FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende borreliainfektion. Af disse udvikler 2 300 alvorlige tilfælde med nerveskader. 40 % af disse er børn under 15 år. På Europaplan rapporteres sygdommen humant ca. 60.000 gange. I almindelighed kan man altså godt nyde turen i det fri uden de store bekymringer. Man kan også roligt medbringe sin bedste ven hunden specielt hvis den har modtaget forebyggende behandling. Reelt kender man ikke antallet af hunde med symptomer på borreliose. Min personlige mening er at antallet er stigende men at det stadigvæk er få og så er de altså lette at behandle. Katte udvikler ikke borreliose. Risikoen vil afhænge af miljø på lokaliteten, antal inficerede flåter, individets lugt, dyreart og hos mennesker også alder. 10 18 % af alle flåter er inficerede med borreliabakterien. De inficeres med bakterien allerede i nymfestadiet, når de suger blod hos mus. Musene smitter hinanden via urin. Museurin er ikke farlig for mennesker i denne sammenhæng. Borreliabakterien skal så at sige armeres af flåterne ved en tilkobling af et proteinstof, før den bliver farlig for mennesker og dyr. Ca. 10 % af de borreliainficerede flåter er også inficeret med ehrlichiabakterien fra mus. Erlichia diagnosticeres jævnligt i Sverige både hos mennesker og dyr inkl. hunde. Ca. 2 % af flåterne på Bornholm er inficeret med TBE-virus fra mus eller hjorte. Undersøgelse af antistoffer i blod hos hjorte har vist at TBE ikke kun er lokaliseret til Bornholm det er landsdækkende. Mange ejere er bange for, at ejerskabet af hund eller kat udgør en stor risiko for flåtbåren sygdom. Det er ikke tilfældet. De store fede tæger, vi oftest finder på vore dyr er mætte. De vil ikke suge igen. Dog skal man være forsigtig, hvis man synes det er sjovt at knuse dem. Den største risiko er, at både hunde og katte kan slæbe sultne flåter hjem, som endnu ikke sidder fast. En undersøgelse i Holland på antistoffer hos hundeejere sammenlignet med mennesker uden hund, viste ikke nogen forskel i hyppigheden og mængden af antistoffer. BORRELIOSE. Symptomer. Den vigtigste om denne sygdom er at der er stor forskel på borreliose hos dyr og mennesker. Modsat hos mennesker ser man hos dyr aldrig alvorlige nervelæsioner og hjerteproblemer. Der er også store raceforskelle inden for dyreverdenen. Ca. 6 % af alle hunde har antistoffer i blodet mod borrelia. En dansk undersøgelse har vist at 17 % af jagthunde har antistoffer mod borrelia. Samme tal for katte er 4 %, men modsat hunde ser man aldrig kliniske symptomer på borreliose hos kat. Vi ser i klinikken ofte katte som er massivt angrebne af flåter, men de er totalt upåvirkede.
Hunde kan i sjældne tilfælde på bidstedet udvikle lokal kløe og et rødt eksem. Det ses dage til uger efter biddet. Uger til måneder efter kan man hos hunde yderligere se ledbetændelser, feber af ukendt oprindelse, hævede lymfekirtler og nedstemthed. Alvorligere nerve- og hjertelidelser ses modsat mennesker - kun meget sjældent hos hund Den alvorligste langtidskomplikation vi kan se hos hund er en skade på nyrerne optrædende uger til måneder efter biddet. Konklusionen er at man ikke skal være ekstremt nervøs for alvorlige flåtlidelser hos vore kæledyr. Human borreliose kan være en mere alvorlig sag specielt når diagnosen ikke stilles i tide. Op til 30 % af borreliainficerede mennesker ved faktisk ikke at de har været bidt af en skovflåt. 10 % af de flåter som bider mennesker og dyr er inficerede med bakterien borrelia burgdorpheri. Bides mennesker af en flåt som er inficeret vil ca. 80 % af dem udvikle lokalt eksem og/eller influenzalignende symptomer dage til uger efter biddet. 15 % vil udvikle neurologiske symptomer som f.eks. ansigtslammelser(mimmi Jacobsen), rygmarvslidelser med rygsmerter specielt højt i ryggen mellem skulderblade(som Jes Dorph Petersen, TV2) eller scleroselignende symptomer. 5 % af borreliainficerede mennesker vil ubehandlede udvikle hjertesymptomer. Jeg har i min klinik set både ejere med ansigtslammelser og rygmarvslidelser og har i øvrigt en god kollega der var ved at gå til af borreliainfektion i hjertet. Typiske bidsteder er knæhaser, skridt, armhuler, navle, bag ører, nakke, hovedbund hos børn og pungen hos hankøn. Hvis du bliver bidt og udvikler rødme på bidstedet skal du søge læge, men det er vigtigt at erindre sig at du godt kan have borreliose uden denne rødmen. Bor du på en lokalitet med mange flåter og du udvikler influenzalign. symptomer, hovedpine, led- /muskelsmerter, træthed, svimmelhed, forstyrret hjerterytme, lammelser og fryse-/svedeture uden anden påviselig grund kan det være en god ting at bede lægen teste/behandle for borreliose. Du behøver ikke at have alle symptomerne. Diagnosen. Diagnosen akut borreliose er meget vanskelig at stille. Oftest stilles den ud fra kliniske symptomer sammenholdt med sygdomshistorien, en titerstigning(måling af indhold af antistoffer i blod), en særdeles høj titermåling og en udelukkelse af andre sygdomsårsager. Det er dog vigtigt at huske på at selv hunde/mennesker med positive blodværdier ikke behøver at udvikle kliniske symptomer og at blodværdierne først stiger 3 5 uger efter infektionen. Et positivt svar på en behandling er også en rigtig god indikation på diagnosen borreliose. Vi fik f.eks. en gravhund ind med pludselig høj feber og 124 flåter på sig. Vi stillede en sandsynlighedsdiagnose, fjernede flåterne, behandlede og den blev rask. Det var ikke så svært. Sværere er det med de uspecifikke ledlidelser og nyrelidelser, som vi fornemmer at se flere og flere af i klinikken. Behandling. Borreliose er nem at behandle med et effektivt og billigt antibiotikum der hedder doxycillin. Det kan anvendes til både mennesker og dyr. Forebyggelse.
At hindre skovflåterne i at bide er det vigtigste. Til hund findes der 2 præparater med denne virkning som vi anbefaler Bayvantec og Exspot. Virkningen aftager ikke når de udsættes for vand. Disse midler må ikke anvendes til kat. Der er i år 2007 registreret flere dødsfald blandt katte i Sverige efter behandling med Exspot. Til katte anvendes det lidt mindre effektive middel Frontline. Har flåten bidt sig fast skal den helst fjernes inden for 24 timer både hos mennesker og dyr. Kontrol efter ture i naturen er således ekstremt vigtig. På bidtidspunktet befinder borreliabakterierne sig i flåtens mavesæk. Herfra skal arbejde sig op i flåtens spytkirtel som er direkte forbundet med mavesæk. Derfor 24 timer. Om muligt kan det også være klogt at holde sig væk fra fugtige områder med lav bevoksning. Mennesker kan have fordel i at klæde sig dækkende med f.eks. lange bukser. Der findes forskellige flåttænger og der er f.eks. også en kortmodel der minder om et Dankort med v-udskæring i hjørnet. Skulle det ikke lykkes at få hele flåten ud således at hovedet bliver siddende er der ikke grund til den store panik. Man vil som hovedregel højst se en irritation på stedet. Der er i U.S.A. fremstillet en vaccine mod borreliose men den er ikke godkendt i Danmark uden dispensation. I almindelighed anses udgifterne og bivirkningerne ved en vaccination at være for store i forhold til hundes modtagelighed for alvorlig sygdom og den meget effektive billige behandling. Endvidere er det faktum at der findes flere underarter af borreliabakterien med forskellig geografisk udbredelse. Det er ikke sikkert at en vaccine udviklet i U.S.A vil have effekt i Danmark. ANDRE FLÅTBÅRNE SYGDOMME. 2 andre flåtbårne sygdomme skal også omtales. Ehrlichiose og TBE(Flåtbåren hjernebetændelse). Sygdommene beskrives ofte som nye sygdomme, men ehrlichiose har været kendt siden 1930erne og TBE siden 1950erne. Frem for at betegne dem som nye burde de nok rettere kaldes de glemte. Erlichia er første gang beskrevet inden for veterinærmedicinen i 1910 som en kvægsygdom. Ehrlichia er en bakterie som invaderer og lever i hvide blodlegemer. Derved svækkes immunsystemet. Der findes mange undertyper af bakterien som optræder lidt forskelligt alt efter geografien. Opmærksomheden omkring sygdommen øgedes voldsomt i 1960erne da 200 300 amerikanske militærhunde døde af ehrlichiose i Vietnam. Siden er diagnosen stillet jævnligt over hele verden specielt i Sydeuropa og østlande, men også vores naboland Sverige stilles diagnosen jævnligt. I Danmark er ehrlichiose sandsynligvis underdiagnosticeret. Sygdommen angriber hunde, får, kvæg, heste, geder og mennesker, men hos mennesker blev sygdommen først diagnosticeret første gang omkring 1990. Katte inficeres ikke. Sandsynligvis har de et effektivt immunsystem mod sygdommen og måske tillader deres gode evne til at soignere sig ikke at flåterne sidder de nødvendige 24 48 timer for at infektionen lykkes. I Norge har en undersøgelse vist at op til 16 % af hundene har antistoffer mod sygdommen. Tallet kan være helt op til 30 % på plagede lokaliteter. Langt fra alle med positive blodprøver behøver at vise kliniske symptomer. TBE Tick Borne Encephalitis - flåtbåren hjernebetændelse. Sygdommen har været kendt i Danmark siden1950erne men det er først i de senere år man igen er blevet rigtig opmærksom på den igen. TBE er en virus hvis primære værter er mus og hjorte. Herfra spredes virus til skovflåter via suget blod. Ca. 2,5 % af danske flåter er positive for TBE-virus.
Ud over flåterne kan også rå gede- og fåremælk sprede virus. Geografisk findes sygdommen over hele Europa inkl. de nordiske og baltiske lande. I Rusland angribes årligt ca. 11.000 mennesker og i resten af Europa ca. 3000. I Sverige diagnosticeres TBE jævnligt. I 2004 diagnosticeredes i Sverige 185 tilfælde hos mennesker og antallet hos hunde er 1 3 tilfælde pr. år. Danmark er på allesider omgivet af lande med TBE, men indtil videre har humane problemer været koncentreret til Bornholm hvor der årligt konstateres 2-5 tilfælde ud af en befolkning på ca. 40.000. Sygdommen er endnu ikke konstateret hos hund. Kat synes ikke modtagelig. Blodprøver på hjorte måling af antistoffer har vist at hjorte i Danmark er positive for TBE i 25 af 27 danske skovdistrikter så man skal nok forvente en øgning i antallet af diagnoser på landsbasis. EHRLICHIOSE. Symptomer.. Overføres først fra flåt til vært efter 24 48 timer. Inkubationstiden er 5 21 dage. Også ehrlichiose er en zoonose der kan angribe både mennesker og dyr. Modsat borreliose er det oftest ældre individer der angribes. 80-90 % af tilfældene optræder forår eller sommer og oftest angribes ældre individer. Symptomerne ses 1 3 uger efter flåtbiddet. I mange tilfælde vil det være sådan at dyr og mennesker er inficeret med både borrelia og ehrlichia. Bakterierne optræder oftest sammen hos skovflåten. Ehrlichiose angriber primært de hvide blodlegemer som er en vigtig del af immunsystemet. Både hund og kat kan angribes. Der kan ses: Nedstemthed, nedsat appetit, feber, blege slimhinder, lav blodprocent, nedsat antal blodplader, slimhinde-/hudblødninger, et lavt antal hvide blodlegemer, enzymtal der tyder på leverskade, hævede lymfekirtler og i mange tilfælde ledbetændelser/muskelsmerter. Graden af symptomer varierer fra individ til individ. De fleste vil slet ikke vise symptomer. Nogle vil få symptomer på en alm. influenza/nedstemthed, mens 2 3 % af inficerede vil udvikle livsfarlige infektioner. Sandsynligvis er sygdommen værst for immunsvækkede individer. Diagnosen. Akkurat som ved borreliose er diagnosen svær at stille Symptomer og laboratorietest er meget uspecifikke Diagnosen baseres på blodprøver, kliniske symptomer, sygdomshistorie og udelukkelse af andre sygdomme. Diagnosen stilles relativt sjældent i Danmark. Går man til vores naboland Sverige stilles den mærkværdigvis meget jævnligt både hos mennesker og hunde. Behandling. Som borreliose.
Forebyggelse. Som borreliose. TBE FLÅTBÅREN HJERNEBETÆNDELSE. Symptomer. Modsat de andre sygdomme overføres virus med det samme flåten bider. Inkubationstiden er 7 10 dage. Hos hunde: Feber, nedstemthed, slingerhed, kramper, forskel i pupilstørrelse, delvise lammelser og i værste fald pludselig død. Hos mennesker: 1/3 af inficerede mennesker får ingen behandlingskrævende symptomer. 1/3 får feber, led-/muskelsmerter som ved en influenza. Den sidste tredjedel får efter ca. 8 dages velbefindende symptomer fra centralnervesystemet f.eks. lammelser, balancebesvær, synsforstyrrelser. Død ses hos under 1,4 % af tilfældene. En undersøgelse på Bornholm viste at 20 % af skovarbejdere havde antistoffer mod TBE antistoffer som bekræfter kontakt til virus. Et tydeligt bevis på at smitte ikke er = sygdom. Diagnose: Blodprøver, undersøgelse af rygmarvsvæske, kliniske historie og sygehistorie. Behandling: Ingen kun symptomatisk Forebyggelse: Som ved borrelia og ehrlichia forebyg at flåten bider. Endvidere findes der til mennesker en vaccine som tilbydes mennesker på Bornholm. KONKLUSION: Flåtbårne sygdomme eksisterer, men risikoen for smitte er minimal. At der er stor forskel på symptomerne på mennesker og dyr. At vores almindelige husdyr ikke udgør en reel smitterisiko for os. At skal man rejse udenlands skal der altid behandles med flåtmidler. At det i øvrigt altid er klogt at forebygge flåtangreb men husk midlerne er forskellige til hund og kat. At vi stort set aldrig ser bivirkninger ved korrekt behandling bortset fra få tilfælde af lokalirritation i nakken hvor midlet pådryppes. At det er uhyre vigtigt med personlig hygiejne i sæsonen med flåter specielt hos børn og unge. Biddene registreres som regel ikke du må selv finde flåterne. Copyright K. Steensborg Juli 2007