Grønt Regnskab Amagerværket 2015

Grønt Regnskab Amagerværket 2015

Indhold Generelle informationer 1 Baggrund for indeværende regnskab 2 Forord 2 Aktiviteter på Amagerværket 4 Beskrivelse af Amagerværket 4 Væsentlige miljøforhold 6 Oversigt over miljøpåvirkninger 8 HOFORs målsætninger og Amagerværkets indsatser 9 Andre indsatser 10 Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol 12 Egenkontrol 13 Henvendelser og klager 13 Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab 13 Oplysninger om miljøforhold 14 Miljødata 18 Amagerværkets Grønne Regnskab har siden 2003 været gennemført som en følge af lovkrav om Grønne Regnskaber. Dette lovkrav er fra 2015 bortfaldet. HOFOR har imidlertid besluttet at forsætte med at udarbejde Grønt Regnskab for Amagerværket, da HOFOR ønsker at have åbenhed omkring Amagerværkets resultater på miljø- og arbejdsmiljømål. Baggrund for indeværende regnskab HOFOR Energiproduktion A/S er ejet af HOFOR Holding A/S. Når der omtales emner, der relaterer til disse enheder, benyttes fællesbetegnelsen HOFOR, relaterer emner specifikt til Amagerværket bruges betegnelse Amagerværket eller forkortelsen AMV. Regnskabet forholder sig til de miljøgodkendelser, der er givet til Amagerværket og det miljø- og arbejdsmiljøarbejde, der foregår der, bla. udtrykt ved certificeringer efter ISO14001 og OHSAS18001. Certificeringerne varetages af Amagerværket, men det er planlagt at certificeringerne bliver lagt sammen med HOFORs øvrige certificeringer i 2017. Virksomhedens navn: HOFOR Energiproduktion A/S CVR-nr. 35-52-32-94 Ørestads Boulevard 35 2300 København S Telefon: 3395 3395 www.hofor.dk Værkets navn: Amagerværket P-nr. 1.018.984.780 Kraftværksvej 37 2300 København S Telefon: 3925 3560 Kontaktpersoner: Christian Stoltze Laursen csla@hofor.dk Louise Buch Kastrup loka@hofor.dk 2

Forord I 2015 er der i lighed med det øvrige HOFOR udarbejdet en forretningsplan for Amagerværket, der rækker fem år frem og beskriver de væsentligste indsatsområder. Nogle af disse indsatsområder er: Planlægge idriftsættelse af ny flisfyret blok. Sourcing og logistik for biomasse/flis. Sikker drift/høj rådighed. Udvikling af kompetencer med særligt fokus på den nye blok. Opførelse og idriftsættelse af en ny flisfyret blok på Amagerværket kommer til at fylde meget i årene frem. Værkets organisation og medarbejdere indgår som en væsentlig ressource allerede i planlægningsfasen og senere også i bygge- og idriftsættelsesfasen. Den nye blok kaldes AMV4 og det er planen, at den er i ordinær drift senest i 2020. Samtidig i 2020 planlægges den kulfyrede blok AMV 3 taget ud af ordinær drift. Brændselslogistikken vil ændre sig markant, da volumen af det nye brændsel er væsentligt større end for kul, og det vil derfor være nødvendigt at kunne håndtere losning af flere skibe, sammen med en mindre lagervolumen på værket. For at forberede organisationen til dette, samt for at forbedre arbejdsmiljøet, er området overgået til fast to holds drift fra årsskiftet 2015/2016. En ny vedligeholdelsesstrategi er blevet udviklet og beskrevet i 2015 for at understøtte sikker drift og høj rådighed. Et fælles tværgående vedligeholdelsessystem vil være med til at understøtte den nye strategi. Det handler om at binde anlægsdokumenter og rapporter sammen med driftsrelaterede informationer, der giver muligheden for at agere mere proaktivt ift. f.eks. komponentnedbrud. Kompetence- og udviklingsplan for organisation og medarbejdere er udviklet med et fem års perspektiv. Planen opdateres mindst halvårligt i ledelsen, så der altid er et godt og gennemarbejdet grundlag at håndtere både kompetenceudvikling og evt. rekruttering ud fra. Samtlige teamledere på Amagerværket har gennemført et fælles udviklingsforløb i ledelse. De har derfor nu et fælles udgangspunkt, og det interne faglige netværk er samtidig blevet styrket. Marts 2016 Niels-Ole Madsen kraftværkschef 3

HOFORs aktiviteter HOFOR er ansvarlig for forsyning med fjernvarme, fjernkøling og bygas i Københavns Kommune, for vand- og spildevandsforsyning herunder regnvand i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Københavns, Rødovre og Vallensbæk Kommuner. Derudover leverer HOFOR drikkevand til en række andre kommuner i hovedstadsområdet. Disse kommuners forsyningsselskaber står selv for distributionen i deres område. Vandindvindingen foregår i et geografisk område fra Hillerød til Ringsted. HOFOR har fokus på at nedbringe CO 2 -udledningen og etablerer derfor vindmøller, ligesom flere af virksomhedens lokationer har fået etableret solcelleanlæg. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i HOFOR er der fuld fokus på, at virksomheden har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal HOFOR møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bæredygtige teknologier - alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for HOFORs aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision: Mission og vision HOFORs vision er at skabe bæredygtige byer og missionen er, at levere vand- og energiløsninger til kunderne - grønt, sikkert og billigt. Det er udtrykt i kredsløbet, som illustrerer både vision, mission og ambitioner frem mod 2020. HOFORs CSR-arbejde er en del af det at skabe bæredygtige byer og er integreret i virksomhedens strategi og ledelsessystem. Fælles for alle områder: Virksomheden overholder altid lovgivning på miljø- og arbejdsmiljø, drikkevands- og spildevandsområderne. HOFOR ser miljø, arbejdsmiljø, drikkevandssikkerhed og spildevandssikkerhed som en integreret del af virksomhedens ledelse. Politik for miljø HOFOR vil: Være på forkant med miljø- og klimahensyn. Skabe forbedringer og forebygge forurening både gennem egen adfærd og gennem krav til leverandører. Arbejde målrettet for at reducere klimapåvirkninger. Arbejde målrettet for klimatilpasninger. Reducere udslip til luft fra transport. Fremme anvendelsen af miljørigtige transportmidler. Politik for arbejdsmiljø HOFOR vil: Prioritere arbejdsmiljøet på arbejdspladsen højt, og arbejdsmiljøarbejdet er integreret i HOFORs forretningsgange. Som foregangsbygherre sikre, at entreprenører leverer ydelser, der ikke indebærer risici for sikkerhed og sundhed. Politik for drikkevandssikkerhed (fødevaresikkerhed) HOFOR vil: Sikre høj kvalitet af drikkevand til alle typer af forbrugere. Sikre høj hygiejne i forbindelse med arbejde i vandbanen. Politik for spildevandssikkerhed HOFOR vil: Sikre stor sikkerhed i opsamling, transport og rensning af spildevand (herunder regnvand), med en høj hygiejne og en miljømæssig forsvarlig håndtering. Løbende arbejde på, at risikoen for oversvømmelser reduceres og tage mest muligt hensyn til recipienterne, når voldsomme regnhændelser medfører akut behov for at udlede overfladevand. FÆLLES MISSION Vi leverer vand- og energiløsninger til vores kunder - grønt, sikkert, billigt INTEGRERET FREMSYNET VISION Vi skaber bæredygtige byer Kredsløbet symboliserer uendelighed og ligevægt mellem at arbejde fælles, integreret og fremsynet. 4

Aktiviteter på Amagerværket Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2015 er det således under listepunkt 1.1a for det kul- og oliefyrede anlæg og 1.1b for det biomassefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: Biaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Vandforsyning: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) Beskrivelse af Amagerværket Amagerværket omfatter oprindelig tre uafhængige el- og varmeproducerende kraftværksblokke: AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var de to blokke identiske. AMV1, som blev renoveret i årene 2007 til 2009, kan fyre med kul, olie og biomasse. Blokken blev sat i drift over en periode fra november 2009 til juni 2010 og er aktuelt biomassefyret., mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i 2010. AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i 1989. AMV1, som blev renoveret i årene 2007 til 2009, kan fyre med kul, olie og biomasse, og blev sat i drift over en periode fra november 2009 til juni 2010. Blokken er aktuelt biomassefyret. AMV1 er som AMV3 udstyret med elfilter, afsvovlingsanlæg og DeNOx-anlæg. I 2015 er anlægget blevet monteret med røggaskøler, som øger blokkens effektivitet med fire til fem pct. Den øgede energieffektivitet svarer til, at der skal indkøbes ca. 15.000 ton mindre brændsel for at producere den samme mængde energi. AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I DeNOx-anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxider i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfilteret opsamles flyveasken, som anvendes i cement- og betonindustrien. AMV1 og AMV3 har separate vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassiner. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som brændselslagre, askesiloer og anlæg til afsaltning af havvand. Afsaltningsanlægget, som også kan afsalte sekundavand, blev idriftsat i 1994. Anlægget blev i 2013 udskiftet med et nyt anlæg der har været i drift siden december 2013. I henhold til revideret miljøgodkendelse for udledninger til recipient anvendes fra oktober 2011 alene havvand i afsaltningsanlægget. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand til produktion af procesvand til kedlernes vand-/dampkredsløb. Sekundavand i form af drænvand fra Øresundsforbindelsen, er siden 1998 tilført Amagerværket og anvendes fortsat i afsvovlingsprocessen. Hoveddata AMV1 AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) 80 250 Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW) 80 215 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 260 331 Idriftsat 1971/2009 1989 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 50 88 Olie 30 53 Biomasse 75 - Lav-NOx ja Ja Afsvovlingsanlæg ja Ja DeNOx-anlæg ja Ja Flyveaskeproduktion Ca. 10 pct. af kulforbruget Flyveaskeproduktion fra biomasse Ca. 10.000 ton Gipsproduktion Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype Kullager 40.000-100.000 ton Olielager 20.000 m³ Biomasselager 31.500 ton Skorstene 3 HOFOR ansatte i 2015 med Amagerværket som fast arbejdsplads ca. 130 5

Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NOx), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning, iltsvind og belastning med tungmetaller. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som HOFOR opstiller, og som Amagerværket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Center for Miljøbeskyttelse i Københavns Kommune og Miljøstyrelsen regulerer igennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem kommunal tilslutningstilladelse for spildevand til kloak. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhænge er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i HOFORs fælles integrerede ledelsessystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende, som beskrevet i Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere, i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området. Gældende miljøgodkendelser gyldighedsdato Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 23. december 2004 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok 3 29. august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok 1 27. november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO2 januar 2014 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Supplerende godkendelser af modtageudstyr til biomasse 24. maj 2011 Revurdering af vilkår for spildevand til recipient i godkendelse af fællesanlæg 1. oktober 2011 Tilslutningstilladelse for afledning af spildevand 27. januar 2014 Påbud om supplerende egenkontrol iht. direktiv 2010-75 1.januar 2016 Påbud om nye emissionsvilkår for Blok 1 og 3 1. januar 2016 Risikoforhold Risikodokument 15. oktober 2015 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Københavns Kommune Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13 Postboks 259 1502 København V Risikomyndighed Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K AT Tilsynscenter Øst Postboks 1228 0900 København C 6

7

Oversigt over miljøpåvirkninger Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand. Udledning til luft Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. Termisk udledning/ Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. 8

HOFORs målsætninger og Amagerværkets indsatser Miljø Målsætninger: Skabe grundlaget for at reducere de negative miljøpåvirkninger ved luftemission og udledning af spildevand/regnvand som minimum ved overholdelse af miljølovgivningen. Integrere miljøforhold allerede ved modning af projekter og senest ved projektopstart. Reducere de afledte påvirkninger fra indvinding af grundvand. Beskytte grundvandet i vores indvindingsområder mod forureningen, jf. grundvandsbeskyttelsesstrategien. Fremme genanvendelse af jord i HOFORs projekter. Indsatser: I 2015 er AMV1 monteret med røggaskøling. Blokeffektiviteten som følge af denne udbygning vil stige med tre til fem pct., svarende til at anlægget skal indfyre ca. 15.000 ton biomasse mindre for at opnå den samme varmeproduktion. HOFOR planlægger en ny blok AMV4, som skal være klar til drift i 2020. Når AMV4 idriftsættes ophører brugen af kul til el- og varmeproduktion. Denne omlægning vil medføre en betydelig reduktion i CO 2 -emissionen og medvirke til, at København bliver en CO 2 - neutral by. Miljøgranskning af alle projekter (E-Plan) indgår som en naturlig del af projektarbejdet og er en del af HOFORs projektmodel PPL (professionel projektledelse). Som en naturlig del af denne proces søges opgravet jord afsat eller genbrugt bedst muligt. Transport Målsætninger: HOFORs bilpark er CO 2 -neutral i 2025. Etablere tiltag der vil gøre det mere tilgængeligt for medarbejderne at benytte cykler eller kollektiv transport i arbejdstiden samt til og fra arbejde. Informere, træne og uddanne medarbejdere til at træffe miljørigtige transportvalg i deres arbejde. Nye målsætninger på transportområdet opstilles i 2016 og skal gælde frem til 2020. Indsatser: Amagerværket har ingen særlig indsats der fokuserer på nedbringelse af emissioner ved transport. Dog stilles der på Amagerværket cykler til rådighed for alle medarbejdere til brug for intern transport på Amagerværket. Transport mellem Amagerværket og HOFORs administrationskontor Vejlandshuset foregår oftest i bil. Nogle medarbejdere vælger dog at anvende cykel, og mange medarbejdere på Amagerværket cykler til og fra arbejdet. I forbindelse med etablering af AMV4 vil en betydelig del af den nuværende lastbiltransport ophøre, og transport vil i stedet komme til at foregå med skib. Energi og CO 2 Målsætninger: Det dokumenteres hvert år, at virksomheden har gennemført tiltag, som medfører en besparelse på mindst to GWh i strategiperioden 2016-2020. HOFOR leverer 100 pct. CO 2 -neutral vandog spildevandshåndtering, varme, køling og bygas i 2025 - dog undtaget fossilt indhold i affald til varmeproduktion. Integrere energi og CO 2 allerede ved modning af projekter og senest ved projektopstart. Indberette min. 156 GWh årlige energibesparelser til Energistyrelsen. Sikre at egne energibesparelser, der kan indberettes, bliver registreret. Indsatser: Amagerværket er ikke omfattet af målet om besparelse på to GWh inden 2020, men der arbejdes i HOFOR på at kortlægge de indsatser der er i organisationen for på baggrund af disse indsatser at fastsætte større mål. For at sætte besparelsespotentialet i relief kan det nævnes at etablering af røggaskøler på AMV1 har resulteret i en årlig strømbesparelse på ca. 5,5 GWh. Miljøgranskning af alle projekter (E-Plan) indgår som en naturlig del af projektarbejdet og er en del af HOFORs projektmodel PPL (professionel projektledelse). Her er også særligt fokus på reduktion af energiforbrug og CO 2 -emissioner. Arbejdsmiljø Målsætninger: Minimere antallet af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Fokusere særligt på forebyggelse og håndtering af stress. Sikre at HOFOR er foregangsbygherre. 9

Andre indsatser Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer kaldet BAT 1 omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra Amagerværkets produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Et af værktøjerne er iværksættelse af Miljøgranskning af projekter (E-Plan), der skal identificere miljøforbedringspotentialer i projekter i både etablerings-, drifts- og dekommissioneringsfaserne. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagerværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere i HOFOR. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagerværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i HOFORs fælles integrerede ledelsessystem. Leverandører er forpligtet til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og sikkerhedsprocedurer og udføre arbejdet for Amagerværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. HOFOR har tilsluttet sig den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse, som blev indgået af kraftværksselskaber og fjernvarmeværker i 2014. Det indebærer, at HOFOR forpligter sig til at bruge bæredygtig biomasse i produktionen af el og varme, og at virksomheden fra efteråret 2016 skal dokumentere og rapportere bæredygtigheden efter aftalens krav. Brancheaftalen omfatter krav til skovdriften (genplantning, biodiversitet, legalitet m.m.), til træpillefabrikken (kontrol af træets oprindelse og bæredygtighed samt fabrikkens energiforbrug) og til beregning af CO 2 -belastningen knyttet til brændslets produktion, transport og anvendelse. Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, gennemgår Amagerværkets besøgsprogram og sikkerhedstest VISIT. Dette sikrer, at alle, der arbejder på Amagerværket, får den samme sikkerhedsinstruktion. Tillige får alle udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Der stilles blandt andet krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leverandøren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Alle leverandører, som skal udføre et job på Amagerværket tilknyttes en jobansvarlig, som instruerer og risikovurderer opgaven med den eksterne, inden arbejdet påbegyndes. Hvis der opdages miljø- eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i HOFORs miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. 1 BAT = Best Available Technique Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold skal der 10

udarbejdes en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Stoffer som AMV bruger internt har brugsanvisninger i HOFORs fælles kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra værket, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Der er i 2015 lavet en indsats for at klæde projektlederne på i forhold til sikkerhed i de projekter, der udføres på Amagerværket. Der tilknyttes koordinatorer og jobansvarlige til samtlige projekter, og der er lavet forventningsafstemning med projektlederne omkring Amagerværkets procedurer, roller og krav. På Amagerværket har der i 2015 været i alt fem interne arbejdsulykker, hvoraf én var med fravær. Der er registreret 17 tæt-påulykker, hvilket er et fald i forhold til 2014. Ulykkesfrekvensen for Amagerværkets egne medarbejdere, beregnet som arbejdsulykker med mere end en dags fravær pr. en mio. arbejdstimer, blev på 4,86 i 2015. Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer, blev på 0,29. Arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, og en arbejdsmiljøleder. De i alt fem arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde. Amagerværket er en del af HOFORs arbejdsmiljøorganisation. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og bliver hvert år tilbudt efteruddannelse inden for arbejdsmiljø. I 2015 har fokus været på det psykiske arbejdsmiljø. Alle Amagerværkets medarbejdere er tilbudt førstehjælpskursus i 2015, ligesom alle medarbejderne har gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagerværkets fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er: Støj, herunder forårsaget af dårlig akustik Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger, herunder varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet Ulykkesrisici, herunder risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele, brand og eksplosion samt risiko for kontakt med elektricitet og andre energikilder Støv Der er udarbejdet en handlingsplan for registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved en stor og omfattende trivselsundersøgelse ulige år og en mindre trivselsindikator i lige år. Den store trivelsesundesøgelse, som blev afholdt i 2015 er fulgt op med individuelle samtaler. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. 11

Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt, foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages de nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Støj genereret fra ny røggaskøler overskred Amagerværkets vilkårsmæssige støjkrav og medførte klager fra beboere i Margretheholmsbyggeriet. Amagerværket indledte dialog med Miljøstyrelsen og beboere, og udarbejdede en handlingsplan for at fjerne støjen. Primo 2016 er det lykkedes at nedbringe støjen fra røggaskøleren, men der er stadig problemer med helt at eliminere støjen fra røggaskøleren. Der arbejdes stadig på at reducere de sidste emissioner for at røggaskøleren kan overholde Amagerværkets krav til støjemission. AMV3 I marts 2015 opstod der brand i en kulsilo på AMV3. I forbindelse med branden var der udslip af røggasser og en mindre mængde brandvand. Hændelsen har ikke medført ændringer i beredskabsproceduren eller indretning af værket. Spildevand til recipient Alle vilkår er overholdt. Spildevand til kloak Der har ikke været miljøuheld. Det har ikke været muligt at gennemføre alle tilsyn med bassiner som beskrevet i værkets udledningstilladelse. Kontrol af sedimentationsbassiner 30 og 40 er ikke gennemført, da bassinerne ikke har været tømt i 2015. Årsagen skal findes i at det ikke har været muligt at afsætte de ophobede slammængder. I 1. kvartal 2016 er der fundet en løsning på affaldsafsætningen, og der er udført tilsyn med de resterende bassiner. Der har været anvendt mere end tilladt af følgende stoffer: Stof anvendt Krav Biosperse liter 109 90 HOH CIP 10 liter 1.236 1.015 Forbruget af stoffer overvåges løbende Prøveudtagning er ikke foretaget akkrediteret, som der ellers stilles krav om i tilladelsen. Amagerværket har modtaget påbud om at bringe forholdet i orden inden den 1. juli 2016. Øvrige vilkår er overholdt. Fællesanlæg I juni måned opstod en ulmebrand i tagkonstruktionen på arbejdslageret for biomasse. Der var et mindre udslip af røggasser, men ingen udslip af brandvand. Hændelsen har ikke medført ændringer i beredskabsproceduren, men der er foretaget ændringer i tagkonstruktionen således at ophobninger af støv som kan føre til selvantændelse i tagkonstruktionen er elimineret. Egenkontrol Amagerværket har i 2015 rapporteret til Miljøstyrelsen om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljøforhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljøbeskyttelse i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker årligt. Rapporter og miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Der har i 2015 været seks hændelser fra offentligheden. Maj: Henvendelse vedr. mistanke og lugt, som Amagerværket afviste at være kilden til. Juli: To henvendelser vedr. støj fra byggeplads hvor Amagerværket var ansvarlig i det ene tilfælde. Oktober: En henvendelse vedr. støj fra byggeplads hvor Amagerværket var ansvarlig. December: Fire klager over støj fra ny røggaskøler. Amagerværket var ansvarlig og har iværksat handlingsplan med henblik på at eliminere støjen. Henvendelse vedr. nanopartikelemission, henvist til miljøstyrelsens orientering vedr. dette emne. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for HOFOR Energiproduktion A/S Amagerværket er dækkende for hele 2015 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2014. Dog er opgørelse vedr. miljø og arbejdsmiljømål ikke medtaget. 12

Oplysninger om miljøforhold Produktion Der har i 2015 været et fald i varmeproduktionen, hvilket til dels skyldes, at året har været varmt, dels en længere stilstandsperiode på AMV1 som følge af montage af en ny røggaskøler. Den lavere elproduktion skyldes lave elpriser hvorfor produktionen er optimeret mod varmeproduktion. Produktion I 1.000 MWh 1.950 1.750 1.550 i 1.000 GJ 8.000 7.500 7.000 6.500 Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Udledning til luft Der har været et fald i emissionerne som bunder i mindre drift med den kulbaserede AMV3, som følge af lave elpriser, og længere tids stop af AMV1 begrundet i montering af røggaskøler. 1.350 1.150 950 750 2011 2112 2013 2014 2015 6.000 5.500 5.000 4.500 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og træpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. CO 2 -udledning Specifik CO 2 -udledning / Total CO 2 -udledning g/kwh 600 I 1.000 ton 2.000 Specifik CO 2 i g/kwh Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveauvisning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene, så udslippet begrænses mest muligt. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. 500 400 300 200 100 0 2011 2112 2013 2014 2015 1.500 1.000 500 0 Total CO 2 i ton Der blev i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 foretaget en støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der i nogle få tilfælde har været overskridelser af de tilladte støjgrænser. Amagerværket har arbejdet på at reducere støjen efter en handlingsplan, som er aftalt med Miljøstyrelsen. De implementerede tiltag har vist en god effekt, men den nye røggaskøler på AMV1 viste sig at generere støj som ikke kunne rummes i Amagerværkets gældende godkendelse af fællesanlæg. Der er iværksat handlingsplan med henblik på at overholde støjgrænser i 2016. SO 2 -udledning og NO 2 -udledning Specifik SO 2 -udledning / Total SO 2 -udledning / Specifik NO x -udledning / Total NO x -udledning g/kwh I ton 0,30 0,25 0,20 600 500 400 Specifik SO 2 i g/kwh Specifik NO x i g/kwh Total SO 2 i ton Total NO x i ton 0,15 300 0,10 200 0,05 100 0,00 0 2011 2112 2013 2014 2015 13

Vandforbrug Efter indsatser med at reducere vandforbruget i 2015 er der sket en betydelig reduktion i drikkevandsforbruget. Amagerværket håber at kunne fastholde det lave forbrug i årene fremover. Spildevand Amagerværket har i året 2015 kun udledt spildevand til kommunal rensning. Vandforbrug Vandforbrug i 1.000 m 3 1.200 1.000 800 600 Vandværksvand (grundvand) Tilført sekundavand Tilført havvand Forbrug af stoffer og materialer Amagerværkets brug af stoffer og materialer bliver løbende gennemgået, og antallet af anvendte stoffer er fastholdt på et lavt niveau. 400 200 0 2011 2112 2013 2014 2015 Affald Amagerværket sorterer produceret affald i følgende fraktioner: Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Væske fra Løwener vaskemaskine Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Affald 53% Affald i pct. 1% 1% 45% Amagerværket tilstræber i videst muligt omfang genanvendelse af affaldet. Særlige forhold ved årets affaldsproduktion Der er sket en betydelig stigning i værkets affaldsproduktion. Årsagen skal findes i, at der Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse i forbindelse med byggeprojekter genereres betydelige mængder sten og jord til deponi og genbrug. 14

15

miljødata for amagerværket PRODUKTION 2011 2012 2013 2014 2015 Netto elproduktion mwh 1.540.629 1.255.113 1.484.616 1.509.663 993.692 Fjernvarmeproduktion GJ 6.214.253 5.948.976 7.292.707 6.843.015 6.332.695 Dampproduktion GJ 1.753.861 1.608.683 1.819.633 1.756.283 1.291.489 Samlet produktion MWh 3.753.993 3.354.463 4.015.821 3.898.357 3.111.520 Deionat til fjernvarmenet m³ 129.675 93.788 93.413 145.077 145.277 Deionat til salg m³ 27.847 13.500 27.429 11.808 22.205 Driftstimer: AMV1 timer 6.529 5.796 6.656 6.491 4.530 AMV2 timer 0 0 0 AMV3 timer 6.898 6.211 6.350 7.144 5.286 Brændselsforbrug 2011 2012 2013 2014 2015 Mængder: Kul ton 522.716 410.104 525.109 541.383 377.594 Fuelolie ton 7.321 10.407 8.025 4.925 5.856 Halmpiller ton 99.309 39.493 52.215 0 0 Træpiller ton 256.893 307.700 307.617 367.488 268.620 Energiindhold: Kul GJ 12.880.482 9.949.535 12.952.908 13.478.093 9.054.320 Fuelolie GJ 296.464 420.964 319.722 199.417 238.208 Halmpiller GJ 1.575.433 621.747 820.205 0 0 Træpiller GJ 4.464.662 5.360.187 5.350.333 6.410.225 4.666.403 Indfyret energi i alt gj 19.217.040 16.352.433 19.443.168 20.087.735 13.958.931 vandforbrug 2011 2012 2013 2014 2015 (Inkl. vand til spædning og salg) Vandværksvand (grundvand) m³ 100.590 90.088 192.967 75.588 27.489 Tilført havvand m³ 776.871 856.923 728.214 1.077.661 915.461 Tilført sekundavand m³ 285.540 213.372 209.100 191.729 163.664 - heraf direkte til afsvovling (REA) m³ 141.345 213.372 209.100 191.729 163.664 - prod. permeat fra hav/sekundavand m³ 385.671 350.609 298.911 470.302 403.866 Vandforbrug i alt m³ 1.163.001 1.160.383 1.130.281 1.344.978 1.106.614 Specifikt grundvandsforbrug m³/mwh 0,027 0,027 0,048 0,019 0,009 16

FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2011 2012 2013 2014 2015 (Opgjort efter indkøb) Generelle hjælpestoffer Adipinsyre ton 0 0 0 0 0 Ammoniak (100 %) ton 5,1 0 0,7 1,1 1,6 Ammoniak til denox-anlæg (100 %) ton 1.101 770 1.395 747 774 Flydende hydratkalk ton 0 0 0 0 0 Hydratkalk ton 0 0 0,9 0 0 Kalk ton 7.072 5.605 7.599 5.655 4.145 Maleinsyre-anhydrid ton 0 0 0 0 0 Natriumhydroxid (100 %) ton 158 127 213 175 126 Natriumsulfid ton 0 0 3 0 0 Salt ton 30 0 0 2 0 Saltsyre (100 %) ton 89 82 139 153 48 Svovlsyre (100 %) ton 0 0 0 10 0 TASP ton 669 30 0 0 0 Vandbehandling Citronsyre kg 0 1.000 0 0 0 Fældnings-flokkuleringsmidler kg 5.000 400 3.310 0 0 Jernsulfat kg 0 0 0 0 0 Natriumchlorit kg 0 0 0 0 0 Natriumdisulfit (100 %) kg 4.294 4.872 3.092 0 0 Membran-rensemidler kg 800 1.477 1.313 0 1.250 Zetag liter - - - 6.500 0 Biosperse liter - - - 0 3.720 TMT 15 liter - - - 7.700 HOH CIP 10 liter - - - 1.600 HOH CIP 4 liter - - - 6.800 FUMADOS liter - - - 24 FE-chlorid 100% kg - - - 588 Jernklorid 100% kg - - - 1.000 Olie, fedt og opløsningsmidler Dieselolie liter 148.532 114.538 38.100 133.886 80.727 Hydraulikolie liter 3.952 6.032 5.360 416 208 Maling - organisk liter 14 77 48 453 0 Maling - tokomponent liter 0 0 31 0 0 Maling - vandbaseret liter 0 0 60 0 0 Rensevæsker liter 0 0 2.043 2.940 1.250 Smøreolie liter 4.479 888 6.032 3.408 10.400 Transformerolie liter 0 0 0 0 0 Smørefedt kg 699 388 680 986 592 17

FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER 2011 2012 2013 2014 2015 (Opgjort efter indkøb) Gasser Acetylen Nm 3 4 194 485 2.295 480 Argon Nm 3 523 991 1.424 1.256 240 Brint Nm 3 1.966 2.075 2.400 14.459 16.200 Helium Nm 3 74 214 360 15 0 Kvælstof/Nitrogen Nm 3 699 1.461 2.623 6.384 1.200 Propangas Nm 3 1.369 164 316 400 77 CO 2 Nm 3 - - - 4.550 Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Butanonoxim liter 0,2 0 0 0 0 Natriumhypochlorit (100 %) kg 0 0 0 0 0 Visse olieafledte stoffer kg/liter 0 0 0 0 0 Pentaerythritol tetrakis liter 0 0 0 0 0 Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethylethyl)-4-methyl- liter 0,4 0 0 0 0 Styren kg 0 0 0 0 0 Visse chlorerede opløsningsmidler liter 0 0 0 0 0 Visse parfumestoffer liter 0 0 0 0 0 Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (enkelte stoffer kan optræde i flere kategorier) Giftige kg 0 Sundhedsskadelige kg - - 1.400.712 916.079 Kroniske sundhedsskader kg - - 42.831 144.473 Ætsende kg - - 1.719.710 1.101.151 Eksplosive kg - - 44 14 Brandfarlige kg - - 875 5.933 Brandnærende kg - - 44 6.167 Miljøskadelige kg - - 44.146 144.402 Ingen mærkning kg - - 5.676.105 EGETFORBRUG AF EL OG VARME 2011 2012 2013 2014 2015 El mwh 181.871 220.449 230.845 249.865 182.080 Varme GJ 62.190 38.178 55.118 45.753 50.366 TERMISK UDLEDNING 2011 2012 2013 2014 2015 (Havvand til køling) Energi-indhold GJ 4.347.029 3.007.268 3.627.898 4.263.310 1.879.064 Kølevandsmængde Nm 3 151.781.797 132.122.785 136.447.072 164.170.794 137.774.549 18

UDLEDNING TIL LUFT 2011 2012 2013 2014 2015 Kuldioxid, CO 2 kg 1.251.583.000 992.721.270 1.173.081.730 1.260.073.810 862.235.000 Svovldioxid, SO 2 kg 166.679 108.033 228.816 110.112 44.512 Kvælstofoxider, NOx kg 141.218 205.022 317.453 301.917 203.202 Støv kg 15.170 12.880 41.017 56.150 37.228 Klorbrinte, HCl kg 12.510 4.930 5.980 1.430 720 CH 4 kg 23.230 19.178 23.474 24.021 16.629 CO kg 513.778 482.672 523.069 541.616 388.100 N 2 O kg 19.353 17.176 19.641 20.156 14.253 NMVOC kg 25.042 20.973 25.325 25.944 18.029 Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 15.970 11.350 11.180 15.980 8.250 Røggasmængde mio. Nm³ 4.804 4.088 4.861 5.022 3.490 Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO 2 g/kwh 333 296 292 323 277 Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,04 0,03 0,06 0,03 0,02 Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,04 0,06 0,08 0,08 0,08 Støv g/kwh 0,004 0,004 0 0,014 0,013 Sporstoffer: Arsen, As kg 1,2 1,1 6,8 9,2 8,9 Beryllium, Be kg 0,2 0,2 1,1 1,3 0,9 Cadmium, Cd kg 3 1,5 1,8 0,3 0,3 Krom, Cr kg 10 5,4 11,9 11,2 8,8 Kobber, Cu kg 7 3,8 10,6 9,8 6,6 Kviksølv, Hg kg 14,5 8,7 10,4 13,6 5,3 Nikkel, Ni kg 7,7 5,5 16,1 17,5 16,3 Bly, Pb kg 7,8 4 14,3 14,8 7,7 Selen, Se kg 30,1 28,2 69,3 14,7 11,9 Zink, Zn kg 87 44,2 59,9 38,2 32,6 spildevand 2011 2012 2013 2014 2015 Til kommunalt rensningsanlæg m³ 58.595 62.012 120.080 106.432 72.317 - heraf fra afsvovlingsanlæg m³ 44.540 46.640 30.506 60.044 29.162 Til recipient: Til recipient fra sekundavandsanlæg m³ 535.303 506.314 439.198 607.359 530.008 Udledt formationsvand fra geotermianlæg m³ 0 0 0 0 0 Til recipient i alt m³ 546.171 506.314 439.198 607.359 530.008 Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m³ 137 155 77 6.175 9.412 Fra bassiner i alt m³ 10.868 0 0 30.162 23.101 19

spildevand 2011 2012 2013 2014 2015 Indholdsstoffer kloak: Arsen µg/l 4,5 5,7 6,6 1,2 0,9 Bly µg/l 0,8 0,4 Cadmium µg/l 3,3 1,9 3 0,5 0,3 Chrom µg/l 4,9 5,8 Kobber µg/l 6 4,5 4,8 3,9 1,6 Kviksølv µg/l 0,2 1,8 0,4 0,1 0,1 Nikkel µg/l 23,6 8,1 Selen µg/l 19,1 2,1 Zink µg/l 23,9 17,4 COD mg/l 87,6 22,8 BOD mg/l 4,2 3,5 COD/BOD hvis COD >600 ellers 3 (krav) krav 3 3 Chlorid mg/l 3.895,6 2.836,9 5.374,4 4.223,1 1.861,2 Sulfat mg/l 1.673,3 2.348,5 2.084,0 1.110,3 531,1 Suspenderet stof mg/l 23,7 24,3 29,6 13,6 7,2 Bundfældeligt stof mg/l 0,1 0,1 Kulbrinter mg/l 0,1 0,1 0,1 0,3 0,3 Nitrifikationshæmning % 11,4 11,2 Kjeldahl nitrogen kg 333 191,2 259 - - MINERALPRODUKTER 2011 2012 2013 2014 2015 Gips: Produceret ton 14.722 9.859 13.807 10.513 7.637 Nyttiggjort ton 14.816 8.544 13.745 11.535 5.236 Lager ultimo ton 1.566 2.818 2.578 1.892 8.592 Kulflyveaske: Produceret ton 47.360 37.759 53.209 50.860 34.583 Nyttiggjort ton 47.268 34.939 53.826 49.982 35.804 Lager ultimo ton 2.608 5.654 5.122 2.032 1.747 Indfyret ton 300 0 0 0 300 Bundaske: Produceret kul ton 5.586 3.758 5.933 7.266 4.940 Nyttiggjort kul ton 5.667 0 0 26.339 21.257 Lager ultimo kul ton 6.246 10.004 15.452 635 2.632 Produceret bio ton 4.169 4.165 3.214 2.489 4.940 Nyttiggjort bio ton 3.270 5.099 101 2.221 0 Lager ultimo bio ton 7.118 6.875 10.759 11.066 3.503 20

INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER 2011 2012 2013 2014 2015 Spildolie liter 10.297 10.380 4.190 7.100 6.850 Brugt ionbyttermasse kg 0 0 0 0 0 Filtergips ton 590 590 590 590 590 Kulflyveaske ton 300 300 0 0 0 Bioflyveaske ton 0 800 0 0 0 AFFALD 2011 2012 2013 2014 2015 Deponering: Flyveaske - halm/træ kg 4.690.000 1.927.600 3.503.054 2.970.620 3.951.340 Flyveaske - kul/olie kg 0 0 0 0 Gipsaffald kg 20.580 36.700 0 8.800 0 Ikke-forbrændingsegnet kg 13.520 20.520 8.240 11.680 94.900 Isoleringsmateriale kg 0 0 0 0 0 Jord og sten kg 0 0 0 0 721.460 Kabler kg 0 0 0 0 2.080 Slagge - træ/olie kg 0 0 0 0 0 I alt kg 4.724.100 1.984.820 3.511.294 2.991.100 4.769.780 Forbrænding: Dagrenovation kg 24.770 22.360 24.520 21.640 24.560 Flyveaske - halm kg 0 0 0 0 0 Flyveaske - træ/olie kg 0 0 0 0 0 Forbrændingsegnet kg 77.020 90.070 142.580 116.510 158.360 Halm- og haveaffald kg 0 0 0 0 0 Kemikalieaffald kg 9.598 25 0 0 Laboratorieaffald, opløsningsmidler kg 45 231 91 0 2.085 Malingrester og limaffald (inkl. emb.) kg 1.103 493 204 204 0 Opløsningsmidler kg 784 1.107 416 221 0 Olieaffald - diverse kg 0 0 0 0 0 Olieaffald - fast kg 913 1.248 1.723 2.095 2.515 Olieaffald - flydende kg 0 8.145 3.586 0 0 Hydraulikolie kg 700 5.320 826 0 0 Slam fra olieudskillere kg 0 0 0 0 0 Træ kg 38.460 34.630 15.780 0 0 Vaskevand kg 0 0 0 0 0 I alt kg 153.393 163.629 22.626 140.670 187.520 21

affald 2011 2012 2013 2014 2015 Genanvendelse: Akkumulator kg 0 651 0 48.945 90.000 Asfalt kg 51.580 147.600 0 0 0 Blandede batterier kg 0 0 505 0 261 Aluminium og rustfri stål kg 1.355 0 0 0 0 Beton og tegl kg 172.640 282.020 8.440 0 33.160 Dæk kg 920 0 0 1.260 0 Elektriske og elektroniske produkter kg 5.600 3.540 11.630 2.510 4.720 Biobundaske kg 3.270.380 5.099.000 101 2.221.000 2.882.420 Jern og metal kg 254.970 190.190 256.450 172.392 270.400 Jord og sten kg 0 0 0 0 2.603.403 Kabelaffald kg 8.980 12.570 8.740 3.160 2.080 Katalysatorer kg 0 0 0 0 0 Kemikalieaffald kg 0 0 496 0 0 Lysstofrør og lavenergipærer kg 217 378 424 224 240 Madspild/andet organisk kg 0 0 0 0 0 Metal kg 0 0 0 0 0 Messingrør kg 0 0 0 0 0 Mineraluld kg 0 0 3.800 2.760 0 Olieaffald - filtre kg 293 1.235 607 492 1.997 Olieaffald - flydende kg 0 0 0 0 0 Pap kg 6.520 6.000 6.520 7.300 5.980 Papir kg 0 2.160 680 0 0 Plast med PVC kg 20 1.000 0 0 0 Plast uden PVC kg 0 0 0 0 0 Spraydåser kg 75 75 50 230 0 Træ kg 0 0 0 0 0 CFC kølemidler kg 0 0 0 262 0 I alt kg 3.773.550 5.746.419 298.448 2.460.535 5.894.661 Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 34.100 57.220 3.511.294 3.131.770 4.957.300 Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 628.235 775.030 455.071 2.460.535 5.894.661 Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 4.690.000 1.927.600 0 57.943 99.472 Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 3.298.708 5.135.018 33.103 55.743 97.277 Affald i alt kg 8.651.043 7.894.868 3.832.368 5.592.305 10.851.961 22

arbejdsmiljø 1) 2011 2012 2013 2014 2015 Arbejdsulykker med fravær antal 3 0 2 0 1 Antal fraværsdage ved ulykker dage 9 0 12 0 8 Ulykkesfrekvens 2) 9 0 12 0 5 Fraværspromille ved ulykke 3) 0,1 0,0 0,5 0,0 0,3 1) Statistikken for 2015 omfatter kun Amagerværket 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 23

FORORD bestyrelse OG DIREKTION ÅRETS UDVIKLING NETSELSKABER HOFOR A/S I Ørestads Boulevard 35 I 2300 København S I telefon 3395 3395 I www.hofor.dk I 24 RAPPORT HOFOR VAND OG SPILDEVAND 2015