Amagerværket. Grønt regnskab 2013

Transkript

1 Amagerværket Grønt regnskab 2013

2 Amagerværket Grønt regnskab 2013 INDHOLD Vattenfall i Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 30 VIRKSOMHEDENS NAVN : Vattenfall A/S Støberigade København SV Telefon : Fra 1. januar 2014 HOFOR Ørestads Boulevard København S Telefon : VÆRKETS NAVN : Amagerværket Kraftværksvej København S Telefon : KONTAKTPERSONER : Christian Stoltze Laursen [email protected] Stefano Weilguny [email protected] Indtil 1. Januar 2014 CVR-nr P-NR Fra 1. januar 2014 CVR-NR P-NR Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse om visse virksomheders afgi velse af miljø oplysninger nr. 210 af 03/03/2010 påhviler det Vattenfall at indsende miljø oplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. For 2013 drejer det sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik det sidste i en årrække. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. I Vattenfall tror vi på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. 2

3 Vattenfall i 2013 Vattenfall er ejet af den svenske stat. Koncernen har omkring medarbejdere og er en af Europas største producenter af elektricitet samt den største producent af varme. I 2013 har Vattenfall i Danmark ejet og drevet tre kul- og biomassefyrede kraftvarme værker, et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Frem til den 1. april 2013 ejede og drev Vattenfall endvidere Køge Biopille fabrik, som producerede halmpiller. Køge Biopillefabrik er herefter lukket. Vattenfall ejer desuden en række land- og havvindmøller. Al energiproduktion påvirker miljøet, og i Vattenfall har vi fuld fokus på, at vi som en af Europas største virksomheder i branchen har et stort samfundsmæssigt ansvar. Den helt store udfordring er at balancere forskelligartede krav og forventninger i samfundet. Som energiproducent skal vi møde samfundets energibehov med stabile leverancer, produceret med bære dygtige teknologier alt sammen til lavest mulige omkostninger. Disse krav skaber rammen for Vattenfalls aktiviteter og danner grundlag for virksomhedens mission og vision : Vattenfalls mission er at gennemføre energidrift med en markedsforrentning ved at drive en energivirksomhed, der sætter selskabet i stand til at være blandt markedets førende inden for udvikling af bæredygtig energiproduktion. Vattenfalls vision er at udvikle en bæredygtig, differentieret europæisk energiportefølje med en langsigtet øget fortjeneste samt betydelige vækstmuligheder. Vattenfall vil være blandt de førende inden for udvikling af miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. Miljømæssigt er Vattenfalls strategiske fokus at fokusere på en bæredygtig varme- og elproduktion ved at omdanne produktionen til teknologier med lav udledning at levere bæredygtigt energiforbrug ved at tilbyde intelligente energiløsninger at opnå bæredygtige økonomiske resultater ved at stræbe efter topkvalitet i alt, hvad vi gør. De konkrete mål i Vattenfalls indsats for bæredygtighed er fortsat at reducere CO 2 -udledningerne fra 94 mio. tons i 2010 til 65 mio. tons i 2020 at opnå markedets højeste vækstrate i installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi Endelig omfatter et tredje målområde en øget energieffektivitet. Dette gælder i såvel driften af Vattenfalls egne energiproducerende anlæg som i støtte og vejledning af Vattenfalls kunder i indsatsen frem mod en opfyldelse af EU-Kommissionens Energieffektivitetsplan. 3

4 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Amagerværket i 2013 Amagerværket og Køge Biopillefabrik hørte frem til biopillefabrikkens lukning den 1. april 2013 under samme organisation, og dette forord omhandler således årets vigtigste resultater og indsatser for begge anlæg. I begyndelsen af 2013 begyndte en salgsproces, som i september førte til underskrivelsen af en kontrakt med HOFOR om overtagelse af Amagerværket pr. 1. januar Medarbejderne på Amagerværket har ikke været direkte involveret i selve salgsprocessen, men har i hele forløbet arbejdet målrettet på at holde fokus på en veldrevet kraftværksdrift. Til gengæld har ejerskiftet givet plads og mulighed for nytænkning i forhold til at redefinere organisationen og ledelsen af værket en proces, som har vist sig meget konstruktiv. I efteråret 2013 gennemgik turbinen på AMV3 et hoved eftersyn. Herefter har man afprøvet mulig hederne for at øge lastområdet, især med hensyn til en højere fjernvarmeydelse. Resultatet forventes at blive en ekstra produktion på blokken på 40 MJ/s (MW). På AMV1 har et stop for anvendelse af halmpiller og en øget anvendelse af træpiller betydet en langt bedre rådighed, idet slaggemængden i kedlen ved fyring udelukkende med træpiller er reduceret væsentligt. I forhold til arbejdsmiljøet er der i 2013 registreret en rigtig god udvikling. På Amagerværket har vi set en jævn og vedholdende nedgang i antallet af uheld, og udviklingen tilskrives i særlig grad en arbejdsmiljøindsats i 2012, som i 2013 er fulgt op med en meget præcist beskrevet vedligeholdelsesproces. Denne vedligeholdelsesproces er også i 2013 blevet fulgt op med en detaljeret beskrivelse af roller og ansvars områder suppleret med et omfattende kompetencegivende uddannelsesprogram, som har betydet tilbud om uddannelse og kompetenceudvikling til alle medarbejdere. Amagerværket og alle dets medarbejdere står herefter godt rustet til de kommende udfordringer i helt nye rammer. Marts 2014 Niels-Ole Madsen Kraftværkschef 4

5 Basisoplysninger Virksomhedstype Amagerværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2013 er det således under listepunkt 1.1a for det kul/olie fyrede anlæg og 1.1b for det biomassefyrede anlæg. Hovedaktiviteter : El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter : Vandforsyning : Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Dampforsyning til geotermisk anlæg (Dette anlæg ejes af HGS) Beskrivelse af værket Amagerværket og Køge Biopillefabrik tilhørte indtil biopillefabrikkens lukning samme organisation. Anlæggene havde således fælles kraftværkschef, miljøkoordinator, sikkerhedsleder, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg. Køge Biopillefabrik producerede halmpiller, som blev anvendt som brændsel på Amagerværket. Køge Biopillefabrik ophørte med produktion den 1. april Amagerværket omfatter oprindelig tre uafhængige el- og varmeproducerende kraftværksblokke : AMV1, AMV2 og AMV3. Da AMV1 og AMV2 blev sat i drift i henholdsvis 1971 og 1972, var de to blokke identiske. AMV1 er efterfølgende moderniseret, mens AMV2 efter en periode som biomassefyret anlæg blev taget permanent ud af drift i AMV3, som er den største af de tre blokke, blev idriftsat i AMV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. AMV3 er udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalkvand, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i gipspladeindustrien. I deno x -anlægget på AMV3 reagerer kvælstofoxider i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfilteret opsamles flyveasken, som anvendes i cement- og betonindustrien. Den nyrenoverede AMV1, som kan fyre med kul, olie og biomasse, blev sat i drift over en periode fra november 2009 til juni Blokken er aktuelt biomassefyret. AMV1 er som AMV3 udstyret med elfilter, afsvovlingsanlæg og deno x -anlæg. AMV1 og AMV3 har separate vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassiner. Ud over kraftværksblokkene omfatter værket en række fællesanlæg som brændselslagre, askesiloer og anlæg til afsaltning af havvand. Afsaltningsanlægget, som også kan afsalte sekundavand, blev idriftsat i I henhold til revideret miljø godkendelse for udledninger til recipient anvendes fra oktober 2011 alene havvand i afsaltningsanlægget. Det afsaltede vand erstatter brugen af vandværksvand til produktion af procesvand til kedlernes vand/dampkredsløb. Sekundavand i form af drænvand fra Øre sunds forbindelsen, som siden 1998 er tilført Amager vær ket, anvendes fortsat i afsvovlingsprocessen. 5

6 Amagerværket Grønt regnskab

7 HOVEDDATA AMV1 AMV3 Kapacitet el, maks. (MW) YDELSE VED SAMPRODUKTION : Kapacitet el, maks. (MW) Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat 1971/ BRÆNDSELSFORBRUG, MAKS. (TON/TIME) : Kul Olie Biomasse 75 - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Flyveaskeproduktion fra biomasse Gipsproduktion Kullager Olielager Biomasselager Skorstene Ca. 10 % af kulforbruget Ca ton Ca. 3-5 ton/time afhængig af kultype ton ton 1 x m 3 tank, 2 x m 3 tanke ton Tre Antal ansatte ultimo

8 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eks empel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. Ved brug af vand og kemikalier udledes der spildevand til kloak og kølevand til kølevandskanal til Margretheholm havn. Dette kan give miljøeffekter som næringssaltbelastning, iltsvind, belastning med tungmetaller og tungt nedbrydelige kvælstofforbindelser. Udledningen af havvand, der har været brugt til køling, forårsager en temperaturforøgelse, der i et vist omfang kan påvirke plantevækst og dyreliv. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Amagerværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Amagerværkets miljøpåvirkninger. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduk tion af de væsentligste miljøbelastninger. Center for miljø i Københavns Kommune og Miljøstyrelsen København regulerer igennem miljøgodkendelser kraftværkets miljøforhold. Afledning af spildevand til det kommunale net er reguleret gennem miljøgodkendelsen af AMV3. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager kræver miljømæssig bevågenhed. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldig hed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Amagerværkets DS/EN ISO certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende, som beskrevet i Amagerværkets kvalitetshåndbog for miljømålere, i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området. 8

9 GÆLDENDE MILJØGODKENDELSER GYLDIGHEDSDATO Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok december 2004 Afgørelse om ændring af vilkår 16 i Revurdering af miljøgodkendelsen af Amagerværkets blok august 2007 Miljøgodkendelse af moderniseringen af Amagerværkets blok november 2007 Miljøgodkendelse af nødstrømsanlæg på Amagerværket 22. december 2007 Påbud i forbindelse med fyring med biomasseaffald på blok 1, 2 og 3 1. januar 2008 Revurdering, Amagerværkets Fællesanlæg 23. december 2008 Tilladelse til udledning af CO januar 2009 Ombygning af gipslager til biobrændsler og gips 17. marts 2010 Supplerende godkendelser af modtageudstyr til biomasse 24. maj 2011 Revurdering af vilkår for spildevand til recipient i godkendelse af fællesanlæg 1. oktober 2011 MILJØTILSYNSMYNDIGHED Miljøstyrelsen København Strandgade København K Københavns Kommune Center for Miljø Njalsgade 13 Postboks København V 9

10 Amagerværket Grønt regnskab

11 Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet BRÆNDSELSFORBRUG Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. UDLEDNING TIL LUFT Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. VANDFORBRUG Vandforbruget opdelt på typer : Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. PRODUKTION El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. MINERALPRODUKTER Mængder af flyveaske, slagge og gips. EGETFORBRUG AF EL OG VARME Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. AFFALD Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding eller deponering. INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER Mængder af affaldsprodukter. SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg og direkte til recipient fra neutralisationsbassin og sedimentationsbassin. TERMISK UDLEDNING / HAVVAND TIL KØLING Energiindhold (varme) i kølevandet. 11

12 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effek tive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energi kilder med lav udledning samt at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsent lige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrence evne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljø beskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Denne miljøpolitik er gældende i hele Vat ten fall koncernen. 12

13 Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejds betingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement og synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelses system har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktivi teter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejds betingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Det omfatter : -- Identifikation af risici, risikovurdering og risiko styring -- Substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer -- Indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer -- Fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os -- Overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder -- Planlægning af og opfølgning på sikkerheds- og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds- og sundhedskultur samt resultaterne heraf -- Sikring af fortsat læring ved at levere de nødven dige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces- og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici redu ceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. 13

14 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Indsatsområder for 2013 i Operations Denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktions steder. Nedenfor vises de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. Forretningsmål for Operations Denmark Sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2013 er, at ingen ansat i Vattenfall kommer ud for en alvorlig ulykke 1, samt at vi kan opretholde en LTIF 2 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. 1 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 2 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer Nedenfor er vist, hvordan Amagerværket har levet op til sine mål for Miljømål og -indsats på Amagerværket ARBEJDSMILJØMÅL Mål for 2013 Resultat LTIF på 0 for interne og eksterne gennem : - mere struktureret behandling af observationer - kompetenceudvikling af arbejdsmiljørepræsentanter på tværs af afdelinger ved et fælles seminar - anerkendende tilgang i afdelingerne Målet om LTIF på 0 er ikke nået Mere struktureret behandling af observationer er iværksat, men vil først vise sin værdi i 2014 Handlingen er nået og viser sig at løfte vidensdelingen og forbedre arbejdsmiljøet Handlingen arbejdes der stadig med og vil være et værktøj fremadrettet for at opnå bedre arbejdsgange og herved en bedre planlægning og udførelse af arbejdsopgaver 14

15 MILJØMÅL Område Mål for Operations Denmark Lokale mål på Amagerværket Resultat Mineralprodukter Mindst 95 % genanvendelse 100 % genanvendelse Gennemført Energieffektivitet Udledninger Udledninger Udledning/ energieffektivitet Energibesparelsesindsatser Miljømål for projekter Stoffer og materialer Maximalt 0,5 % afvigelse fra driftspotentiale Maksimalt 385 g CO 2 /kwh for AMV3 og 6 g CO 2 /kwh for AMV1 Maksimalt 30 g NO 2 /GJ indfyret brændsel Maksimalt 15 g SO 2 /GJ indfyret brændsel Maksimalt 0,5 % afvigelse fra driftspotentiale på AMV1 og AMV3 Maksimalt 385 g CO 2 /kwh AMV1 : Kun ved indfyring af træ Maksimalt døgngennemsnit på 30 mg/nm 3 Ugegennemsnit på maksimalt 25 mg/nm 3 AMV1 : Starttid for deno x - anlægget : 0 timer efter, at der er registreret flamme i kedlen AMV3 : Maksimalt døgngennemsnit på 41 mg/nm 3 Maksimalt ugegennemsnit på 38 mg/nm 3 AMV3 : DeNO x -starttid maksimalt en time efter, at temperaturen har nået 317 o C Ved regulering af slurrypumper sikres det, at der på ugebasis opnås en udledning på maksimalt 15 g SO 2 /GJ indfyret brændsel Intet overordnet mål Energibesparelser på MWh el og varme på fire år. Intet overordnet mål Mål fra projekt Stoffer og Materialer 2013 Alle projekter, der håndteres under projektmodellen, skal indeholde miljømål. Projekter vedr. AMV3 specifikt skal have miljømål 20 % reduktion i antallet af stoffer brugt på AMV. Der skal gennemføres syv substitueringer og udarbejdes syv eksponeringsscenarier (arbejdsmiljøgennemgang af den praktiske anvendelse af et farligt stof) Adfærd Intet overordnet mål Minimum én adfærdskampagne om året Overvåges løbende for at sikre kontinuerlig forbedring 469 g/kwh for AMV3 og 6 g/kwh for AMV1 Overvåges løbende for at sikre kontinuerlig forbedring Overvåges løbende for at sikre kontinuerlig forbedring Overvåges løbende for at sikre kontinuerlig forbedring Overvåges løbende for at sikre kontinuerlig forbedring Målet er ikke nået, men udledningen af SO 2 er reduceret til 16 g SO 2 /indfyret GJ Problemer med afsvovlingsproces har i året 2013 udfordret udmøntningen af dette mål Der er ikke opnået besparelser i indeværende år. Der er begyndt en kortlægning af energistrømme og identifika tion af energibesparelsespotentialer Påbegyndt i 4. kvartal i Miljøforbedringspotentialer for mere end 15 projekter er analyseret Målet er nået med hensyn til reduktion i antallet af stoffer og materialer. Der er gennemført fem substitueringer og defineret to eksponeringsscenarier Målet er nået. Der er gennemført en energisparekampagne 15

16 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer kaldet BAT 1 omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra Amagerværkets produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Amagerværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Et af værktøjerne er iværksættelse af Miljøplan for projekter, der skal identificere miljøforbedringspotentialer i projekter i både etablerings-, drifts- og dekommissioneringsfaserne. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Amagerværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formåls tjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Amagerværket. De lokale krav til så danne leverandører er beskrevet i Amagerværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtiget til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet for Amagerværket i henhold til miljøog arbejdsmiljøstandarderne ISO og OHSAS Der er udviklet et evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljøog arbejdsmiljøområdet. Konceptet er implemen teret i BAT = Best Available Technique Firmaer og personer, der leverer tjenesteydelser, får udleveret og gennemgået en miljø- og sikkerhedsfolder og bliver tilknyttet en kontaktperson, der tilhører den lokale organisation. Folderen beskriver de gældende miljø- og arbejdsmiljømæssige retningslinjer. Alle, der arbejder på lokationen, bekræfter ved deres underskrift, at folderen er læst og forstået. Der stilles blandt andet krav om, at leverandøren medbringer arbejdspladsbrugsanvisninger på alle stoffer og materialer, der anvendes i forbindelse med de aktuelle opgaver. Ligeledes skal leveran døren medtage overskydende stoffer og materialer ved arbejdets ophør. Hvis der opdages miljø- eller arbejdsmiljømæssige problemer i forhold til en leverandør, indgås der en dialog med leverandøren. Denne dialog registreres i Vattenfalls miljøledelsessystem og vil efterfølgende danne grundlag for en vurdering af det fremtidige samarbejde med leverandøren. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller værket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. Mærkningspligtige stoffer rummer særlige risici, og derfor stilles der krav om, at leverandørerne skal udlevere opdaterede leverandørbrugsanvisninger med alle relevante oplysninger omkring brugen af stoffet. Til beskrivelse af de lokale forhold er der udarbejdet en supplerende arbejdspladsbrugsanvisning. Brugsanvisningerne opbevares og opdateres i værkets kemikaliedatabase. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald fra værket, skal have en sikkerhedsrådgiver. Køretøjer og chauffører skal have de nødvendige tilladelser, udstyr og uddannelse. Arbejdsmiljø Amagerværket og Køge Biopillefabrik blev i 2013 recertificeret af BVQI i OHSAS om arbejdsmiljøledelse. Indsatsen for en bedre styring af eksterne leverandører fortsatte i 2013 med en ajourføring af sikkerheds og miljøinformationen og med skærpede leveran dørkrav. Der blev desuden lagt vægt på samarbejde om sikker adfærd, hvorved der sammen med leverandørerne blev fulgt op på aktiviteter og hændelser. På Amagerværket og Køge Biopillefabrik har der i 2013 været i alt fire arbejdsulykker, hvoraf to var med fravær for egne medarbejdere. Der er registreret 190 tæt-på-ulykker, hvilket er en lille stigning i forhold til

17 Ulykkesfrekvensen for Amagerværkets og Køge Biopillefabriks egne medarbejdere, beregnet som arbejds ulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer, blev på 11,66 i Den tilsvarende fraværspromille, beregnet som antallet af ulykkesbetingede tabte arbejdstimer pr arbejdstimer, blev på 0,52. Indsatsområder Amagerværket gennemgås af arbejdsmiljøgrupperne flere gange om året med fokus på sikkerhedsog miljømæssige risici. I forbindelse med revision på anlæggene laves særskilte sikkerhedsrundgange med deltagelse af leverandører efter behov. Der har ligesom i de foregående år været fokus på arbejdsmiljøkrav til leveran dører, og i 2013 har arbejdet været koncen treret om nedbringelse af ulykker med fravær hos leverandører. Der har i 2013 fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders arbejdsmiljøadfærd. Dette arbejde foregår som en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. Arbejdsmiljøorganisationen I oktober 2013 blev arbejdsmiljølovgivningen ændret vedrørende organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Ændringerne er implementeret, men vil løbende være et fokusområde. Arbejdsmiljøorganisationen består af arbejdsmiljøgrupper fra Amagerværket. Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret med arbejdsmiljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljøudvalg og en sikkerhedsleder. De i alt seks arbejdsmiljøgrupper består af en eller flere medarbejderrepræsentanter og en arbejdsleder. Arbejdsmiljøgrupperne varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af kraftværkschefen, som er formand, to repræsentanter fra arbejdslederne og to valgte medarbejderrepræsentanter. Til daglig varetages arbejdsmiljøudvalgets opgaver af en sikkerhedsleder. Uddannelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøgrupperne har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse og bliver hvert år tilbudt efteruddannelse inden for arbejdsmiljø. Alle nyansatte har fået uddannelse i miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Derudover har medarbejderne gennemgået relevante arbejdsmiljøkurser i forhold til det daglige arbejde. Arbejdsmiljøforhold Amagerværkets fem væsentligste arbejdsmiljøforhold er : Støj, herunder forårsaget af dårlig akustik Psykosociale belastninger Indeklimabelastninger, herunder varme, kulde og træk samt dårlig luftkvalitet Ulykkesrisici, herunder risiko for fald, kontakt med skadevoldende maskindele og processer, brand og eksplosion samt risiko for kontakt med elektricitet og andre energikilder Støv Der er udarbejdet en handlingsplan for registrering af afvigelser under kortlægning af de væsentlige arbejdsmiljøforhold. De psykosociale belastninger kortlægges ved trivselsundersøgelser. Indeklimabelastninger og ulykkesrisici kortlægges ved sikkerhedsrundgang eller ved hændelsesregistrering. 17

18 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt, foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Miljøuheld og vilkårsoverskridelser er opdelt på de enkelte blokke samt på øvrige forhold i relation til værkets fællesanlæg. AMV1 Der har været ét miljøuheld i 2013 : Sikkerhedsventiler udløste som følge af defekt hydraulikstation Øvrige vilkår er overholdt. AMV3 Alle vilkår er overholdt. Spildevand til recipient Alle vilkår er overholdt. Spildevand til kloak Alle vilkår er overholdt. Fællesanlæg Der har i 2013 været to miljøuheld : Egenkontrol Amagerværket har i 2013 rapporteret til Miljø styrelsen København om værkets miljøforhold inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporteringen omfatter en månedlig rapportering om værkets drifts- og miljø forhold samt rapportering vedrørende udledning til recipient. Center for Miljø i Københavns Kommune er myndighed for spildevandsudledning til kommunalt rensningsanlæg og for anvisning af affald. Rapportering om overholdelse af udledningskrav sker kvartalsvis. Rapporter og miljøgodkendelser er offentligt tilgængelige, og interesserede kan få adgang til materialet ved henvendelse til den miljøansvarlige på Amagerværket. Amagerværkets adresse og kontaktpersoner findes på regnskabets første side. Henvendelser og klager Der har i 2013 været en henvendelse om røglugt. Amagerværket kunne dokumentere, at værket ikke havde været i drift på det pågældende tidspunkt. Der er derfor ikke foretaget yderligere i sagen. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års regnskab for Vattenfall A/S, Amagerværket er dækkende for hele 2013 og inde holder generelt de samme datatyper og opgørelses metoder som grønt regnskab Spildevand til kloak blev ved en fejl udledt til recipient igennem afløbsbrønde for befæstede områder Ved omladning af biopiller spredtes støv til havnebassin nord for Amagerværket Øvrige vilkår er overholdt. 18

19 Oplysninger om miljøforhold Produktion I forhold til 2012 er der i 2013 sket en betydelig forbedring i produktionen svarende til en øget efterspørgsel i markedet. MWh Produktion GJ Fjernvarmeproduktion i GJ Netto elproduktion i MWh Udledning til luft Der er ingen væsentlige ændringer i CO 2 -udledningen i forhold til For NO x og SO 2 er der sket stigninger i den specifikke udledning. g/kwh 600 Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning Ton Om stigningen i den specifikke NO x -udledning gælder det, at AMV1 i 2. halvår af 2013 blev ramt af en kaliumforgiftning i anlæggets deno x - kataly sator. Årsagen skal findes i, at der i 2012 var et stort indhold af kalium i den indkøbte halm, som ved ind fyring som halmpiller på AMV1 forårsagede forgiftningen. Katalysatoren blev udskiftet i oktober, og efter lukningen af Køge Biopillefabrik indfyres der ikke længere halmpiller på Amagerværket Total CO 2 i ton Specifik CO 2 i g/kwh Også den specifikke SO 2 -udledning er steget i Årsagen er, at der i år har været betydelige vanskeligheder med afsvovlingsanlægget. Udledningsgrænserne er dog overholdt med god margin. g/kwh 0,30 Specifik SO 2 - og NO x - udledning Total SO 2 - og NO x -udledning Ton 600 0, , , , , , Specifik SO 2 i g/kwh Total SO 2 i ton Specifik NO x i g/kwh Total NO x i ton 19

20 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter, specielt i forbindelse med kul- og halmpillehåndtering. Derudover kan der forekomme støvproblemer ved uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Flyveaskesiloerne er forsynet med silopiloter for niveau visning og fyldeautomatik samt støvfilter, der renser udsugningen fra siloerne. I tilfælde af udslip standses anlæggene, og udslippet begrænses mest muligt. Der blev i forbindelse med idriftsættelsen af AMV1 foretaget en støjkortlægning af Amagerværket. Kortlægningen har vist, at der i nogle få tilfælde har været overskridelser af de tilladte støjgrænser. Amagerværket har arbejdet på at reducere støjen efter en handlingsplan, som er aftalt med Miljøstyrelsen. De implementerede tiltag har vist en god effekt, og Amagerværket overholder i dag sine støjudledningsgrænser. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra stackerbåndene. Ved stærk blæst (> 15 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Vandforbrug Vandforbruget i 2013 er præget af, at Amagerværkets vand fabrik er blevet udskiftet. Arbejdet har varet seks måneder, og i denne periode har det været nødvendigt at supplere værkets vandproduktion med vandværksvand. Kommunevandforbruget er derfor højere end i de foregående år. m Vandforbrug Vandværksvand (grundvand) Tilført sekundavand Tilført havvand Spildevand Amagerværket har i 2013 kun udledt spildevand til kommunal rensning. Forbrug af stoffer og materialer Amagerværkets brug af stoffer og materialer er blevet gennemgået, og antallet af anvendte stoffer er reduceret betydeligt. 20

21 Affald Amagerværket sorterer produceret affald i følgende fraktioner : Pap Papir Ikke forbrændingsegnet og glas til losseplads Dagrenovation Forbrændingsegnet Træ, stort forbrændingsegnet Kabelskrot Beton og tegl Jern og metal Aluminium og rustfrit stål Hård PVC-plast Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Dæk Batterier Malerprodukter Spraydåser Fast olieaffald Oliefiltre Spildolie Blyakkumulatorer Væske fra Løwener vaskemaskine Diverse opløsningsmidler Kulflyveaske til deponi Bioflyveaske Gips, fejlproduceret Slam Mineraluld etableret i 2013 Filtergips Aske fra Lufo-skylning Ionbyttermasse Særlige forhold ved årets affaldsproduktion Den samlede mængde af affald fra Amagerværket er betydeligt mindre i 2013 end i Faldet skyldes primært, at der i 2013 ikke er leveret biobundaske til udspredning på landbrugsjord. Årsagen skal findes i, at en aktør udgik af markedet. Der er truffet nye aftaler om leverance af biobundaske til landbruget i det kommende år. Fordelingen imellem farligt og ufarligt affald er blevet revurderet, og affald sendt til forbrænding er i 2013 blevet regnet som genanvendelse, da varmen fra forbrændingen genanvendes i varmeforsyningen til København. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder i værkets affaldsdatabase. 11 % % 0 1 % % Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse Amagerværket tilstræber i videst muligt omfang genanvendelse af affaldet. 21

22 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Amagerværket Opgørelsesmetode PRODUKTION Netto elproduktion MWh Målt Fjernvarmeproduktion GJ Målt Dampproduktion GJ Målt Samlet produktion MWh Deionat til fjernvarmenet m Målt Deionat til salg m Målt Driftstimer : AMV1 timer Målt AMV2 timer Målt AMV3 timer Målt BRÆNDSELSFORBRUG Opgørelsesmetode Mængder : Kul ton Målt Fuelolie ton Målt Halmpiller ton Målt Træpiller ton Målt Energiindhold : Kul GJ Målt Fuelolie GJ Målt Halmpiller GJ Målt Træpiller GJ Målt Indfyret energi i alt GJ VANDFORBRUG : (INKL. VAND TIL SPÆDNING OG SALG) Opgørelsesmetode Vandværksvand (grundvand) m Målt Tilført havvand m Beregnet 22

23 Miljødata for Amagerværket Tilført sekundavand m Målt - heraf direkte til afsvovling (REA) m Målt - prod. permeat fra hav/ sekundavand m Målt Vandforbrug i alt m Specifikt grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,034 0,036 0,027 0,027 0,048 Beregnet FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER Opgørelsesmetode Adipinsyre ton Beregnet Ammoniak (100%) ton 1,4 7,6 5,1 0,0 0,7 Beregnet Ammoniak til deno x -anlæg (100%) ton Beregnet Flydende hydratkalk ton Beregnet Hydratkalk ton Beregnet Jernklorid ton Beregnet Kalk ton Målt Maleinsyre-anhydrid ton Beregnet Natriumhydroxid (100%) ton Beregnet Natriumsulfid ton Beregnet Salt ton Beregnet Saltsyre (100 %) ton Beregnet Svovlsyre (100 %) ton Målt TASP ton Beregnet Citronsyre kg Beregnet Fældnings-flokkuleringsmidler kg Beregnet Jernsulfat kg Målt Natriumchlorit kg Målt Natriumdisulfit (100 %) kg Beregnet Membran-rensemidler kg Beregnet Smørefedt kg Beregnet Dieselolie liter Beregnet Flydende argon liter Beregnet Hydraulikolie liter Beregnet Maling - organisk liter Beregnet Maling - tokomponent liter Beregnet Maling - vandbaseret liter Beregnet Rensevæsker liter Beregnet Smøreolie liter Beregnet 23

24 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Amagerværket FORTSAT Transformerolie liter Beregnet Acetylen Nm Beregnet Argon Nm Beregnet Brint Nm Beregnet Helium Nm Beregnet Kvælstof/Nitrogen Nm Beregnet Propangas Nm Beregnet Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (maks. værdier) Butanonoxim liter 0,3 0,4 0,2 0,0 0,0 Beregnet Natriumhypochlorit (100 %) kg - 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Visse olieafledte stoffer kg/liter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Pentaerythritol tetrakis liter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Phenol, 2,6-bis(1,1-dimethylethyl) -4-methylliter 0,2 0,0 0,4 0,0 0,0 Beregnet Styren kg 0,1 1,2 0,0 0,0 0,0 Beregnet Visse chlorerede opløsningsmidler liter 0,2 0,4 0,0 0,0 0,0 Beregnet Visse parfumestoffer liter - 3,2 0,0 0,0 0,0 Beregnet Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (enkelte stoffer kan optræde i flere kategorier) Sundhedsskadelige kg 0,0 0,0 0,0 0, Beregnet Kroniske sundhedsskader kg 0,0 0,0 0,0 0, Beregnet Ætsende kg 0,0 0,0 0,0 0, Beregnet Eksplosive kg 0,0 0,0 0,0 0,0 44 Beregnet Brandfarlige kg 0,0 0,0 0,0 0,0 875 Beregnet Brandnærende kg 0,0 0,0 0,0 0,0 44 Beregnet Milijøskadelige kg 0,0 0,0 0,0 0, Beregnet EGET FORBRUG AF EL OG VARME Opgørelsesmetode El MWh Målt Varme GJ Målt TERMISK UDLEDNING (HAVVAND TIL KØLING) Opgørelsesmetode Energiindhold GJ Beregnet Kølevandsmængde m Målt 24

25 Miljødata for Amagerværket UDLEDNING TIL LUFT Opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg Beregnet Svovldioxid, SO 2 kg Målt Kvælstofoxider, NO x kg Målt Støv kg Målt Klorbrinte, HCl kg Beregnet CH 4 kg Beregnet CO kg Beregnet N 2 O kg Beregnet NMVOC kg Beregnet Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg Beregnet Røggasmængde mio. Nm Beregnet Pr. produceret mængde el og varme : Kuldioxid, CO 2 g/kwh Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,06 0,04 0,04 0,03 0,06 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,17 0,06 0,04 0,06 0,08 Målt Støv g/kwh 0,006 0,003 0,004 0,004 0,010 Målt Sporstoffer : Arsen, As kg 1,0 1,2 1,2 1,1 6,8 Beregnet Beryllium, Be kg 0,7 0,3 0,2 0,2 1,1 Beregnet Cadmium, Cd kg 3,3 3,3 3,0 1,5 1,8 Beregnet Krom, Cr kg 11,3 11,2 10,0 5,4 11,9 Beregnet Kobber, Cu kg 7,8 7,9 7,0 3,8 10,6 Beregnet Kviksølv, Hg kg 24,7 11,7 14,5 8,7 10,4 Beregnet Nikkel, Ni kg 14,1 9,6 7,7 5,5 16,1 Beregnet Bly, Pb kg 7,7 8,6 7,8 4,0 14,3 Beregnet Selen, Se kg 53,1 68,3 30,1 28,2 69,3 Beregnet Zink, Zn kg 79,9 92,9 87,0 44,2 59,9 Beregnet 25

26 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Amagerværket Opgørelsesmetode SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg m Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m Målt Til recipient : Til recipient fra sekundavandsanlæg m Målt Udledt formationsvand fra geotermianlæg m Målt Til recipient i alt m Fra membranrengøring i afsaltningsanlæg til kloak m Beregnet Fra bassiner i alt m Beregnet Indholdsstoffer recipient : Total N kg 2.103, ,2 636,5 0,0 0,0 Beregnet Total P kg 100,0 58,4 139,6 0,0 0,0 Beregnet BI 5 kg 111, ,3 711,5 0,0 0,0 Beregnet Total arsen, som As kg 4,1 2,4 0,1 0,0 0,0 Beregnet Total cadmium, som Cd kg 0,7 0,1 0,0 0,0 0,0 Beregnet Total krom, som Cr kg 3,5 16,7 1,7 0,0 0,0 Beregnet Total kobber, som Cu kg 12,5 6,2 0,9 0,0 0,0 Beregnet Total kviksølv, som Hg kg 1,2 0,1 0,0 0,0 0,0 Beregnet Total nikkel, som Ni kg 17,1 24,4 11,3 0,0 0,0 Beregnet Total bly, som Pb kg 3,6 1,5 0,3 0,0 0,0 Beregnet Total zink, som Zn kg 102,0 43,9 10,8 0,0 0,0 Beregnet Årsmiddelværdi for suspenderet stof mg/l 33,1 77,2 14,7 0,0 0,0 Beregnet Årsmiddelværdi for olie mg/l 0,2 6,0 0,7 0,0 0,0 Beregnet Kritisk spredning, S krit m 3 /s 0,5 0,7 0,1 0,0 0,0 Beregnet Indholdsstoffer kloak : Arsen µg/l 11,2 4,5 4,5 5,7 6,6 Beregnet Cadmium µg/l 8,7 5,2 3,3 1,9 3,0 Beregnet Kobber µg/l 8,2 4,9 6,0 4,5 4,8 Beregnet Kviksølv µg/l 1,6 0,2 0,2 1,8 0,4 Beregnet Total N mg/l 54,9 52,5 39,2 18,2 35,4 Beregnet Ammonium N mg/l 3,3 6,3 4,7 1,0 1,4 Beregnet Nitrat nitrogen mg/l 41,9 35,8 31,2 14,1 28,2 Beregnet Kjeldahl nitrogen mg/l 22,4 19,1 7,5 4,5 8,4 Beregnet Chlorid mg/l , , , , ,4 Beregnet 26

27 Miljødata for Amagerværket Sulfat mg/l 9.285, , , , ,0 Beregnet Suspenderet stof mg/l 88,7 13,6 23,7 24,3 29,6 Beregnet Kulbrinter mg/l 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 Beregnet Kjeldahl nitrogen kg 659, ,5 333,0 191,2 259,0 Beregnet MINERALPRODUKTER Opgørelsesmetode Gips : Produceret ton Målt Nyttiggjort ton Målt Lager ultimo ton Målt Kulflyveaske : Produceret ton Målt Nyttiggjort ton Målt Lager ultimo ton Målt Indfyret ton Anslået Bundaske : Produceret kul ton Målt Nyttiggjort kul ton Målt Lager ultimo kul ton Målt Produceret bio ton Målt Nyttiggjort bio ton Målt Lager ultimo bio ton Målt INDFYREDE AFFALDSPRODUKTER Opgørelsesmetode Spildolie liter Målt Brugt ionbyttermasse kg Målt Filtergips ton Anslået Kulflyveaske ton Anslået Bioflyveaske ton Anslået 27

28 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Miljødata for Amagerværket Opgørelsesmetode AFFALD Deponering : Flyveaske - halm/træ kg Målt Flyveaske - kul/olie kg Målt Gipsaffald kg Målt Ikke-forbrændingsegnet kg Målt Isoleringsmateriale kg Målt Jord og sten kg Målt Kabler kg Målt Slagge - træ/olie kg Målt I alt kg Forbrænding : Dagrenovation kg Målt Flyveaske - halm kg Målt Flyveaske - træ/olie kg Målt Forbrændingsegnet kg Målt Halm- og haveaffald kg Målt Kemikalieaffald kg Målt Laboratorieaffald, opløsningsmidler kg Målt Malingrester og limaffald (inkl. emb.) kg Målt Opløsningsmidler kg Målt Olieaffald - diverse kg Målt Olieaffald - fast kg Målt Olieaffald - flydende kg Målt Hydraulikolie kg Målt Slam fra olieudskillere kg Målt Træ kg Målt Vaskevand kg Målt I alt kg Genanvendelse : Akkumulator kg Målt Asfalt kg Målt Blandede batterier kg Målt Aluminium og rustfri stål kg Målt Beton og tegl kg Målt Dæk kg Målt Elektriske og elektroniske produkter kg Målt Biobundaske kg Målt 28

29 Miljødata for Amagerværket Jern og metal kg Målt Jord og sten kg Målt Kabelaffald kg Målt Katalysatorer kg Målt Kemikalieaffald kg Målt Lysstofrør og lavenergipærer kg Målt Madspild/andet organisk kg Målt Metal kg Målt Messingrør kg Målt Mineraluld kg Målt Olieaffald - filtre kg Målt Olieaffald - flydende kg Målt Pap kg Målt Papir kg Målt Plast med PVC kg Målt Plast uden PVC kg Målt CFC-holdig kølevæske kg Målt Spraydåser kg Målt Træ kg Målt I alt kg Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Målt Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Målt Affald i alt kg ARBEJDSMILJØ 1) Opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage Målt Ulykkesfrekvens 2) Beregnet Fraværspromille ved ulykke 3) 0,8 0,9 0,1 0,0 0,5 Beregnet 1) Statistikken for 2013 omfatter kun Amagerværket 2) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 3) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr arbejdstimer 29

30 Amagerværket Grønt regnskab 2013 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen København Tilsynsmyndigheden Miljøstyrelsen København har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Amagerværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitets vurdering af det grønne regnskabs miljø data. Miljøstyrelsen København har vurderet kvalite ten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Københavns kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Amagerværkets egenkontrol og/eller Amagerværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen København har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen København Strandgade København K 30

31 31

32