Nr. 15 18. januar 1982 Bekendtgørelse for Færøerne om værgens beføjelser og pligter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 265 af 7. april 1997 I henhold til 51 i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål med senere ændringer fastsættes: 1. Almindelige bestemmelser. 1. Værgen skal varetage den umyndiges interesser med omhu og efter bedste evne. Han er erstatningspligtig over for den umyndige for den skade, han forvolder ham ved forsætligt eller uagtsomt forhold. 2. Værgen står under tilsyn af de i stk. 2 nævnte myndigheder. Han skal efterkomme disses forskrifter og kan henvende sig til dem om råd og vejledning. Stk. 2. Tilsyn med værgemål føres af skifteretten og rigsombudsmanden. Revision af værgens regnskaber foretages af skifteretten. Justitsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Stk. 3. Er en ægtefælle umyndiggjort, og bestyrer den anden ægtefælle i forbindelse med værgen den umyndiggjortes bodel, er denne bestyrelse ikke undergivet værgemålstilsyn. 3. I vigtige anliggender skal værgen såvidt muligt indhente erklæring fra den umyndige, hvis han er fyldt 15 år, og har den umyndige en ægtefælle, med hvem han samlever, tillige fra denne. 4. Når forældre i forening er værge for mindreårigt ægtebarn, kan enhver af dem give den anden fuldmagt til i almindelighed eller med hensyn til nærmere bestemte anliggender at udøve værgemålet alene. Stk. 2. Endvidere kan enhver af dem med virkning over for tredjemand modtage og kvittere for ydelser, der lovligt kan erlægges til en værge, medmindre den anden til vedkommende tredjemand har anmeldt, at han ønsker at medvirke. Stk. 3. Er den ene af forældrene ved fraværelse, sygdom eller af anden grund midlertidig forhindret i at deltage i en under værgemålet hørende afgørelse, som ikke uden ulempe kan opsættes, udøves bestemmelsesretten af den anden. Stk. 4. Er forældrene uenige om en afgørelse, kan enhver af dem begære den truffet af rigsombudsmanden. 5. Når værgens interesse i et foreliggende retsforhold kan komme i strid med den umyndiges, skal værgen ved henvendelse til skifteretten på det sted, hvor det pågældende hverv skal udføres, foranledige, at der beskikkes den umyndige en særlig værge. 6. Værgen for en umyndiggjort skal sørge for, at umyndiggørelsesdekretet tinglyses ved den umyndiggjortes værneting og, hvis han ejer eller erhverver faste ejendomme, tillige der, hvor disse er beliggende. 7. Værgen har ikke krav på vederlag for sin virksomhed. Rigsombudsmanden kan dog ved større eller besværligere værgemål, navnlig for umyndiggjorte, eller når værgen bestyrer fast ejendom, tillægge ham et passende vederlag. Beløbet, der kan fastsættes for indtil 3 år ad gangen, udredes af den umyndige. II. Bestyrelsen af den umyndiges formue
8. 1) 2) Alle pengemidler (rede penge, obligationer, aktier, osv.), som tilhører eller tilfalder den umyndige, hører under overformynderiets bestyrelse. Værgen skal sørge for, at midlerne indsættes i overformynderiet, medmindre skifteretten indsætter midlerne. Forinden pengeeffekter (obligationer, aktier osv.) indsættes i overformynderiet, skal værgen medmindre skifteretten sørger herfor forsyne dem med påtegning om deres indragelse under overformynderiets bestyrelse og sørge for, at disse påtegninger, for så vidt angår pantebreve, tinglyses, og for så vidt angår papirer, der kan noteres på navn, noteres i vedkommende institutions bøger. Stk. 2. 1) Følgende midler skal dog ikke indsættes i overformynderiet: 1) midler på ikke over 20.000 kr., medmindre den umyndige i forvejen har midler indestående i overformynderiet, eller indbetalingen må antages senere at ville blive bragt op over 20.000 kr., 2) gaver, der efter giverens bestemmelse skal holdes uden for overformynderiet: 3) arv, som ikke er tvangsarv, og som efter arveladerens testamente skal holdes uden for overformynderiet, 4) midler, der er sikret ved tinglyst skifteekstrakt, 5) midler, hvis bestyrelse ikke er undergivet værgemålstilsyn. 9. Værgen kan ikke gyldigt kvittere for modtagelsen af umyndiges midler, der skal indsættes i overformynderiet. 10. I øvrigt bestyrer værgen den umyndiges formue og handler på hans vegne i retsforhold vedrørende formuen. Stk. 2. Herfra gælder dog følgende undtagelser: 1) En umyndig råder selv over, hvad han har erhvervet ved egen virksomhed efter sit fyldte 15. år eller, hvis han er umyndiggjort, efter umyndiggørelsen. Rådigheden omfatter også indtægten af det således erhvervede, og hvad der træder i stedet derfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser. Den rådighed, der således tilkommer en mindreårig, kan, hvis det skønnes, at hans tarv kræver det, fratages ham af forældremyndighedens indehaver, ved at denne tager det erhvervede i sin varetægt. For så vidt angår mindreårige, der har indgået ægteskab, og umyndiggjorte, kan rådigheden under samme betingelser fratages dem af værgen med 2) Tilsvarende regler gælder for, hvad en umyndig ved gave eller testamente har fået til egen rådighed. 3) En umyndig, som har fået tilladelse til at udøve en næring eller virksomhed, jfr. 21, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens område. 11. Medens en forøgelse af den umyndiges formue som regel ligger uden for værgens opgave, skal han sørge for, at den del af formuen, der er undergivet hans bestyrelse, så vidt muligt bevares i uforringet stand, samt at den på passende måde frugtbargøres og anvendes til bedste for den umyndige. 12. 1) Pengebeløb, der hører under værgens bestyrelse, kan foreligge hos værgen som kontant beholdning eller indsættes i bank eller sparekasse, såfremt beløbet er under 5.000 kr. eller må anses for nødvendigt til løbende udgifter. Stk. 2. Andre pengebeløb under værgens bestyrelse skal anbringes efter reglerne om anbringelse af umyndiges midler. 13. Værgen må ikke uden rigsombudsmandens samtykke erhverve eller afhænde fast ejendom for den umyndige eller behæfte den umyndiges faste ejendom med pant eller servitut, og heller ikke bortforpagte eller bortleje den på usædvanlige vilkår eller på usædvanlig lang tid.
Stk. 2. Ejendommen bør som regel udnyttes gennem bortforpagtning eller bortleje. Er det en beboelsesejendom, kan værgen dog også anvende den til beboelse for den umyndige, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Jordbrug for den umyndiges regning må værgen ikke drive uden 14. Værgen må ikke uden rigsombudsmandens samtykke købe løsøre for den umyndige udover, hvad dennes fornødenheder kræver, eller sælge den umyndiges løsøre, medmindre sådant salg hører med til sædvanlig administration af formuen. 15. Værgen må ikke uden rigsombudsmandens samtykke stifte gæld for den umyndige udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af hans fornødenheder. Stk. 2. Værgen for en mindreårig kan dog på dennes vegne uden rigsombudsmandens samtykke optage uddannelses- og bosætningslån efter regler, der fastsættes af justitsministeren. 16. Gaver af den umyndiges indtægt kan, for så vidt de kun andrager ubetydelige værdier, ydes af værgen. Er den umyndige over 15 år og ikke sindssyg eller åndssvag, kan dette dog kun ske med dennes samtykke. Til ydelsen af andre gaver, såvel af indtægt som af ejendele, kræves 17. Værgen må ikke uden rigsombudsmandens samtykke afslå en gave til den umyndige, hvis den er over 500 kr. værd, eller give afkald på arv eller legat, der tilkommer den umyndige. 18. I øvrigt er rigsombudsmandens samtykke nødvendig til enhver disposition udover, hvad der hører med til sædvanlig bestyrelse af den af værgen bestyrede formue. Stk. 2. Forlig kan dog indgås af en værge på den umyndiges vegne uden rigsombudsmandens godkendelse under forudsætning af, a) at forliget er indgået under en retssag, b) at det af retsbogen fremgår, at forliget er i overensstemmelse med et af retten fremsat forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for stemmende med den umyndiges tarv, og c) at forliget, hvis kun den ene af en mindreårigs to værger har optrådt på den umyndiges vegne, jfr. retsplejelovens 257, stk. 1, tiltrædes også af den anden værge. Det samme gælder forlig, der indgås for en lærlingevoldgiftsret. 19. En umyndig kan ikke forpligtes ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. 20. Er den umyndige ved værgemålets indtræden ene- eller medindehaver af en forretning, skal værgen sørge for, at den afvikles på den mest hensigtsmæssige måde. Anser han det for at være til den umyndiges bedste, at forretningen fortsættes, skal ansøgning herom indgives til rigsombudsmanden. 21. Værgen for en umyndiggjort kan med rigsombudsmandens samtykke give den umyndiggjorte tilladelse til på egen hånd at udøve en næring eller anden virksomhed. Denne tilladelse kan tilbagekaldes af værgen med 22. For så vidt angår umyndiges midler, der er sikrede ved tinglyst skifteekstrakt, påhviler det værgen at føre tilsyn med de genstande, i hvilke der er givet den umyndige sikkerhed og i øvrigt at påse, at den umyndiges ret ikke tabes eller formindskes, samt at sende indberetning til skifteretten, når en ejendom, der indgår under sikkerheden, sælges, eller når han mener, at sikkerheden forringes. Midlerne kan kun med rigsombudsmandens tilladelse forblive indestående i ejendommen efter salget, ligesom forandring i sikkerheden i det hele kun kan ske med rigsombudsmandens tilladelse. Afbetalinger på gælden kan kun ske til skifteretten og bør for at have gyldighed over for den umyndige afskrives på skifteekstrakten hos værgen. Værgen skal straks sende indberetning til
overformynderiet om afbetalingen. 23. Værgen skal sende indberetning til overformynderiet, så snart han kommer til kundskab om, at ejendomme, hvori der er anbragt midler, som bestyres af overformynderiet for den umyndige, forringes, helt eller delvis eksproprieres, skifter ejer, eller der i øvrigt indtræffer omstændigheder, som kan medføre en forringelse af sikkerheden. Stk. 2. For så vidt den umyndige i øvrigt i overformynderiet har indestående midler, der bestyres særskilt, f. eks. aktier, andelsrettigheder og lignende, skal værgen ligeledes sende indberetning til overformynderiet, såfremt der er fare for de pågældende aktivers sikkerhed. 24. Er den umyndiges indtægter ikke tilstrækkelige til at dække hans fornødenheder og til at fyldestgøre hans forpligtelser, eller kræver hans velfærd i øvrigt sådant, kan rigsombudsmanden med skifterettens samtykke på værgens begæring tillade, at den umyndiges kapital i eller uden for overformynderiet bruges helt eller delvis. Er disse myndigheder uenige, afgør justitsministeriet sagen. III. Værgens regnskabsaflæggelse m.m. 25. 1) Værgen skal føre et omhyggeligt regnskab over sin bestyrelse af den umyndiges formue og over anvendelsen af hans indtægter. Hvert år inden den 1. februar skal han til skifteretten indsende regnskab for det forløbne kalenderår, ledsaget af de fornødne bilag. På forlangende skal han tilvejebringe og indsende alle oplysninger vedrørende regnskabet. Stk. 2. 1) Værgen for en mindreårig er dog ikke pligtig at aflægge regnskab, når den mindreåriges formue alene består i løsøre, som ingen indtægt giver, eller de midler, der beror hos værgen, kun udgør, hvad der efter overformynderiets skøn er nødvendigt til den mindreåriges underhold, eller de i deres helhed er sikrede ved tinglyst skifteekstrakt. Er værgen den mindreåriges fader eller moder eller forældrene i forening, og har den mindreårige boet hos disse eller en af disse i mindst 9 måneder af kalenderåret, skal regnskab heller ikke aflægges, når den indreåriges indtægt ikke overstiger 26.000 kr. årligt. Skifteretten kan dog pålægge regnskabspligt også for indtægter under det nævnte beløb, når der skønnes at være særlig grund dertil. 26. Ved værgemålets ophør skal værgen aflægge regnskab over for den umyndige eller, hvis værgemålet er overgået til en anden, over for den nye værge, eller i tilfælde af den umyndiges død over for hans bo. IV. Værgens optræden på skifte. 27. Under skiftebehandling af dødsboer optræder værgen for den umyndige arving og afgiver erklæring på dennes vegne. Udøves værgemålet af forældre i forening, og udebliver den ene af forældrene i en skiftesamling, hvortil de begge er indkaldt, medens den anden møder, optræder den mødte på den umyndiges vegne under skiftesamlingen. I eksekutorboer må værgen ikke vedgå gælden efter afdøde uden godkendelse af den skifteret, der fører tilsyn med boet, i København præsidenten for Københavns byret. Stk. 2. Det tilkommer skifteretten i eksekutoboer eksekutor at afgøre, hvorvidt værgens erklæring kan godkendes, og rigsombudsmandens godkendelse udkræves ikke, medmindre den pågældende disposition enten berører den umyndiges formue inden for skiftet eller går ud over, hvad der naturligt indgår som led i boets afvikling. 28. Såfremt der er spørgsmål om udlæg til arvingerne i løsøre, som den umyndige har brug for eller formodes at ville få brug for, eller som kan antages at have særlig værdi for ham eller hans familie, skal værgen have sin opmærksomhed henvendt på, at den umyndige får sin part deraf.
29. Hvervene som eksekutor i et dødsbo og som værge for en arving i dette kan ikke forenes. V. Ikrafttræden 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1982. Stk. 2. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 69 af 4. maj 1876 og nr. 64 af 12. marts 1930 ophæves. 1) Ændret ved bekendtgørelse nr. 265 af 7. april 1997. 2 i denne bekendtgørelse er sålydende: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1997. Stk. 2. 1, nr. 3, finder anvendelse på regnskaber for 1997 og senere. 2) Málsøkið yvirformyndarastova í Føroyum er yvirtikið við løgtingssamtykt 13.05.1948, men nøkur løgtingslóggáva fyri hetta málsøkið er ongantíð givin. Sera ógreitt er, hvør lóggáva er galdandi á málsøkinum í dag. Í verki verða reglur fylgdar, sum hava sín uppruna í lóggávu frá 1700 og 1800 talinum lagaðar til samfelagsumstøðurnar í dag. Ritstjórnin fyri lógbókini er ikki før fyri at gera av, hvør lóggáva galdandi er, og hetta má tí gerast av út frá eini ítøkiligari meting og kanning hjá tí einstaka, sum tørvar hetta.