SOCIALDEMOKRATEN. Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE. November årgang nr. 8. S-tog til Roskilde?

Transkript

1 SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE November årgang nr. 8 S-tog til Roskilde? Forslaget om S-tog til Roskilde er poppet op igen. Et enigt byråd sagde nej for 10 år siden. I mellemtiden er der jo sket ting og sager på futtogs-området, så spørgsmålet er om holdninger og forudsætninger har ændret sig. Redaktionen hører gerne læsernes meninger og synspunkter. Se nærmere på side 7.

2 SOCIALDEMOKRATEN udgives af Socialdemokratiet i Roskilde. Artikler og indlæg til bladet modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i teksten (forkorte), herunder evt. at afvise indsendte artikler. Redaktionen består af: Redaktør (ansv.h) Flemming Lönqvist Anne-Lise Larsen Dyssegårdsvej 15 Drosselvej Gadstrup 4000 Roskilde Tlf Tlf Vidste du: At alle web og mailadresser i bladet er aktive link i PDF-udgaven. Bare klik! Næste nummer af Socialdemokraten forventes udgivet ca. 1. december Deadline for diverse beretninger og artikler til redaktionen inden den 15. november Husk inden deadline at meddele redaktionen om arrangementer for min. de 3 efterfølgende måneder. Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise. Få bladet i farver som PDF-fil. Du får bladet mindst 1 uge hurtigere og du sparer foreningen for bladporto. Tilmeld dig ordningen hos kassereren Anne-Lise Larsen. Om partiforeningen: Formand: Næstformand: Kasserer Henning Sørensen Jakob Bojsen Anne-Lise Larsen Valmueengen 20. Vindingevej 19 Drosselvej Viby Sjælland 4000 Roskilde 4000 Roskilde tlf.: tlf Tlf formand@a-roskilde.dk jakobbojsen@msn.com kasserer@a-roskilde.dk Socialdemokratiets mødelokale: Københavnsvej 32, C. Alle oplysninger om Socialdemokratiet i Roskilde finder du på hjemmesiden: En mand blev sagsøgt for at kalde fru Rasmussen for en so, og dommeren kendte ham skyldig. - Betyder det, at jeg ikke må kalde fru Rasmussen for en so? - Ja, svarede dommeren. - Betyder det også, at jeg ikke må kalde en so for fru Rasmussen? - Næh, du må gerne kalde en so for fru Rasmussen. Manden vendte sig om, kiggede på fru Rasmussen og sagde - Goddag, fru Rasmussen. 2 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

3 Privat- eller folkeskole Af formand Henning Sørensen år privatskoler for mange ressourcer fra samfundet i forhold F til, hvor stort et ansvar de påtager sig for de svageste elevers undervisning sammenlignet med ressourcer til folkeskolen? Det spørgsmål har Københavns socialdemokratiske borgmester for børne- og ungeområdet, Anne Vang sat på den politiske dagsorden. Det er ikke første gang at emnet har været til debat heller ikke hos os socialdemokrater. Det er jo det klassiske dilemma om hvad den enkelte familie finder bedst for familiens skolesøgende børn og så hvad samfundet finder mest hensigtsmæssigt for at sikre den bedste skolegang til flest mulige af alle de skolesøgende børn. I Danmark har vi en lang historisk tradition for at være åbne overfor forældre, der ønsker at deres børn skal undervises på andre betingelser end de der stilles til rådighed fra den folkeskole, som samfundet har ansvaret for. Alternativet ville være at tvinge alle til at bruge folkeskolen. I stedet har vi lavet undervisningstvang, så vi sikrer at alle unge får tilbud om en kvalificeret skolegang. Det er udgangspunktet og vigtigt at holde fast i. Det er samtidig vigtigt, at folkeskolen får mulighed for at tilbyde, så god en skolegang for alle uanset social baggrund, at folkeskolen bliver det naturlige valg for langt de fleste skolesøgende børn. Virkeligheden er jo, at de ressourcestærke forældre har ekstra mange muligheder for at give deres børn et godt rygstød til resten af livet også når det gælder skolegang. Uanset hvordan vi indretter samfundets støtte til privatskoler, vil børn fra disse skoler i mange tilfælde klare sig bedre end gennemsnittet. Samfundets primære opgave må være, at sikre en kvalitet i folkeskolen, der er så god, at også mange af de ressourcestærke forældre finder det naturligt at sende deres børn i den nærmeste folkeskole. Anne Vang peger på, at forskellen i det offentlige tilskud til privatskoler i forhold til folkeskoler minder om overbetalingen til privathospitaler. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 3

4 Det håber jeg ikke er tilfældet. Men hun har ret i, at det er afgørende, at samfundet hele tiden holder øje med, at tilskuddene til privatskoler ikke reelt undergraver den folkeskole, hvis resultater vi alle er så afhængige af. Vi har behov for, at folkeskolen kan give alle børn en fair chance i livet, uanset hvilken social baggrund de kommer fra og uanset hvor i Danmark de bor. Kvaliteten i folkeskolen bliver helt sikkert et varmt emne til det kommende kommunalvalg næste år i november. Rammerne for finansieringen af folkeskolen bestemmes i Folketinget og de har fået lektier for. Vi må håbe, at landspolitikerne inden kommunalvalget har fundet den rette balance mellem tilskud til henholdsvis hele samfundets folkeskole og det private alternativ i friskolerne. Vi skulle nødigt opleve, at vælgerne giver os en lang eftersidning. Valg til regionsrådet, Region Sjælland Tirsdag den 19. november 2013, er der valg til regionsrådet, samme dag som der er kommunalvalg. Kredsbestyrelsen indkalder senere til opstillingsgeneralforsamling mandag den 9. Januar 2013, hvor vi vælger kandidaterne fra Roskildekredsen til den samlede Socialdemokratiske opstillingsliste til regionsvalget. Overvejer du at stille op, eller har du lyst til at høre mere om at arbejde i regionsrådet, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til kredsformand Christian Kryger, christian.kryger@aroskilde.dk tlf Socialdemokratiets regionsbestyrelse vil inden årsskiftet indbyde til møder omkring arbejdet i regionsrådet m.v. 4 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

5 Budgettet for 2013 er vedtaget Af gruppeformand Frede Lærke vert år i oktober vedtager byrådet H budgettet for det kommende år, som finale på en lang aftalt proces. Som indledning til debatten lægger borgmesteren ud med generelle bemærkninger om budgettets indhold, de vigtigste nøgletal, sammenhæng og perspektiv. Dernæst får gruppeformændene ordet efter størrelse partistørrelse, forstås. Forinden har borgmesteren og gruppeformanden clearet deres indlæg. Som dansetrin i en tango, tror jeg, for jeg kan ikke danse tango. Fodslaw er bare hammer vigtigt. Men hvad sagde han så, gruppeformanden? Min tale følger her. Årets største politiske udfordring er løst. Budgettet for 2013 er lagt. Med omhu, følelser og under iagttagelse af, og respekt for de forskellige politiske holdninger. Samlet set har vi lagt et budget, som skubber udviklingen i Roskilde kommune fremad. Som borgmesterparti har Socialdemokraterne et særligt ansvar for inddragelse af alle partier og formidling af det omfattende budgetstof under hele forløbet - forberedelse, proces, tværgående dialog, forhandlinger. Er vi lykkedes? Det synes jeg. Det brede forlig med deltagelse af 6 af byrådets 7 partier bekræfter vel mit synspunkt. Nej, vi ta r ikke æren fra nogen vi deler den med alle budgetparter. For uden alles bidrag og gode vilje kan et solidt og fremadrettet forlig ikke blive til virkelighed. Nu deler vi selvfølgelig også ansvaret. Jeg understreger Socialdemokraternes tilfredshed med budgettets samlede indhold og brede tilslutning. Driftsbudgettet. Den generelle produktivitetsstigning på 0,63 % inden for den almindelige drift, og 1,2 % på det rent administrative område kommer vi selvfølgelig til at mærke. Men i forhold til de seneste 2 års reelle hak i serviceniveauet på kerneområderne, så bliver der i 2013 tale om en mindre mærkbar regulering. Jamen er den så nødvendig? Ja, det er den af 2 grunde. For det første udligningsreformen, som koster os yderligere 28 mio. kr. også fremadrettet. For det andet aftalen mellem KL og regeringen, hvor det er klart tilkendegivet, at kommunerne skal præstere stigende produktivitet også fremadrettet. Den øvelse bliver således ikke en engangsudfordring. Inden for Ældre og Omsorg- og Forebyggelse og Socialområdet modsvares produktivitetsstigningen af gode besparelsesfremmende tiltag, men på de øvrige områder slår den igennem med personalekonsekvenser svarende til ca. 20 fuldtidsstillinger. Det ta r vi ansvaret for, men jeg henviser til det til udmøntningen tilknyttede notat, der sikrer, at vi får politisk indflydelse på hvad- og hvordan det kommer til at ske. Med dette, den naturlige afgang samt personaleflowet i øvrigt, forventer vi ikke afskedigelser i Driftsudvidelser er altid det muliges kunst, ikke mindst i sparetider. Jeg er glad for at kunne nævne flere busruter, forebyggelse målrettet kronikere og der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 5

6 psykisk sårbare, tilskud til institutioner med særlige udfordringer og fagligt/pædagogisk kvalitetsløft til skolerne, som vil bringe os op på det vejledende timetal. Udviklingspuljen får nyt blod nye penge, nye 7 mio. Foreløbig er der enighed om at bruge puljepenge til 4 projekter: Universitetsbyåret, Skjoldungelandet, INSP, og Headspace, som indeholder en forebyggende indsats for psykisk sårbare børn og unge. Bestemt nyttige projekter med perspektiv i forhold til vores udviklingsstrategier. Og så skal vi arbejde videre med oplæg vedr. haver til maver, Demokratimaskine og venskabsbysamarbejde. Der er alligevel ca. 5 mio. kr. tilbage i puljen, som kan udmøntes til nye projekter, som forligspartierne er enige om at fremme. Anlægsbudgettet får et markant og meget tiltrængt løft. Den forbedrede likviditet gør dette muligt. Plus 40 mio., så vi nu arbejder med et anlægsbudget på i omegnen af 200 mio. Vi rykker fra kun at gøre det aller mest nødvendige - til at gøre det mest rigtige. Jeg vil især fremhæve 5 mio. mere til vejvedligeholdelse, 2,5 mio. mere til bygningsvedligehold, som sammen med de fortsatte investeringer i energirenoveringer, understøtter den vigtige miljøog klimaindsats. Ny svømmehal er kommet tættere på, vi kan tage renoveringen af Stændertorvet i et samlet forløb, bedre forhold for cyklister (cyklistplanen) og byudvikling i Viby og Jyllinge. Listen er lang. Med det udvidede anlægsbudget kommer vores kommune til at yde et værdifuldt bidrag til udbuddet af jobs inden for bygge og anlægsbranchen generelt - og forhåbentlig også lokalt. Både den brede og smalle høring har givet os gode indspil, ønsker og gode råd - naturligvis også kritik. Det hele har påvirket vores overvejelser og prioriteringer. Tak til alle for engageret og medleven deltagelse. Som jeg nævnte indledningsvis står 6 partier bag budgetforliget. Enhedslisten kunne ikke være med. Forskellene var ganske enkelt for store til, at vi kunne nå hinanden. Enhedslisten har så udarbejdet sit eget budgetforslag. På flere poster, blokke og områder er der sammenfald, men på nogle få og afgørende poster er der også en meget betydelig forskel. Jeg skal derfor på dette indledende stadie i debatten, og på vegne af Socialdemokraterne sige, at vi betragter budgetforslaget, som er fremsat af socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som en helhed en budgetpakke kunne det kaldes. Vi kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag ikke i sin helhed og heller ikke enkeltstående poster - selvom der er sammenfald. Tak til alle i forvaltningen for, synes jeg, en kompetent, rettidig og beredvillig indsats under det langstrakte forløb, som budgettet jo bliver til i. Jeg er især imponeret over den hastighed og kvalitet, hvormed I kan levere beregninger og notater under pres. Respekt og anerkendelse for administrativt arbejde finder sjældent vej til det politiske mundtøj. Nu har I hørt det fra min mund. På Socialdemokraternes vegne skal jeg anbefale at byrådet vedtager det samlede budgetforslag for 2013, som er fremsat af Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Herunder statsgaranteret udskrivningsgrundlag, uændret skatteprocent, uændret grundskyldspromille og uændrede dækningsafgifter. 6 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

7 Skal vi have S-tog til Roskilde? Af redaktør Flemming Lönqvist Oplæg til debat Et medlemsblad bør bl.a. bruges til seriøs debat medlemmerne imellem. Det synes jeg vi mangler lidt af, så da dette S-tog lige kom myldrende ind fra sidesporet, synes jeg det kunne være interessant at høre jeres meninger om det. Jeg selv prøver at betragte det lidt objektivt. Byrådet i gammel Roskilde Kommune sagde i 2002 klart nej til at få S-tog til Roskilde. Der var mange bevæggrunde hertil, bl.a. ønskede man mere det 5. spor. Det fik vi som bekendt ikke og der blev i stedet vedtaget en helt ny banelinje via en nærliggende provinsby til aflastning for den stærkt belastede Roskildestrækning. Altså helt uden om Roskilde. Det kan medføre at vi mister nogle af de hyppige forbindelser der er til/fra København. Er tiden så moden til måske alligevel at takke ja til en S-togs forbindelse? Straks forslaget blev nævnt i Dagbladet, kom der hurtigt reaktioner herpå, især fra Venstres Flemming Damgård Larsen, som anbefalede at man holdt sig langt væk fra den tanke. Forståeligt nok, hvis man definerer S-tog som de scenarier der stilles op med dårligere komfort, færre afgange og (ikke mindst) væsentlig længere rejsetid. Men hvad nu, hvis forudsætningerne var lidt anderledes, f.eks. at rejsetiden blev næsten lige så hurtig som den vi kender i dag (f.eks. uden stop fra Høje Tåstrup til Valby) og vi fik hyppigere afgange (på faste minuttal). Kunne vi så være interesseret?? Illustrationen er Dagbladet Roskildes artikler den 17. oktober. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 7

8 Friske pust fra Christiansborg af Mette Gjerskov, fødevareminister mm. Kære venner Tak for sidst til jer der deltog i kongressen gode taler, debat og en helt ny begivenhed: Spørgetime med ministrene, hvor vi stillede op til debat på scenen. Skønt at vi nu som regeringsparti kan have sådan et arrangement på programmet. Jeg måtte forlade kongressen nogle gange for at passe ministerarbejdet. Fredag stod den på stormøde med nordjyske landmænd. De er utilfredse med miljøreglerne, men jeg stillede op og insisterede på dialog det er den rigtige vej frem. Lørdag tog jeg i frokostpausen et smut til Nordkraft i Aalborg for at uddele økologiske mærker til en række daginstitutioner. En enorm fornøjelse for mig at se stoltheden og glæden hos den personalegruppe som måske nemt bliver overset dem der står ude i køkkenet. Stop Venstre og DFs angreb på den danske model Som Socialdemokrater ved vi det: Sammen er vi stærke. Fællesskabet i fagforeninger hjælper hver enkelt til ikke at skulle stå alene over for en arbejdsgiver, når det virkelig gælder. De borgerliges hede ønske om at afskaffe fagforeningernes ret til konflikt er et frontalt angreb mod dette fællesskab og grundlaget for den danske model. Konflikt- eller blokaderetten er med til at sikre en fair magtbalance mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Uden den står fagforeningerne magtesløse over for arbejdsgiverne. Den enkelte lønmodtager vil stå alene, når det gælder om at få virksomhederne til at prioritere arbejdssikkerhed, ordentlige arbejdstider og en fair løn, som man kan leve af. Rettigheder som Socialdemokraterne og fagforeningerne har kæmpet for i et århundrede. Men sommerens borgerlige flæskemaraton og skåltaler på Vejlegården viser klart, at kampen langt fra er slut. Den fortsætter. Med Socialdemokraterne i front. Fiskerielever skal fiske rigtige fisk Så er Folketinget åbnet, og vi lagde ud med en god debat ført an af en veloplagt statsminister og en kampklar folketingsgruppe. På mit område har jeg lagt for med to gode lovforslag. Vi ved, at en af vejene ud af krisen er uddannelse. Uddannelse af de unge, efteruddannelse af ældre og uddannelse af arbejdsløse. Der er mange veje til målet, og regeringen satser på alle tangenter for at skabe den bedst uddannede generation i verden. Mangel på praktisk erfaring kan betyde, at elever falder fra deres uddannelse især på erhvervsuddannelserne. Det problem gælder også fiskeriuddannelsen. Derfor har jeg fremsat et lovforslag som giver fiskerieleverne bedre mulighed for at komme på havet og arbejde på en båd under deres uddannelse. Den nye lov gør det muligt for fiskeriuddannelser at blive godkendt til at udføre erhvervsfiskeri, så de kan sende rigtige fartøjer med elever på havet. Dermed kan nye elever komme i praktik og være bedre rustet, når de engang skal på havet som uddannede fiskere. Al Capone metoder mod ulovlige sprøjtemidler I foråret kom en række sager frem om landmænd, der systematisk importerede ulovlige sprøjtegifte udenom myndighedernes kontrol. Jeg tror de involverede 8 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

9 landmænds skruppelløse omgang med giften og i sidste ende vores drikkevand chokerede rigtig mange danskere. Det skal man ikke slippe ustraffet fra. Derfor har jeg fremsat et lovforslag som skærper regeringens kontrol med de ulovlige gifte. Erfaringerne har vist, at samarbejde på tværs af myndigheder, registre og offentlige oplysninger har været yderst effektivt i kampen mod kriminalitet. En slags Al Capone-metode, hvor man bruger hinandens oplysninger til at afsløre u- lovligheder. Da sprøjtegiftområdet går på tværs af flere myndigheder, er det oplagt at tage instrumentet i brug her. Fødevareministeriet får nu mulighed for at sammenkøre de oplysninger, som landmanden har indberettet om sin brug af sprøjtegifte, med de oplysninger som SKAT har om, hvor meget landmanden har importeret. Landbrugsstøtte til natur også nær Roskilde Landbrugsstøtten skal gå til at fremme natur og grøn omstilling. Når så mange penge deles ud fra de offentlige kasser skal samfundet have noget igen. Ud over gode fødevarer skal støtten være med til at fremme nogle af de naturtiltag som benhård konkurrence i landbruget ellers ikke tillader. Og når støtten blandes med frivillige ildsjæles engagement, er der næsten ingen grænser for, hvor fantastisk natur vi kan få. Det så jeg for et par uger siden, da jeg besøgte Lilleø i Fjorden. Her har Jyllinge Holme Jagtforening med en smule hjælp fra EUs landbrugsstøtte skabt et stykke fantastisk natur. Det har været meget omdiskuteret om bl.a. jagtforeninger skal kunne modtage landbrugsstøtte, fordi de ikke er landmænd. Men når man ser det fantastiske fugleliv på Lilleø og smager spegepølsen fra de gotlandske får som foreningen opdrætter på øen, er man ikke i tvivl. Det er slutproduktet naturen og fødevarerne - der er vigtig, ikke hvem der modtager støtten. Vores nye vikingeskib Jeg har fået æren af at navngive Roskildes nye vikingeskib. Et 11 meter langt fiske- og fragtskib, som det så ud for cirka 1000 år siden. Når du læser disse linjer er skibet søsat på ægte vikingemanér med musik, mjød og masser af fiskeretter. Skibets jomfrusejlads er en lille fisketur ud på fjorden. Vores vikingeskibsmuseum laver formidling i verdensklasse. Og deres tanke med skibet er, at unge i alle aldre skal kunne komme ud og mærke suset og kraften, se naturen fra vandet og arbejde sammen om at få skibet sikkert frem, ligesom vikingerne gjorde det. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 9

10 Fra HK s nyhedsbrev Digital selvbetjening vedtaget ved lov Fremover skal borgere, der kan, betjene sig selv digitalt på udvalgte serviceområder. Det lyder måske ikke nyt, men nu er det vedtaget ved lov. Fra 1. december 2012 skal man en tur på nettet, hvis man vil ansøge om plads i dagtilbud, skole, SFO, ansøge om nyt sundhedskort eller meddele flytning. Folketinget har netop vedtaget en lov om selvbetjening, som betyder, det er obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt på disse områder. Dog skal kommunerne fortsat betjene de borgere der ikke kan på anden vis. Den digitale tidsalder Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard mener, at loven giver Danmark endnu et skub ind i den digitale tidsalder, hvor offentlig service foregår på nettet: - Det giver borgerne en fleksibel betjening, når det passer dem, og det er godt for de kommunale budgetter, siger han i følge DKNyt. Kommunerne regner med, at omstillingen til digital kommunikation med digitale breve og selvbetjening vil frigøre omkring 1 milliard kroner fra Af Marie Begtrup 10 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

11 Claus Larsen (bare) 50 år Af formand Henning Sørensen Claus Larsen har den 16. oktober rundet de 50 år. Han har på bedste vis repræsenteret partiet i byrådet i Gundsø fra 1997 og fra 2005 i Roskilde kommune, hvor han efter et flot valg i 2009 nu er formand for Ældre- og Omsorgsudvalget. Claus er en kendt skikkelse i foreningslivet i Jyllinge, hvor han bl.a. har været formand for idrætsforeningen, der tæller mere end medlemmer. Claus har altid dyrket en masse sport og derfor passer det fint til ham og brugerne, at han sidste år blev ansat som inspektør i Jyllingehallerne. Han er en kompetent og troværdig politiker, der har gennemslagskraft u- den at hæve stemmen eller lave større scener. Claus er et stort aktiv for partiforeningen og vi ønsker ham og familien det bedste for fremtiden -forhåbentlig som fortsat aktiv i lokalpolitik. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 11

12 Sponsorer der gør bladet billigere: 8-9 kr. er prisen for udsendelse af et medlemsblad. Hvis du ønsker at sende et beløb til sponsor-kassen kan det stadig lade sig gøre til Arbejdernes Landsbank reg.nr konto , eller personligt til en fra bestyrelsen. Vi takker for dit bidrag. 2011: Fra nr. 09: Majla og Ove Hygum. Fra nr. 10: Anne og Billy Jensen, Kjeld Simonsen, Majla og Ove Hygum, Louis Pio Klubben. 2012: Fra nr. 1: Kirsten Christiansen, Henning Nielsen, Marcel Maxen, Majla og Ove Hygum x 2, Renate og Gert Hovald, Egon Andersen, Viby, Ingelise Westergaard, Jorun og Torben, Poul Lindor og Bent Aagaard. Fra nr. 2: Jette og Knud Christiansen, Jytte og Svend Aage Sundberg, Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald. Fra nr. 3: Henning Nielsen, Eva Hansen, Majla og Ove Hygum, Birte Wilms, Inge Goldmann, Jorun og Torben. Fra nr. 4: Jorun og Torben, Poul Lindor, Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 5: Birgit og Steen Heidemann, Poul Qvist Jørgensen, Jorun og Torben, Jonna Jakobsen, Majla og Ove Hygum. Fra nr. 6: Henning Nielsen, Jorun og Torben, 2 gange Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald. Fra nr. 7: 2 gange Majla og Ove Hygum, Renate og Gert Hovald, Else Karlshøj. Fra nr. 8: Jørgen Birkegaard, Renate og Gert Hovald, Majla og Ove Hygum. Følgende nye, har fra dette nummer valgt at modtage bladet som PDF-fil. Det sparer os for portoudgifter m.m.: Tonny Adsbøl Reimann, Lilli Kirkeskov og Anders Carlsen, Maja Ajslev, Per Udesen, Marie Egsgaard. Tak til de mange trofaste bidragsydere - I gør en forskel! Skal du ikke også gøre en forskel? En PDF-fil er bladet i elektronisk format. Her får du det endda i farver. Med Adobe Reader installeret (som fås gratis) på din PC får du bladet op på skærmen, på samme måde, som hvis du sad med det i hånden. Du kan tilpasse siden i størrelse, så den bliver nemmere at læse. Du kan udskrive en eller flere sider i f.eks. A4 i stedet for bladets A5 format. Og så er bladet meget nemmere at arkivere. 12 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

13 I øvrigt mener jeg.. Af René Vejby Kierch...At borgerlig skatte- og velfærdspolitik ikke kan forenes med en retfærdig ligestillingspolitik. De borgerlige partier, med Liberal Alliance i spidsen, vil presse skatten markant ned. Enhver ved, at markant lavere skat på arbejde omfordeler byrderne, så dem der har mest bidrager mindre til fællesskabet, mens dem, der har mindst kommer til at bidrage mere. Men færre overvejer sikkert, at det på lidt længere sigt også betyder, at vi får en mere uretfærdig ligestillingspolitik. De områder, hvor der er store muligheder for besparelser for at nedbringe skatten på arbejde vil være på de store velfærdsydelser børnepasning, ældrepleje, ydelser til handicappede mv. Lande med et markant lavere skattetryk end i Danmark har derfor heller ikke et udbygget offentligt system på disse områder. Hvem varetager så pasnings- og plejeopgaverne i disse lande? Det gør kvinderne oftest. I de lande, hvor skatten generelt er lav, er erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen, der er i arbejde) også lav, da en væsentligt større andel af kvinderne ikke er i lønnet arbejde, men varetager de opgaver fra hjemmet, som vi har valgt skal være udbyggede i vores velfærdsstat og som finansieres gennem en relativt høj beskatning. Min pointe er derfor, at borgerlig skattepolitik vil medføre et pres på velfærdsydelserne der på længere sigt betyder, at en større del af velfærdsydelserne skal varetages fra hjemmene. Er det i overensstemmelse med en retfærdig ligestillingspolitik? Jeg synes det ikke. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 13

14 Vær aktiv deltag i SOCIALDEMOKRATERNES AKTIVITETER! Partiforeningen har en række arbejdsgrupper, hvor der arbejdes aktivt med pågældende politikområde. Disse arbejdsmøder afholdes med deltagelse af en eller flere af vores byrådsmedlemmer som er med i pågældende fagudvalg. Ved at deltage heri kan du få en afgørende indflydelse på Byrådets beslutninger. Hver arbejdsgruppe har en tovholder og normalt et bestemt mødested. Dette er således gældende, hvis intet andet er nævnt ved de følgende mødedatoer. Normalt kan du som medlem blot møde op, men en tilmelding, med din mailadresse, til tovholder kan være en fordel. Dels får du tilsendt dagsorden og referater og dels besked, hvis der skulle forekomme ændringer i forhold til det planlagte. Hvor ikke andet er nævnt afholdes møderne i partilokalet KØBENHAVNSVEJ 32, C. kælderen. Økonomi- og plangruppens......møder afholdes dels på RÅDHUSET Køgevej 80 og dels på Kbh.vej. Er sted ikke nævnt i oversigten, er mødet på Københavnsvej. Gruppen beskæftiger sig med det samme område som økonomiudvalget i Roskilde Kommune. Mødet er åbent for alle interesserede medlemmer. Dagsorden udsendes ca. 5 dage i forvejen til de medlemmer, som er tilmeldt maillisten. Kontakt: Jakob Bojsen Tlf jakobbojsen@msn.com Teknik- og Miljøgruppen......diskuterer emner fra byrådets Teknikog Miljøudvalg. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Flemming Lönqvist, Tlf flemming.loenqvist@a-roskilde.dk Social- og Sundhedsgruppen......Dagsorden for mødet tilsendes gruppens medlemmer. Har du evt. lyst til at deltage og debattere nogle spændende emner, så mød frem og vær aktiv. Kontakt: Anne-Dorte Nygaard på Tlf canyg@os.dk. Kulturgruppen......Dagsorden og referater tilsendes gruppens tilmeldte medlemmer. Vil du også deltage i gruppens møder, så mød frem og deltag i debatten. Kontaktperson.: Eva Hansen, tlf snolde1@mail.tele.dk Børne og Ungegruppen Oplysning om møder etc.: Kontaktperson: Birgitte Baktoft BHB@dlf.org Arbejdsmarked og Integration Forhåbentlig snart på vej. Tovholder søges 14 Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 Et Danmark

15 arbejdsgrupperne Opdateret den 21. oktober 2012 Se forrige side om gruppernes formål, tovholder og mødested Dato Tid Aktivitet ma 29. okt. 18:30 Medlemsmøde Inspiration til vores valgoplæg til kommunalvalget Oplæg af og debat med Mogens Jensen, MF. Varighed ca. 1 time. Sted: DUI-Huset, Havnevej 38, Roskilde ma 29. okt. 19:45 Ekstraordinær generalforsamling ifølge partiforeningens love med valg af spidskandidat (borgmester Joy Mogensen har meldt sig som kandidat) samt afklaring af opstillingsform (sideordnet eller partiliste), format for afgørelse om rækkefølgen af vores kandidatliste (generalforsamling eller urafstemning). Sted: DUI-Huset, Havnevej 38, Roskilde ma 05. nov. 19:00 Møde i KULTUR-gruppen (Rådhuset) Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Kultur- og Idrætsområdet. ti 06. nov. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. ti 04. dec. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. Meddelelse om møder etc., der ønskes medtaget i aktivitetskalenderen, sendes til redaktion@a-roskilde.dk inden deadline (se side 2). Der medtages normalt møder for 2 md., startende fra bladets udgivelsesmåned. Men send gerne datoer for flere måneder. der står sammen Socialdemokraten, 22. årgang, nr. 8 15

16 Returneres ved varig adresseændring Afs.: Socialdemokraten, Drosselvej 10, 4000 Roskilde Her i Roskilde har vi forskellige mail-lister, der bruges til udsendelse af information til medlemmerne. Er du f.eks. tilmeldt en gruppe, vil du få besked når gruppen arrangerer møder etc. Du kan også blive tilmeldt som modtager af bestyrelsens dagsordener og referater og du vil også kunne melde dig til at få dette blad som PDF-fil (i farver). Din mail-adresse bliver ikke synlig for andre og udleveres ikke til tredjepart. Du kan både til og afmelde dig via vores hjemmeside På forsiden hedder punktet Lidt om maillister, men det kommer kun frem, når du har logget dig ind med medlemsnummer. Når du klikker på linket giver det adgang til en formular, hvor du kan afkrydse den eller de maillister du gerne vil til eller afmelde. Dit navn og adresse skal kunne findes i vores medlemsbase og hvis du angiver en anden mailadresse, end hvad vi hidtil har haft stående, bliver den gamle mail slettet.