johansen, Majla og Ove Hygum, Louis Pio Klubben. 2013: Fra nr. 1: Eva og Erik Hemmingsen, Renate og Gert Hovald, Jorun og Torben, Anne og Billy Jensen, 2 x Majla og Ove Hygum, Jette og Knud B. Christiansen, Birgitte Baktoft og Hans Henrik Olsen, Eva Hansen. Fra nr. 2: Kjeld Simonsen, Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald, Tejs Laustsen Jensen, Jytte & Sv. Åge Sundberg. Fra nr. 3: Majla og Ove Hygum, Inge Goldmann, Kirsten Christiansen, Helen Beim, Anders W. Johansen, Hanne & Marcel Maxen. Fra nr. 4: Jorun og Torben, Poul Lindor, Majla og Ove Hygum, Gert Hovald, Egon Andersen. Fra nr. 5: Jorun og Torben, Jonna Jakobsen, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 6: Ruth Nielsen, Jorun og Torben, Karl Marx Klubben, Gert Hovald, Anonym. Fra nr. 7: Jorun og Torben, Ingelise og Bent. Følgende nye, har fra dette nummer valgt at modtage bladet som PDFfil. Det sparer os for porto og printudgifter m.m.: Birthe Schultz, Poul Qvist Jørgensen, Andreas Dinesen Hansen, John Hatting, Eva Settergren, Troels Toft Nielsen, Karin Sloth. Tak til de mange trofaste bidragsydere - I gør en forskel! Skal du ikke også gøre en forskel? En PDF-fil er bladet i elektronisk format. Her får du det endda i farver. Med Adobe Reader installeret (som fås gratis) på din PC får du bladet op på skærmen, på samme måde, som hvis du sad med det i hånden. Du kan tilpasse siden i størrelse, så den bliver nemmere at læse. Du kan udskrive en eller flere sider i f.eks. A4 i stedet for bladets A5 format. Og så er bladet meget nemmere at arkivere. 10 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Overstået fængselsophold hvad så!!! Af Vagn Bechmann et danske retssystem D er indrettet således, at ud over straf for gjort gerning så vil samfundet rehabilitere fangen, således at han/hun ikke forfalder til kriminalitet igen. Det lyder jo meget godt på papiret men står virkeligheden nu mål med realiteterne? Efter overstået straf løslades 40 % af fangerne, som har afsonet mere end 4 måneder, til et liv på gaden. Det er endda kun 54 % af de løsladte, som løslades til en passende bolig. De, som løslades til gaden hænger ud, hvor de tidligere hang ud og lavede kriminalitet. Da det er svært at få et arbejde, når man ikke har en bolig, så kan overlevelse afhænge af kriminalitet, hvorfor tilbagefald og fængsling er foruroligende højt. Man kommer så at sige ind i en ond cirkel. Her kan vi lære af Canada. Her bliver man tildelt en coach, som er behjælpelig med en bolig, et arbejde og en velintegreret social omgangskreds. Dette system har man så god erfaring med, at der kun er en tilbagefaldsprocent på under 20. Det interessante er, at det er en dansker, som har ændret det canadiske fængselsvæsen, så det har en af verdens mindste tilbagefaldsprocenter. I Norge har man indført en boliggaranti, idet det vides, at det er de første måneder efter udslusning fra fængselsvæsenet, som har afgørende betydning for om vedkommende efter ny kriminalitet, vender tilbage til fængselsmiljøet. I Danmark har man da også flere steder fundet en løsning, f.eks. i Skejby ved Århus, hvor løsladte fanger bliver udsluset til kollegier, hvor der også findes studerende, der ikke er kriminelle. Dette har betydet en tilbagefaldsprocent, som er 20 % lavere end for de løsladte, som løslades til gaden. Mange af de løsladte bliver boende og starter selv på et studium. Kriminalforsorgen skal underrette kommunerne om snarlig løsladelse, men kommunerne skal sørge for bolig til de løsladte. Her er kommunikationen vigtig, så den løsladte guides de første måneder efter overstået straf. Man kunne jo, for at det ikke skal være for svært, lave en buffer, så kriminalforsorgen har nogle udslusningsboliger, indtil det findes en bolig i kommunen for den enkelte efter overstået straf. Man kan jo spørge, hvorfor der skal gøres en særlig indsats for tidligere straffede, men her er tale om ren økonomisk betragtning, idet det på længere sigt vil være billigere for samfundet frem for udbygning af fængsler. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 11

Morten Gjerskovs tale ved åbning af sundhedsdagen 25. aug. Velkommen til sundhedsdagen velkommen til en af Roskildes gode traditioner. Sundhedsdagen samler hvert år rigtig mange mennesker. Både fra de frivillige foreninger og fra kommunale tilbud. Men også mange borgere plejer at kigge forbi. Og det specielt når vejret ikke byder på lyn og tordenskyl. Dagen er derfor et godt eksempel på de mange engagerede borgere og ildsjæle, vi har i vores kommune. Temaet for i dag er Sundhed, mad og måltider. God og sund mad er godt for vores helbred men den kan også gavne vores oplevelse af livskvalitet. I kommunens sundhedspolitik har vi en vision om, at borgerne i Roskilde Kommune skal leve længere og have flere gode leveår både fysisk, psykisk og socialt. Og i gode leveår indgår selvfølgelig også sund mad og hyggelige måltider. At spise sammen er som regel sjovere end at spise alene. Vi spiser sammen i familien. Og vi inviterer også venner og familie til middag, når vi ses, fordi vi oplever det som en kvalitet ved at være sammen. 12 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

Det giver livskvalitet. Og livskvalitet er vigtig for et sundt og godt liv. I kommunen har vi hver dag kontakt med borgere i alle aldre. Fra spædbarn til oldemor. Når vi møder borgerne, vil vi gerne præsentere dem for god og sund mad og vise, at det ikke behøver at være kedeligt, fordi det er sundt. Vi har sat spændende projekter i gang. Nogle af dem kan I møde og smage i dag. Roskilde Kommunes Hjemmepleje byder på smagsprøver og opskrifter og giver eksempler på mad med krudt i. Sundhedsplejen viser eksempler på sunde mellemmåltider og gode, sundere alternativer til børnenes fredagsslik. Endelig har vi en nyskabelse, som jeg ser meget frem til. Det er madværkstederne. Vi præsenterer i dag en miniudgave af de madværksteder, vi sammen med Madkulturen har haft kørende i ti klubber og SFO er i Roskilde Kommune. Det er værksteder, som skal give børn og unge madglæde, lære dem om råvarernes vej fra jord til bord og give dem lyst til at være med til at lave mad. Også hjemme hos mor og far. I Madværkstedet i dag, her på Sundhedsdagen, kan I prøve jer frem til den gode smag og lave jeres egen brøddej til at tage med hjem. Madværkstedet er et partnerskab et samarbejde mellem Roskilde Kommune og Madkulturen, som hører under Fødevareministeriet. Kommunen har også et fint samarbejde med mange patientforeninger og frivillige, og når jeg ser ud over alle teltene her på Hestetorvet, så er der masser af inspiration til nye aktiviteter og til at få gjort noget ved sundheden. Med disse ord vil jeg opfordre jer til at gå ud og se jer omkring i de mange spændende telte. Snak med alle de rare mennesker, og lad os alle sammen få en rigtig dejlig Sundhedsdag! God Sundhedsdag alle sammen. Raslebøssen til KV13 er i gang Har du lyst til at bidrage økonomisk til vor lokale valgkamp, kan du indbetale et beløb stort eller lille på denne konto: Reg.nr. 5396 konto 0326521. Hilsen fra kassereren. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 13

Vær aktiv deltag i SOCIALDEMOKRATERNES AKTIVITETER! Partiforeningen har en række arbejdsgrupper, hvor der arbejdes aktivt med pågældende politikområde. Disse arbejdsmøder afholdes med deltagelse af en eller flere af vores byrådsmedlemmer som er med i pågældende fagudvalg. Ved at deltage heri kan du få en afgørende indflydelse på Byrådets beslutninger. Hver arbejdsgruppe har en tovholder og normalt et bestemt mødested. Dette er således gældende, hvis intet andet er nævnt ved de følgende mødedatoer. Normalt kan du som medlem blot møde op, men en tilmelding, med din mailadresse, til tovholder kan være en fordel. Dels får du tilsendt dagsorden og referater og dels besked, hvis der skulle forekomme ændringer i forhold til det planlagte. Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne i partilokalet KØBENHAVNSVEJ 32, C. kælderen. Økonomi- og plangruppens......møder afholdes dels på RÅDHUSET Køgevej 80 og dels på Kbh.vej. Er sted ikke nævnt i oversigten, er mødet på Københavnsvej. Gruppen beskæftiger sig med det samme område som økonomiudvalget i Roskilde Kommune. Mødet er åbent for alle interesserede medlemmer. Dagsorden udsendes ca. 5 dage i forvejen til de medlemmer, som er tilmeldt maillisten. Kontakt: Henning Sørensen Tlf. 2149 8809 formand@a-roskilde.dk Teknik- og Miljøgruppen......diskuterer emner fra byrådets Teknikog Miljøudvalg. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Flemming Lönqvist, Tlf. 4619 1074 flemming.loenqvist@a-roskilde.dk Social- og Sundhedsgruppen......Dagsorden for mødet tilsendes gruppens medlemmer. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Anne-Dorte Nygaard på Tlf. 61 10 83 38 canyg@os.dk. Kulturgruppen......Dagsorden og referater tilsendes gruppens tilmeldte medlemmer. Vil du også deltage i gruppens møder, så mød frem og deltag i debatten. Kontaktperson.: Karim Arfaoui, tlf. 2235 2300 kfriisa@gmail.com Børne og Ungegruppen Oplysning om møder.: Kontaktperson: pt. Daniel Prehn daniel.prehn@a-roskilde.dk Arbejdsmarked og Integration Under opstart. For information kontakt tovholder: Søren Kargaard, tlf. 4040 8825 soka@a-roskilde.dk. 14 Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 SAMMEN

arbejdsgrupperne Opdateret den 22. september 2013 Se forrige side om gruppernes formål, tovholder og mødested Dato Tid Aktivitet ma 30. sep. 19:00 Møde i Børne- og Ungegruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med hele børne- og ungeområdet. ti 01. okt. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. fr 11. okt. 14:30 130 års jubilæum Vi fejrer partiforeningens 130 års jubilæum og genindvier den nu restaurerede fane. Sted: AOF, Algade 31 fr 11. okt. 15:30 130 års jubilæum Byrådskandidaterne går på gaden og uddeler "boblevand" til borgerne for at markere vores jubilæum. Sted: Algade 31 ti 22. okt. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. ti 05. nov. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. to 28. nov. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. ma 02. dec. 19:00 Møde i Børne- og Ungegruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med hele børne- og ungeområdet. ti 03. dec. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. Meddelelse om møder etc., der ønskes medtaget i aktivitetskalenderen, sendes til redaktion@a-roskilde.dk inden deadline (se side 2). Der medtages normalt møder for 2 md., startende fra bladets udgivelsesmåned. Men send gerne datoer for flere måneder. så er de i systemet. er vi stærke Socialdemokraten, 23. årgang, nr. 7 15

Returneres ved varig adresseændring Afs.: Socialdemokraten, Drosselvej 10, 4000 Roskilde 130 år Partiforeningen fejrer 130 års jubilæum Fredag d. 11. oktober afholder partiforeningen et jubilæumsarrangement hos AOF Roskilde i anledning af foreningens 130 års jubilæum. Vi inviterer hermed medlemmerne til at kigge forbi AOF kl. 14:30 til øl og snacks plus genindvielse af fanen, da denne er blevet restaureret for nylig. Kl. 15:30 går kandidaterne på Algade og byder de forbipasserende på boblevand for at fejre jubilæet og fanen. Alle er naturligvis hjerteligt velkomne vi glæder os til at se Jer! Bestyrelsen