Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen
Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema, som også benyttes i 9. årgang i andre kommuner. Der var i skoleåret 2012-13 indskrevet 653 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse deltog 94% i udskolingsundersøgelsen og 86% har besvarede spørgeskemaet (På grund af lockout på skoleområdet var svarprocenten det skoleår lidt lavere end den plejer) Der var i skoleåret 2013-14 indskrevet 615 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse besvarede 96% spørgeskemaet. 3 useriøse besvarelser er udgået af undersøgelsen. På baggrund af det anonyme spørgeskema udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14 og resultaterne for den enkelte skole behandles dermed anonymt i rapporten. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgange er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette indsatsen mod de eventuelle problemer som sundhedsprofilen viser og for at evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der omhandler relevante sundhedsfaglige temaer og som indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne leverer evidensbaseret viden samt faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner og giver anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i forebyggelsespakkerne. 2
Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. 45% har haft hovedpine, hver anden har haft søvnproblemer og 4 af 10 har været generet af nervøsitet og uro inden for de sidste to uger 3 af 4 får morgenmad på alle skoledage, men hver 3. pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever der spiser morgenmad dagligt trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 8% har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 32% dyrker motion dagligt og 4% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige Andelen af 9. klasseelever, der aldrig har været fulde er steget og andelen af 9. klasseelever, der er fulde hver uge, er faldet gennem de sidste fem skoleår. Alkoholforbruget er markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for de 6 sammenligningskommuner I skoleåret 2013-2014 er 2% af eleverne i 9. klasse dagligrygere Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash er faldet fra 24% i skoleåret 2009 til 14% i 2013 Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak er faldende, men alkoholforbruget er større og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. 3
Trivsel og helbred og motion. Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. I skoleåret 2013-2014 svarer 96%, at de er tilfredse med deres liv, 95% svarer, at de er glade for sig selv og 97% har gode forventninger til fremtiden. 67% synes godt eller meget godt om at gå i skole. 5% synes ikke særligt godt eller slet ikke om at gå i skole. 76% vurderer deres eget helbred som godt eller meget godt, men 45% har haft hovedpine inden for de sidste to uger, 38% ryggener og 49% søvnproblemer og 38% har været generet af nervøsitet og uro. Eleverne sover i gennemsnit 7,8 timer på et hverdagsdøgn. 28% har taget medicin mod hovedpine inden for de sidste to uger. Det er især pigerne, som bruger medicin mod hovedpine. Således svarer 40% af pigerne og 18% af drengene, at de har taget hovedpinepiller inden for de sidste 14 dage. 9 elever har taget medicin mod nervøsitet og uro og 12 elever har taget medicin mod søvnbesvær inden for de sidste to uger. 8% svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel er faldet fra 12% i 2010-11. Motion I skoleåret 2012-2013 dyrkede 28% af eleverne motion dagligt, mens 5% sjældent eller aldrig dyrekede motion, så de blev forpustede eller svedige. I skoleåret 2013-2014 svarer 32% at de får motion dagligt og 4% får sjældent eller aldrig motion. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 4
Procent Måltider 67% af pigerne og 77% af drengene få morgenmad på alle skoledage. 9% af pigerne og 7% af drengene får aldrig morgenmad på skoledage. 4 elever, alle piger, spiser aldrig morgenmad og sjældent frokost på skoledage. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2010, spiser 20 % af 15-årige kun morgenmad 2 eller færre gange på en skoleuge (4). Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og trivsel, selvvurderet helbred og symptomer. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage vurderer deres helbred dårligere og trives dårligere end de elever, der får morgenmad hver dag. Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal 2012-2013 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 41 28 8 12 82 67 3 7 47 44 29 35 27 51 Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage 5
Procent Rygning Fra skoleåret 2007-08 sås en stigning i andelen af dagligrygere og festrygere blandt 9 årgang i Rudersdal Kommune, så der i skoleåret 2009-10 var 9% dagligrygere og 21% festrygere. Siden da er andelen af dagligrygere og festrygere mere end halveret, så der i skoleåret 2013-2014 var 2% dagligrygere og 10% festrygere svarende til 10 dagligrygere og 55 festrygere. Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 8 skoler er der ingen dagligrygere og 8 af de 10 dagligrygere er samlet på to skoler. På en skole er hver tredje elev festryger. Rygerne bliver spurgt om de ønsker rygestop: Af de 65 elever, der ryger, ønsker 27% rygestop, 48% overvejer rygestop og 25% ønsker ikke at stoppe med at ryge. Det er især dagligrygerne der er motiverede for rygestop og festrygerne, der ikke ønsker at stoppe med at ryge. Rygning 9. årgang Rudersdal Udvikling 2011-2013 70 60 58 60 60 50 40 30 20 10 0 10 8 8 8 4 2 Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt 2011-2012 2012-2013 2013-2014 Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i 2012. Blandt andet er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret 2012-13 er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 6
Alkohol. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 9. årgang Rudersdal 2013-2014 9% 2% 21% 34% Har aldrig været fuld Mindre end 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange 34% Siden 2009 er der sket et betydeligt fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en betydelig stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Alkoholforbruget i 9. årgang i Rudersdal Kommune var i skoleårene 2007-2009 nogenlunde stabilt og markant højere end forbruget i 9. årgang i de øvrige kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I skoleåret 2012-2013 er alkoholforbruget stadig markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end den samlede profil for 9. klasseeleverne i de kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. 7
Procent Har du prøvet at være fuld? Udvikling 2009 til 2013 9. årgang Rudersdal Kommune 40 35 34 30 27 27 25 2009-2010 20 15 10 5 15 18 17 9 5 6 2 2010-2011 2011-2012 2012-2013 2013-2014 0 Aldrig fuld Fuld hver uge Hvor fik du din alkohol fra, sidst du drak alkohol? 9. årgang Rudersdal 2013-2014 2% 0% 4% Købte i supermarked eller kiosk 16% 44% Fik den til fest Fik den af forældre Fik den af venner 16% Fik den af søskende Købte på værtshus 18% Andet 8
Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de 16-20 årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. De fleste elever i 9. klasse er ikk fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra sidst de drak alkohol. Knap halvdelen af eleverne oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker, 16% fik alkohol af forældre, mens ingen oplyser, at de har købt alkohol på værtshus. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 9
Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? Følgende svarmuligheder gives: Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet 1 gang Forbruget har ligget stabilt de sidste 4 skoleår. I skoleåret 2013-14 har 569 elever besvaret spørgsmålet. 489 har aldrig røget hash. 80 elever har prøvet hash, heraf har 43 prøvet en enkelt gang og 28 har prøvet højst 5 gange. 30 25 Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Rudersdal. Udvikling 2009-2013 24 20 15 15 14 17 14 2009-2010 2010-2011 2011-2012 10 2012-2013 2013-2014 5 0 Prøvet hash 10
Procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hasherfaringer i forhold til rygemønster 9. årgang Rudersdal 2013-2014 1 27 60 Har prøvet hash 70 Har aldrig røget Har røget, men er holdt op Ryger til fester Ryger dagligt Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal.. Kun 1% af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 70% af dagligrygerne har prøvet hash. Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen 16-19 år, og hovedparten af dem der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash, så ledes, at der er en større andel der ryger hash, blandt de, der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Der er stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov 11
Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. På baggrund af elevernes besvarelse af spørgeskemaerne udarbejdes hvert år en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale rapport for skoleåret 2013-14 er ikke udkommet endnu. I skoleåret 2012-2013 har følgende 6 kommuner været med i undersøgelsen: Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal. Der var indskrevet i alt 2785 elever i 9. klasse i de 6 kommuner. 87% besvarede spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for de 6 kommuner sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. Forbruget af alkohol og tobak er faldet både i Rudersdal og i det samlede resultat for de 6 kommuner. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9 klasseeleverne fortsat større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig har været fulde og flere der er fulde hver uge. Der er 16% rygere i Rudersdal mod 13% i de 6 kommuner. Der er flere, der har prøvet at ryge hash blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 9. årgang 2012-2013 Rudersdal Kommune sammenlignet med 6 kommuner 27 36 38 12 67 60 Har aldrig Fuld hver Har aldrig været fuld måned røget 8 6 8 7 Ryger dagligt Festryger 17 11 Har prøvet hash Rudersdal 6 kommuner 12
Sundheds- og forebyggelsespolitik i Rudersdal I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12% til højst 7% I skoleåret 2013-14 er det 8% af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion falder fra 7% til højst 4% Dette mål er nået i skoleåret 2013-14 hvor 4% af eleverne svarer, at de aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever som ryger i 9. årgang falder fra 22% til højst 15% Dette mål er nået i skoleåret 2013-14, hvor 12% af eleverne svarer, at de ryger. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde reduceres fra 85% i 2010 til højst 75% i 2016. Dette mål er opnået i skoleåret 2011-12, hvor 73% af de unge havde prøvet at være fulde. I skoleåret 2013-14 er andelen, der har prøvet at være fulde faldet til 66% De elever, der har prøvet at være fulde, var i gennemsnit 14 år første gang de var fulde. 71 elever svarede, at de var fulde første gang, da de var 13 år eller derunder. Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash falder fra 14% i skoleåret 2011-12 til højst 8% I skoleåret 2013-14 var det fortsat 14% af de unge i 9. årgang, der havde prøvet at ryge hash. Opgørelser over over- og undervægt er ikke med i denne sundhedsprofil. Derfor er indsatsområde kost ikke omtalt her, da succeskriteriet er færre overvægtige skolebørn. 13
14
Baggrundsmateriale Sundhedsprofil for 9. årgang Rudersdal kommune 2010-11 og 2011-12 Skolebørnsundersøglsen 2010 Fælleskommunal Udskolingsprofil 2009-10, 2010-11, 2011-12 og 2012-13 Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 2012 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 2012 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2012 og 2013 15
Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune 2013-2014 Skole 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Rudersdal 2013-2014 Morgenmad hver dag 64 78 44 72 76 78 84 81 69 63 86 70 73% Aldrig morgenmad 13 3 11 4 7 8 5 7 11 15 2 5 8% Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt 71 86 61 72 88 88 90 69 76 74 67 76 76% Motion hver dag 25 50 7 24 40 38 38 35 30 32 24 14 32% Motion Sjældent/aldrig 7 0 6 4 7 2 3 5 0 0 10 6 4% Fuld mindst hver måned 27 0 11 9 0 3 3 13 16 4 24 11 11% Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) 3 0 0 2 0 0 0 2 2 0 10 6 2% Har aldrig været fuld 21 38 31 45 33 40 29 30 31 42 34 39 34% Ryger cigaretter dagligt 8 0 0 2 0 0 0 0 2 0 7 0 2% Ryger til fester 13 3 34 4 7 10 11 11 15 4 15 8 10% Har aldrig røget 48 79 58 57 58 70 55 51 55 58 63 69 60% Har prøvet vandpibe 56 20 39 35 31 25 21 35 24 35 44 19 32% Har prøvet at ryge hash 31 2 14 7 12 10 5 7 28 8 29 17 14% Elevbesvarelser i alt 63 65 37 46 43 42 40 84 57 28 42 40 587 Resultaterne angivet i procent 16
Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune 2012-2013 Skole 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Rudersdal 2012-2013 Morgenmad hver dag 61 72 60 75 72 71 74 68 57 76 72 80 67% Aldrig morgenmad 11 10 15 25 8 11 15 11 21 10 15 10 13% Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt 72 74 80 80 82 63 88 83 79 67 79 83 71% Motion hver dag 29 38 5 32 22 19 56 27 26 19 23 29 28% Motion Sjældent/aldrig 0 8 5 5 3 0 0 5 4 14 11 11 5% Fuld mindst hver måned 35 36 45 42 35 52 37 43 30 19 50 29 38% Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) 0 5 0 0 3 7 0 2 11 5 22 7 6% Har aldrig været fuld 29 44 15 32 24 22 30 18 33 29 22 32 27% Ryger cigaretter dagligt 3 3 0 5 5 19 4 4 18 5 17 10 8% Ryger til fester 6 11 5 0 8 11 4 13 7 10 11 3 8% Har aldrig røget 76 68 50 63 68 37 56 56 57 48 40 50 60% Har prøvet vandpibe 29 21 25 37 24 48 22 36 33 38 57 23 33% Har prøvet at ryge hash 12 13 5 0 5 41 15 13 18 10 37 17 17% Elevbesvarelser i alt 36 40 20 21 39 28 28 47 28 21 47 30 385 besvarelser Resultaterne angivet i procent 17
RUDERSDAL KOMMUNE Børneområdet Sundhedstjenesten Stationsvej 36 3460 Birkerød www.rudersdal.dk Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen